Skoledebat – fem ting jeg har lært
Tak til Isabella Lo for et rigtig godt spørgsmål i en kommentar til min omtale af Steen Hildebrandts bog “Når klokken ringer ud”. Jeg glæder mig over de mange kommentarer og af dem har jeg lært mindst fem ting:
- at skolens fremtid er et rigtig vigtigt emne som der er stort behov for at arbejde med og diskutere.
- at der er mange forskellige oplevelser og opfattelser af skolen; og dermed næppe lette løsninger.
- at lapperier på den skole vi kender, nok ikke er løsningen; der må egentlig nytænkning til som både bogen og Kolind Kuren foreslår,
- at den nødvendige nytænkning fremmes af at man også involverer ikke-skolefolk i arbejdet.
- at vores nuværende regering + Dansk Folkeparti ikke flytter noget som helst i positiv retning når det drejer sig om udvikling af skolen, og heller ikke har gjort det – snarere tvært imod.
Hvad har du lært af debatten?
31. oktober 2009 kl. 12:21 #
Jeg arbejder ikke i Folkeskolen, så jeg kan vel godt tillade mig at sige, at jeg tror, Folkeskolen netop i for høj grad har været udsat for fremmedelementer, der har villet bestemme, hvad skolen skal beskæftige sig med, hvordan og hvorfor. Lige fra marxisterne i 1970′erne til frie radikaler i dag.
Folkeskolen har brug for at finde sine egne ben. Ro og selvbestemmelse. Hvis nogle vil lave en anden skole, skal de have lov til det. De kan oprette en friskole eller få overbevist tilstrækkeligt mange forældre i den lokale folkeskole om en anden kurs i den enkelte skole inden for de givne rammer.
Det der ikke er brug for, er en teoretisk funderet ændring, hvor virkeligheden pinedød skal svare til teorien. Der er virkelig mange organisationsændringer i erhvervslivet baseret på de seneste ledelsesteorier, der er spild af penge. Så gerne konkrete forsøg på den enkelte skole om, hvad der virker i praksis og hvad der ikke virker. Men en teoretisk funderet omkalfatring af hele Folkeskolen? – helst ikke for mine skattepenge.
Hvorfor poster du ikke nogle af dine mange millioner i at afprøve dine ideer i en privatskole, Lars? Det ville da være en god liberal måde at gøre det på.
31. oktober 2009 kl. 12:56 #
Hvis man har lært noget fundamentalt nyt, må det indebære, at man har skiftet standpunkt. På hvilken måde adskiller de fem punkter sig fra dine tidligere synspunkter?
31. oktober 2009 kl. 14:52 #
Jeg synes ikke at man nødvendigvis behøver at have lært noget fundamentalt nyt for at fige at man har lært noget!
Men når det er sagt så er jeg ret overrasket over at en boganmeldelse om skolen kan afføde 35 kommentarer; det tyder for mig at se på meget stor interesse for emnet – større end jeg havde regnet med.
1. november 2009 kl. 09:41 #
Jeg har bl.a. lært, at uddannelse foregår mange forskellige steder og på mange forskellige tidspunkter – dvs. ikke nødvendigvis i en skolebygning mellem kl. x og kl. y.
Jeg har også lært, at der for den enkelte deltager er store fordele ved, at uddannelse er efterspørgsels-/behovsdrevet mere end udbuds- og regeldrevet. M.a.o.: Stop med at tænke på mennesker som maskiner. Tværtimod: Sæt mennesker i fokus – herunder menneskers nysgerrighed / interesser / talent.
Endvidere har jeg lært, at det i forbindelse med uddannelse er hensigtsmæssigt at bruge mindre energi på ”command-and-control” fremgangsmåder – og i stedet for mere energi på bl.a. at hjælpe og arbejde sammen med mennesker, dvs. det vi gør på denne blog. I denne forbindelse er her ”11 advantages of using a blog for teaching”. http://www.slideshare.net/fran.....r-teaching
1. november 2009 kl. 09:43 #
Der synes at være et relativt stort behov indenfor uddannelse i at gå fra skoleadministration til ..
I denne forbindelse nævner jeg igen, hvad Lars skriver på side 159 af sin bog “The Second Cycle”:
“Drop all rules and regulations that prevent you from creating tomorrow’s learning environment.”
1. november 2009 kl. 09:43 #
I et seminar spurgte jeg de 8 deltagere, der arbejder for forskellige virksomheder, følgende:
To learn, do you think that
A. people should create knowledge, or that
B. people should reproduce knowledge?
Samtlige deltagere valgte A.
1. november 2009 kl. 10:40 #
Jeg kan virkelig anbefale alle at se det slideshow som Frank Calberg anbefaler ovenfor: http://www.slideshare.net/fran.....r-teaching
Fremragende eksempel på nytænkning inden for undervisningsområdet.
4. november 2009 kl. 10:11 #
Kære Hr. Kolind
Måkse handler det ikke om at vende bøtten fuldstændig i folkeskolen, og så alligevel. AT ændre mindsettet hos undervisre i den danske folkeskole, så de tænker børn og nundervisning anderledes, er at vende op og ned på mange ting.
At poste nogle flere penge i vore uddannelse, og føre dem mere “up to date” Jeg får dagligt henvendelser fra lærer/pædagog studerende der opfordrer til at mangfolkelig gøre vores tanker, da de ikke kender noget til det på de danske seminarier.
Efteruddanne vore lærere i den danske folkeskole, ikke lappeløsninger som et eftermiddagskursus, men et kursus for en hel lærerstab, hvor man kan finde en retning for en udvikling, det er det der viser sig at lykkes hos os, og ander steder.
At lave kortere afstand mellem forskerne på området, og underviserne foran katederet. Samtidig med man ikke tager “patent” på pædagogisk udvikling, som der er tendens til i øjeblikket, hvilket er en farlig retning for vores udvikling i folkeskolen.
Der er så mange gode tanker rundt omkring i landet, der er mange ting der virker, men hvornår bliver de samlet til noget godt. Hvornår spilles der på samme hammel i stedet for altid at læne sig tilbage og analysere som nogle faglige organisationer har tendens til i øjeblikket. Hvilket bremser udviklingen.
4. november 2009 kl. 12:26 #
I de mindre klasser i Folkeskolen gælder det vel mest om at reproducere viden.
Når man først har en basal viden og kan læse, skrive og lære, så gælder det om at skabe viden :-)
4. november 2009 kl. 13:20 #
Anita Roddick challenged the assumption that cosmetics had to be in expensive bottles http://www.associatedcontent.c.....html?cat=3
Great initiative, Helle, also challenging assumptions in education. It’s needed. Keep on going, please.
4. november 2009 kl. 16:03 #
I forbindelse med et seminar/workshop forleden dag fjernede jeg borde og stole. Jeg blev motiveret til initiativet af bl.a. denne video: http://www.youtube.com/watch?v=CIAtlwwtQac. Jeg kan anbefale at prøve det af. Resultaterne var gode. Det førte bl.a. til meget fin aktivitet og interaktion i rummet.
Jeg forestiller mig endvidere, at internet og mobile enheder – herunder laptops og mobiltelefoner – vil rykke endnu mere ved den i stigende grad forældede antagelse, at uddannelse primært finder sted i en bestemt bygning på et bestemt tidspunkt.
Som et første skridt kunne man fjerne “katederet” fra lokaler / lade være med at købe nogen. På den måde kan omkostningerne reduceres og værdien af uddannelse samtidig øges.
4. november 2009 kl. 16:30 #
@Magnus
Jeg vil da foreslå at vi slår os sammen om at skabe et medie som kan være katalysator for folkeskole udviklingen. I første omgang er mit beskedne bidrag her: http://www.folkeskolewiki.dk/wiki – som bestemt ikke skal være forbeholdt én pædagogisk retning, men netop gerne skal være en dynamisk katalysator. Jeg tror på at der allerede findes masser at gode ideer som vi bare skal dele lidt mere systematisk. Jeg ved også at lærerne generelt meget gerne deler deres erfaringer.
Det væsentlige for et sådant medie vil være at materialet løbende bliver opkvalificeret, blandt andet ved at man tilknytter forskere – og der skal naturligvis også foregå kritisk reviews at de pædagogiske principper som bringes in anvendelse.
Vedr. Helles indlæg er mit bud at der p.t. skal være tre grundfag, som ikke drejer sig direkte om reproduktion, men om basal knowhow: læsning/skrivning, regning og omtanke. I mange tilfælde vil man bruge denne knowhow til reproduktion men i stigende grad til forskelsproduktion (herunder også vidensproduktion) – skolens primære “purpose” vil være sørge for at eleverne har lært at udfolde denne basale knowhow.
I den forstand er dette en udvikling af skolens purpose, som har bevæget sig fra det normative opdragene eller det direkte adfærdsregulerende – til nu en mere autonom/selvstændig opfattelse af mennesket. Man kan sige at basis for denne selvstændighed er at man kan sige at man er kvalificeret del af det ‘praksis fællesskab’ som skolen skal etablerer. Et væsentligt aspekt jeg arbejder med (hele tiden) er hvad der vil kvalificere en praksis til at være værd at være fælles om – altså må vi se kritisk på hvilken praksis kan få samme status som det at læse/skrive og regne?
Et andet kritisk punkt er hvor lang tid man skal bruge på at lære noget, et fag kan altså meget vel være for “opmærksomheds slugende” til at det er værd at beskæftige sig med?
I den forbindelse kunne det naturligvis være uhyre interessant at undersøge hvordan man kunne omsætte vores viden omkring intelligenser og læringsstile til en ‘meget let tilgængelig’ knowhow – som man så kan anvende gennem hele livet?
VH Per
4. november 2009 kl. 18:03 #
@Per: Har du mulighed for at forklare konkret, hvad grundfaget “omtanke” omhandler? Har du et par eksempler?
6. november 2009 kl. 11:14 #
@Frank
Forudsætningen for at vi kan sige at vi kan lære omtanke er, naturligvis, at vi faktisk kan ‘lærer’ at tænke noget “nyt og bedre”.
Vi ved faktuelt at hjernen fungere således at “den” altid antager at det vi har set før også siger noget om fremtiden, og ‘omtanke’ går derfor meget enkelt forklaret ud på at prøve at opdage tilfælde hvor dette ikke er sandt. De principper som kan ligge bag faget “omtanke”, bygge på at vi ikke altid tænker optimalt – men samtidigt må vi også antage at ‘tænkeren’ grundlægende er OK. Der er basalt set ikke noget galt med hjernen – men vi kan opbygge et taktisk beredskab som gør os i stand til at revidere vores antagelser – det er det vi kalder omtanke. :-)
Et simpelt eksempel er P.M.I. metoden, som går ud på at man foretager tre parallelle vurderinger: hvad er det Posetive, hvad er Minuserne og hvad er det Interessante ved et forslag. Dette har flere virkninger, dels får vi en almindelig +/- vurdering af forlaget – men vigtigere får vi også mulighed for at bære ideen videre: Vi kan altså sige at selv om vi ikke ønsker at gennemføre forslaget gør det, ‘i-sig-selv’, os opmærksom på det vi kalder et ide-følsomt-område. Fidusen er at du nu kan øve dig i dette – du kan prøve det på alle de forslag de støder på, og når du så skal bruge det… har du et mini-beredskab for omtanke. Du kan allerede nu lære dine børn at lave en PMI! (Du kan også se på TEC metoden, som til gengæld også kan indeholde en fælde: http://www.asset.dk/html/tec_kursus_.html )
Desværre er dette alene ikke godt nok til vores børn, for at sikre at dette ikke bare bliver en simpel reproduktion af vores idealer må didaktikken ‘også’ bygge på omtanke. Ellers er der en risiko for at vi i indlærings-processen præger eleverne i én retning. Det er det som ofte sker når lærerne – i den alleer bedste mening – forsøger at give eleverne nogle sunde værdier. Det interessante er at didaktikken derved bliver meget enkel, og indlæringen kan derfor i praksis ske over nogle ganske få dage eller uger. (Der er ikke noget galt i at lærerne vil det gode, men hvis vi succesfuldt reproducere ét sæt af idealer vil det i praksis være en form for fascisme! Så hvis vores metode skal udbredes til mange er der et krav om en anden standard. )
Dette åbner naturligvis for en masse nye spørgsmål – så bare fyr løs.
Vh Per
16. november 2009 kl. 10:02 #
Jeg kom forbi en interessant samtale med Alan November, som bl.a. taler om brug af Google Docs
http://educationinnovation.typ.....ember.html
16. november 2009 kl. 11:19 #
Here’s another relevant contribution from Alan November emphasizing that change in the way education is done needs to happen – the sooner the better http://www.youtube.com/watch?v=5XuaxukNAZ8
As I understand Mr. November’s message, he talks about the need to move from “command-and-control” to focus on, for example, individual needs and collaboration.
A question to you:
Who needs to continuously try new things out to create the urgently needed change? The coaches/teachers/helpers, the students/participants/learners, the parents, the school administration, managers at companies for which students work/will work?
As I see it, the need to renew education is so strong, that everyone needs to participate in developing / innovating education.
17. november 2009 kl. 11:16 #
@Frank
Jeg holder mig lige til Dansk.To ting for det første er det korrekt hvad Bo tidligere påpeger, at “teknik” kan ødelægge processen. Altså løser et Wiki eller en PC til alle ikke middelbart vores problemer – alene.
Mit bud på dit spørgsmål er altså, at den drivende faktor er en modenhed/erkendelse inden for den knowhow jeg hele tiden taler om! Hvem der skal gøre det er principielt sekundært, men det vil umiddelbart være eleverne selv, som har lettest ved at udfolde denne knowhow til sig. Pointen er at der ikke skal så meget “ekstra” til – altså ingen politiske dagsordner.
Bagrund: Jeg er ikke tilhænger at revolutioner, men af positive revolutioner. Hvilket vil sige at en revolution ikke skal betyde ændringer for ‘folk i almindelighed’ – forandringer er altså konsekvensen af forbedringer der slog fejl! Allan Novembers bud er derfor helt i tråd med hvad der allerede foregår i børnehøjde, altså hvis vi giver eleverne muligheden så samarbejder de. Enhver der træder ind i skolens spille/computer rum vil opleve dette “live”. Denne vilje til samarbejde, og til at skabe, kan sættes i system. Det er for mig at se ganske væsentligt at sige at der ikke er tale om et “behov”, men at der er en individuel vilje til at skabe noget værdifuldt som vi ‘ikke’ kan forudse – noget som vi kan for-styre hvis vi prøver at styre. (**
Det vi ønsker er altså at eleverne selv kan opfinde sociale løsninger, som nok er noget af det sværeste der findes.
Den afgørende faktor er ganske simpelt, nemlig at finde nogle fælles ‘redskaber’ som kan læres. De findes inden for musikken, de finde i form af det skrevne ord, tallene og med samme enkel teknik kan vi lære børnene selv at bruge deres vilje til samarbejde (med mere) på den positiv måde.
Vh Per
(**I sin negative form bliver dette til en indadvendt narcissistiske aktivitet, fx visse former for coaching eller “selvudvikling”. Der er også en masse mellemformer, men i sin mest positive form bliver udviklingen en ‘totalt’ udadvendt aktivitet, som skaber en eller anden værdi for fællesskabet. Eksemplificeret via Blachmann kan vi godt se at geniet ikke selv kan fortælle os præcis hvad han gør, og måske slet ikke hvordan andre kan gøre det samme for et andet felt. Det er heller ikke forventeligt da vi ‘ikke kan’ analysere/forklare alle menneskelige sammenspil. Peter Bastian har i øvrigt været inde på mange af de samme spor, men er desværre endt helt ude i hampen, med nogle meget sympatiske og ‘intelligent’ analyser.
16. december 2009 kl. 11:11 #
Her er et interessant blogindlæg med titlen “Blending education and design”. Jeg bemærkede bl.a følgende sætning: ”Let us begin with what the learner needs.”
http://educationinnovation.typ.....esign.html