Skole: Når klokken ringer ud

nar-klokken-ringer-ud

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Steen Hildebrandt og Per Fibæk Larsen gør op med industrisamfundets skole i deres nye bog: Når klokken ringer ud. (Gyldendal Public 250 kr). Det glæder mig for deres konklusion er næsten ord til andet den samme som jeg selv drog i Kolind Kuren i 2006: Vores folkeskole er et resultat af en industriel “masseproduktions-tankegang” og den passer simpelt hen ikke til den fremtid vi står over for.

Forfatterne gør op med lappeløsninger og testtyranni og skitserer en skole der tager udgangspunkt i det enkelte barns behov og udviklingsmuligheder.  Det er en fleksibel skole med en lærerrolle der er støttende og igangsættende. Skolen skal bedømmes på sine egne præmisser og det må være hvor god den er til at forberede børnene på det liv de kommer til at leve i vidensamfundet. Yes! jeg kunne have skrevet det selv! (og har sådan set gjort det i vidt omfang).

Alt i alt en bog der fortjener at blive læst af både forældre, lærere og politikere. Det haster med at komme i gang.

41 kommentarer til “Skole: Når klokken ringer ud”

  1. Claus Christensen

    Jeg forstår ikke, at tests skulle være et problem. Tests giver individuel feedback, som netop giver mulighed for at tage udgangspunkt i den enkeltes behov. Der testes ikke kun paratviden, men også evnen til at analysere og argumentere. Der testes også, hvad eleven har fået ud af gruppearbejde og dermed testes indirekte de sociale kompetencer. Tests giver et glimrende virkelighedstjek, hvor konsekvenserne af manglende hjemmearbejde, manglende engagement i undervisningen – herunder gruppearbejde og fælles diskussioner – kommer frem i lyset.

    I gymnasiet har man desværre reelt skåret væsentligt ned på test. Det har man gjort ved at lade aflønningen af lærernes rettearbejde afhænge af, hvor mange timer, eleven har brugt på hjemmearbejde til en aflevering, som ganske vist giver mulighed for feedback, men desværre også god mulighed for snyd. Lærerne får altså ikke løn for at rette traditionelle prøver – bortset måske fra en enkelt terminsprøve i slutningen af 3. g – og så er løbet ved at være kørt.

    Jeg er normalt ret kritisk overfor regeringen, men ved at indføre tests har man klart forbedret Folkeskolen – man burde bare gøre det samme i gymnasiet.

  2. Frank Calberg

    Enig, Lars, i at det haster med at komme igang. Bill Gates nævner i starten af denne keynote speech følgende: ”We need to revolutionize education”. http://www.youtube.com/watch?v=IxEyABixRnc

  3. Per Feldvoss Olsen

    @Lars
    Med udgangspukt i dette hvad ville være et godt purpose for folkeskolen?
    Vh per

  4. Jan Sjøstrand

    @ Per … definer lige hvad du mener med “purpose” – hvad dækker begrebet over, for dig?

  5. Helle Munch Oldefar

    Bill Gates taler vel ud fra amerikanske forhold, og der forstår jeg ham godt!

  6. Lars Kolind

    Den formålsparagraf for folkeskolen som vi har, er meget bred, og den tror jeg ikke at jeg kan forbedre meget. Men den tolkes efterhånden snævert sådan at fokus bliver på de hårde boglige færdigheder. Jeg argumenterer for at et bredere sæt af kompetencer er nødvendigt hvis man vil have et godt liv og arbejdsliv i vidensamfundet.

  7. Jørgen Lang Jørgensen

    Jeg har ikke læst bogen, som du anbefaler.

    Der er imidlertid sket en præcisering af ansvarforholdet i Folkeskolen.
    Det er sket ved en lovændring der har virkning fra den 1. august 2009.

    Det er nu ikke længere kommunalbestyrelsen der har det afgørende ord vedrørende forholdene i Folkeskolen, det er skolebestyrelsen,skolelederen og lærerne.
    Det vedtagne lovforslag udvider blandt andet skolelederens ledelsesrum og udelukker kommunalbestyrelsens indblanding i behandlingen af vanskelige elever endvidere kan en skoleleder beslutte om en elev kan springe et klassetrin over eller tilbringe to år på samme klassetrin, hvis det skønnes nødvendig.

    Udover dette pålægger lovforslaget alle skolebestyrelser, at udarbejde et værdiregelsæt for skolen med retningslinjer for god adfærd på skolen samt pejlemærker for, hvordan der sikres god trivsel og et godt undervisningsmiljø både fysisk og psykisk.
    Værdiregelsættet skal fremme fælles værdier, engagement og ansvarlighed.

    Alle disse tiltag kan, hvis de efterleves, godt danne ramme om en Folkeskole der også kan tackle de udfordringer som fremtidens vidensamfund stiller.

    Hvis der også samtidig sættes fokus på en højnelse af læreruddannelsen og ikke mindst efteruddannelsen af lærerne, så mener jeg at vi står godt rustet i konkurrencen med de øvrige lande, som vi sammenligner os med

  8. Isabella Lo

    Both of my parents were illiterate. They were refugees from China to Hong Kong at their early teens. My mother had never seen her mother. Not as she remembered. Her father had 4 wives but was never home. I have never heard my father uttered a word about his parent or his childhood. They were not parentless and yet they were.

    My father learned how to read by reading newspaper on his own. My mother started her schooling when she was 60 – after she retired.

    When I was small, I wasn’t allow anything else than to take care of schoolwork. My request of any extra curriculum activities had always met my mother’s reasoning – Study hard. Then you will have a good job. Then you will have a good life.

    Education in China has for centuries been to produce obedient citizen and loyal officials for the emperors. In the Western medieval age, education was for men to better serve god. Industrial age’s education is for men to better serve industrial/commercial interest. Even the question at 2010’s of “how do we shape (reform) the education so it can serve the information age or 21st century” bears the implication of education has to serve some purpose.

    For my mother, my education is simply a tool to good job, good marriage, good family, and good life. And I guess for many, education is simply the ticket to a good life on the individual level or the infrastructure to a solid and strong economy on the macro level.

    Does education really has to serve anything in particular?

    As policy maker that needs to justify or argue for the way of spending taxpayer’s money, they need a sound purpose based on a grant vision for the country’s future – as they imagine.

    Yet if we presume, thought that may be wrong, that our civilization is evolving with such a rapid pace that 50% of the jobs for our children in their adulthood have not been conceived today. There will be new research result, new applications, new needs or wants from customers and new business approach emerge next month.

    If this is true, what are we suppose to USE education for – for what purpose and for whom?

    Let’s borrow Lars’ contrast of “company A making good pumps vs. company B delivering clean water” into the education arena.

    Company A looks for an education model that will produce the kind of usable money-generator for the kind of future society they imagine. Company B is producing citizens that can cope and thrive in whatever kind of society that will emerge or they will come across. And they don’t have the faintest idea what that society can be.

    Can education be the purpose itself? Or both means and ends? Or even more?

    My father learned to read because it opened a door for him to be in contact with the world he is living. He is curious and he WANTS TO KNOW more. My mother learned to write and read (it was really in this sequence) because it is something she never had the chance to when she was busy serving other’s needs. When she retired and could have chosen whatever in this whole wide world, she chose LEARNING. She knew even before she started that she would never come to use the Chinese characters and the English alphabets she learned. Yet she went to school. She did her homework. She forgets 80% of them the next month. And she continues to go to school.

    So for me, in my humble bed time pray, I pray that my children always treasure the privilege to know more than yesterday. I pray that they ignite their inner sparkling desire to want to know more. I pray that they believe in the potential they hold in them and the fact of having those potential is for them to utilize and develop them – for the sake of mankind – whatever they are going to learn from school.

    Don’t give them fish. Teach them to fish. Don’t just give them knowledge or the way to find and create knowledge, but teach (give) them the ability to appreciate the colour of the sunset far beyond the horizon, the temperature of the air that run through their nostril, the sound of water caressing itself … while they are fishing and knowing that there are more people out there and the ecological system that needs the fish too.

  9. Helle Munch Oldefar

    Det er så nemt for velbegavede at ønske mere fokus på andre kompetencer end de boglige! Jeg sagde selv til skoleinspektøren på mine børns skole, at jeg ønskede de fik gode oplevelser, for dem ville de læse videre på senere. Men jeg kan da godt se, at ikke alle er lige heldigt stillet og har lige nemt ved de boglige fag.
    Det er så vigtigt i vores akademiserede verden at kunne læse og skrive ordentligt – at kunne flere sprog. Og skriftligt sprog kan man ikke lære ved blot at lege sig gennem tilværelsen.

  10. Claus Christensen

    Der kan være noget rigtigt i Helles kommentar. Der er som om teoretikere ud fra de bedste intentioner beskriver nogle helt urealistiske mål – f.eks. for udvikling af kompetencer. Det opfanges af lovgiverne som nedfælder i højtflyvende tanker som formål, mål for de enkelte fag mv. Det var måske bedre, om man konkretiserede det hele i nogle minimumsmål og anvendte ressourcene på, at de helt basale ting var i orden: timer nok, ordentligt indeklima, sund kost osv. Som det er nu, bliver de ikke-boglige tabere, fordi de ikke er vant til at rumme dels en idealiseret beskrivelse af virkeligheden og virkeligheden som de møder i dagligdagen i skolen. Det er lidt som i det gamle sovjet – man taler og rapporterer i et teoretisk, politisk korrekt sprog – velvidende at virkeligheden er en anden.

  11. Frank Calberg

    Very interesting inputs, Isabella.

    On pages 155-156 of Lars’ book “The Second Cycle”, I came across the following extract:

    “Current mental model: The teaching factory
    - Students are raw materials that need to be taught in order to pass exams.
    - Classrooms are the primary physical environments for teaching.
    - Organization based on classes, subjects, and 45-minute time slots.”

    “Alternative mental model: The learning environment.
    - Students are essential resources in the learning process. They are in charge of their own learning process.
    - Learning takes place in a wide variety of environments inside and outside the school.
    - The organizational unit is the individual student. Learning pace, method, and content is individual.”

    On page 159 the book “The Second Cycle”, I read this:
    “Drop all rules and regulations that prevent you from creating tomorrow’s learning environment.”

    I agree.

  12. Lars Kolind

    Stor tak til Isabella for en tankevækkende kommentar!
    Lars

  13. Jan Sjøstrand

    Det kan godt være at vores skole er et resultat af industriel“masseproduktions
    -tankegang”. At afløse den af en ny tids tankegang er for mig et forkert fokus. det er ikke paradigmet, perioden, eller en eller anden tidsalder der skal afspejle skolen – det skal de mennesker der skal lære.
    Jeg synes (igen) at kunne spore at der sættes fokus på at tilpasse “noget” til “noget”, og her er det altså at tilpasse skolen, til en eller anden “markedssituation” eller tilstand.
    Lad os da sætte de mennesker i fokus der skal lære, vores børn, unge og voksne på videreuddannelse.

    Lad os arbejde med læringsstile, og læringemetoder baseret på, at det er mennesker vi har med at gøre, ikke en eller anden tidsalder eller “markedssituation”. Jeg synes det er udtryk for samme type tænkning der har skabt den type skole vi har i dag.

    Metoder skabes ofte i symbiose med det tilstande der hersker, og som faktisk netop er det der skal ændres.

    Skab læringsmiljøer der fungerer i symbiose med vores sind, vores individuelle sind. Et eksempel kunne være “se, høre, røre, gøre – superskolen på 100 dage.
    Lad os skabe miljøer der er baserede på at få det bedste frem i menneskelig tænkning.

    Glem det ene, det andet, det tredje, paradigme, tilstand … der er kun et reelt alternativ, og det er lærings- og udviklingsmiljøer der er basserede på menneksers tænkning.

    Efterhånden som vi bliver klogere og klogere på vores sind kan vi så ændre og udvikle andre læringsstile og miljøer efter det.

    Det må være mit purpose.

    Iøvrigt – fremragende kommentarer fra Isabella ;-)

  14. Jonas Sprogøe

    @ Jan. Jeg er enig i at fokus skal være på mennesket der lærer, men for at læring bliver til læring (og ikke blot en art tilpasning eller socialisation) må det nødvendigvis altid være rettet mod “noget”. Se hvad?, høre hvad?, røre hvad?, gøre hvad? Dvs. der skal et niveau til på – og det er naturligvis her, der er stor diskussion.

  15. Jan Sjøstrand

    @Jonas
    Naturligvis …. “se, høre, røre, gøre”, handler udelukkedne om hvorledes mennesker lærer. Det handler slet ikke om hvad de skal lære – det handler udelukkeden om hvordan.

    Ud fra, at al adfærd = kommunikation er undervisningsmetoder = kommmunikation, og har intet at gøre med selve emnet.

    Hvad der skal læres er naturligvis baseret på samfundsforhold, paradigmer, behov, fremtidsudsigter (selv om at det endnu ikke har vist sig særligt træfsikkert at forudsige fremtiden).

    Jeg ønsker at man frigør mennesker fra al den snak om tidslommer, vidensamfund, industrisamfund paradigmer etc. – og så fokuserer hvorledes mennesker bedst lærer ud fra den viden vi har til rådighed på et hvilket som helts tidspunkt. Det menneskelige sind fungerer uafhængig af paradigmer. Langt de flest beslutninger der træffes, også om vores uddannelsessektor, træffes i symbiose med paradigmet. Det skal de IKKE – de skal træffe i balance med mennesker – så godt som det nu lader sig gøre, ud fra viden om bl.a. netop menneskelig læring.

  16. Magnus te Pas

    Det er meget vigtigt at vi tænker andre måder at drive folkeskole på, end vi gør i øjeblikket. Folkeskolen står for skud, hver gang der er politisk debat. Folkeskolen er et varmt emne altid, selvfølgelig også fordi den er vigtig.

    I øjeblikket sparer vi mere end jeg tror mange folk er klar over. Det gør at det er svært at udvikle og lave anderledes fokus på undervisning. I øjeblikket er undervisningsministerens mål at 95% af vores unge skal igennem en ungdomsuddannelse, nogle kommuner er nede på 70% hvilket er fatalt.

    Det er tankevækkende at ca. 30% flere steder vælge ikke at gå mere i skole efter folkeskolen, hvor de jo netop skulle blive mere nysgerrige på livet og uddannelse.

    det sætter folkeskolen overe for nogle udfordinger, som kræver anderledes tænkning, og mod til at ændre de nuværende normer for folkeskolen. I forrige nummer af fagbladet “Folkeskolen” kommer DLF med deres visioner for folkeskolen fremover, og jeg må mildest talt sige jeg synes det er lidt tynd.

    På Gauerslund Skole har vi oplevet nogle metoder, som vi kan se hjælper, og får flerebørn til at synes om at gå i skole. Det nye program på TV2 som kommer på tirsdag den 3. november, viser at der faktisk flere steder i landet vises gode vindinger ved at tænke anderledes, men metoden er ikke helt fin eller anerkendt nok til at kunne diskuteres på en god og faglig måde. Det er ærgeligt, når der endelig nytænkes, og vises resultater.

    Jeg vil endnu engang invitere dig Hr.Kolind forbi Gauerslund Skole til en snak og demonstration af, hvad vi synes virker og giver resultater.

  17. Helle Munch Oldefar

    I gamle dage…… Ja, det lyder så kedeligt, men dengang der fandtes både en boglig del – realafdelingen – og en del for de ikke-bogligt interesserede – 8-10 klasse – da var alle glade og kunne finde deres plads i verden og livet.
    Nu har vi udelukkende en boglig del tilbage. Vi har bare valgt at kalde den det samme, som den for de ikke-bogligt interesserede 8-10 klasse. Det bevirker, at de mennesker, som før kunne have et fristed – måske i nogle år til de blev mere bogligt interesserede – skal trækkes igennem vores akademiserede uddannelsessystem med dårlige oplevelser og dårlige karakterer til følge.

  18. Frank Calberg

    Interessante tanker, Helle. Jeg forestiller mig eksempelvis, at vi med den stigende anvendelse af stadigt stærkere laptops / mobiltelefoner, forskellige sociale medier / web 2.0 / kollaborative teknologier samt stadigt bedre og billigere mobilt bredbånd kan lære ikke kun når som helst men også hvor som helst.

    Det åbner bl.a. muligheder for, at de mennesker, der i forskellige sammenhænge gerne vil bruge deres ben / arme / krop – f.eks. i forbindelse i forbindelse med landbrugsarbejde, byggeri og andre aktiviteter – relativt uproblematisk kan kommunikere med andre mennesker om, hvad de gør og dermed hele tiden blive bedre til at gøre ting billigere og bedre. På denne måde øges kvaliteten i uddannelse samtidig med at omkostninger til uddannelse falder.

    M.a.o.: Der er et relativt stort behov for at tænke væk fra den tid, hvor uddannelse var noget, der foregik et bestemt sted på et bestemt tidspunkt.

  19. Jan Sjøstrand

    Ja Magnus – jeg glæder mig til udsendelsen på tirsdag – særdeles spændende.

    I NLP er Se, Høre, Røre, Gøre “gammel” og grundlæggende viden. NLP arbejder bl.a. med repræsentationssystemer, der er systemer baseret på vores sanser vi udtrykker os igennem.
    • Det kinæstetiske repræsentationssystem (følesansen – RØRE-GØRE)
    • Det visuelle repræsentationssystem (synet – SE)
    • Det auditive repræsentationssystem (hørelsen- HØRE)
    • Det olfaktoriske repræsentationssystem (lugtesansen)
    • Det gustatoriske repræsentationssystem (smagssansen)

    Vi bruger vores repræsentationssystemer, når vi sanser, behandler, lærer, tolker, forestiller os, danner mening og udtrykker os, altså når vi både kommunikerer med os selv og os andre.

    Vi har alle et foretrukket/primært repræsentationssystem, selv om at mange mennesker bruger alle repræsentationssystemerne næsten balanceret.

    Det er ofte muligt at aflæse personers foretrukket system ved at lægge mærke til deres kropssprog, specielt deres øjne. Det er også muligt at afkode det gennem hvorledes de udtrykker sig, abstraktionsniveau, valg af ord, talehastighed, stemmestyrke etc.

    Tjek lige ovennævnte præsentationer igen, og læg mærke til at det faktisk kun er ”Det visuelle og Det Auditive” repræsentationssystem der benyttes i nutidens undervisningen. Det betyder at de personer (og dem er der faktisk mange af), der primært benytter FØLESANSEN mangler optimalt grundlag for at sanse, behandle, lære, tolke, forestille sig, danne mening og udtrykke sig lige så ressourcefuldt som de visuelle og audiotive optimalt.

    Så nytter det ikke en hujende fis at vi benytter flere og flere avancerede læringsværktøjer, eksempelvis interaktive tavler etc. – det hjælper ikke de ”FØLENDE” – tvært i mod.

  20. Susanne Nielsen

    Så nytter det ikke en hujende fis at vi benytter flere og flere avancerede læringsværktøjer, eksempelvis interaktive tavler etc. – det hjælper ikke de ”FØLENDE” – tværtimod.
    Dvs. at de materialer, der fremstilles idag ikke er korrekte?Det er ikke nok, at de kan hoppe på alfabeter etc. – de skal evt. kunne føle bogstaverne helt konkret?
    Så er der meget, der bliver ganske vanskeligt at få indlært. Helle har måske en pointe så, men så ryger enhedsskolen altså ud til højre.

  21. Jan Sjøstrand

    @Susanne
    Det er jo problematikker med rigtig mange nuancer og aspekter.
    Så længe de avancerede hjælpeværktøjer udelukkende understøtter SE & HØRE efterlader vi de resterende elever.

    RØRE & GØRE handler både om at RØRE sig mens de lærer, og GØRE mens de lærer, nogle mere det ene end det andet.

    Har være på kursus i dag i kreativ coaching, og fik her vist en æske fra LOGO der indeholder et LEGO-sæt, netop sammensat til stavning og sammensætning af ord, altså både et RØRE og GØRE system, og det virker forbavsende godt på netop de personer der har vanseligt ved at lære gennem den sædvanlige SE & HØRE undervisning.

    I min optik er intet er korrekt eller ukorrekt, jeg bruger hellere hensigtsmæssig og uhensigtsmæssig.
    Og jo, mange at de metoder og værktøjer der bruges i dag er uhensigtsmæssige til brug for en hel del af eleverne.

    For mange elever er det allerede ganske meget der er vanskeligt at få indlært. Hvis du med enhedsskole mener ensartet brug af læringsmetoder uanset personen, så ja, lad os “skrotte” den ansartede skole – eller med andre ord, udvikle den til at tage vare om alle eleverne.

    For mig er det et ganske naturligt resonnement, at skolen i dag er udviklet i symbiose med de mennesker der har haft størst succes i den – de bogligt stærke (SE & HØRE).

  22. Jan Sjøstrand

    En lille korrektion:
    IKKE røre sig, røre ved ;-)

  23. Claus Christensen

    Det er helt fint at indføre flere metoder i uddannelserne. Jeg er også med på, at der er forskellige måder at lære på. Men man bør undgå alt for meget kaos. Jeg tror, mange elever har brug for ro og regelmæssighed (foruden renlighed). Alt for mange zapper rundt og kan ikke fordybe sig. Der er brug for, at eleverne bringes i situationer, hvor de kan opleve glæden ved at være optaget af noget. Kan flere muligheder kombineres med det, er det godt, men faren ligger i en alt for overfladisk tilgang, hvor eleverne zapper rundt mellem forskellige aktiviteter for at få tiden til at gå hurtigere.

    Vedrørende om skolen er for livet eller for erhvervslivet, mener jeg måske lidt politisk ukorrekt, at børn hungrer efter at være en del af det rigtige samfund, hvor værdierne skabes. Megen rodløshed blandt unge kan skyldes, at de ikke indgår i værdiskabende arbejde til gavn for samfundet. Så kan man kombinere uddannelse med deltagelse i rigtige virksomheder, vil det klart være bedre end for meget virkelighedsfjernt navlepilleri. Lad os indføre mere “børnearbejde”.

  24. Jan Sjøstrand

    @Claus
    Som ovenfor beskrevet, så er det individuelt hvorledes man oplever verden.
    Om man oplever verden som rolig og balanceret eller som kaos, som noget man ikke kan overskue og håndtere, handler om de selv samme mønstrer. De bogligt stærke SE, HØRE, har mere brug for agendaer, strukturer, planer, ro og balance for at fungerer, bla. fordi deres primære “sansevej” er SE, HØRE, og at virvar, støj, manglende strukturer, agenda, netop er forstyrrende på deres repræsentationssystem.
    RØRE GØRE personer lader sig ikke forstyrre på samme måde, i det de bogstaveligt netop sidder med “emnet” i hænderne. I den “traditionelle” skole har de vanskeligere ved at lære gennem SE, HØRE, de keder de sig, blive urolige, forstyrre undervisningen – der er jo også kaos, det er bare negativ kaos for ALLE. Dels forstyrre de SE, HØRE undervisning og dels mangler de selv aktivitet på eget repræsentationssystem.

    GENERELT
    Vi skal IKKE behandle andre som vi selv ønsker at blive behandlet – det er den største kommunikative misforståelse af alle.
    Lad os møde ELEVEN lige der hvor vedkommende er – det er “people excellence”

    Lad os behandle andre som de har det bedst med, IKKE som vi eller systemet ønsker at behandle dem, og da slet ikke ud fra traditionel SE, HØRE undervisning, der er sbabt i symbiose med SE, HØRE mennesker.

  25. Susanne Nielsen

    Med enhedsskole mener jeg, at eleverne går udelt sammen i hele forløbet – differentiering sker i klassen, evt. via holddannelse i højst 50% af tiden.
    Jeg opfatter dit indlæg sådan, at de forskellige præsentationer vanskeliggør indlæring for hinanden – derfor mit spørgsmålstegn ved enhedsskolen. Den vægtes jo ellers meget højt aht. demokratiopdragelse, tolerance, social mobiblitet etc.
    På den lange bane – ser du der lige karrieremuligheder inden for alle områder for alle typer præsentationer?

  26. Frank Calberg

    Fin idé, Claus, med at “kombinere uddannelse med deltagelse i rigtige virksomheder”. Hvilke erfaringer har I med det?

  27. Per Feldvoss Olsen

    Jeg mener kort fortalt at ‘purpose’ kan beskrives som en ‘ikke normativ ramme’ for hvad vi kan, fx “Skolen skal bedømmes på sine egne præmisser og det må være hvor god den er til at forberede børnene på det liv de kommer til at leve i vidensamfundet.”. ( Eller for en virksomhed: “Vi skal levere rent vand”. )

    Lad os se på hvad folkeskolens purpose kan være. Mange undersøgelser viser at man for at mestre en knowhow skal have ca. 10.000 timers praksis i denne. Med en skole dag på 4-5 timer 200 dage om året, vil dette kunne omsættes til at man kun knapt kan lære “én knowhow” pr. år. For mig at se betyder dette at vi maksimalt vil være i stand til at lære 2-4 fag, helt i bund – og dette er naturligvis helt afhængigt af den enkeltes evner i øvrigt.

    Som Lars skriver: “….. …. det må være hvor god den er til at forberede børnene på det liv de kommer til at leve i vidensamfundet.” Jeg mener at dette er et rimeligt godt purpose, og man netop bør fokuserer på dette område – frem for de to traditionelle udgaver …. “en skole der tager udgangspunkt i det enkelte barns behov og udviklingsmuligheder.” eller “en skole der tager udgangspunkt i samfundets behov….. “.

    Problemet som folkeskolen kæmper med er, at vores politikere ikke selv har de evner jeg taler om, hvilket eksempelvis fører til de omtalte test krav, adfærds korrektion og diverse andet fra den gale pose. Man forsøger altså at ‘påtvinge’ eleverne nogle lærings-krav som bygger på en række dybt forældet antagelser om at samfundet eller erhvervslivet stiller krav til os. Det betyder i praksis at vi slet ikke er i stand til at udnytte den viden vi har, men vi bruger den i en stadig reproduktion af disse krav – hvilket også på papiret ser ud til at lykkes for os.

    Fordi vi er blevet så gode til at “teste” os selv, og manipulere med os selv(!), ser det altså ud til at vi skaber en succes – men i praksis er det fortsat “masseproduktions-tankegang” ….. altså en re-produktion af gammel viden og gamle værdier, på bekostningen af noget der kan være meget bedre.

    Jeg mener at Columbusægget består i at folkeskolen skal “begrænse sig” ti,l at skal forbedrede eleverne på at leve i samfundet . Og at de skal forberedes langt bedre til selv at form samfundet – og i kraft af dette kan de andre kriterier opfyldes “automatisk”.
    Vh Per

  28. Susanne Nielsen

    På folkeskoleniveau er det i dag et §§-område, hvis eleven skal kombinere skole og arbejde/ mesterlæren blev afskaffet/afgang efter 7. skoleår umuliggjort – så der er helt klart plads til ny-/omtænkning – og det er nødvendigt, at erhvervslivet byder ind med, hvad de kan se af muligheder.
    Det er ikke altid nemt p.t at få en aftale med en virksomhed ang. elever, der trænger til at lave “nødvendigt” arbejde.

  29. Claus Christensen

    @Jan Med ro mener jeg også, at der er god tid og nogenlunde styr på, hvad planen er i nærmeste fremtid. Nogle trives måske bedst med café-støj eller musik, hvilket da er ok med mig, hvis rammerne er til det og det ikke forstyrrer andre. (Væsentligt at børnene lærer at tage hensyn). Netop rammerne må være det, man fra politisk hold først fokuserer på: plads til forskellige læringsstile, tid og en ordentlig rengøring.

    @Frank Vi har rigtig gode erfaringer med forløb, hvor eleverne selv starter virksomheder op, arbejder med virkelighedsnære cases eller blot besøger virksomheder. Selv besøg på virksomheder eller virkelighedsnære cases giver ofte motivation, fordi teorien pludselig kan bruges til noget, men mest engagement giver start af egen virksomhed. Det er dog ikke så mange elever, der gør det, fordi de mangler tid.

  30. Per Feldvoss Olsen

    @Magnus te pas, og andre skolefolk
    Jeg vil godt starte med at sige at jeg har fuld respekt for de danske folkeskolers høje faglighed og lærernes store evner til løsning af diverse mellem menneskelige problemer. Alt i alt løser lærerne deres opgaver bedre end vi kan kræve og forvente!

    Til gengæld mener jeg også at mange lærer kommer til at gøre eleverne, skolen og sig selv en bjørnetjeneste – for de lader “den gode vilje” være styrende for deres arbejde. Dette kan eksemplificeres via lærings stilene og de mange intelligenser – hvor man i den alleer bedste mening kommer til at spænde vognen for hesten.

    Det som sker er tilsyneladende at man på bagrund af individuelle tests kan opstille et individuelt program for den enkelte elev – hvilket er præcis samme princip som vi kender fra elevplanerne?
    Fordelen ved sådanne planer er naturligvis at alle kan observere om planen overholdes og man får målepunkter for hvorvidt programmet er en succes.

    Men i praksis har man allerede her spændt vognen for hesten. Det som man burde gøre er jo kort fortalt at gøre eleven selv i stand til at fungere i samfundet ‘med’ elevens individuelle stil, intelligens eller “hvad ved jeg” – men i stedet vælger man altså at materialer og skolen skal indrettes efter den enkelte elevs behov! (Stilen og intelligensen bliver altså devalueret til nogle antagelser om behov).
    Det er naturligvis en god, og velment, service fra skolen, men desværre skaber det en helt urealistisk forestilling om at verden tilpasser sig til os, eller værre at vi skal tilpasses os ideal verden. ( Det hele betyder bl.a. at man skal bruge massive ressourcer for at fremstille undervisnings materialer i flere forskellige udgaver, hvilket sikkert kan brødføde en hel industri? )

    Der er ved første blik ikke noget galt med at tale om forskellige intelligenser eller læringsstile(** – men skolens purpose er fortsat “at gøre eleven ‘selv’ i stand til at fungere i samfundet”, hvilket fx vil sige at eleven i højere grad skal lærer at fungere optimalt ‘med’ sin helt individuelle profil. Her hjælper skolen altså ikke eleven ved at tilpasse sig – for når klokken ringer for sidste gang skal eleven jo ud i en verden som ikke er ideel!
    Vh Per
    (** Se også mit 1 år gamle indlæg vedr. bl.a. intelligensers og læringsstilenes mulige horoskopagtige virkninger her: http://blog-dyn.tv2.dk/hans.henrik.skolen/entry274070.html

  31. Susanne Nielsen

    “Purpose” som grundlag for øvrige tiltag – det giver nogle helt andre muligheder for tilrettelæggelse af skoledagen og kunne give den nødvendige tid til at tilgodese de forskellige læringsstile. I dag går der megen tid til aktiviteter, der ingen relevans har for det at kunne indgå kvalitativt i et videnssamfund.
    Spændende, hvis vi kunne blive enige om en anderledes agenda.

  32. Susanne Nielsen

    Hvis alle havde Isabella Lo & families holdning til viden- det ville være frydefuldt.

  33. Frank Calberg

    Jeg har et spørgsmål til jer: Som I vurderer det, hvilke værdier skal uddannelse bygge på?

  34. Per Feldvoss Olsen

    Det var let Frank: De værdier som eleverne selv finder på undervejs!

  35. Per Feldvoss Olsen

    Det jeg fokuserer på er hvordan vi udgår en situation hvor “purpose” bliver devalueret til idealer, værdier, behov og formåls paragraffer. Og det kræver netop nogle meget stærke lærer – som ikke lader sig friste til kun at gøre “det bedste” for elevene.

    Det hele drejer sig faktisk om at give den enkelte elev 10.000 timers træning i at mestre sin egen “stil” med mere, jo før i livet jo bedre. Det er et skridt af vejen hen mod den situation hvor medarbejderen selv kan definere sit job, og til at borgren kan bidrage demokratisk til samfundet på samme måde.

    Et eksempel på dette kunne være at eleverne allerede i 6-7 klasse fx vil kunne skrive læseværdige romaner, komponere holdbar musik eller fremstille levedygtige forslag til samfundsudviklingen.
    Vh Per

  36. Frank Calberg

    Interessante inputs, Per.

  37. Isabella Lo

    We have been talking about education, from the daily practice of test and school cleaning to the fundamental question of purpose.

    We have also talked about learning and how to create a context that our kids will (not just can) learn.

    And the 5 million dollar question is:

    What have we ourselves learned so far?

    Happy Halloween.

    Isabella

  38. Lars Kolind

    Tak til Isabella Lo for et rigtig godt spørgsmål. Jeg glæder mig over de mange kommentarer og af dem har jeg lært flere ting, som jeg skriver i en separat blogpost senere i dag.

  39. Susanne Nielsen

    For mig er skolen lig pædagogik, mødet, samtalen, udforskningen, mestringen og værdisnak og jeg oplever i stigende grad, at det netop er disse områder, der får sværere og sværere vilkår.
    Der reguleres, ensrettes, pålægges osv. i en grad, der næsten umuliggør mit “gode virke”, desværre.
    Derfor vil jeg hilse tiltag til en ændring meget velkomne. Tænk, hvis “arbejdsgivere” igen turde stole på, at jeg klarer opgaven :-)

  40. Jan Sjøstrand

    @Magnus
    Stort tillykke til dig og din skole
    God opfølgning i TV hos jer i aftes,
    og specielt godt at I stadig holder niveauet – det er fremragene.

    Det er jo ganske ukompliceret at forstå og anvende – det kræver blot andet set-up, andre værktøjer, konteksts etc. – selve læringsstilene er jo ret simple at forstå og forholde sig til

    Tillykke ;-)

  41. Isabella Lo

    Inspiration fra Sir Ken Robinson

    Video fra 2006
    http://blog.ted.com/2009/08/ted_and_reddit_1.php

    Video fra 2010
    http://www.ted.com/talks/lang/eng/sir_ken_robinson_bring_on_the_revolution.html

    Q&A
    http://blog.ted.com/2009/08/ted_and_reddit_1.php

Skriv en kommentar

Current day month ye@r *

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.