Kan det betale sig at uddanne sig?
Kjeld Jespersen sendte mig en tankevækkende artikel fra The Economist fra 10/9 2009, hvor man har beregnet livsindkomst for mennesker der tager en uddannelse (kandidatgrad) og sammenlignet med tilsvarende mennesker der ikke tager en uddannelse.
Resultatet er ikke godt for Danmark: her får vi en ekstra livsindkomst på omkring 50.000 kr. i gennemsnit hvis vi tager en kandidatuddannelse. I Finland giver uddannelsen 6 gange så meget, dvs. 300.000 kr. ekstra og i USA omkring 1 million kr. ekstra.
Forklaringen er at den højere løn som uddannelsen giver, beskattes meget hårdt i Danmark (omkring 63% med topskat). Hertil kommer at gevinsten ved at uddanne sig først kommer efter mange år, mens ulempen i form af udgifter til studiet om manglende løn under studiet, ligger tidligt i forløbet og dermed vejer tungere.
Synes du at det er fair? Og er det hensigtsmæssigt set fra et samfundssynspunkt? Godt at vi trods alt ser en sænkning af marginalskatten fra 2010.
24. oktober 2009 kl. 18:02 #
Det ville være rart, at læse undersøgelsen. Jeg kan ikke rigtigt få talllene til at passe.
25. oktober 2009 kl. 11:01 #
Jeg taler ofte med unge mennesker om deres eventuelle valg af videregående uddannelse og jeg har endnu ikke hørt nogle fravælge en sådan ud fra overvejelser om livsindkomst. Hvis man fjerne SU og gratisprincippet for at få skatten ned, vil der dog være en negativ effekt. Den største udfordring, hvis man vil have unge til at tage en videregående uddannelse er nok usikkerheden om der er job, når uddannelsen er klaret om 5-6 år. Indenfor erhvervslivet mangler vi større virksomheder, der kan sikre, højt uddannede jobmuligheder. Det hjælper ikke meget på lysten til en lang uddannelse, at erhvervslivet det ene øjeblik påstår, at de manger mange tusinde ingeniører og nogle år senere må ingeniørerne køre taxi.
Vi har måske brug for store (statslige eller medarbejderejede?) fonde, der kan sikre kapital til den stabile langsigtede udvikling, som de store internationale koncerner kan satse på og hvori højt uddannede af mange slags kan spille en rolle.
31. oktober 2009 kl. 10:35 #
At få flere unge til at tage en kompetencegivende uddannelse og især en videregående uddannelse handler om meget mere end økonomi og skat. Ingen tvivl om det. Men der er noget fundamentalt galt hvis det ikke kan betale sig at uddanne sig. At det skal kunne betale sig er en nødvendig betingelse for at få flere til at uddanne sig – ikke en tilstrækkelig.
31. oktober 2009 kl. 11:48 #
Helt enig. Især er det vigtigt, at den studerende kan se, hvad studiet kan bruges til. Det er let i nogle studier – lægestudiet f.eks.. Men måske har netop de lange videregående uddannelser behov for total nytænkning. Modulopbygning med korte uddannelsesforløb afløst af praktiske forløb og mere involvering af virksomheder og praktiske forsknings- og udviklingsforløb i samarbejde med virksomheder er mit bud.
31. oktober 2009 kl. 13:34 #
På University College kan man se, hvad uddannelsen fører til – en profession.
På universiteterne uddanner man typisk akademikere, som lærer de studerende at analysere og undersøge ting i mange retninger. En akademiker er ikke håndværker i gammeldas forstand, men kan til gengæld tage det store overblik og gå til bunds og analysere ting og se dem fra flere vinkler.
Jeg tror stadig, at hvis man hjalp med at kapitalisere specialer til bogudgivelser – eller eventuelt lagde alle Bacheloropgaver og specialer på nettet, så kunne det måske bedre ses i den brede offentlighed, hvad en akademiker kan bruges til i erhvervslivet.