Kommentarer til: Medarbejdere er partnere – ikke modspillere

Af: Helle Munch Oldefar

Helle Munch Oldefar — Sat, 31 Oct 2009 16:15:12 +0000

Det bekræfter oså min tese om, at det er i introduktionen, man fastholder sit personale. Det gøres ikke med seniorordninger o.m.a. men med en ordentlig introduktion, som giver medarbejderen tryghed i sit arbejde.
Så vil man gå gennem ild og vand for sin virksomhed :-)

Af: Frank Calberg

Frank Calberg — Sat, 31 Oct 2009 12:07:43 +0000

Jeg er enig, Lars.

Af: Lars Kolind

Lars Kolind — Sat, 31 Oct 2009 08:36:43 +0000

Al min erfaring peger på at de fleste medarbejdere slet ikke ønsker at være lønmodtagere – de vil gerne være partnere.

Af: Per Feldvoss Olsen

Per Feldvoss Olsen — Fri, 23 Oct 2009 07:58:09 +0000

Det er en smuk ide, men jeg er bange for at den kun vil fungere 100% meget lokalt (eller når det lokale breder sig). Forstået således at det kunne fungere optimalt inden for områder hvor ‘purpose’ er lokalt, som vi typisk ser det inden for frivilligt arbejde (spejderne). Helle har ret I at profitten kan ‘kannibaliserer’ purpose – i den forstand kan kapitalismen gøre os blinde for et purpose der ikke om handler den form for “vækst”. Hvis ideen skal fungere skal vi altså skabe nogle nye alternativer som sikre at det er ‘purpose’ som fodres med ressourcer. Eksempelvis:

En mulighed kunne måske være at man arbejdede med et “åbent regnskab” – hvorved medarbejderne kunne vurdere hvor “lidt” de ønskede i grundløn/borgerløn… og omvendt hvor meget de vil investere i virksomheden. Man kunne også forestille sig at de gamle fagforeninger kunne se helt anderledes på markedet – således at “hele faget delte indtægter og risiko”….. og fx aktivt tog højde for fagskifte. Altså kunne man sige at profitten skulle fordeles og administreres inden for faget. … hvad ville det betyde i skattesystemet?

Dertil kunne man tilse at skatten udligner forholdet mellem purpose og profit. Altså skulle den tilladte profit være afhængig af det samfundsmæssige purpose (Det ville fx være OK at være Bill Gates, hvis bare ‘produktet’ bidrager med en demokratiske fordele for samfundet. )

Man kan altså forestille sig at de forskellige brancher organisere sig omkring forskellige purposes, hvor konkurrencen internt i “kartellet” går ud på at maksimere purpose over for samfundet… hvorved kartellet ‘som helhed’ for sænket skatten. Altså vil alle aktører i kartellet kunne arbejde på mange forskellige projekter – men med intern investerings strategi, egen-kontrol osv. osv.

Kernen i dette ville (fortsat) være at kunne kanalisere ressourcerne i retning af ‘purpose’.
Vh

Af: Helle Munch Oldefar

Helle Munch Oldefar — Wed, 21 Oct 2009 06:42:39 +0000

Ja, Lars – hvis begge parter kunne se en fordel i at være partnere, så vil det lykkes. Som det er nu, er man i opposition til hinanden. Måske den gamle overskudsdeling findes frem igen? For uanset hvad, så handler det her jo om penge, og hvordan vi hver især og sammen får mest ud af det.
Det er nemlig grotesk, at man som medarbejder hellere vil stå på sin ‘ret’ end sikre virksomhedens overlevelse. Måske det hænger sammen med, hvordan medarbejderne er behandlet inden da?
Hvad med at afskaffe aktiesystemet, hvor nogle personer eller kapitalfonde helt uden interesse i firmaet, kan påvirke det og får udbetalt udbytte af passive investeringer?

Af: Frank Calberg

Frank Calberg — Tue, 20 Oct 2009 08:29:05 +0000

God pointe, Lars.

Her er nogle inputs vedr. aflønningsspørgsmål. http://www.slideshare.net/fran.....at-they-do

Hvilke tanker gør I jer vedr. dette i bestræbelserne på at blive mere konkurrencedygtig? På hvilke områder ser I i særdeleshed et stort behov for forandring/udvikling?

Af: Lars Kolind

Lars Kolind — Tue, 20 Oct 2009 07:10:50 +0000

Min pointe er faktisk at de fælles interesser er meget stærkere end de modsat rettede. Selvfølgelig er der også modsat rettede interesser som Alf skriver, men de fælles (at være konkurrencedygtig) er stærkere.

Af: Alf Petersen

Alf Petersen — Mon, 19 Oct 2009 19:47:31 +0000

Nu kan man vel ikke komme uden om, at arbejdere og virksomheder også har nogle fundamentalt modsatrettede interesser. F.eks. hvor meget der skal gå til løn og hvor meget der skal udbetales til aktionærer, direktører m.v.

En ny model, skal i givet fald kunne balancere både fælles og modsatrettede interesser.

Af: Lars Kolind

Lars Kolind — Mon, 19 Oct 2009 18:03:21 +0000

Jeg opfatter arbejdet med denne blog og med bogen Kolind Kuren som et bud på hvad en ny mental model skal omfatte.

Af: Jørgen Lang Jørgensen

Jørgen Lang Jørgensen — Mon, 19 Oct 2009 17:15:45 +0000

Jeg synes det er for nemt når Lars Kolind bare postulere, at den danske model, som arbejdsmarkedet arbejder efter er forældet, når du ikke selv kommer med noget konstruktivt forslag i debatten.

Du giver indtryk af at arbejdsmarkedets grundlov stammer fra Septemberforliget i 1899, det er både rigtigt og forkert.
Hovedaftalen, som den kaldes stammer fra 1973 og danner grundlag for reglerne på arbejdsmarkedet og er revideret 1. marts 1993 og den 1. januar 1993.
Den sikrer bl.a. arbejsfred på arbejdsmarkedet i overenskomstperioden.

Din påstand om, at den største fare er at arbejdspladser flytter til udlandet, mener jeg er en fare med modifikationer.
Virksomheder og arbejdspladser har altid flyttet til udlandet – f. eks. tekstilindustrien – der er også arbejdspladser der flytter til Danmark – f.eks. Microsoft.
Der er virksomheder som flytter tilbage til Danmark, fordi de opdagede, at det ikke kun er lave omkostninger det drejer sig om, men også kvalitet.
En kvalitet, som de åbenbart ikke kunne få i det land de placerede deres virksom hed i.

Når du siger at medarbejderne er partnere og ikke modspillere så er det en sympatisk synspunkt, men det er desværre ikke altid tilfældet.
I mit arbejdsliv har jeg siddet på begge sider af forhandlingsbordet både som fællestillidsrepræsentant, som chef og som medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem.
Selvfølgelig er der interessemodsætninger mellem kapital og arbejde også i dag, det er naivt at tro andet – selvom tiderne har ændret sig.

Når virksomheder i dag fyrer medarbejdere er det ikke direktioner og bestyrelsesmedlemmer der bliver fyret.
Det er langt sværere, at komme af med en udygtig direktion og bestyrelse end det er, at komme af med menige medarbejdere. Det har den seneste finanskrise til fulde bevist.
Et eksempel blandt mange er Danske Bank, hvor man fyrer 350 medarbejdere og hvor en udygtig direktion og bestyrelse bliver siddende trods hård kritik fra aktionærernes side.

Vi har i dag en Flexicurity model, som gennem de senere år har bevist sin værdi sammenlignet med andre lande og som mange både politikere og arbejdsmarkedsforkere rejser til Danmark for at studere.
Den skal vi bevare og udbygge.

Jeg er som der femgår af ovenstående ikke tilhænger af, at vi bare skrotter den såkaldte Danske Model uden at tænke os om og som kan føre til helt utilsigtede konskvenser, som hverken er til gavn for virksomheder og samfund.