For når en organisationen ændre medarbejderens nuværende situation, det kan være downsize eller om organisere, vil der altid være nogle griber bolden og tænker innovativt, andre vil være tænke mere på egen vinding. Her mener jeg det er vigtigt som leder at være obs på de signaler og kunne kommunikere/viser den tillid, rum og rammer der skal til, for at udvikle sig videre i den nye retning (storytelling er en måde). Min erfaring er også at der ikke må gå for lang tid med at komme ud over rampen som lederen. Men fokus skal være på mulighederne og ikke begrænsningerne, så vil man opleve at dem der ”ja siger” og få nogle små succeser, vil naturligt påvirke dem der er ”nej siger”, så de vil kommer med i deres eget tempo eller selv finde nye udfordringer.
Det handler ikke om at strømline medarbejder/leder, men give dem plads til at blomstre. Så bliver stene på deres vej automatisk mindre og de evner selv at fjerne dem.

Jeg ser det ikke nødvendig vis er når der skal downsize, men man får muligheden i mange andre situationer. Så se muligheden for at vande blomsterne uden at stikke sig på torne.

I denne blog posting foreslår Gary Hamel bl.a. følgende: “Minimize the cost of experimentation.”

http://blogs.wsj.com/managemen.....s-version/

Hvilke erfaringer har I i denne retning?

Det kan måske syntes at være voldsomt puls forøgende at deltage i “hanekampen”. Men det kan også danne grobund, til nye ideer hos mange andre. Der så er mere rustet til at gå igennem en kaos situation med oprest pande/konstruktiv mål.

Da vi taler om at gå fra Industri- til viden baseret virksomhederne. Vil der blive kaos, for der er ingen der lige kan sige, hvad der er rigtigt og forkert. Men “flere veje fører til Rom”, og det vil skabe reaktioner og meningsudvekslinger, og det skal det også. For på den måde kommer vi også tætter på os selv. Vores autenticitet.

Jeg har både prøvet ar arbejde i en traditionel org. form og en matrix org. form. To former som har hver deres fordele og udfordringer. Men kan vi finde en bedre form, der vil til gode se, dem optimale fra de mennesker der deltager i den, som frihed, ansvar, kreativitet, innovation og forretningsforståelse.
Jeg tror vi skal prøve nogle stadier igennem inden vi helt er der. Men det er vigtigt, det kan debatteres og måske jokes om… For en ting er at lederne kan påtage sig rollen og skabe sig rummet til det, men rummet skal også kunne “gives” videre op/ned/hen i organisationen. Hvor den så også skal gribes…. Ja, udfordringerne/mulighederne er mange. Men det det bliver interessant opbrudstid hvor vi nok skal vende os til lidet kaos i ny og næ…..

Det har intet at gøre med at tilægge dig motiver. Det tjener intet formål.

Jeg har ikke mere at tilføje til det spørgsmål. Jeg gider ikke den debatform, du repræsenterer.

Han er en person der elsker at være i opposition til alting derfor kan man heller ikke tage ham helt alvorligt og derfor skal hans udladninger heller tages alvorligt.

Og du bliver ved med det – eksmepelvis:
- “Vi debaterer ikke fordi du ikke er villig til at blive holdt op på noget substantielt”. TOLKNING PÅ MINE MOTIVER!

- “Det eneste motiv som jeg tillægger dig er manglende vilje til at blive holdt op på noget konsistent og tendensen til Ad Hominem hver gang man gør det”. TOLKNING PÅ MINE MOTIVER!

Jeg har forlængts opdaget, at vi tænker væsentligt forskelligt, og det har du vel også ;-) – deraf kommunikerer vi ofte forbi hinanden. For mig er mange af mine tidligere kommentarer herinde uhyre substantielle, åbenbart ikke substantielle nok til dig – det er da OK.

Der er netop debatter der er gennemsyrede af forskeligheder der er udvider og nuancere, også at blive antastet på sin egen umiddelbare kommunikationsstil er lærerig.

Så er det jo ikke første gang jeg eller andre) rejser denne problematik over for dig.

HVIS DU IKKE KOMMUNIKERE UDEN AT PÅDUTTE MIG DINE EGNE MOTIVER, BEVÆGGRUNDE ETC. SÅ HOLD OP. DET ER YNKELIGT, BARNLIGT, OG HAMRENDE UHØFLIGT – ER DET KONKRET OG FIRKANTET NOK!

Vi debaterer ikke fordi du ikke er villig til at blive holdt op på noget substantielt.

Vi er ikke uenige, fordi du ikke kommer med noget konkret jeg kan være uenig med.

Men fred med det – det kan man jo blot ignorere. Hvis det ikke var fordi du selv – igen – uden substans eller vilje til efterfølgende at erkende modargumentet endnu engang kom med og fastholdt din typiske Ad hominem

“…. ører hører hvad de vil høre ;-)”

Splinten i eget øje er åbenbart for stor til at kunne ses eller mærkes.

Det eneste motiv som jeg tillægger dig er manglende vilje til at blive holdt op på noget konsistent og tendensen til Ad Hominem hver gang man gør det.

Det kan kun du selv ændre på. Så kan du kalde det patetisk eller hvad du vil.

Min erkendelse for længe siden er at undlade at debattere med dig. Så længe du ikke vil substantiere din mening og risikere at slå dig på mdargumenter, så foreslår jeg at du gør det samme.