Var 40 % flad skat egentlig så dårlig en idé?

Ved valget i november 2006 illustrerede jeg fordelen ved 40 % flad skat i Danmark ved at spørge hvad der mon ville ske, hvis forslaget alene havde været gældende på Fyn. Jeg blev gjort totalt til grin og skatteministeren og flere andre politikere var hurtigt ude: 40 % skat på Fyn ville være uretfærdigt over for resten af landet, for rigtig mange mennesker ville flytte til Fyn for at høste fordelen af den enkle og lave skat. Egentlig havde de jo ret: Det ville betyde at især folk med høje indkomster vil strømme til Fyn og Fyn ville få et kæmpe skub fremad. Jeg møder iøvrigt fortsat folk der tror at jeg selv bor på Fyn. Det gør jeg ikke – endnu. Jeg bor i Jylland!

Nu er marginalskatten så nedsat til 56 %. Men skattesystemet er ikke blevet enklere. Jeg kan fortsat ikke beregne min skat, men må tro på Skat’s IT-systemer. Jeg kan ikke engang forklare præcis hvorfor min skat formentlig falder i 2010 og jeg kan ikke selv beregne hvor stort faldet bliver og hvorfor. Og for nogle mennesker med mellemindkomster vil marginalskatten faktisk stige fordi flere sociale ordninger er gjort indkomstafhængige. Det kalder jeg ikke en reform.

Var 40 % flad skat så alligevel ikke bedre? Jeg tror fortsat at vores samfund som helhed ville have stor gavn af 40 % flad skat, og hvis nogen er i tvivl, så prøv endnu engang at tænke over, hvad der ville ske her i 2009, hvis de 40 % skat kun gjaldt Fyn. Nøjagtig det samme som skatteministeren mente der ville ske i 2006: Folk ville valfarte til Fyn – især mennesker med høje indkomster!

Men alligevel er der ikke rigtig nogen der tør sige at folk ville valfarte til Danmark, hvor vi havde 40 % flad skat i hele landet. Det synes jeg er mærkeligt. Selvfølgelig skal vi have samme skattesystem i hele landet. Men hvorfor ikke 40 % flad skat uden andet fradrag end personfradrag? Det ville være en af de bedste vækstpakker Danmark kunne få:

  1. Vi ville få mere højtuddannet arbejdskraft fra de vestlige lande til Danmark. Det giver vækst og større skatteindtægter og dermed flere jobs og mulighed for bedre offentlig service.
  2. Vi ville bruge flere håndværkere fordi vi havde flere penge til rådighed og fordi fordelen ved sort arbejde ville falde markant. Det ville give flere jobs og højere moms og skatteindtægter. Hvis vi gav borgerne et større incitament til at bruge håndværkerne til energibesparende foranstaltninger ville vi få et stort plus på CO2 regnskabet.
  3. Vi kunne spare en stor det af det enorme kontrolapparat som vi har i Skat. Hvis skatten helt enkelt er 40 % af hver krone du tjener over et vist niveau, er der rigtig mange skattefolk og revisorer der skal finde noget mere meningsfuldt og produktivt at lave. Den sparede løn til dem kunne bruges til noget der skaber større værdi i samfundet, fx. indenfor uddannelse og sundhed.

Var 40 % flad skat (i Danmark) egentlig så dårlig en ide?

34 kommentarer til “Var 40 % flad skat egentlig så dårlig en idé?”

  1. Leif

    Hej Lars,

    Nej, en flad skat på 40 % var bestemt ikke en dårlig idé – faktisk synes jeg, at det er en rigtig god idé!

    Problemet er bare, efter min mening, at der her i landet er en meget stor gruppe af borgere på overførselsindkomst og de vil aldrig stemme for en skattereform, der går i den retning – for denne gruppe mennesker vil tro, at det begrænser mulighed for at få stigninger i deres overførselsindkomster. Tværtimod synes deres mantra at være, at “de rige” skal betale mere.

    Jeg savner en værdikamp for den klassiske tankegang om, at hvis du vil have flere penge end du har i dag, må du arbejde mere og/eller smartere og/eller kompetenceudvikle dig så du har en større værdi.

    Det med, at “de rige” bare skal betale mere, synes jeg er et trist udtryk for misundelse og smålighed.

    Så by all means, Lars, lad os få den flade 40 % skat på dagsordenen igen.

  2. Leif Carlsen

    Hej Lars,

    Nej, en flad skat på 40 % var bestemt ikke en dårlig idé – faktisk synes jeg, at det er en rigtig god idé!

    Problemet er bare, efter min mening, at der her i landet er en meget stor gruppe af borgere på overførselsindkomst og de vil aldrig stemme for en skattereform, der går i den retning – for denne gruppe mennesker vil tro, at det begrænser mulighed for at få stigninger i deres overførselsindkomster. Tværtimod synes deres mantra at være, at “de rige” skal betale mere.

    Jeg savner en værdikamp for den klassiske tankegang om, at hvis du vil have flere penge end du har i dag, må du arbejde mere og/eller smartere og/eller kompetenceudvikle dig så du har en større værdi.

    Det med, at “de rige” bare skal betale mere, synes jeg er et trist udtryk for misundelse og smålighed.

    Så by all means, Lars, lad os få den flade 40 % skat på dagsordenen igen.

  3. Allan Ohms

    Lars dine tanker om skat under valgkampen var gode. Du blev kvalt af Dansk Folkeparti. Ingen kan tilsyneladende rigtig forholde sig til at vi ikke løser landets dybe problemer med en millionærskat, der er skræddersyet efter meningsmålinger, så det er sikkert, at skatten ikke støder ander end dem, den rammer.

    Ingen kan åbenbart gennemskue, at dem vi skal leve af vil flygte i stort omfang.

    Ingen kan åbenbart forholde sig til det ulyksgeige i at vores offentlige sektor aldrig har været større og udbyttet af den mindre.

    De erhvervsaktive, som vi lever af i ette lnd, udgør en minoritet, som hver dag smerteligt må forholde sig til at de vælgermæssigt er i undertal ift offentligt ansatte og folk på overførsel. Forleden overværede jeg en snak mellem i øvrigt fornuftige unge, hvor det konstateredes, at XX jo er på overvørsel, men han spille nogle fede jobs, så han har rigtig mange penge melem fingrene.

    Det offentlige er blevet et uhyre, som styrer os andre. Den sørger for flere og flere og giver ikke op, før den har ædt sig ihjel – og dermed Danmark som frit samfund.

    Når jeg følger debatten, så er det meet rød og blå stue mod hinanden – men ingen forholder sig il, at ingen af de to stuer har noget at byde på.

    Desværre kan vi forudse, at alle på overførsel og de fleste offentligt ansatte i selvforståelsesøjemed aldrig vil stemme på partier, der seriøst arbejder for at ændre på tingenes ringe tilstand. Deri ligger vores udfordring og skæbne.

    Den deadlock talt nders Fogh også om og han blev vel til sidst så træt af den at han lod Danmark være Danmark og tog til udlandet, hvor han regner med at kunne udrette noget fornuftigt – hvad han indså var umuligt i det samfund, vi har fået her. Delvis hjulpet af hans egen leflen for de offentligt ansatte.

    DERFOR ER DET GODE SPØRGSMÅL: hvordan i alverden får vi åbnet øjnene for at vi er ved at ødelægge vores land?

  4. Christian Riisager-Pedersen

    Poiten om 40% flad skat på Fyn var og er en god pointe.
    Jeg er overbevist om at de fleste nok kan se logikken i det, hvis de bare gav sig tid til at tænke tanken til ende. Desværre oplever jeg kun meget få mennesker og særligt unge som orker/gider/har overskud til at sætte sig ind i den slags.
    Så hvordan får vi inspireret og motiveret danskerne til at gå op i hvad de tjener, hvordan deres børns skal udannes og deres gamle passes? Det interesserer dem åbenbart ikke det store…

  5. 40 % flad skat er stadigvæk en god idé… « The 100 km Guy

    [...] til formiddag faldt jeg over et ganske interessant blogindlæg fra tidligere Oticon-direktør og Ny Alliance folketingskandidat, Lars Kolind. Han har reflekteret [...]

  6. Mona Ammitzbøll

    “Fla skat på Fyns land” var en god øjenåbner i seneste valgkamp, og jeg ville da personligt også rigtigt gerne have mere overskuelighed i hverdagsbudgettet – ved blot at skulle fraregne 40% af lønnen til den vitale fælleskasse.

    ..men så strander idéen også der…man snakker om dynamiske effekter, 300.000 omskolingskandidater i skatte- og revisions-sektoren…og hvad med fælleskassen – bliver den stor nok…så man ikke bliver nødt til at forsikre sig i hoved og bagdel for at modgå usikkerheder i et muligt skrantende velfærdssystem…og dermed reelt få et mindre rådighedsbeløb, og dermed endnu sværere ved at beregne hvad man reelt har til rådighed…og hvorledes klarer man samfundsmæssigt at undvære det politiske styringsinstrument som skattesystemet trods alt udgør – kan ting løbe løbsk?

    Alt i alt bliver det lidt langhåret omkring et sekund efter at man har tænkt “det kunne måske være en god idé” – for med forslaget er vi rigtigt inde at rode ved et balancepunkt i samfundet, hvor jeg tror ændringer skal foretages langsomt og opmærksomt for ikke at gå galt.

    Som enhver anden langsigtet vision skal der således tages stilling til alle afledte effekter, og opstilles plausible og troværdige trinvise løsninger – serveret spiseligt, interessant og let tilgængeligt for at danskerne – så skal interessen nok svinge sig op til mere end et træk på smilebåndet.

  7. Peanut

    Var 40 % flad skat (i Danmark) egentlig så dårlig en ide?

    Ja, idiotisk.

    Mangen til politsk selvmord for åbent töppe skal man lede lönge efter.
    Havde der så bare været en formildende humoristisk twist på sagen a la Jacob Haugaard’s mere medvind på cykelstierne , nutella i feltrationerne og udstilling af guldreserven på Charlottenborg havde vores opmærksomhed og tid ikke vöret helt spildt.
    Men ak nej heller ikke her kunne frelseren fra fyn bidrage positivt…

  8. Allan Ohms

    Til Peanut,

    Jeg synes ike du bidrager særlig konstruktivt. Det var i øvrigt ikke et selvmord, men et mord. Mange var bange – tænk hvis Kolind fik det gennemslag hans engagement og intelekt retfærdiggør. Det ville true mange. Rigtig mange. Lommetyvene, som lever af overførselsindkomst og offentligt ansatte, der ukritisk lader sig indrullere i en hær, som har gode opgaver, men hvor man samlet set tager ilten fra vores samfund.

    Vores journalister hører til dem der er forkælede og de kan dybest set ikke lide, at vi rører ved tingene. Ikke hvis det kan betyde, at der skal arbejdes for pengene. Derfor er det klart, at journalisterne lod sig spænde for klogt opsatte fælder, hvor de blev “hyret” til at skrive noget der ligenr det du nu skriver. Og det lykkedes. Lars Kolind blev grinet ud. Jeg tror ikke ret mange journalister og endnu færre af dem, der grined ham ud, ved, hvad manden står for – hvad han har gjort på job og i fritid og hvad han har skrevet, f.eks. om det danske samfund. Har du selv læst noget af Lars Kolind, kære Peanut. Og må jeg – med skyldig hensyntagen til din kålhøgenhed – spørge dig: hvilke bidrag har du selv ydet til Danmarks udvikling? JEg vil se frem til dit svar.

  9. Peanut

    Kære Ohmsen

    Jeg læser aldrig Pixie-bøger, men kan da anbefale dig at læse de originale amerikanske forfatttere som dit idol jævnligt ” henter inspiration fra”

    M.h.t. dine konspirationsteorier kan desværre ikke hjælpe dig, da psykiatri ikke er mit fagområde…

    Og endelig når du nu spørger så direkte, så er det bl.a.gennem mit indsats i Irak, Afghanistan og andre af verdens brænpunkter , der gør at du, dine børn o.m.a. kan sove trygt om natten

  10. Erik Ernst

    @Peanut

    “Og endelig når du nu spørger så direkte, så er det bl.a.gennem mit indsats i Irak, Afghanistan og andre af verdens brænpunkter , der gør at du, dine børn o.m.a. kan sove trygt om natten”

    LOL? – Det er nøjagtig derfor vi sover mindre trygt for tiden!

    Jeg kan godt forstå, at du er stolt over at være soldat i den danske hær, men derfra og så til at retfærdiggøre dit arbejde for medicinalindustrien i Afghanistan, eller medvirken til drab af uskyldige børn og gamle i Irak, der er lang vej, selv i Asernes verden.

    Med en skat på 40%, vil der ikke være penge til at finansiere dine drengedrømme længere, men hvorfor ikke tage skridtet fuldt ud nu du er i gang, og søge job hos XE?

  11. Lars Kolind

    Denne gang har jeg undtagelsesvis ladet @Peanut’s kommentarer stå – normalt bliver de spammet væk, dels fordi de er under falske navne og e-mail adresser, og dels fordi de som hovedregel er perfide og destruktive. Jeg beklager meget at I der ønsker en kvalificeret og konstruktiv debat, skal belemres med hans indlæg.

  12. Allan Ohms

    Lad os komme tilbage på sporet. Det var det med 40%skatten. Jeg er helt enig i den argumentation Lars Kolind har anført i indledningen. Det er fattigt, at vi er mange (de fleste?), der ikke kan regne vores egen skat ud. Jeg forstår ikke modstanden mod at gå 40%-vejen. Jeg tror nemlig også, at det ville få mange til at komme hertil – og med sikkerhed ville en del vælge at blive. Med udsigten til op til71% i skat med S+SF vedroret (+ det løse) vil mange af dem, vi skal leve af, rejse til udlandet og blvie der. Så vil de købe et sommerhus og komme et par gange om året – mens de lægger deres skat og hjernearbejde i udlandet.

    Jeg ser væksten i den offentlige sektor som en farlig udfordring – det er som om det offentlige udvikler sig mere og mere i retning af en ikke styrbar mekanisme. Fortsætter det, så ender det vel med at vi, der bliver tilbage i landet her, skal sende al indtægt tild et offentlige, som så vil udlevere madbilletter?

    Eller swer jeg for sort på det?

    Hvad er dit bud på den manglende seriøse forholden sig til 40%-tanken?

  13. Lars Kolind

    Allan Ohms har fuldstændig ret. Problemet med argumentationen er at de fleste danskere er så lidt mobile at de overhovedet ikke kan forestille sig at (unge)mennesker med høje indkomster reelt har et valg mht. hvor de skal bo, arbejde og dermed betale skat.
    Det opdager de ad åre, men så er det for sent!
    Hver gang vi taber en skatteyder der tjener 1 Mkr. om året, mister samfundet en nettoindtægt på 400 – 500 tkr. Hvis en borger med 250 tkr. i løn skulle finde på at flytte til udlandet mister vi plus minus 10.000 kr. (i runde tal). Højtlønnede betyder enormt meget for samfundsregnskabet fordi de (i almindelighed) bidrager mere til indtægterne og medfører færre udgifter end gennemsnittet.
    Lad os passe bedre på dem!

  14. Helle Munch Oldefar

    Jeg kan da blive lidt skræmt over, hvis det er rigtigt at Peanut – ud over at det navn sikkert karakteriserer hans hjerne meget godt – er/har været soldat i Irak og Afghanistan.

  15. Jacob D.

    Hej

    Jeg er enig m. Lars Kolind langt hen af vejen, men hvordan ville det sociale sikkerhedsnet være hvis skattetrækket lå så lavt?

    Mvh.

  16. Jacob D.

    Med ønsket om en god nat, Jacob D.

  17. Erik Ernst

    Det morede mig lystigt, at iagtage danskens reaktion på forslaget om en flad skat, og et lille eksperiment på Fyn.

    Jeg er ikke sikker på at det skulle være løsningen af alle, men det var rart at høre nogen endelig tage bladet fra munden.

    Hovedargumentet i min omgangskreds mod eksperimentet på Fyn, var ligeså idiotisk, som det var masochistisk og morsomt;

    “Jamen, så vil alle jo flytte til Fyn, og hvad skal vi sø gøre?”

    Få lod til at tage det næste logiske skridt efter tanken først havde ramt dem…

    Jeg hører til dem, der gerne så vi afskaffede indkomstskatten i det hele taget, så er ikke afklaret om jeg finder en flad skat som en god begyndelse, eller om det er spildte kræfter, eftersom der også findes mange andre parametre end skat, når det handler om, at udvandre fra sit fædreland.

  18. Jette Jakobsen

    Det ville nu være godt, at kunne forstå sin skat. Jeg håber altid det er rigtig, og giver besked hvis der er op eller nedture i min løn…så kan det vel ikke gå helt galt?? Der dumper nogle betalinger eller udbetalinger ind af døren i marts april hvert år…håber også de passer. Banker m.m. opgiver selv det der vedrører mig, så det må vel også passe? Der er meget tillid ( uvidenhed, dumhed??) her, men jeg kan ikke andet. Har talt med mennesker i min omgangskreds de sidste dage..de har det på samme måde. Skattefar, tager hvad der skal til, og så må vi klare os for resten, sådan er det for mange. Jeg kan se at jeg betaler ca 10000 kr om måneden i skat, på min lønseddel, så kommer al det løse. Nu ved jeg godt, det er en stor butik, at drive Danmark, så de har vel brug for dem. Jeg kan godt lide der bliver ,taget hånd om de, syge, gamle, svage, dem der ikke har mulighed for det selv osv osv, derfor betaler jeg min skat med glæde, det kunne jo blive mig selv.

  19. Lars Kolind

    Det er svært at svare 100% sikkert på spørgsmålet om de sociale konsekvenser af 40% flad skat. Men noget kan man sige:
    Det koster ikke rigtigt noget for statskassen at sætte de højeste trækprocenter ned, af to grunde: 1) De fleste der betaler de høje procenter, gør det kun af de sidst tjente kroner. Hvis du tjener fx. 400 tkr betaler du kun de 15% topskat af de 53 tkr, der ligger over topskattegrænsen på 347 tkr. Topskatten bliver altså ca. 8 tkr. Det er ikke meget i forhold til de måske 200 tkr, som du ialt betaler. Den anden grund er at lavere skat erfaringsmæssigt øger lysten til at arbejde, hvilket så giver større skat. Selvfølgelig er der også nogle der nu glæder sig over at de kan nøjes med at arbejde mindre, men det er langt færre.
    Dertil kommer at incitamentet til at lave eller bruge sort arbejde bliver mindre, og det betyder meget for statskassen.
    De fleste økonomer siger hermed at det stort set ikke koster staten penge at nedsætte topskatten.
    Jeg interesserer mig mere for en anden effekt. Jeg har kontakt med mange unge der overvejer at starte nye vækstvirksomheder. Rigtig mange vælger Danmark fra, bl.a. på grund af skatten. Det er på langt sigt et rigtig stort problem, for (næsten) alle er enige om at det er sådanne virksomheder vi skal leve af, og som på sigt skal danne grundlag for vores fremtidige velstand og velfærd.
    Derfor er jeg ret sikker på at 40 % skat vil være rigtig godt for Danmark. Desværre har S/SF i deres skatteoplæg (som jeg ellers synes har nogle gode elementer) valgt populismens vej med forslaget af ekstra skat på indkomster på over en million kr. Helt uden nogen form for positiv effekt – alene misundelse. Trist.

  20. Allan Ohms

    S+SFs millionskat er med til at tage den sidste rest af troen på en fremtid for DK væk. Jo, det er lidt overdrevent, men et siger alligevel en hel del om et samfund, når den slags forslag fremsættes.

    Der er forbavsende lidt fokus på betydningen af at vi har så mange offentligt ansatte og så mange på overførselsindkomst. Dette er ikke en kritik af offentligt ansatte, men det er en kendsgerning, at vi ikke har råd til det. Det er også sikkert, at den efterhånden meget lille del af befolkningen, som arbejder i den private sektor, er slidt ned. De unge og friske trækker på skuldrene og – som Lars Kolind skriver – vælger de Danmark fra. Der er mange – chokerende mange – bedre alternativer og vi er først ved langsomt at opleve effekten af globaliseringen i form af unge, der har været ude i verden og snuse til mulighederne. Skal de blive her – og skal vi tiltrække andre – så kan vi ikke arbejde med det nuværende skattesystem.

    En stor del af forklaringen bæres desvære nok af, at alle lever under et skattemæssigt åg og hvad er “løsningen”: jo, det er en tyrkertro (undskyld) på at ingen skal have det bedre end jeg selv og kan jeg ikke selv få det bedre, så kan jeg trøste mig ved at dem, jeg tror har det bedre, får det værre. Sådan kan man ikke holde sammen på et samfund. De bedste løber skrigende væk – og så kan vi andre lave fordelingspolitik. Der bliver mindre og mindre at fordele.

    Hvor ser I den debat vi har her? Den findes ikke rigtig i pressen eller i det danske folketing?

  21. Erik Ernst

    Først sender man en regning til os på 90 milliarder dkr., så beder man os om at arbejde mere, for til sidst at brændbeskatte os som tak for indsatsen!

    Hm………

    @Allan

    Vi er nødt til at skabe debatten selv, for der er ingen andre der tør. Desuden har du jo mulighed for at ændre på det, ved næste folketingsvalg, oppositionen siges at være parat til at tage over, fnis.

  22. Helle Munch Oldefar

    Et helt andet argument for at lave flad skat er, at med den nuværende progressive skattemodel, så laver de rige, og dem der tjener mest ufattelige krumspring for netop IKKE at betale så meget. De sætter penge på skattefinansierede pensionsordninger, de laver fusk med kørselsfradrag, de køber ind, som de kan trække fra….. osv, osv.
    Ved at lave ens flad skat, så undgik man alle de tosserier.
    For mange år siden var der faktisk en undersøgelse, der viste, at vi stort set alle procentuelt betaler det samme i skat, så hvorfor ikke bare fjerne det store bureaukratiske system?

  23. Jette Jakobsen

    Jeg tror at det er nemt nok, at indføre flad skat ved lønmodtagere. Ligesom det er nemt nok, at trække kildeskat ved en lønmodtager. Skatten tages jo, inden lønnen udbetales. Jeg har engang været selvstændig i 7 år, da blev jeg beskattet på skøn ( kendte jo ikke overskuddet), så rettet til, når regnskabet forelå. Skat skulle indbetales på 10 girokort, i løbet af året, juni og december var fri.Af de vejledere som jeg var nød til at have disse år, havde de stor viden om, hvordan jeg kunne spare i skat, og hvilke ting, som jeg skulle bruge i firma, der også kunne bruges privat. Det er jo egentlig snyd..eller hvad? Jeg kan godt forstå, at dem der laver eget firma og måske arbejde til andre, skal have lidt for deres risiko, men nogle tager sig så godt betalt, at der slet ingen overskud er, og derfor ingen skat at betale.der er flere store firmaer i Danmark, som ikke betaler skat. Kan flad skat udligne dette?

  24. Helle Munch Oldefar

    Skal der være flad skat, så er den eneste rimelige ordning, at det gælder for ALLE.
    Almindelige lønmodtager kan jo i dag trække pensioner, renter og kørsel fra, så hvis det kun skal være forbeholdt de, der også i dag laver krumspring at få skatten ned, så er vi vist på Herrens mark.

  25. Jette Jakobsen

    Det er det samme jeg mener Helle. Det er så nemt at sige til en lønmodtager..du må ikke trække A.kasse, kørsel, renter fra mere, men kan alle disse fradrag lige så nemt klares ved selvstændige? De skal have nogle bygninger ( måske i hjemmet?)pænt tøj til møder, middage til forretningsforbindelser, gaver til kunder ( der kunnne smutte en med til svigermor) osv osv. Da jeg havde firma, lærte min regnskabsfører mig, at blande forretning i runde fødelsdage, så kunne det trækkes fra. Hvis jeg skulle en tur til Sjælland, skulle jeg indlægge en arbejdsopgave, så kunne det også trækkes fra. Det var kun de små ting jeg lærte, og jeg brugte dem ikke, men det var vist muligt. Ellers havde han vel ikke sagt det. Sådan noget er snyd, i min verden. Det er det, jeg mener er så svært, at gøre retfærdig, uden at gå i for små sko.

  26. Helle Munch Oldefar

    Så er det spørgsmålet, om det er det, som Lars og Liberal Allince mener med flad skat?
    Skal alle fradrag afskaffes for alle?

  27. Helle Munch Oldefar

    Lars Kolinds spamfilter er os brugere, der normalt ignorerer idioter ;-D
    Sådan agerer en ægte demokrat nemlig :-)

  28. Lars Kolind

    Tak til Helle for opbakning. Den kommentar hun refererer til ovenfor er fra den samme person som du kan se andre kommentarer fra (peanut) men under et andet (falsk) navn. Den er for længst røget i spamfiltret.
    Jeg er dybt bekymret over at der er folk som ham der vil bruge deres tid på så vedholdende at forsøge at ødelægge den meget konstruktive debat der foregår her. Og jeg appellerer til ham om simpelt hen at holde sig væk. Indtil han måske engang vælger det, må vi leve med hans kommentarer her.

  29. Jette Jakobsen

    Jeg mener ikke kun det er misundelse, og at andre ikke må have meget, der gør os lidt nervøse for 40%skat ( personligt kunne det være spændende at prøve). Selvfølgelig skal det kunne betale sig at tjene penge og løbe den risiko, det ofte kan være at starte noget op. Jeg ser bare familier, og enlige mennesker, unge som gamle, der har rigtig svært ved at få enderne til at nå sammen ( jeg ser også dem , der nemt kan det), der er så stor ulighed i vores samfund, at det er indlysende for mig..det må vi gøre noget ved. Og kan vi det? Hvis vi skal betale mindre i skat?

  30. Lars Kolind

    Jeg synes godt man kan se det problem Jette rejser ovenfor, i følgende lys:
    Når familier har svært ved at få enderne til at nå sammen (og det er der ret mange der har i dag), så hænger det bl.a. sammen med at de reelt er påtvunget en masse “forbrug” eller i hvert fald udgifter som de ikke ønsker.
    Hver gang politikerne “giver penge” til et eller andet “godt” formål så er det selvfølgelig fint nok, men bagsiden er at de familier som Jette taler om, jo reelt bliver tvunget til at betale regningen, også selvom de måske ikke lige synes at det gode formål vedrører dem. Bl.a. derfor kan de ikke få enderne til at nå sammen.
    Jeg er bestemt ikke tilhænger af en minimalstat, men jeg synes ikke politikerne tager deres ansvar alvorligt når de hele tiden finder på nye ting der kræver penge (skat) uden at turde afvikle gamle ordninger (reformer). Det er som om man glemmer at der altid er nogen i den sidste ende der skal betale.

  31. Jette Jakobsen

    Tak Lars, og hvor er jeg da enig. Os havlgamle kan nemt sortere i forbrug, for vi har ligesom været der før, og har ikke de små børn, nye familier, uddannlse m.m. Vi kan jo næsten sige “krise kom an” og hjælpe vores unge. Det har vi mulighed for, det havde mine forældre ikke. Jeg har heldigvis ikke fået hang til at rejse tre gange om året, eller andre dyre fritidsinteresser, så vi skal nok klare os. Jeg mener bare at samfundet stopper vores unge, enten kan det ikke betale sig, eller er direkte forbudt, at prøve at forbedre sin situation. Et ungt menneske, eller to er de jo som regel,når de får et barn, får hver 12000 om måneden i kontanthjælp, 8-9000 efter skat. Jeg mener bestemt ikke at børnefamilier skal sulte og lide nød!! Men hvordan skal vi overtale dem til SU og uddannelse, så de kan klare sig selv, og give denne gode arv til deres små børn? Jeg ser med skræk frem til, hvad det kan blive. Vi har selv opdraget dem, og de har ikke det samme gå på mod, for det har de aldrig været nød til. Det er rigtig svært, for vores unge at komme igang. Det var det nok også da jeg var ung, men vi var lidt mere hårdføre. jeg kan godt forstå forretningen Danmark er dyr at drive, når vi holder unge, raske, villige til at arbejde unge mennesker, hen med den sutteklud, som kontanthjælp og 100 forbud, for at komme ud af det er. Selv jeg magter ikke at tale imod det mere, jeg kan ikke finde fornuften.

  32. Lars Kolind

    Ja pointen er for mig: Hvis jeg bruger flere penge end jeg tjener (og det er det vi gør nu i Danmark) så vil jeg gerne selv finde ud af hvad jeg vil spare på. Og en række af de ting staten bruger penge på, ville jeg godt undvære når det nu skal være. Men politikerne vælger for mig, og det synes jeg er et problem. Derfor er det politikernes opgave at gøre nogle af de ting vi alle tvinges til at betale for, frivillige, samtidig med at skatten sættes tilsvarende ned. Så må vi selv vælge.
    Når det er sagt er jeg helt med på at visse ting bare er eller burde være givet fordi vi bor i Danmark, fx. et ordentligt sundhedsvæsen, hjælp til de der virkelig har behov, et velfungerende retsvæsen og 100 andre ting. Dem kan jeg ikke vælge fra, men alt det andet….

  33. Jette Jakobsen

    Ja for at sige det lidt kort, jeg bliver ikke ulykkelig af at vinterjakken og støvlerne skal holde et par år mere. Møbler m.m. kan også godt klare sig lidt mere, ellers må vi til at betrække om. Så er der jo bare ikke så meget arbejde vel? Jeg bestemmer selv hvad jeg vil købe, og er nået så langt i livet, at reklamer og hvad andre tænker, kan jeg ikke rigtig tage mig af. Skal vi ikke holde hjulene igang? Ellers må jeg betale mere i skat, for alle dem der ikke har noget arbejde lider nød, og behøver hjælp. jeg er vist lidt forvirret over disse ting, og kan ikke rigtig se lyset…for de næste generationer. De andre gange, der var krise, havde jeg måske ikke så meget tid, til at tænke over det, der var nok andet at se til, så vi handlede bare, og fik klaret dagen og vejen. Jeg mindes ikke at der har været nogle og sige…du skal betale mere til dit og dat på det sidste, udover almindelige prisstigninger..måske har jeg bare ikke opdaget det??

  34. Lars Kolind

    Er det ikke tankevækkende at 4 ud af 5 der læser denne blog, synes at vi burde gøre et forsøg med 40% flad skat i fx tre år? (pr 4/10 2009). Det synes jeg faktisk!

Skriv en kommentar

Current day month ye@r *

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.