Hvorfor ikke forbyde spejderarbejdet?

Med alle de forbud der er på vej ind over Danmark (kamphunde, burkaer, bederum osv) synes jeg det var værd at overveje om ikke vi samtidig skulle forbyde spejderarbejdet. Spejderarbejdet bygger jo på religion (pligten imod Gud) og spejdere mødes jo ofte i skoler og andre offentlige lokaler. Den slags skal vi simpelt hen have fjernet fra det offentlige rum! Og hvad værre er: spejdere opdrages til kritiske samfundsborgere der skal danne deres egen mening om tingene (og respektere andres, hvilket dog må være en formildende omstændighed). Folk med en selvstændig mening er altid besværlige for magthaverne.
Og for at gøre ondt endnu værre, så har spejdere jo forbindelser til ligesindede unge i andre dele af verden – også i brændpunkter som Afghanistan, Iraq, Israel, Palestina, Saudi Arabien og Libyen. De ligger i træningslejre ude i skoven og hvem aner hvad de planlægger og taler om der?
Jeg synes det er på høje tid vi får forbudt spejderarbejdet i Danmark. Hvad mener du?

26. august 2009 kl. 12:28 #
Bygger al spejderarbejde på religiøse grundlag .. det tror jeg ikke. Hvad med Det Danske Spejderkorps, som vel egentligt også er de eneste rigtige spejdere, da de er organiserede som korps, hvor bl.a. KFUM og FDF er foreninger – vist egentlige kristelige foreninger.
Jeg ved som sagt ikke om du har ret i det udsagn, men jeg tvivler.
Jeg har ikke kunne finde noget religiøst på deres www.
Her kan bl.a. læses om deres formål:
http://typo.dds.dk/side.html?index.php?id=1000
Her kan læses at de rigtige spejdere udvikles til at bygge bro mellem samfund, kulturer og religioner, og at spejdere udvikles i demokrati …. det skal vel netop IKKE forbydes.
Jeg har selv været DDS’er – her er for mig at se intet religiøst, ingen salmer, ingen bøn, overhovedet intet af religiøst karakter.
26. august 2009 kl. 12:56 #
Alt spejderarbejde bygger på “Duty to God”, også det Danske Spejderkorps. Forskellen er at spejdere i DDS skal finde deres egen tro, men KFUM-spejderne og De Grønne Pigespejdere bygger på folkekirkeligt grundlag. De er nøjagtigt lige meget “spejdere” og fuldstændigt sidestillet i international sammenhæng.
26. august 2009 kl. 14:27 #
Og kirkerne . . .
Med deres tydelige religiøse symboler kan vi virkelig ikke have disse kirker til at forurene det offentlige rum — hvor kan det ikke ende, hvis man uanende kan rende ind i tegn på religiøsitet både her og der.
Mere alvorligt, så har vi i Det Danske Spejderkorps valgt ikke at associere os med en bestemt religion, men opfordrer vores spejdere til at finde deres egen tro (og at have respekt for andres). I hvor høj grad dette er forenligt med en fuldstændig afvisning af religiøsitet eller gudetro er ikke velafklaret (og bliver det næppe nogensinde).
27. august 2009 kl. 06:52 #
Jeg har i DDS’ aldrig mød noget “Duty to god”, hverken i selve “spejderriet”, eller i dokumentationen. Ingen prøver eller duelighedstegn havde noget “religiøst i sig”.
Intet mennesker er uden tro, så vi må vel hellere forbyde mennesker så ;-)
27. august 2009 kl. 08:07 #
Nu er det afgørende i denne blogpost ikke om Duty to God også gælder for Det Danske Spejderkorps (det gør det), men om ikke vi er ved at gå for langt med at forbyde adfærd der er anderledes end Christiansborgs flertal. Når jeg rejser det spørgsmål er det fordi jeg opfatter det som noget helt centralt i dansk politisk tradition at der er respekt for mennesker der har andre synspunkter så længe de ikke er til skade for resten af samfundet.
Jeg kan hverken lide burkaer eller kamphunde, men jeg respekterer mennesker der har dem. Hvis en mand har en kamphund og den bider hans nabo, så skal hunden aflives og manden ha en bøde eller en hårdere straf hvis det gentager sig. Mere lovgivning er der sådan set ikke brug for. Hvis brug af burka er udtryk for undertrykkelse af en kvinde, så er det undertrykkelsen der skal bekæmpes, forbydes og evt. straffes , ikke burkaen. Hvor svært kan det være?
27. august 2009 kl. 08:13 #
Jan: Lars har nu ret i, at også Det Danske Spejderkorps’ arbejde bygger på de tre internationale principper, bl.a. Duty to God. Se fx http://typo.dds.dk/index.php?id=605.
At du ikke har mødt det i DDS endnu kan skyldes at der ikke er mange, der arbejder særligt aktivt med det.
I øvrigt synes jeg det er et tegn på rummelighed, at netop KFUM-spejderne – der byger på et kristent grundlag – også organiserer muslimske spejdere, hvor det måske vil være mere oplagt at det er det “åbne” DDS.
(Agnostkere uden tro, idet de mener det ikke er muligt at opnå absolut spirituel viden, eller ikke har opnået det endnu)
27. august 2009 kl. 09:40 #
Tak for spejderinfo ;-)
Hvis vi som samfund ønsker os fri for kristne spejdere, skal de vel forbydes – eller?
Jeg synes metaforen med spejderne relateret til burkaforbud eller ej er ude af proportioner.
Den danske spejderbevægelse mener jeg værende i fin overenstemmelse med danske grundværdier, og intet strider mod de normer vi i DK bygger vores samfund på, intet i spejderbevægelsen kan vi vel sige er ude af trit med det samfund vi ønsker, snarere tvært i mod. Helt anderledes er det menneskesyn burkaer udtrykker – jvbilket man vbel er enige om hele vejen rundt i folketinget, blot er man uenige om hvorledes man får “løst knuden”.
Vi mennesker både agerer og reagerer, nogle mere det ene end det andet.
Mennesker (sind) agerer (motiveres eller demotiveres) på basis af holdninger, værdier, følelser etc. Det kan både være være væk fra noget eller hen mod noget.
Andre mennesker reagerer (motiveres eller demotiveres) af regler, lovgivning, kontekst, situationen etc. Nogle mere det ene end det andet.
Om vi skal lovgive mod burkaer eller ej må begrundes i mening og formål for hvilket samfund rent værdibaseret og kulturelt ønsker at skabe. Hvis vi som samfund mener, at det at bære burka strider mod det vi som samfund ønsker at fremstå som værende, skal vi både skabe mening og forståelse her for, og vi skal understøtte meningen med lovgivning. Mennesker er forskellige. Nogle skal have noget at reagere på, og andre noget at agere på. Vi kan ikke opbygge/opnå de vi ønsker alene ved holdningsbearbejdning.
Nogle tænder på det ene, andre på det andet.
Hertil kommer netop de store forskelle i “kulturel tænkning”, det vanskeliggør endnu mere holdningsbearbejdningen.
En sammenhængende løsningsmodel for de ændringer vi ønsker at foretage skal (relaret til sidnet) både indeholde de overordnede værdibaserede, identitets- og kultureltbaserede elementer, og de skal indeholde faktorer der både understøtter og påvirker til ønsket adfærd, herudner lovgivning samt “gulerod eller pisk”.
Det samme gælder for muskelhunde. Ønsker vi et samfund hvor det giver god mening, at der er øgedede risici for at blive bidt af bestemte hunderacer eller gør vi ikke?
28. august 2009 kl. 11:32 #
Skønt indlæg, mange tak:)
Det er ret tydeligt, at staten ønsker at tage gudernes rolle, problemet er bare, at er jeg en del af en religiøs gruppe, kan jeg melde mig ud, hvis integriteten i gruppen ikke er konsekvent, når staten bliver til religion, kan jeg ikke melde mig, på anden vis end ved at dø.
31. august 2009 kl. 23:06 #
Hmm,hvergang man går ind i en gruppe, træder man ind på et værdigrundlag, som kan være lagt frem og tydeligt for alle, som f.eks. spejderbevægelsens, eller ligge som en uudsagt understrøm. Forbud mod dette og hint bygger på et sådant uudsagt værdigrundlag. Skal jeg derfor gå indfor eller imod forbud, mangler jeg alle mellemregningerne.
Vores demokrati hviler på et klart og tydeligt værdigrundlag lagt frem i grundloven: Anerkend hinanden! I det ligger en respekt for individets frihed som en forudsætning for fællesskabet. Tager vi individets rettigheder, skader vi fællesskabet.
Så nej, spejderbevægelsen skal lige så lidt forbydes som KU!
4. september 2009 kl. 14:38 #
Kære Lars Kolind!
Spejderforbud sat i bås med forskellige andre af slagsen -forbud,og eftersom jeg mener at kende til dit formidable virke indenfor spejd,ja, så forstår jeg dette blogindlæg,som god gang provokation.
Tænker tilbage til 1991-92-93,hvor der var gang i at få det røde halstørklæde af Ruslands skolebørn og unge,og der var da “nogen” fra DK,der fik set de gamle “Baden Powell uniformer” komme frem igen,bla.i Letland havde jeg selv stor fornøjelse deraf.
Men OK,vi tager FORBUD med en velmenende hilsen fra BURKA-Frankrig,hvor talen også er for og imod…..”Sarko” skal have lov at vinde!!!
Jeg frydede mig over at følge barnebarn til første, franske skoledag,og møder en ret så international klasse,som fransk ledelse står for med vejledning og værende en rollemodel for den opvoksende generation. Man skal da være “herre i eget hus”.
Er lykkelig for fransk skolelov,der blev til i 2004, imod religiøse symboler i skoler,både for moren med tørklæde, og den “lille sorte Sambo”.
Har ikke læst bogen Hans Lassens bog, men til gengæld skriverier af brave kvinder i F, som Caroline Fourest, Chaledortt Djavann og Fadela Amara,præsident for “Hverken ludere eller underdanige”.
Vi danskere er da gæstfrie som arabere,selvom vi har jantelov.
MEN vi skal IKKE lave specielle hovedtørklæder til spejderuniformen,eller vise islamtørklæde i skoler,eller til hospitals uniform.,når man velvidende skal indrette sig under Saudi ophold.Manden med prostata besvær får ikke damelæger til at hverken SE eller RØRE ved sig.
I samme land blev vi kvinder kaldt ludere,når det lyse hår “stak frem”,så er i vane med tilpasning,som forfra skal foregå,men i eget hjemland, hvor vi nu OGSÅ kaldes ludere!!! Men forresten også intolerant nar´ af en dansk spejderleder,der konfronteres med spørgsmål om islamtørklædet. Det er hverken realistisk tolerance eller tolerant realisme. Tolerance og balancen imellem ret og rimeligt bør være grundlag for mange overvejelser.
Ramadan tid, respekt for den,men det er da ikke skole-spejderbørn,der skal underlægges den slags i Grundtvigs ånd,vel? Som 18-årig kan man bestemme om der skal pierces, omskæres,faste eller… Det er jo heller ikke alt dette,som vi kalder globalisering.Jeg kalder det,en heftig islamisering af vesten. Fundamentalister er altid farlige.
Artiklen om “Hizbollah has strong foundation of Youth” i Lebanon,afs. til DDS,sådan at man er orienteret om spejderuniform,honnør og hele pibetøjet.
I sommeren 2007 spurgte jeg vores danske undervisningsminister om det billed,man så i en dansk avis, af en BURKA-pige med studenterhue sådan vippende på hovedet,var en vittighed.Jeg har ikke fået svar endnu.Ej heller om videre tale om at dele stat og kirke -for os- “Die dumme danen”.
Udi forbud, ja,der gælder det helt bestemt for Kastrup lufthavns sikkerhedskontrol,
SUPERT, ingen tørklæder,ej heller hos NETTO,slet ikke hos min danske tandlæge,og lykkeligvis er der lov rundt om dommere!!!
Klingrende HÅB forude……..!
Mvh, Birthe
4. september 2009 kl. 21:30 #
Et godt alternativ til spejder’bevægelsen’ er CISV.
Giv jeres børn en oplevelse for livet – udvid deres horisont, og gør dem til større mennesker.
5. september 2009 kl. 16:17 #
Naturligvis skal spejderbevægelsen ikke forbydes, men der synes i tiden at være en stor tran til at forbyde alt som ikke er korrekt. Et forbud mod burkaer løser ikke problemet med undertrykkelse af kvinder, fjerner kun symbolet og isoler den gruppe kvinder. På den måde fjerner med muligheden for at komme i kontakte med de kvinder og derved påvirke dem. Det eneste man opnår ved et forbud mod kamphunde er at skabe et stort sort marked for denne type hunde.
5. september 2009 kl. 20:04 #
Der var nøjagtigt samme “gevandt”palaver før lov om tørklæde-forbud til dommere,Provokerende advokater med islamtørklæde troppede op,og meldte ud for pressen,med “vores ret”!
Lykkeligvis gik loven igennem!!!
Undertrykkelse af burka-kvinder,der så isoleres, nej, de lærer hurtigt om frihed,undtagen de,der direkte ALTSÅ provokerer overfor “MIN RET”.
Der er mange quinder,mig bekendt,der gør et STORT arbejde for disse USYNLIGE kvinder.Frivilligt stiller de op 100%,og guider dem igennem både sprog, lov og ret i DK.Det er en SAND fornøjelse at være opservatør til sådanne timer og dage,hjemme i DK.
Kamphunde bliver jo afleveret til kennel klubber, og som tidligere ejer af 3 NORMALE hunde, skal der orden på den slags bitre tingester.
Tak for mig, og besyv hermed.
8. september 2009 kl. 21:08 #
Politikernes forbudsdans er uklædelig. Je gsynes Lars Seier Christensen har spiddet det fint i Berlingske – læs mere her:
http://www.berlingske.dk/artic.....708260067/