Sådan vil jeg drikke juice!

Jeg havde i dag besøg af Thomas Korsgaard Schmidt der er direktør for et firma jeg aldrig har hørt om: Junglejuice ApS. Han vil revolutionere den måde danskerne drikker juice på.
Jeg er en stor fan af juice. Serverer aldrig sodavand for gæster – altid juice. Men selvom man køber dyr juice fra supermarkedets køledisk er den pasteuriseret og derved går både vitaminer og smagsstoffer tabt.
Det har Thomas og hans to kolleger et svar på. De importerer lynfrosset juice fra Brasilien i små portionsposer, som simpelt hen bare er den rene frugt frosset ned uden nogen form for tilsætningsstoffer eller pasteurisering.
Det smager himmelsk, det er super sundt og det er altid frisk. Og så er der intet spild: Smid den frosne juice i blenderen; tilføj lidt vand eller mælk og så har du en vitamin- og smagsbombe med frugter du ikke engang har hørt om: Acai, Passion, Mango, Acerola, Cupuacu og Cacao.
Livet er for kort til juice på den gammeldags måde. Innovation på et rigtig traditionelt område. Indtil nu kun til salg i restauranter og kantiner, så hvis du vil smage må du snakke med kantinelederen eller finde en bar der har det. Mere på www.junglejuice.dk.

21. august 2009 kl. 13:20 #
Interessant posting. Det er forskelligt, hvad jeg serverer af drikkevarer, når jeg har gæster. Nogle ønsker vand med eller uden brus, andre vil gerne have f.eks. café latte. For noget tid siden havde jeg forberedt en smoothie med bl.a. frisk mango og knust is til et par gæster, jeg havde. Den blev meget vel modtaget. Med andre ord: Jeg er overbevist om, at der er noget om det, du skriver.
21. august 2009 kl. 14:14 #
*thumbs up* Lad os da håbe at det kommer til detail snarest.
/Kenneth
21. august 2009 kl. 16:32 #
Jeg er jo så heldig, at have mange friske bær og frugter..de bliver frosset i små poser, og kørt i blenderen med vand. Tiden er for længst kørt fra hjemmelavet “saftevand” med sukker. Stå i dagevis og skolde flasker m.m., det smager rigtig godt og er sundt..al frugt kan bruges, tager ikke skade af en tur i fryseren..heller ikke citrusfrugter, druer m.m. Det er godt, nogle er begyndt at lave det, for ikke alle har jo en have.
22. august 2009 kl. 19:35 #
Hvorfor ikke spise frugten som den er i stedet for at presse den? Man får mange flere gode fyldstoffer ved at tygge frugten i stedet for at få den serveret frosset og presset.
Men….. i dag er der jo mange, der selv har en juicepresser stående i køkkenet, hvilket giver dem mulighed for at drikke juicen og spise pulpen :-)
23. august 2009 kl. 10:42 #
Nemlig Helle, al det sunde skal med!! Jeg kommer det kun igennem en si, hvis der er nogle som ikke kan lide snulder, som nogle kalder det.
24. august 2009 kl. 10:19 #
Foreskellen på at spise frugten og at drikke Jungle Juice er bare at vi ikke har lige så sunde frugter herhjemme som de har i Brasilien.
Så vidt jeg har forstået med Jungle Juice er det lyn frosset efter at have modnet på træet. Det frugt vi har er modnet undervejs til DK og har dermed ikke det samme indhold af vitaminer og mineraler som Jungle Juice.
Samtidig er der flere af produkterne der er i kategorien “Superfruits” – og der kan vores jordbær og æbler des lige bare ikke være med.
Så snakker man ren sundhed, tja så taler det vel for sig selv. Bare prøv at google et bær som “acai”.
Jungle Juice sætter helt klart standarten ren sundhedsmæssigt, smagen må så komme an på en prøve.
24. august 2009 kl. 11:05 #
Det er fint at diskutere fornyelse og innovation, men når det bliver til egentlig ubalanceret reklame bliver det en anelse for meget.
For det første er der masser af danske/skandinaviske frugter som er glimrende og længe har kunnet købes frosne til formålet. At man også kan købe andre frugter er da glimrende, men næppe fornyende i nogen væsentlig grad.
For det andet bør man se nærmere på hele denne tendens til funktional foods som er langt mere betænkelig end godt er. At pakke ting på denne måde er ikke meget anderledes end en Breezer som pakker alkohol og sodavand – det er sundere men tjener først og fremmest er marketingformål.
For det tredje bør man se på energiregnskabet. At fryse og transportere specielt ukoncentereret frugt over lange afstande på den måde kan næppe være befordrende fra en klimabetragtning. F.eks. er hovedparten er formentlig vand som det ikke giver meget mening at frye og transportere når man alligevel skal tilsætte vædske i den anden ende.
Det fornyende havde været f.eks. en metode til at reducere, koncentere og preservere energieffektivt eller metoder så forbrugerne bedre kan gennemskue forskellen mellem reklamegas og realiteter.
Men når det er sagt er jeg sikker på at det er et både godt og velsmagende produkt.
Det er bare for meget med al denne politiske halv-korrekthed og hype.
24. august 2009 kl. 15:06 #
Først skænker jeg juicen i et glas, dernæst fører jeg glasset med højre hånd på til mine læber….
24. august 2009 kl. 20:30 #
Helt enig med Stephan :)
24. august 2009 kl. 22:21 #
Jeg tror nu også, at vores egne ting, er sunde nok. Det er da gået meget godt hidtil. Skulle vi nu rende over nogle gode citrusfrugter, eller andre “sydfrugter”, fylder de ikke så meget i fryseren, vand tilsættes ved tilberedning. Jeg har nu citroner og fersken i haven..altså godt i læ. Det ser lovende ud.
25. august 2009 kl. 08:24 #
Længe leve den globale opvarmning ;-)
26. august 2009 kl. 11:28 #
Jeg er også meget enig i Stephans energibetragtninger. Det lyder som en meget energikrævende proces for slet ikke at tale om den lange – CO2-udledende – transportvej fra Brasilien. Langt bedre vil det da være at bruge danske frugter – til nød europæiske, og skal energi-regnskabet gå op, bør både lynfrysnings-aggregatet og blenderen køre på vedvarende energi. Så kan vi til gengæld sige velkommen til en sundere form for juice.
30. august 2009 kl. 12:52 #
Der ligger en samfundsopgave i, at få unge til at drikke mindre usundt og fedende sukkersød sodavand og mere af andre sundere drikke. CO2regnskab bør naturligvis også indregnes i problemstillingen.
Spejderbevægelsen bør overveje, hvilke signaler man kan sende til unge om sund livsstil uden at blive forbudsagtig.
Antifedme bør blive et punkt på spejderbevægelsens internationale dagsorden, igen uden at blive forbudsagtig og/eller “hellig”.
En god leder (spejderleder som erhvervsleder osv)skal gå foran med et godt eksempel, være rollemodel og læremester. Det gælder også ifht sund livsstil, fx ifht overvægt, rygning, alkoholvaner OSV.
Worst case eksempel: Hvilke forældre syns det er skægt, at sende deres børn hen til en spejderhytte med overvægtige, kæderygende ledere som hænger alt for meget ud på krostuer?
SH CT
4. september 2009 kl. 13:41 #
Jeg har siden mine børn var små undret mig over, at de kunne blive sendt hjem fra en lejrskole, hvis der bare var mistanke om, at de havde snuset til en let øl – Mens lærerne selv sad og drak og røg hver dag!
4. september 2009 kl. 14:35 #
Helt enig Helle, slet ingen tvivl om det!!!!
15. september 2009 kl. 09:10 #
Vil gerne komme med lidt opklarende information, idet der netop ikke er tilsat vand til vore produkter. Tværtimod så sker der det under den hurtige indfrysning, at en smule væske fordamper. På den måde bliver frugten en smule mere koncentreret, uden at jeg på nogen måde vil kalde det et koncentrat, idet produktet er den fineste råvare uden tilsætning af nogen art. Frugten bliver ikke pasteuriseret, og dermed bevares flest mulige vitaminer og mineraler. Denne lagrings og transport form har fundet sted i Brasilien siden ca. 1990, og har netop medført at man udnytter de mange resourcer som regnskoven indeholder langt bedre, med lang lagringstid og uden spild.
Selvfølgelig er fuldtmodnet frugt man selv plukker at foretrække. Vores sæson i Danmark er bare kort, og det pudsige er, at det er udenfor sæsonen, vi i større grad har brug for vitaminerne.
Jungle Juice Aps har et ønske om at bringe den bedste og sundeste juice til danskerne, hele året rundt.
Vi vil gerne bidrage til sundheden for hele kroppen, så vi med det som udgangspunkt, er bedst muligt rustet til at træffe beslutninger om vores fælles fremtid herunder miljøet.
Vores lille nytstartede firma håber på det lykkes.
15. september 2009 kl. 09:34 #
Og jeg ønsker jer al mulig held. Nu har i jo fået en del gratis reklame her, så mon ikke det lykkes :-)