Jeg tror ikke lykken er at holde op, men at trappe ned. Langsomt.

Du lagde ud med at fortælle mig, hvor min sti førte hen, og du fik ret:)

Din evne til at se igennem røgslør, og til at forstå avancerede problemstillinger, har vi stærkt brug for, i dansk politik lige nu, hvorfor stiller du ikke op for et parti til næste valg?:)

Der er intet middelmådigt eller almindeligt ved at ville noget bedre og turde stille spørgsmålstegn ved noget som de fleste vil tage for givet – tværtimod.

Men du taler om spårgsmål som store tænkere har brugt mange kræfter på – gør dig selv den tjeneste at læse dem som input. Og går dig så dine egne tanker.

Du lever i en tidsalder hvor der sker store forandringer. Tiden kalder på folk der tør vokse med udfordringen – hvorfor skulle det ikke være dig?

Jeg er bare en almindelig middelmådig ung peon, og sætter voldsomt pris på hvad du siger, mange mange tak:)

Tak Stephan, for at have lært mig en masse, og undskyld til Lars for at have spredt sig lidt rigeligt her…

Jeg tror vi skal lade emnet ligge for nu. Lidt input som du måske kan bruge.

Hvis det du skriver ikke afspejler hvad du tænker eller drømmer, så er det kun dig selv som kan gøre noget ved det. En spindoktor formulerede det kynisk “det som ikke kan forklares kan ikke forsvares”.

Så vidt jeg kan vurdere så plukker du enkeltargumenter ud af retorikken i den østriske økonomiske skole og sætter dem selv sammen på en inkonsistent måde uden at have en klar samfundsmodel i tankerne.

Det interessante er ikke hvordan en samfundsmodel kan virke ideelt men hvordan man i praksis håndterer de voksende interessekonflikter.

Det er f.eks. ikke relevant at jeg kan starte en ny gruppe, hvis jeg ikke har noget jord at gøre det på og i næste række at alle jordens ressourcer allerede er kontrolleret. Så taler vi om en ren virtuel verden.

Det er fint at du gerne vil bygge et samfund på “kærlighed” (whatever that is), men det nytter ikke hvis nogen indefra eller udefra kan ødelægge af egeninteresse – den slags mennesker er der desværre mange (flere) af.

Det nytter heller ikke at du påstår at modellen bygger på kærlighed mens du bygger kommitestyre og magtkoncentration ind i modellen – det er den klassiske fejl for alle disse feelgood modeller som kommunisme, facisme og nu den moderne bureaukrat-stat fejler af.

Du bør tænke meget mere over hvorfor tanken om kommunisme er opstået og de mentale dogmer som gør sig gældende ligesom du bør overveje konsenvekserne af for stor koncentration af rigdom.

Du bør også tænke lidt mere over kausaliteten. Det er f.eks. ikke givet at nationalbanken (som du er meget imod) hænger så tæt sammen med demokrati (som du ikke har formået at beskrive hvorfor du er imod eftersom en republik også er et demokrati).

Jeg ved ikke om det hjælper – det er nemt at plukke ud af en sammenhæng og skabe en fremstilling, det svære er at tage ansvar for helheden når det går galt.

Jeg har fejlet totalt, eftersom du lader til at have nået til den modsatte konklusion af hvad jeg forsøgte at sige.

Dit orindelige spørgsmål om, hvordan man undgår en “ond” stat, var ikke nemt at besvare, og der er slet ingen tvivl om. Selvfølgelig kender jeg ikke “sandheden” og er fuldkommen ude af stand til at præsentere et intelligent alternativ alene, derfor jeg er dig taknemmelig for dit tålmod og evne til at se igennem.

Måske har vi vidt forskellige definition på, hvad demokrati er, min er simpel: Folkestyre, hvor magten ligger hos flertallet af befolkningen.

Jeg nævnte at en republikansk styreform var at foretrække, gerne med den amrikanske forfatning som forbillede, da den netop er skrevet af utopister, der lagde stor vægt på at sikre den enkeltes rettigheder i forhold til unionen. Tyskland er eksempelvis en republik, Indien etc, det er ikke fuldkomment langt ude, eller…

“Det står mig slet ikke klar hvorfor du mener at samtykke er så stort et problem.”

Igen har jeg fejlet, jeg mener det er det aller vigtigste, uden samtykke fordummer vi individets muligheder for at bidrage intelligent, og vi fjerner muligheden for at kunne sige fra.

Tanken om at være ansvarlig for mord, krig og kæmpe underskud, fordi jeg har stemt ved et folketingsvalg er dog grotesk, vi har ingen som helst mulighed for at holde gruppen ansvarlig, da vi jo ikke kan melde os ud af den.

Du leverer ikke svar på alle de bærende spørgsmål, så jeg kan ikke afgøre om det blot er ungdommelige fablerier eller du faktisk forsøger at komme med en pointe.

Du vil lave et samfund bestående af uafhængige ikke-demokratiske grupper, hvor du smides ud hvis du ikke gør som gruppen vil og selv kan starte en ny gruppe hvis gruppen ikke gør som du vil.

Årsagen til at gøre dette er dels nationalbankernes pengemodel og dels at demokratiet giver invidividet for mange rettigheder.

Af en lang række problemer med denne model såsom at konsensus er en utopi specielt i store grupper har du problemet med at de magter som i dag har erobret jorden ikke er villige til at give den fra sig, dvs. du har intet sted at skabe din nye gruppe som ikke er underlagt en højere magt.

I den ene ende ser jeg det blive til egistiske ghettoer som udstøder de svage som belaster gruppen. I den anden ende vil det føre direkte til krige blandt de stærke grupper om allerede meget knappe territorier/ressourcer.

Det kan godt være at demokratiet som system ikke er ideelt, men jeg kan ikke se at du repræsenterer et alternativ til at arbejde indenfor gruppen hvor du trods alt har retten til at være imod og sige fra overfor dårligdommene.

Det står mig slet ikke klar hvorfor du mener at samtykke er så stort et problem. Samtykke er sidste bastion mod undertrykkelse af negative rettigheder.

Hvis du ikke er enig i det gruppen producerer, har du ikke længere mulighed for at bidrage med dit intellekt, og det hjul du udgør i maskineriet, vil enten sætte sig fast eller dreje den forkerte vej.

Hvis maskinen har den mindste rest af integritet tilbage, vil den naturligvis udskifte tandhjulet, ligesom tandhjulet for længst ville have fundet sig en anden maskine. Problemet er, at i Danmark har vi kun et system, til en maskine, denne maskine er gud, og den eneste måde at reagere på, hvis man ikke er enig, er at kaste sig i havet eller prøve lykken i udlandet.