Pensionistrabat hvorfor og hvordan?

Jeg ramte vist et ømt punkt da jeg for nogle dage siden spurgte “Hvorfor skal pensionister have rabat?”. 29 kommentarer på kort tid, og så var mit sigte med blogposten i virkeligheden noget helt andet, nemlig at påpege hvordan mange mentale modeller overlever i samfundet længe efter sidste salgsdag.

I dag vil jeg gerne rejse det konkrete spørgsmål: Hvad er begrundelsen for pensionistrabat?

Begrundelsen må være at pensionister er mindrebemidlede i forhold til andre befolkningsgrupper og derfor skal have et tilskud i form af rabat. Kan du forestille dig andre begrundelser, så skriv en kommentar.

Men er pensionister i almindelighed mindrebemidlede i forhold til fx unge børnefamilier? Det har jeg prøvet at finde ud af og en af de gode kilder er www.aeldreviden.dk, der bl.a. indeholder Merete Platz rapport: Folkepensionister – et fattigt liv? Konklusionen er klar: selvfølgelig findes der fattige folkepensionister, men langt de fleste folkepensionister lever på et økonomisk niveau der er langt fra fattigdom.

Pensionister er altså en meget inhomogen gruppe: Nogle er meget velhavende, andre er mindrebemidlede. Det samme kan man iøvrigt sige om børnefamilier: Nogle har rigeligt og andre har for lidt. Sådan er det iøvrigt i alle lande, men forskellene i indkomst er mindre i Danmark end i næsten alle andre lande (Gini koefficienten).

Det er derfor jeg stiller spørgsmålet: Er alder er et relevant grundlag for at give rabat eller tilskud inden for den lange række samfundsområder hvor vi har det i dag? Ejeren af strandvejsvillaen behøver ikke at betale ejendomsskat – den kan han lade indefryse som lån i huset til 2 % rente, hvis han er fyldt 65 år. Den form for kommunalt subsidierede lån må være den billigst mulige måde at låne penge på i dag. Hvorfor skulle man tage lån til den nye bil, hvis kommunen vil låne dig pengene til 2%?

Viser dette eksempel ikke (endnu en gang) at tiden er løbet fra “alder” som kriterium for at yde rabat eller tilskud?

Men hvad skal man ellers gøre? Jeg kan godt komme med forslag, men her er det at jeg synes at en blog har særlig værdi: Alle kan komme med forslag og alle kan kommentere hinandens forslag i form af kommentarer.

Jeg lægger ud med at skrive et forslag i en kommentar nedenfor. Kom med dine kommentarer og egne forslag!

34 kommentarer til “Pensionistrabat hvorfor og hvordan?”

  1. Lars Kolind

    Her er et konkret forslag. Hvis Folketinget ønsker at også mennesker med lave indkomster skal have råd til kultur, så sæt skatten ned for folk med lave indkomster!
    Men hvad så hvis de vælger at bruge pengene på flere friske grøntsager i stedet for mere kultur? Ja så er det min opfattelse at det skal de have ret til! Den enkelte borger er simpelt hen bedre til at vælge hvad han eller hun vil bruge sine penge til, end Folketinget eller staten.
    Men hvad hvis borgeren vælger at spise pengene op i McDonalds? Ja så er det efter min mening hans eller hendes eget valg, og det respekterer jeg. Det hører med til at leve i et frit land.

  2. Jette Jakobsen

    I første omgang, kan jeg kun være enig, men måske er der som sædvanlig noget jeg har overset.
    Der er mennesker, for hvem bankospil er kultur, og dem der vil i teater og 1000 andre ting, det ved de kun selv.
    Jeg har kendt og kender pensionister, som lejer ekstra bankbokse til at gemme kontanter i, så samfundet ikke kan se de har dem, jeg kender også nogle, som næsten ikke kan få det til at hænge sammen..de er ligesom alle os andre.
    Folkepension er vist ikke så gammel en opfindelse..1935 mener jeg, der er stadig gamle, som bruger ordet aldersrente. Det var andre tider dengang, og før det, skulle vi selv forsørge vores gamle, da havde de ikke meget at gøre med( nogle havde vel nok, vil jeg tro, men ikke de fleste). Min egen gamle farmor, sagde..at hun havde aldrig haft så mange penge, som da hun fik folkepension. Min forældre klager bestemt heller ikke ” vi bruger jo ikke så meget mere”, er ord, som tit bliver sagt.Jeg ved det er rigtig svært, når man bliver rigtig gammel, og skal bo og spise i det offenlige tilbud, men så er mennesker også så sølle og gamle, at de slet ikke kan finde ud af at bruge penge…måske er det sådan staten tænker?

  3. Jørgen Lang Jørgensen

    @ Lars Kolind
    Jeg er glad for at du har ladet dig inspirere til at stifte bekendtskab med rapporten udarbejdet af Videncenter på ældreområdet.

    Jeg vil dog her forholde mig til dit forslag om at nedsætte skatten for lavindkomster.
    Det overrasker mig og lyder interessant. Men du er stadig ikke helt konkret, hvormeget vil du nedsætte skatten?

    Nu har jeg desværre ikke regnedrengene fra Finansministeriet til rådighed, som kan forklare konsekvenserne af et sådant forslag.
    Men hvis man f.eks.tænker sig følgende, hvor forudsætningen er uændrede skatteintægter:

    1. Skatteprocenten for lavindkomster nedsættes til 37-36%.

    2. De manglende skatteintægter hentes ved at fjerne rabatten( fradragsretten for private sygeforsikringer) – hvis virksomhederne ønsker at tilbyde medarbejderne en privat sygeforsikring bør de betale fuld pris uden rabat. Skønner virksomheden, at der ikke er råd til det, står det virksomheden frit for at undlade at tilbyde en privat sygeforsikring og opsige eksisterende sygeforsikringer, vel at mærke for alle ansatte i virksomheden.

    3. Mangler der stadig skatteindtægter øges skatteprocenten for de bedst stillede i samfundet eksempelvis indtægter over 1 mill. kroner.

    Der er jo som bekendt indgået et skatteforlig og ændringer forudsætter at alle forligspartier kan blive enige, hvilket jeg tvivler stærkt på. Sagen er nok for lille til at ændre et skatteforlig.
    Men hvis disse punkter kan realiseres ved et uændret skattetryk et jeg med på at afskaffe pensionistrabatter.

    Iøvrigt er jeg enig med Lars Kolind i, at borgerne er frit stillet til hvad de vil bruge deres penge på, idet det er et frit land vi lever i med masser af valgmuligheder – det kræver bare at man har midlerne til det.

    Den nemmeste og og billigste metode vil dog være at alle pensionister, som føler de har penge nok, siger nej tak til pensionistrabatter.

  4. Lars Kolind

    Tak til Jørgen Lang Jørgensen for forslag og kommentar. Jeg tror faktisk at langt størsteparten af de pensionister vitaler om, ville sætte stor pris på selv at kunne prioritere hvad de ville bruge de ekstra penge til der kunne komme ud af en sænkning af marginalskatten for de lave indkomster.
    Jeg synes iøvrigt ikke at vi i en diskussion på bloggen behøver at føle os bundet af de allerede indgåede politiske aftaler; vi skal jo udfordre politikerne og de aftaler de laver!

  5. Lars Kolind

    For ti år siden tror jeg at jeg ville have foreslået noget helt andet end at nedsætte marginalskatten for lave indkomster.
    Jeg ville have foreslået et system med fx. et klippekort til museer og andre kulturinstitutioner, som blev givet til pensionister med lav indtægt og formue. Men når jeg har skiftet standpunkt er det fordi jeg tror jeg er blevet klogere:
    a. Vi skal lade mennesker vælge selv hvad de vil bruge deres penge til. Med et klippekort eller en pensionistrabat er det staten der vælger for os. Vi kan og skal vælge selv.
    b. Vi skal undgå den administration (bureaukrati) der følger med klippekortet. Den skaber ingen værdi og det er gået op for mig i de senere år hvor mange administrative jobs (titusindvis?) der findes af den type. De mennesker skal ikke spilde deres tid på bureaukrati, men lave noget der skaber virkelig værdi for borgerne, enten i privat eller offentlig sektor.

  6. Stephan E

    Lars og Jørgen

    Det er ikke konstruktivt at gøre det til en loose-loose diskussion. Det bidrager blot til skyttekrigen.

    Jørgen taler om at øge omfordelingen til fordel for en bestemt gruppe af borgere. Lars taler primært om hvem som prioriterer.

    Isoleret er det ikke modsætninger men 2 forskellige diskussion.

    Lars. Du bør fokuserer på at det IKKE er en “voucher” problemstilling medmindre en voucher er på et fast beløb, dvs. at sidestille med kontanter.

    Det skal gøre ondt på borgeren at skulle prioritere – ellers flytter du ikke prioriteringsopgaven fra centralt til behovet. Med Friheden til at vælge følger også ansvaret for og indflydelsen til at vælge fornuftigt.

    Jørgen. Kortsigtet kan du argumentere levestandarden for pensionister op på andres bekostning, men du tager ikke medansvar for fremtiden og du tager specielt ikke ansvar for hvordan samfundets konkurrenceevne udvikler sig.

    Danmark drænes for innovative aktiviter grundet skatteniveauet og den stadigt stærkere bureakratiske detailstyring. Det er et faktum at vi rasler ned af skalaerne målt som BNP / kapita (ikke at jeg mener at BNP måles rigtigt) om indikater.

    Danmark formår generelt ikke at starte nye succecfulde vækstvirksomheder som kan skabe stærke værdiserves som kan betale fol de eksorbitante lønninger de forestiller sig de skal have relativt til f.eks. en tilsvarende uddannet kineser.

    INTET er lettere end at flytte nye aktivitet og de højtlønnede er de letteste at flytte udenlands.

    Jeg sidder selv i virksomheder hvor vi i de kommende år skal tage stilling til formentlig flere hundrede højtlønnede arbejdspladser.

    Den politisk/bureaukratiske risiko i Danmark er enorm. Alene for at diversifisere risikoen SKAL jeg placere arbejdspladser uden for landets grænser for at etablerer brohoveder hvis udviklingen bliver endnu værre, men presset er allerede meget stærkt.

    Frankrig er et godt paralleleksempel på et land hvor man har erkendt at iværksætterne typisk flytter udenlands. I Danmark bruger man en masse kræfter på at skjule disse forhold og dermed er der også flere iværksættere som går konkurs ved at starte under rammebetingelser hvor de ikke har en chance.

    Jørgen.
    Du argumenterer for at flytte endnu flere ressourcer fra langsigtede formål til kortsigtet forbrug på et tidspunkt hvor velfærdsstaten allerede er ved at gå i stykker af manglende finansieringsevne både i form af manglende innovation og et uhyggeligt stift centralt styret overvågningsbureaukrati. Har pensionisterne ikke også børnebørn?

  7. Frank Calberg

    Hvad tror I, der ville ske, hvis arrangører af kultur-/sportsarrangementer, dyreparker mv. vedr. pris for entré skrev følgende:

    Entré: Kr. XX per person. Vi ville blive glade, hvis du betaler mere, så vi kan investere mere i nye tiltag.

    Således kan gæster – som både Jørgen og Lars er inde på – delvist selv tage beslutninger vedr. priser, de vil betale.

    En yderligere mulighed kunne være at åbne op for, at gæster betaler med andet/mere end penge. Et eksempel: En landmand, der kommer som gæst i en dyrepark, kunne f.eks. også betale sin entré i form af mad til dyrene. På denne måde inviterer arrangører også gæster til at involvere sig i driften og skabe øget værdi ved at bruge deres respektive kompetencer.

    Just a couple of thoughts.

  8. Stephan E

    Frank

    Det afspejler for mig en besynderlig forståelser af både mennesker og markeder fordi prisforhandling forudsætter man forstår hvad man betaler for og dermed at man honorerer kvalitet snarere end intention.

    Vi har den slags effekter når vi taler om tips, f.eks. på restaurenter hvor man ved at de ansatte er aflønnet efter gæsternes opfattelse af kvaliteten af servicen. Men stadig flere steder går man væk fra den ide, fordi for mange ikke honorerer værtens og de ansattes tillid.

    Omvendt ser vi erkendelser af at det nogle gange kan betale sig at tippe på forhånd mod forventning om en bedre service f.eks. på hoteller.

    I relationer opstår den slags give and take i erkendelse af ens afhængighed af hinanden og selvfølgelig kan man forestille sig setups som virker på den måde i kulturlivet, men genrelt virker markedet for man betaler for KVALITET som man opfatter den – ikke som sponsorering af noget ukendt.

    Men i næste runde er man villige til at betale mere for det man opfattede som kvalitet sidste gang, dvs. markeder bygger på at agenterne LÆRER og HUSKER.

  9. Jørgen Lang Jørgensen

    @Stephan E.

    Når virksomheder går konkurs kan det være fordi deres ide med virksomheden og dens virke ikke er bæredygtig – og ikke kun på grund af dårlige rammebetingelser.

    Den seneste analyse af Dansk erhvervslivs innovationsevne er lavet i forbindelse med Innovation CUP konkurrencen i foråret 2007.
    Ifølge den undersøgelse har kun 37% af alle danske virksomheder en innovationsstrategi, mens 64% af de mest succesfulde virksomheder har en klar nedkrevet og i virksomheden forankret plan.
    Der er en stor skov af iværksættervirksomheder – små 20.000 nye virksomheder, som registreres i Danmark hvert år.

    Jeg ser nok generelt mere optimistisk på Danmarks fremtid end du gør og det er ikke vor skatte -og fordelingspoltik, som til stadighed justeres, der er årsag til virksomhedernes manglende innovationsevne, som du påstår, der er nok i høj grad virksomhederne selv, samt den omstændighed, at mange nye iværksættere rammes af mangel på risikovillig kapital, som bankpakkerne endnu ikke har hjulpet på, selvom bankerne nu præsterer pæne overkud.

    Det har intet med velfærdssamfundets fordelingspoltik at gøre, men en manglende forpligtigelse fra bankernes side til at få sat samfundøkonomien igang igen.

    Til sidst – jo pensionisten har børnebørn, truslen for vore børnebørn er ikke om samfundet er indrettet liberalistisk eller socialdemokratisk, det må de bestemme til den tid, men i langt højere grad klimatruslen, som kan forårsage globale konflikter, krige og enorme flygningestrømme, fra områder med tørke og manglende fødevarer og drikkevand.

    Derfor er det afgørende vigtigt, at der kommer et positivt resultat ud fra klimatopmødet i København – netop for vor børnebørns skyld.

  10. Lars Kolind

    For mig at se er diskussionen både meget konkret og meget principiel: Skal staten gennem tilskud eller rabatter bestemme hvad pensionisten skal bruge sine penge til, eller skal pensionisten selv bestemme?
    Hvis nogen synes at pensionister som gruppe har for ringe levevilkår i forhold til andre, så skal skatten sættes ned for dem. Så bør det være derss eget ansvar at prioritere hvad de vil bruge pengene til.
    Og så mener jeg iøvrigt ikke at pensionister som gruppe har for dårlige levevilkår. Nogle pensionister har, og så skal samfundet hjælpe dem – og kun dem.

  11. Stephan E

    @ Jørgen

    Det var formentlig det mest ansvarsfraskrivende svar, jeg til dato har læst.

    Du afviser totalt enhver overvejelse om at indretningen af hovedparten af samfundet og hele styringsmekanismen har direkte indflydelse på samfundets fornyelsesevne !?

    Du skriver at det blot er de dumme virksomheder som mangler en nedskrevet innovationspolitik !?
    Tror du virkelig at mennesker er så dumme at virksomheder ikke kæmper for at overleve med alle til rådighed værende midler? Tror du en “nedskrevet innovationspolitik” ville redde Lindø-værftet som i mange år har været på forkant af enhver innovation i branchen? Tror du en “nedskrevet innovationspolitik” kan hjælpe en virksomhed med at nedbryde det stivnende bureaukrati som statsadministrationen har opbygget?

    Du skriver at det blot er de onde banker som ikke påtager sig tabsrisikoen !? Øh – bankerne var på randen af sammenbrud fordi de havde påtaget sig for STOR tabsrisiko grundet den kunstigt lave rente.

    Du reducerer dine børnebørns fremtid til et spørgsmål om miljø. Miljø er en NØDVENDIG, men PÅ INGEN MÅDE TILSTRÆKKELIG betingelse.

    De 20.000 opstartsvirksomehder, du omtaler, indeholder stort set ikke vækstvirksomheder. Se på statestikkerne i stedet for at lytte til spinretorikken – du gætter uden viden.

    Jørgen, med stor respekt for at du sikkert tror der er blot et gram fornuft i det du skrev, så repræsenterer din retorik for mig det værste af rage-til-sig kulturen. Ansvarsløs og nærmest selvfornægtende i den kortsigtede “send flere penge”.

  12. Jette Jakobsen

    Jeg tror, at hvis der er noget mennesker virkelig gerne vil ( indenfor rimelighedens grænse), så kan langt de fleste også finde pengene. Her tænker jeg på kultur og fritids interesser. Vil du gerne til fodboldskamp, banko, udflugt..kort sagt, se og opleve noget der interesser en, så kan der spares lidt et andet sted, og pengene findes. Der er steder ..hvor det er meget svært, pensionister, som aldrig har haft mulighed for at spare lidt op, enlige børnefamilier, mennesker på starthjælp, og sikkert også andre steder, som er mig ubekendt, men det er ikke de fleste. Jeg skal da også spare sammen, til en sommerferie, hvor jeg gerne vil opleve lidt andet. Jeg tror at vi skal til at have et andet samdundssyn ( eller genindføre et gammelt)..så lang tid jeg kan klare mig selv, vil jeg ikke bede om tilskud. Den dag det ikke er muligt mere, skal samfundet hjælpe. Det er bare så svært, for dem der har brug for hjælp, kan have meget svært ved at bede om den..nogle af dem. Der findes stadig stolthed og værdighed blandt mennesker, og mere end man tror blandt dem, der ikke har så meget at gøre med. De har aldrig lært at rage til sig, men at klare sig med det man har. I deres sociale arv, findes frygten for, ikke at kunne klare sig selv. Hvis ikke disse mennesker, har råd til en fornøjelse..så bliver de hjemme. Det har de gjort hele deres liv, også da de havde små børn m.m.som ville have så godt af, at komme lidt ud. Jeg tror, at os der ikke behøver tilskud, skal lære at sige nej-tak.

  13. Jette Jakobsen

    Den er sjov og spændende din ide Frank, og slet ikke tosset, men måske mest i det små, jeg ved det ikke.
    Har engang deltaget i en skolefest, hvor nogle familier mente de ikke havde råd til at deltage ( det skal nok passe) Vi gjorde det gratis for alle, men satte en indsamlingsbøsse frem, til festlige ting for børnene, udflugter m.m. Lavede et lotteri, hvor lodder kunne købes ( gevinsterne havde vi fået), der kom mange flere penge ind, end hvis det havde kostet noget at deltage, og bedst af alt..alle var med på deres måde.

  14. Jan Sjøstrand

    Al kommunikation skaber tanker. Derfor er kommunikation hamrende vigtig hvis vi vil forandre noget, tænke nyt etc. Vi kan med formuleringer alene, præge tænkningen hos andre mennesker.
    Omvendt skabes kommunikation af tanker ;-) Derfor er det meget vigtigt at skabe bevidsthed om det.

    Helt konkret kan vi kommunikere “ned i” eller “ud af” kasser. Vestre hjerner stiller generelt spørgsmål ned i kasser, altså formulerer spørgsmål således at den hjerne der modtager spørgsmålet, alene af spørgsmålest formulering, bliver “tvunget” til tænkning “ned i kassen”. Jeg tror, at det er en af de aller mest hæmmende faktorer innovation og kreativitet – det er “ned i kasse” kommunikation.

    Det er faktisk rimeligt nemt at bedømme om det er en venstre eller en højre hjernehavldel der har formuleret en given tekst, med mindre vedkommende som mig (specielt lige nu) er meget bevidst om hvorledes jeg formulerer mig. Og det er på samme måde rimeligt nemt at høre.

    Og det har intet at gøre med o en virksomhed har en innovationspolitik ellr ej – det er udelukkende spørgsmål om tænkning og kommunikation.

  15. Stephan E

    Jan

    Som jeg eksemplificerede med både Lindø og den lille virksomhed som skal levere til en stivnet og centralt styret offentlig sektor, så drejer det sig ikke kun om at kunne få ideer. Dem har vi rigeligt af.

  16. Jan Sjøstrand

    Arghhhhhhh ….;-)
    Hvad er rigeligt?
    Hvad er kvaliteten af ideerne?
    Hvordan kommer vi videre med ideerne?

  17. Stephan E

    Det er en myte at innovation primært drejer sig om ideskabelsen. Enhver kan få ideer – og får mange af dem.
    Gode ideer er altid velkomne, men den virkeligt knappe faktor er evnen til at vurdere, kvalificere, modne og gennemføre – og i dette tilfælde overvinde.

    De rigtigt gode ideer opstår ikke af højre hjernehalvdel alene, men af en kombination og et sammenspil mellem begge.

  18. Stephan E

    Eller med andre ord – de gode ideer opstår af analyse af problemer og evaluering af mange mulige ideer. Ikke af “genial” eller “inspireret” intuition som et øjebliks klarsyn.

  19. Jette Jakobsen

    Jeg tror, at en god ide opstår, når vi har brug for en løsning, på en opgeve vi har. Af og til tager det lidt tid, eller det er en anden end os selv, der kommer med løsningen. En god ide kan også komme som lyn fra en klar himmel, lige pludselig ved man det. Nogle kan få så mange nye ideer hele tiden, at de aldrig får dem brugt..bliver bare helt forvirret, og kan slet ikke vælge imellem dem.
    Hvad er “ned i kassen”, er det når man ikke deler de gode ideer med nogle, men kun går og tænker på dem selv? Hvor så “ud af kassen” er dem man lufter og deler? Eller er det de ideer, som bliver til andet end tanker, og dem der ikke bliver?
    På forhånd tak Jette.

  20. Frank Calberg

    Prøv at læse dette interessante blogindlæg fra Gary Hamel om, hvad der sker, når mennesker – i dette tilfælde mennesker der arbejder for en bank – får mulighed for selv at træffe beslutninger og gøre ting.

    http://blogs.wsj.com/management/2009/08/07/unshackling-employees/

  21. Jan Sjøstrand

    Jette – tak for spørgsmålet ;-)

    Når vi kommunikerer (både med os selv og med andre) påvirker komunikationen vores tænkning, så det handler om hvorledes vores formuleringer enten appelerer til åben eller lukket tænkning.

    Et par eksempler:

    NED I KASSEN – lukker sindet ned med fokus på at finde EN løsning.
    - Hvordan skal vi KONKRET løse
    PROBLEMET?

    UD AF KASSEN – åbner sindet op med besked på af søge flere løsninger:
    - Hvilke MULIGHEDER har vi for at løse
    PROBLEMERNE.(der er sjælden kun ET
    problem)

    Samme gør dig gældende her:
    Har vi vores kontakter på ET tilstrækkeligt niveau?

    Har vi vores kontakter på tilstrækkeligt niveau?

    Den første beder sindet om at tage stilling til ET niveau.
    Den sidste beder sindet om at screene niveauerne åbent og nuanceret.

    I en jobsamtale kunne det lyde:

    Hvilken MULIGHED HAR JEG for at blive ansat i DIN AFDELING?

    Hvilke MULIGHEDER ER DER FOR få ansættelse HOS JER?

    Det er blot 3 eksempler. Prøv tænke dem for dig selv, og mærk efter hvorledes de på forskelligvis påvirker dine tanker.

    Et andet aspekt er at tale om sig selv, som organisation etc. på identitetsniveau.

    Jeg er Socialdemokrat, Konservativ etc. eller at sige jeg er tværpolitisk.
    At opfatte og tale om sig selv meget konkret lukker andre aspekter ude – det er ned i kassen. At sige jeg er tværpolitisk er ud af kassen.

    Og vi kan jo høre det i politiske diskussioner, at netop partitilhør begrænser nuancer og aspekter. det kan da ikke være hensigtsmæssigt at begrænse sig selv ;-)

  22. Stephan E

    Jan

    “åbne op” er et nemt men ubrugeligt synspunkt hvis man ignorerer dialogens forudsætning – at dialog uden kontekst er meningsløs.

    Det er formulere det rigtige spørgsmål – at sætte den rigtige kontekst er den største del af innovation fordi problemforståelsen også styrer din problemløsning.

    Og herunder indgår selvfølgelig at formulerer det rigtige spørgsmål rigtigt, dvs. så det sætte tryk på problemets essens uden implicit at låse tænkningen om problemets løsning.

    Hvorfor være så “lukket ned” kun at spørge om du kan få et job? Næ, du skal spørge åbnende “Hvorfor er jeg her?”

    (Eller for nu at ekemplificere den tendens til at ødelægge enhver debat som jeg opfatter så absurd og irriterende – spørge “Er jeg her?”)

  23. Jan Sjøstrand

    Hej igen igen Jette
    Her er lige et par eksempler mere ;-)

    Lukke: Tal ET ordentligt dansk
    Åbne: Tal ordentligt dansk

    Lukke: Jeg har EN følelse af utryghed
    Åbne: Jeg føler mig utryg

    Lukke: Jeg har EN angstneurose
    Åbne: Jeg er bange for …..

    Lukke: Vi har brug for ET kompetenceløft
    Åbne: Vi har brug for andre færdigheder.

  24. Jan Sjøstrand

    Hmmmm….. Stephan, tidligere har du skrevet:
    Du fortsætter den virkelighedsfjerne reducution in aburdium helt uden kobling til virkeligheden.

    Jeg står af.

    Det gør du altså IKKE alligevel.
    JEG SYNES du sidder hamrende hårdt fast i dine MARKANT firkantede verden.
    Du kan nogle flotte ord, jeg af og til er nød til at tjekke op i ordbogen.
    Omvendt besidder jeg altså kommunikative færdigheder du (så vidt jeg oplever) stort set intet aner om. Spørgsmålet er så om du vover at kigge op af kassen og lære noget andet end det du kan. Jeg lærer i hvert fald af og til et par ord ved at slå dem op i ordbogen – tak for det, blot kunne der være personer på bloggen her der mangler en ordbog.

    Jeg erkender du og andre her på bloggen besidder stærke akademiske kompetencer – dyb respekt for det. Jeg mangler blot, specielt fra dig, tilsvarende accept af det andre kan. jeg opfatter dig som ekstrem firkantet og bedre vidende.

    Du kommenterer mine svar til Jette, bl.a. med “hvorfor sidder jeg her?
    Det var blot eksempler på LUKKEDE og ÅBNE formuleringer, INTET specielt relateret til nogen som kontekst.

    Med din venstrehjernes kvadratiske færdigheder kritiserer et “helt ud af nogen som helst kontekst” eksempel – det var udelukkende eksempler på LUKKEDE og ÅBNE formuleringer, men du skal vel have alt i kontekst og detaljer for at du kan forholde dig – det er også at LUKKE ned, det begrænser for nuanceret tænkning.

    Når du åbenbart gerne vil i detaljer, går jeg lige med ned, og kommenterer på HVORFOR.

    Jeg mener HVORFOR er mest unødvendige hv-ord vi har, og det LUKKER absolut ned!
    HVORFOR er fortidsrettet, motivfikseret, årsagssøgende, fremtidsforladt, løsningsneutral og så er det indholdsforflygtigende.

    Brug i stedet:
    HVAD – Indhold
    HVAD KAN jeg opnå? (evt. SKAL)

    HVORDAN – Metode
    HVORDAN KAN jeg opnå det? (evt. SKAL)

    HVEM – Personkreds
    HEVM KAN hjælpe mig?

    HVORNÅR – Tid
    HVORNÅR KAN det ske, hvilke tidsrammer her jeg? (åbne rammer ;-) (evt. SKAL)

    Kan skærpes i udtrykket ved at bruge hvad SKAL, hvordan SKAL etc. Det virker kraftigere relateret til at opnå bestemte mål, men det indsvævre dog perskektiverne og mulighederne i sindets processer. Den enkelte kontekst må være afgørende for hvilket ord der er mest optimale at bruge – KAN eller SKAL

    Det er sgu da langt mere elegant rent kommunikativt, og så bringer anderledes tankler og aspekter i spil end HVORFOR.

  25. Stephan E

    Din HVAD uden HVORFOR er efter min mening ren virkelighedsflugt.

    Mennesker er ikke kreative uden at have et mål for kreativiteten.

    Det eneste du – efter min mening – opnår med den eksursion er at binde folk af de implicitte hvorfor som de ikke tør eller formår at udtrykke.

    Det er de IMPLICITTE antagelser som binder os – ikke de eksplicitte, dem kan vi bryde med.

  26. Jan Sjøstrand

    HVAD er implicit HVORFOR
    HVORFOR er IKKE implicit HVAD

    HVAD kan sagtens indeholde HVORFOR
    HVORFOR indeholder slet ikke de samme muligheheder for at nuancere “emnet” som HVAD.

    EKSEMPLER:
    - Hvorfor kommer du for sent?
    kan afløses af det mere nuancerende
    - Hvad er årsagerne til at du kommer
    for sent?

    - Hvorfor skal vi investere i …….?
    kan afløses af det mere nuancerende
    - Hvad ønsker vi at opnå med denne
    investering?

    - Hvorfor er Stephan så hårdt bundet i
    hans “kasse”?
    kan afløses af det mere nuancerende
    - Hvad får stephan ud af at fastholde
    sine snævre synspunkter?

    - Hvorfor vil du til Kreta?
    kan afløses af det mere nuancerende
    - Hvad er det ved Kreta du synes så
    godt om?

    - Hvorfor vil du ha’ en Mondeo?
    kan afløses af det mere nuancerende
    - Hvad er det ved en Mondeo du synes
    er så godt?

    HVORFOR er “JYSK GEMMELEG”
    Hvorfor kaldes af indlysende årsager for “jysk gemmeleg” – Eksemplerne her burde vise dig hvorledes HVAD nuancerer kommunikationen noget mere end HVORFOR.

  27. Jørgen Lang Jørgensen

    Man også spørge som følger:

    HVORFOR holder Jan og Stephan sig ikke til emnet ovenfor?

    Hvad er årsagen til, at de ikke gør det?

  28. Jan Sjøstrand

    Ups …. Den tager jeg hurtigt til mig – tak for den Jørgen.

    Ja, hvor kommer tanker fra, kontekst naturligvis, og så personens egne associationer og mentale aspekter, og jeg tror at det der “tændte” mig var kommentarer ovenfor om innovation, og specielt om danmarks innovative evner.

  29. Stephan E

    Jan

    Jeg stopper her – det er spild af tid.
    Du vil så gerne have mig placeret i en kasse for selv at virke klog at der ikke er nogen dialog.

  30. Stephan E

    @ Jørgen

    Faktisk er det emnet.

    Når man diskutere om pensionister skal have rabet bør man starte med HVORFOR burde pensionister have rabet.

    Ligshedsfanatikeren vil sige at pensionister skal have rabet fordi nogen pensionister ikke får særligt meget i folkepension – de har et offerperspektiv – det er de andres ansvar.

    Den skatteliberale vil sige at pensionisten ligger som han selv har redt.

    Ingen af dem diskuterer HVORFOR mere nuanceret.

  31. Jan Sjøstrand

    Så stopper du Stephan ….. ;-)
    Dels synes jeg du bør stoppe din nedladende og bedrevidende arrogante attitude – det tangerer ubehøvlethed, men det er jo IKKE første gang, og dels endte vi uden for emnet, men igen forsøger du dreje det til din sandhed.

    I øvrigt, og inden for emnet:

    - HVAD skal rabat til pensionister
    bidrage med
    Eller
    - Hvad skal rabat til pensionister til
    for
    Eller
    - Hvad retfærdiggør rabat til
    pensionister
    Eller
    - Hvad er årsagerne til at pensonister
    skal have rabat

    Det er da noget mere nuanceret end HVORFOR skal pensionister have rabat.

  32. Stephan E

    Jan

    Nej, det er ikke mere nuanceret. Det er blot andre måder at formulere det samme HVORFOR på – det er ren retorik uden indholdsmæssig forskel.

    Det kan godt være at du synes der er forskel og blot ser på om man rent grammatisk retorisk har formuleret sig korrekt i din opfattelse.

    Jeg forsøger blot at påpege at det centrale er at fokusere på spørgsmålet FØR det kreative. Det er der altid – og de implicitte ikke-artikulerede antagelser er de farlige som binder os.

  33. Lars Kolind

    Jeg tror emnet er ved at være uddebatteret – glæder mig til jeres kommentarer til dagens blogpost om 5 punkter i en ny mental model for pensionering!

  34. Erik Ernst

    Jeg har en løsning på problemet:)

    Afskaf begrebet pensionist!

    Vi er mennesker, og 99% af os arbejder med et eller andet, til vi falder om…

Skriv en kommentar

Current day month ye@r *

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.