Jeg tror så ikke at det hjælper synderligt at hænge valgplakaterne i Horsens på hovedet og jeg kan slet ikke tro at det chokerer borgerne i Horsens, som der står i billedteksten.

Get a real job!

Jeppe

Fundamentalt set er jeg også selv en person, der brænder for diverse sager og dermed er villig til at lægge hjerteblod og indsats i forskellige sager.

Omvendt er jeg også realistisk på mange punkter og nogle gange, at kan et projekt – hvor godt det end ser ud på papiret – være så skamridt, utroværdigt og slidt på mange forskellige punkter, at det er bedre at give op, end at forsøge på at argumentere videre.

“Projektet”, hvis man kalde det for det, var måske nok nobelt og sobert nok, men patienten døde altså forlængst, blandt andet som følge af Naser Khaders manglende situationsfornemmelse og sans for troværdighed og valg af linie.

Så jeg tror desværre ikke på, at der er mere troværdighed tilbage til Liberal Alliance til, at det kan overleve næste folketingsvalg.

I hvert er jeg selv af den holdning, at desuagtet hvor mange fornuftige holdninger, der måtte komme fra de tilbageværende politikere i partiet, så spilder jeg altså ikke min stemme på et parti, der med 99,99% sikkerhed er dømt ud af dansk politik efter næste folketingsvalg.

Både Anders Samuelsen og Simon Emil er bedre tjent med at skifte hest nu, hvis de vil være i dansk politik efter næste valg. Det er måske i selv også for sent, men at tro på, at Liberal Alliance kan samle stemmer nok til næste valg er ren utopi.

Principprogrammet opfatter jeg som den mere visonære side af ønskerne for hvorledes LA ønsker sig det danske samfund.
Arbejdsprogrammerne kan så ændre sig med tiden, eksempelvis kan man blive jo “klogere”. Det gør det muligt at man ændre politisk indhold uden at ændre i visionerne.

Jeg interesserer mig mere for principprogrammet – det er her jeg henter information om hvilken type samfund et parti ønsker sig rent visionært, kulturelt og værdibaseret. Jeg er mindre interessseret i hvordan, da politikkerne og metoderne jo netop også skal afspejle sig i Visionen, kulturen og værdierne.

Jeg interesserer mig for danmark som samfund, kulturen, værdierne, visionerne – så lader jeg mulighederne stå åbne, dynamiske og absolut til debat.

Derfor er arbjdsprogrammer eller partiprogrammer for diverse partier kun skønne ønsker og tjener kun til at tilfredsstille deltagerne på diverse partikongresser – så har de da haft nogen indflydelse – tror de.

Andre partiers arbejds eller partiprogrammer er lige så verdensfjerne -læs f. eks. SF´s partiprogram, det står i skærende modsætning til deres højredrejning i dansk poltik og Willy Søvndahl forklarer det med, at den politiske virklighed ændrer sig hele tiden.

Det partierne skal vurderes på er deres måde at føre realpoltik på, hvordan de kan samarbejde med andre partier, hvilke initiativer de tager og hvilke politiske udmeldinger de kommer med.

I den henseende har Libral Alliance været næsten usynlig og når de endelig kommer med en udmelding så er det politisk amatøragtigt.

Det er vanskeligt at kommunikere så detaljerede punkter, og vi kan jo også se her på bloggen at det er i detaljerne uoverensstemmelserne opstår.

Jeg synes arbejdsprogrammet giver meget mere mening for mig, efter jeg har læst deres Principprogram
http://www.liberalalliance.dk/politik/

Det viser hvor lidt V og K kan stole på Liberal Alliance som samarbejdspartner og hvor lidt Liberal Alliance forstår af denne problematik med de afviste irakiske asylansøgere.

Jeg vil foreslå Anders Samuelsen, næste gang han skal skifte parti, at melde sig ind i Enhedslisten.

Jeg kan være enig i, at der står mange fornuftige ting i alliancens arbejdsprogram, men jeg vil hævde, at man kan finde tilsvarende synspunkter i flere andre partiprogrammer.

Min kritik handler først og fremmest om, at alliancen ikke har været i stand til at formulere et program eller nogle sammenhængende synspunkter, der fænger så meget, at man trænger igennem mediemuren og dermed sætte en dagsorden. Det kan der være flere grunde til.

Partiprogrammet er måske ikke tilstrækkeligt interessant, eller også mangler partiets politikere den nødvendige slagkraft. Det handler nok om begge dele. Man kan i hvert fald ikke påstå, at den manglende presseomtale skyldes uvilje hos medierne. Tænk blot på den stormende modtagelse som Ny Alliance fik, da partiet blev præsenteret for første gang.

Vi er næsten dagligt vidner til historier, der handler om statsstyring og formynderi. I dag er det historien om ansatte i ældresektoren, der må bruge en stor del af deres arbejdstid på at udfylde kontrolskemaer m.v. Tilsvarende eksempler har vi hørt om skolelærere, pædagoger og flere andre grupper.

Den slags historier giver Liberal Alliance alle muligheder for at komme på banen og påpege konsekvenserne af det omsiggribende kontrol og formyndersamfund. Men man hører intet til partiet, og så hjælper det ikke, at man har formuleret et eller andet fint partiprogram.