Kolind Kuren

Med alle de forbud der er på vej ind over Danmark (kamphunde, burkaer, bederum osv) synes jeg det var værd at overveje om ikke vi samtidig skulle forbyde spejderarbejdet. Spejderarbejdet bygger jo på religion (pligten imod Gud) og spejdere mødes jo ofte i skoler og andre offentlige lokaler. Den slags skal vi simpelt hen have fjernet fra det offentlige rum! Og hvad værre er: spejdere opdrages til kritiske samfundsborgere der skal danne deres egen mening om tingene (og respektere andres, hvilket dog må være en formildende omstændighed). Folk med en selvstændig mening er altid besværlige for magthaverne.

Og for at gøre ondt endnu værre, så har spejdere jo forbindelser til ligesindede unge i andre dele af verden - også i brændpunkter som Afghanistan, Iraq, Israel, Palestina, Saudi Arabien og Libyen. De ligger i træningslejre ude i skoven og hvem aner hvad de planlægger og taler om der?

Jeg synes det er på høje tid vi får forbudt spejderarbejdet i Danmark. Hvad mener du?

Her er en bog, som mange kan have glæde af at læse: en bog om hvordan man som virksomhed kan ændre “spillereglerne” og dermed skabe sig en stærkere konkurrenceposition. Optiker Louis Nielsen gjorde det ved at sætte priserne radikalt ned. Grundfos gjorde det ved at bygge et rensningsanlæg ind i en container. Jyske Bank ændrede vores opfattelse af hvordan en bankfilial skal se ud.

Bogen er fyldt med sådanne eksempler som jeg synes er meget inspirerende - mange er danske og dermed lette at forholde sig til. Forfatterne Jens Refshøj med Anja Krogh Sondrup har gjort et flot arbejde med at systematisere teori og cases og det er der kommet en rigtig god bog ud af. Rigeligt de 460 kr værd, som bogen koster. Børsens Forlag.

Her i sommer besøgte jeg Niels Trolle der er forstander på Assersbølgaard i Vejen Kommune. Skolen henvender sig til sent udviklede unge og der er - så vidt jeg husker ca 25 elever. Besøget var en fornøjelse: En virkelig velfungerende skole med fint samarbejde blandt medarbejderne og rigtig glade og tilfredse elever.

Resultaterne er imponerende: Eleverne lærer at klare sig selv og mange kan efter skoleopholdet klare sig med beskeden støtte fra det offentlige.

Jeg ved godt at alt hverken kan eller skal gøres op i penge - og det synspunkt understregede Niels Trolle flere gange i samtalen. Men hvis man nu gør det alligevel - hvor meget betyder det så for samfundsøkonomien at indsatsen lykkes, dvs. at det unge menneske kan klare sig selv uden at være på døgninstitution resten af livet? Svaret er: 40 - 50 millioner! Pr. barn.

Så spørger jeg mig selv om de lærere og pædagoger og andre, der gennem en fremragende indsats sikrer de unge en fremtid uden for institution og samfundet en besparelse på måske 40 millioner kroner (pr. elev) ikke kunne have samme berettigede forventning om en millionbonus som bankdirektøren?

Se et lille interview med Niels Trolle på www.youtube.com/lkolind

Hvad mener du?

Jeg havde i dag besøg af Thomas Korsgaard Schmidt der er direktør for et firma jeg aldrig har hørt om: Junglejuice ApS. Han vil revolutionere den måde danskerne drikker juice på.
Jeg er en stor fan af juice. Serverer aldrig sodavand for gæster - altid juice. Men selvom man køber dyr juice fra supermarkedets køledisk er den pasteuriseret og derved går både vitaminer og smagsstoffer tabt.
Det har Thomas og hans to kolleger et svar på. De importerer lynfrosset juice fra Brasilien i små portionsposer, som simpelt hen bare er den rene frugt frosset ned uden nogen form for tilsætningsstoffer eller pasteurisering.
Det smager himmelsk, det er super sundt og det er altid frisk. Og så er der intet spild: Smid den frosne juice i blenderen; tilføj lidt vand eller mælk og så har du en vitamin- og smagsbombe med frugter du ikke engang har hørt om: Acai, Passion, Mango, Acerola, Cupuacu og Cacao.
Livet er for kort til juice på den gammeldags måde. Innovation på et rigtig traditionelt område. Indtil nu kun til salg i restauranter og kantiner, så hvis du vil smage må du snakke med kantinelederen eller finde en bar der har det. Mere på www.junglejuice.dk.

Har du tænkt over at spejderne har arbejdet med natur og miljø i 100 år?
Heldigvis er spejderne i Danmark aktivt med i forberedelserne til klimatopmødet. se fx www.dds.dk.
Og hovedpersonen, miljøminister Connie Hedegaard har naturligvis en solid baggrund som spejder.
En tilfældighed? Jeg tror det ikke.

Går du på pension når du er 60?, 62?, 65?, 67 eller 70? Det spørgsmål optager mange danskere over 50. Vores mentale model er: først uddanner vi os, så arbejder vi og så går vi på pension. Den tankegang er over 100 år gammel. Bismarck indførte alderspension i Tyskland. Dengang levede folk i gennemsnit tre år efter at de var gået på pension - hvis altså de overhovedet var i live på pensionstidspunktet.

De danskere der i år går på pension som 60 årige, kan forvente at leve mindst 25 år som pensionister. Man behøver ikke at være nationaløkonom for at se at det er uholdbart. Derfor skal vi skifte mental model mht. pension. Mit bud er:

1. Der skal ikke være nogen skarp grænse mellem arbejde og pension. Vi skal arbejde så længe vi kan lave noget fornuftigt. Ikke altid det samme som dengang vi var 40 og heller ikke samme antal timer.
2. Det er både normalt og ønskeligt at danskere skifter job som 55, 60, 65 eller 70 årige. Vi har forskellige interesser i de forskellige livsfaser. Og vi er gode til andre ting når vi er 65 end dengang vi var 35.
3. Når en virksomhed ansætter en medarbejder der er fyldt 60, er det ikke bare for 2-3 år. Medarbejderen er lige så “permanent” som når man ansætter en 35 årig. Den unge bliver måske 3-5 år, men en 60 årig let kan blive 10 år.
4. Ældre medarbejdere har kompetencer, som har stor værdi. De har livserfaring, almen dannelse, stil, sprogkundskaber og indfølingsevne som mange unge mangler.
5. Ældre medarbejdere skal have den løn de er værd. måske er det mindre end da man var på toppen som 50 årig, men hvad er problemet? Den ældre medarbejder har ofte lavere omkostninger til bolig og børn.

Det korte af det lange er at vi skal bort fra den forudbestemte pensionsalder der er ens for alle uanset deres situation. Lad folk arbejde så længe de vil og skab rammerne for at de kan overgå til den tredje alder gradvis.Hvad mener du? Skriv en kommentar!

Jeg bruger mange dage i sommerferien på at læse. I den kommende tid kommer der derfor omtale af nogle af de bøger jeg kan anbefale dig at købe og bruge tid på. Den første er Jens Mobergs: Rettidig Omhu, som netop er kommet på Gyldendal Business til 300 kr.

Kort og godt: Det er en fremragende bog

Og det af flere grunde: Den er original - ikke en anden version af et budskab som du har læst flere gange før, men en meget personlig og samtidig generel bog om hvad det vil sige at være leder for andre. Om behovet for at kende og acceptere sig selv, at være sig selv. Om nødvendigheden at være valgt (accepteret) som leder og ikke blot chef. Om at arbejde for medarbejderne i stedet for at lade medarbejderne arbejde for en selv. Om at udvikle et stærkt team.

Og så er bogen personlig - og jeg er ikke i tvivl om at det betyder at den er ærlig. Ikke et selvforherligende skønmaleri, og det sætter jeg stor pris på.

Hertil kommer at den er letlæst - befriet for det fyld som man især oplever i amerikanske management bøger der skal fylde 300 sider for at have tyngde. Og til sidt: bogen er illustreret med små vignetter som får en til at standse op og indprente sig pointen.

Min varmeste anbefaling…

Jeg ramte vist et ømt punkt da jeg for nogle dage siden spurgte “Hvorfor skal pensionister have rabat?”. 29 kommentarer på kort tid, og så var mit sigte med blogposten i virkeligheden noget helt andet, nemlig at påpege hvordan mange mentale modeller overlever i samfundet længe efter sidste salgsdag.

I dag vil jeg gerne rejse det konkrete spørgsmål: Hvad er begrundelsen for pensionistrabat?

Begrundelsen må være at pensionister er mindrebemidlede i forhold til andre befolkningsgrupper og derfor skal have et tilskud i form af rabat. Kan du forestille dig andre begrundelser, så skriv en kommentar.

Men er pensionister i almindelighed mindrebemidlede i forhold til fx unge børnefamilier? Det har jeg prøvet at finde ud af og en af de gode kilder er www.aeldreviden.dk, der bl.a. indeholder Merete Platz rapport: Folkepensionister - et fattigt liv? Konklusionen er klar: selvfølgelig findes der fattige folkepensionister, men langt de fleste folkepensionister lever på et økonomisk niveau der er langt fra fattigdom.

Pensionister er altså en meget inhomogen gruppe: Nogle er meget velhavende, andre er mindrebemidlede. Det samme kan man iøvrigt sige om børnefamilier: Nogle har rigeligt og andre har for lidt. Sådan er det iøvrigt i alle lande, men forskellene i indkomst er mindre i Danmark end i næsten alle andre lande (Gini koefficienten).

Det er derfor jeg stiller spørgsmålet: Er alder er et relevant grundlag for at give rabat eller tilskud inden for den lange række samfundsområder hvor vi har det i dag? Ejeren af strandvejsvillaen behøver ikke at betale ejendomsskat - den kan han lade indefryse som lån i huset til 2 % rente, hvis han er fyldt 65 år. Den form for kommunalt subsidierede lån må være den billigst mulige måde at låne penge på i dag. Hvorfor skulle man tage lån til den nye bil, hvis kommunen vil låne dig pengene til 2%?

Viser dette eksempel ikke (endnu en gang) at tiden er løbet fra “alder” som kriterium for at yde rabat eller tilskud?

Men hvad skal man ellers gøre? Jeg kan godt komme med forslag, men her er det at jeg synes at en blog har særlig værdi: Alle kan komme med forslag og alle kan kommentere hinandens forslag i form af kommentarer.

Jeg lægger ud med at skrive et forslag i en kommentar nedenfor. Kom med dine kommentarer og egne forslag!

Efter jeg jeg de seneste dage har læst og hørt at fremtrædende konservative (Brian Mikkelsen) og venstreministre (Helge Sander) går ind for at invitere Dansk Folkeparti med i en kommende borgerlig regering glæder jeg mig over at jeg holdt fast på min støtte til Liberal Alliance. For nu er Liberal Alliance den eneste mulighed der er tilbage for fortsat at få borgerligt styre i Danmark, men uden Dansk Folkeparti på ministerbænkene. Det tyder på at op imod halvdelen af V og K’s vælgere er imod regeringssamarbejde med Dansk Folkeparti, og deres eneste chance for at fastholde borgerligt styre i Danmark uden Dansk Folkeparti i regeringen, er at stemme på Liberal Alliance.
Skulle der være radikale eller socialdemokratiske vælgere der deler mit ønske om ikke at se Dansk Folkeparti i regering, kan de bare komme.
Naturligvis vil de fleste S, SF og RV vælgere foretrække en anden strategi, nemlig helt at vælte den borgerlige regering og få Helle Thorning og Villy Søvndahl i stedet for. Jer ønsker jeg held og lykke; desværre for jer tror jeg ikke at det kan lade sig gøre på grund af ringe ledelse, stor intern uenighed og uklar strategi på rød stue.
Hvad siger du?

Skal du ikke ha rabat? spurgte den venlige dame i museets billetskranke. Jeg forstod ikke rigtig hvad hun mente, men så spurgte hun lidt forlegen om ikke jeg var fyldt 62. Det er jeg, og derfor fik jeg 30 % rabat på entréen.
Ærlig talt: Hvorfor skal jeg ha rabat? Jeg har rigeligt råd til at betale fuld pris, og bedre råd en mange yngre familier med børn.
Pensionistrabat bygger på en mental model der har været forældet i snart mange år. Engang var pensionister udslidte folk med få år tilbage og få penge på kistebunden. Derfor var det rimeligt at de fik rabat. Men i dag dækker pensionister over en langt mere mangfoldig befolkningsgruppe. Nogle fortjener rabat, men de fleste gør ikke. Alligevel overlever den mentale model i bedste velgående. Endnu et blandt tusind eksempler på at vi skal lære at forstå vores egne mentale modeller og spørge os selv om de stadig er relevante.
Har du andre eksempler?