If DK wants to innovate for a larger, much larger population, what do we need in our mindset to accomplish that?

http://designinafrica.wordpres.....rica-tips/

God podcast, man kan jo kun være enig.

Men vær opmærksom på at han taler om kreativitet, ikke om innovation (selvom han bruger begrebet en enkelt gang).

Forskellen kan bedst eksemplificeres ved Darwin. Alle opfatter essensen af Darwin som survival of the fittest via mutationer.

Men Darwin siger faktisk selv at hunnernes SELEKTION er den kritiske, dvs. det er snarere artens evne til at udvælge den bedste egnede mutation end det er mutationen selv (kreativiteten) som skaber survival of the fittest species.

Kreativiteten er mutationen, evnen til at skabe nye muligheder. Men innovation er evnen ti at gennemføre og omsætte kreativiteten til handling der fremmes via selektionen, de frie valg.

Innovationen kan komme både efter og før kreativiteten, dvs. du kan godt få øje på et problem, forstå problemet og begynde en (muligvis kreativ) søgeprocess efter kreative løsninger. Eller – som det oftest sker – kreatitiveren kommer først hvorefter myriader af ideer desparat søger efter problemer de er løsningen på, så de kan rejse finansiering og overleve.

Man skal BÅDE lære kreativitet (iderigdom og evnen til at tænke ud af boksen) og Innovation (problemdefinering, -kvalificering og udvælgelse af løsninger).

Min pointe er stadig at kreativiteten er overvurderet. Kommer den før innovationen, så bruger man utroligt megen energi på at forsøge at fremme ukvalificerede ideer. Eller sagt på en anden måde – Verden er fyldt med projekter som ikke bør finansieres.

Valg og kvalificering af problem er den vigtigste del af innovation. Definitionen af problemet styrer den “kreative” process og det er oftest i problemdefineringsfasen, det går galt.

MEN – og dette er væsentligt – efterfølgende vil det se ud som om at ‘det nye ide felt’ er fuldstædigt logiske indlysende. Derfor vil logikeren afvise at opdagelsen af dette ideområde har noget med kreativitet at gøre – uagtet at der ikke er nogen der har opdaget problemet før end at du som den første “så det”. Rent praktisk bør altså ikke på forhånd sige præcis hvilket problem vi ønsker at se på – det kan være at vi opdager vigtigere problemer, eller lettere løsninger undervejs. Det så på det punkt du får ret – for det er jo dig der så vælger problemet.

Det jeg tilføjer her er at du kan lede efter nye problemer, som du kan vælge at sige er væsentligere end dem der ligger lige for. Fx kunne man gøre dette inden for pensions området, og dermed ændre radikalt på den debat? (prøv det!)

Det er altså ikke altid så smart når man på forhånd lægger sig fast på hvad problemet er – fx “at vi ikke er kreative nok”. For så bidder problemet sig selv i halen: En af årsagerne til at vi i Danmark ikke er mere kreative/innovative end vi er kan altså meget vel være at vi fastholder fokus på debatten om den stereotype kreativitet/innovation, hvorved vi fastholder Troen, på at vi (personligt) skal være “kreative på livstid”. Idealer af den karakter er meget dyre at vedligeholde, og dette har betydet at kreativitets debatten nærmest kan ligne en “religions debat”.

I virkeligheden behøver vi ikke at forandre os (at blive idealet: “kreative”), men vil kan lære at ‘bruge’ kreativitet som et redskab – og ikke “så meget mere” – det er langt lettere og har stort set ingen personlige omkostninger.
Vh Per

Enig, bortset fra din kommentar om hvad jeg skal lære. Jeg har ingen naive opfattelse af om at noget er ideelt, men det ændrer ikke på at du VÆLGER hvilket problem du beskæftiger dig med og HVORDAN du beskæftiger sig med det.

Innovation følger deraf – ikke omvendt.

Hvorvidt noget er kreativt eller innovativt er ganske og aldeles uinteressant! Begge begreber er for stereotype til at give os noget konstruktivt at arbejde med. Konsekvensen er at I der snakker om det bruger al jeres kreativitet på at “definere” begreberne, frem for at ‘bruge’ dem fx

Det andet problem er ikke-problemets eksistens, for det som Stephan skal lære er at det egentlige problem ofte først kan ses i bakspejlet. Man KAN altså vælge flere tilgange, en rent problem fikseret som ofte ikke fører til innovation, den alternative hvor man finder alternative/bedre løsninger til kendte problemer eller man kan finde problemer – hvilket vil sige at man opdager og løser problemer som andre har “overset”.

Det mest innovations potentielle – og det sværeste – område er naturligvis der hvor man opdager problemer som ingen andre har opdaget. Dels er det her der ligger mange “lette” løsninger – med det kan også være uhyre svært at overbevise andre om at der er et problem. (Stephan kender problemet: når tåbelige IT brugere glemmer at beskytte sine personlige informationer på nettet – hvordan overbeviser vi dem om at det giver store problemer).

Værre er det at gode problem løsninger altid er logiske, derfor kan vi ikke forestille os at problemet var usynligt efter at det er erkendt. Deraf Tror mange at løsningen forudsætter en god problembeskrivelse. Problemet er parallelt med debatten ovenfor, i bakspejlet kan vi kalde noget innovation, men det giver ikke noget “ekstra” at sige: “jeg vil være innovativ i dag”.

Gode løsninger kan løse mange forskellige problemer på en gang – således kan en moderne radio løse nogle tekniske problemer for os (give os HD musik), spille os de programmer vi ønsker og samtidigt vække os på den rette måde om morgnen, samtidigt med at den beskytter vores sikkerhed på nettet!

Det man kan undervise i på universitetet er blandt andet hvordan man opdager nye problemfelter, nye måder at løse gamle problemer på og ikke mindst hvordan man kommunikerer om dette – hvilket blandt andet betyder at man ikke falder i begrebsfælden. :-)

Vh Per

Lad mig blot sige at jeg ikke kan se at din tilgang tilføre noget som helst brugbart.

Du ignorerer fuldstændig både innovationens og kreativitetens vigtigste spørgsmålet – VALGET og definitionen af problemet.

Kreativitet sker ikke i vakuum.