Kan man undervise i innovation på universitetet?

I går mødte jeg en studerende ved Århus Universitet som ønsker at bruge sin faglige viden som grundlag for at starte virksomhed. Hun havde begejstret meldt sig til universitetets kursus i innovation – men hun oplevede noget andet. For når et universitet sætter innovation på uddannelsesplanen, drejer det sig åbenbart ikke om at undervise i innovation, men derimod om innovation. Hun havde lært om teorier for innovation, Michael Porter, Schumpeter og alle de andre. Og hun havde fået en god karakter, men hun var blevet effektivt vaccineret imod at innovere selv. Faktisk var der intet i kurset om hvordan man helt praktisk går frem når man gerne vil finde på en ny måde at gøre tingene på. Sådan noget er måske under universitetets værdighed…

Det er efter min mening universitetsuddannelse når den er værst. Der er helt sikkert en begrundelse for at undervise nogle studerende i teorien for innovation, altså om innovation. Men ikke for studerende der har et andet fagligt fokus og som bare gerne vil lære om hvordan de bliver bedre til at finde på nyt, altså undervisning i innovation.  

Nu forstår jeg måske bedre hvorfor universiteterne i Danmark ikke er i verdensklasse når det drejer sig om antal studerende der bliver vækstiværksættere.

Hvad siger du?

56 kommentarer til “Kan man undervise i innovation på universitetet?”

  1. Helle Munch Oldefar

    Jamen universiteterne er der for at uddanne akademikere. Jo mere akademisk og langt fra virkeligheden et speciale er, des bedre karakter får de.
    På SDU havde vi dog et rigtigt godt kursus i projektledelse, hvor et ‘rigtigt menneske’ fra det private erhvervliv var underviser – det er ikke kutyme! Men synderlig akademisk var det ikke ;-D

  2. Thomas Stack

    Det kunne være at vi skulle tage Seth Godin’s anti MBA tanker og føre dem videre i lille DK og skabe en uafhængig uddannelse for folk som vil skabe ting! Nå men før det kan du anbefale din ven The Designfull Cumpany af Marty Neumeier… den tager en time at læse og er noget af det mest praktisk anvendelige jeg har læst om innovation

  3. Frank Calberg

    I forbindelse med temaet tænkte jeg, at denne blog posting om “11 traits of highly creative students”
    kunne være interessant for jer http://educationinnovation.typepad.com/my_weblog/2009/07/11-traits-of-highly-creative-students.html

    Bemærk f.eks. punkt 11 om at teste nye ideer, prøve dem af. Det er super, synes jeg, når mennesker, der tager initiativ til at videreuddanne sig selv, prøver ideer af for de forskellige virksomheder, de arbejder for – en interessant måde at lære / skabe udvikling og økonomisk vækst på.

    Til Thomas: Jeg tror, at det i denne sammenhæng bliver mindre og mindre relevant at tale om nationer. Uddannelse sker i stigende grad på tværs af lande, virksomheder, uddannelsesinstitutioner og andre grænser – ikke mindst drevet af internettet.

  4. Frank Calberg

    I denne blog posting læste jeg følgende: “Business schools and companies need to create more internships dedicated to innovation.” Kilde: http://www.business-strategy-innovation.com/2009/07/innovation-internships.html

    En anden fin mulighed for at sætte mere gang i innovation er at bruge open innovation portaler som f.eks. Atizo samt brainfloor.com. Her modtager mennesker belønning for at kommunikere gode ideer til forskellige virksomheder.

  5. Helle Munch Oldefar

    Det er da tankevækkende, at der kommer så lidt innovation ud af alle de specialer, der skrives hvert år.
    Men når innovation ikke belønnes – TVÆRTIMOD! – på universiteterne, så er der ikke noget at sige til det. Nytænkning er bestemt ikke det, man som studerende skal. Der skal man forholde sig til alle de forskellige teoretikere – eller endnu bedre til et par stykker – så får man høje karakterer!

  6. ask josephsen

    Jeg har haft gode erfaringer med netværk/erfagrupper til at løse forskellige problemer og få nye ideer. Findes der nogle erfagrupper/åbne netværk om innovation?

  7. Stephan E

    Jeg specialiserede mig i Innovation som konkurrenceparamter for snart 15 år siden. Siden da er der ikke meget som har ændret sig – teorien er stadig den samme og der er ikke væsentlige nye problemstillinger på banen.

    Men præcis som beskrevet drejet det sig OM innovation og ikke innovation i sig selv.

    3 relevante betragtninger:

    a) MÆRK VERDEN – Strategien med at “uddanne” vækstiværksættere er udsigtsløs.

    Alt teori og statestik siger klart at det er de erfarne folk som bliver vækstiværksættere. Nyuddannede skaber “burn fast, crash deep” copycats uden fornyelse eller forståelse for de faktiske problemer de vil løse,

    Man kan give teoretiske værktøjer (f.eks. hattetænkning, schumpeter etc), bygge tværgående relationer (sammenstille folk på TVÆRS af uddannelsesretninger) og studere innovationscases (MBA-style).

    Men det er en grov fejl at tro at man kan uddanne vækstiværksættere. Folk direkte ud fra en uddannelsesinsitutioner er inkomptente som iværksættere – de mangler erfaring og indsigt i de reelle problemer til at afgøre hvor der kan sættes ind.

    Man kan give værktøjer og det kalrt vigtigste redskab er måske det mest oversete – LÆR MENNESKER FRA HELT ANDRE UDDANNELSESRETNINGER AT KENDE. Sæt ingeniører, erhvervsøkonomer, kemikere, botanikere, mediefolk, læger og meget gerne praktikere UDEN teoretisk viden sammen i uddannelsesforløb orienteret mod produkt- og serviceudvikling.

    (Pas på jurister, nationaløkonomer og ideologer som tror at de kender verden men glemmer at de uddannes til at fastholde verden i stive selvskabte strukturer.)

    Det er både en konkret læring i teoretisk parallellisme, men du bygger relationer for livet som gør at du har meget nemmere ved at tænke out-of-the-box inspireret af andres synsvinkler.

    b) VÆLG problem og sæt dig midt i strømmen indtil du kan MÆRKE problemet.

    Jeg fravalgte en ph.d. da det stod klart at som innovationsøkonom var man til enhver tid lænket til at studere hvad andre gør – innovation sker i virkeligheden, ikke på en forsknings- eller uddannelsesinstitution. Der er tonsvis af “ideer” som leder efter problemer – inovation er kreativ destruktion, dvs. handling med froståelse for de langt flere nuancer end man ser på de akademiske højborge.

    Regel nummer 1 – LÆR fra de bedste, søg hen hvor innovationen sker. Vælg branche og sæt dig midt i malstrømmen mens du lærer og suger til dig.

    Regel nummer 2 – VENT til du er sikker på at du har forstået et problem godt nok til at du kan komme med løsninger. Løsningerne er nemme nok, det er PROBLEMUDVÆLGELSEN og dermed også -FORSTÅELSEN som er barrieren

    Regel nummer 3 – VENT til du har forstået hvad der kan løse problemenet langsigtet. Undgå den første den bedste løsning, studerer alle alternativer og deres relative styrker/svagheder. Opsøg delteknologier og kompetancer hvor de er stærkest, dvs. vær aggressiv, elitær og erkend at du er på vej ud på meget dybt vand hvor hajerne er meget sultne og hurtige.

    Regel nummer 4 – UNDERVUDER ALDRIG samfundets modstand mod forandring.

    Specielt i et land som Danmark hvor initiativet hives ud af børn fra barnsben af systemet og ethvert tiltag stoppes hvis det ikke passer etablisementet og det instituttionelle system skal man være meget bevidst om støtte og modsstandspunkter i det organisationsstrukturelle landskab.
    Det tog bureukratiet ca. 30 år – en generation – at ødelægge den danske innovationskultur, dvs. det som byggede velfærdssamfundet er nærmest udraderet af det system man etablerede.

    HVEM er dine venner og fjender – husk at den første umiddelbare vurdering sjældent er den rigtige. F.eks. har B&O INGEN interesse i at tyverisikre B&O anlæg – des flere der stjæles desto flere sælges betalt af forsikringer og desto stærkere er mærkeefterspørgslen.

    HUSK på at du lever i et lav-vækst samfund hvor ingen belønner fornyerne men alle står klar til at banke Rasmus modsat ned. Kan du løse DET problem, så har du fat i Danmarks mest kritiske problem.

    c) TÆNK LANGT.

    I starten af 90erne havde man et begreb kaldet den “hvide japaner”, dvs. en som tør agere på basis af langsigtede analyser og ikke viger tilbage for at tabe på kort sigt for at gøre hvad der vinder på langt sigt,

    Men vedkommende sætter sig ud over den typisk asiatiske gruppe-paralyse, dvs. hvor ingen tør stå individuelt frem og gå imod strømmen.

    Teknologispring er en central del af enhver strategi, men i dag skal man allerede vide hvordan man agerer når strømmen af copycats kommer som lemminger.

  8. Per Feldvoss Olsen

    Kan man undervise i innovation på universitetet? Ja det kan man – eksempelvis kan en interesseret elev selv blive uddannet til at undervise lærerne og eleverne (det er en del af vores non-profit program). Men fra et samfundsmæssigt synspunkt er kreativitet/innovationer noget som skal læres allerede i folkeskolen – ikke teori, men i praksis!

    Historien fra Århus lyder paradoksal, men den er også klassisk! ( Det virker som om at “eksperterne” ønsker at bevare sin position – og undgå at innovationen bliver noget ‘andre’ kan? )
    Problemet er også at der er meget stor forskel på vores stereotype/teoretiske/akademiske forståelse af kreativitet og innovation, i forhold til det faktum at det er noget der kan og skal læres!

    Jeg har undervist en del forskellige steder – men eksemplvis på designskolen (én af dem) er der ikke afsat nok tid til at man kan øve sig i at bruge værktøjerne. Pensummet er i dag lagt an på at underviseren skal sikre at eleverne kan klare testen – hvilket igen vil sige at man kan teorien? Hvis man går efter teorien, fx “kreativ destruktion”, vil det ganske givet gå helt galt – kreativitet ligner nemlig destruktion i teorien, men kreativitet ‘er’ ikke destruktion i praksis!

    På et plan kan mange teorier kom kreativitet skabe større forvirring om praksis, og på meta-planet kan man altså sige at ‘lært kreativitet’ i-sig-selv destruerer behovet for teorien og eksperterne!

    Jeg kan såleds forklare teorien bag de værktøjer jeg arbejder med på 10-15 minutter, men det tager 1-2 dage at lærer værktøjerne at kende, og jeg udvikler stadig min personlige knowhow (efter 20 års praktisk erfaring med værktøjerne).

    Hoved pointen er dog at man ikke bare kan tage diverse teorier og omsætte dem i praksis – det kræver at man omsætter teorien til værktøjer og bruger disse værktøjer. De bedste værktøjer kan man slet ikke lære at bruge ved at reproducere teorien, man må have mindst 2-3 ugers ‘personlig’ hands-on brug før man kommer rigtigt i gang. ( I mange tilfælde er kendskab til teorien – eller for den sags skyld læres eksempler og demonstration af brugen – en direkte hindring for indlæringen! )
    Vh Per
    se også: http://www.folkeskolewiki.dk/wiki/index.php?title=Baggrund:Opdeling

  9. Klods Hans

    Op af brøndens klare vand trækker jeg min …osv

    Er det klodshans typerne der skal redde os allesammen LOL

  10. Stephan E

    Per

    Ideer er ikke innovation – det er begrebsforvirring.

    Du bør skelne mellem invention (opfindelse) og innovation (problemløsning omsat i handling).

    Hattetænking er at få ideer, men ikke innovation. Det kan tjene til at samle og strukturere viden ved at se på en problemstilling/ide fra forskellige vinkler, men ikke tilføre viden som ikke allerede er i den gruppe som indgår i processen.

    Uddannelsesinstitutionerne vælter med folk som tror de kan løse alting eller har en ide/teknologi som blot mangler sit problem. Men det skyldes oftest en alt for smal problemforståelse.

    Den typiske forsker ser på på en meget lille del af problemet med fokus på muligheden for HANS betragtningsvinkel og når det på papiret er “løst”, så gider han ikke bekymre sig om de myriader af detaljer som andre afspekter af problemet rummer. Og som man siger – “the devil is in the detail”.

  11. Stephan E

    En betragtning som er relevant her er at makroøkonomier typisk hverken forstår innovation i sig selv eller de faktorer som fører til innovation.

    Den bedste indikator herfor er at se på konkurrencediskussionen, hvor makroøkonomer slet ikke evner at analysere Danmark problemer og omsætte det til politisk handling eller support.

    Makroøkonomer ser f.eks. PBS/dankort som en god løsning fordi den er gratis. Innovationsøkonomer ser PBS/dankort som en af Danmarks største problemer fordi det udgør et helt ektremt magtmonopol som i årevis har begrænset konkurrence og innovation.

    Tilsvarende er makroøkonomer også ekstremt ringe til at analysere det som foregår i Digital Forvaltning fordi de kun ser det ideologisk som et spørgsmål om manglende privatisering/manglende lighed, mens innovationsøkonomer ser et legacy-system som centralisere og blokerer for innovation fordi centraleadministrationens interesser bekæmper innovation.

  12. Per Feldvoss Olsen

    @Stepan,
    Du har helt ret, når man først har lært de basale teknikker bliver de en del af fagligheden og resten er bare hårdt arbejde – det skal man ikke glemme!

    Forudsætningen for al god kunst, og kreativitet, er altså at man har teknikken til at bruge en pensel, en mejsel, en hammer, en hat…. osv. En elev i folkeskolen ville aldrig kunne “opfinde en el-bil” fra grunden, men kan være langt mere end vi kan forestille os alligevel – hun kunne måske ‘forbedre’ bilen? Fidusen er at der er forskellige grundteknikker, en faglighed for omtanke, som kan lærers – og denne teknik kan så genbruges på tværs i andre fag.

    Succesen bliver så meget større når vi også kan bruge teknikkerne sammen – hvis vi derimod konstant skal kæmpe om og redegøre for hvilken teori vi bruger har vi indført alvorligt pseudoproblem!
    Jeg er ret overbevist om at vi kunne være 20 år længere fremme hvis man havde fokuseret på ‘faglig praksis’ frem for at lede efter “den bedste teori” på området!

    Hattene ‘kan’ skabe grundlaget – udgøre infrastrukturen/praksis – for BÅDE kreativitet OK innovation. Med den teknik kan du altså skabe det faglige overskud hvor den omtalte forsker kan inddrage de aspekter som han ellers ville overse eller bevidst ville gå uden om. Der opfindes altså ikke ny viden, men det der sker i praksis er at man kan inddrager viden som man tidligere ikke havde ressourcer til at behandle. ( Vi sammenligner dette med at du kan lære at cykle, du kan i princippet ikke komme nogen nye steder hen – men alligevel kan du komme længere end du kunne før. )

    Så, det som forskeren – og vi andre – får ud af at kende teknikken er at vi kan tage flere vinkler/synspunkter ind. Med det er først når vi har lært det og oplevet fordelen ved dette, at vi vil gøre det i praksis.
    Vh Per

  13. Frank Calberg

    @Per: Interessant tanke at interesserede elever underviser lærere og elever.

  14. Frank Calberg

    @Stephan: Du skriver ovenfor følgende: ”Husk på at du lever i et lavvækst samfund, hvor ingen belønner fornyerne men alle står klar til at banke Rasmus modsat ned.”

    Et par spørgsmål til dig:

    Spørgsmål # 1
    Jeg synes, det er en noget barsk kommentar. Hvilke erfaringer bygger du din udtalelse på?

    Spørgsmål # 2
    Såfremt du har ret i, hvad du siger, hvad vil du konkret foreslå at gøre for f.eks. at få alle de nye tanker, som blogdeltagere her på bloggen kommunikerer, til at blive realitet.

    På forhånd tak.

  15. Stephan E

    @ Frank

    Ad 1.

    Danmark har i årtier været fanget i en vækstfælde og BNP/capita rasler ned af rangstigerne.

    Jeg har selv været iværksætter eller tidligere ansat i iværksætterlignende tiltag gennem hele min karriere. Så følger man naturligt med.

    Danmark er et desideret iværksætterfjendtligt land – hovedsageligt fordi det politiske system er i konflikt med sig selv. Man vil gerne have “væksten”, men ingen må have success og ligger du først ned kommer du ikke op igen uden rigtigt gode venner med meget dybe lommer.

    Et eksempel er SKAT, hvor der er masser af eksempler på at SKAT kategoriserer en opstartsvirksomhed som hobby og underkender fradrag i ens ægtefælles indkomst mens man er allermest likviditetsfølsom.

    Ad 2. Det absolut strøste problem i Danmark er ikke skatteniveauet, men det forhold at staten kontrollerer og skævvrider alle de vigtigste markeder – Danmark er et stadigt mere planøkonomisk samfund hvor embedsmandssystemet plejer egne interesser og politiserer.

    Der er en masse andre forhold, men det betragter jeg som langt det største problem – den helt ekstreme magtkoncentration som underminerer konkurrence og innovation. Det er værre end nogensinde.

    Jeg er uenig med din underliggende præmis. Generelt opfatter jeg ikke denne blog som særligt progressiv ud fra et iværksætterperspektiv.

  16. Stephan E

    Frank

    Google fandt denne aktuelle artikel som er ret illustrativ
    http://www.cepos.dk/publikationer/nyheder/single/artikel/er-dansk-oekonomi-til-guld/

    Her fra IDA
    http://ida.dk/News/Sider/Skabvaekstmulighederforivearkseatterne.aspx

    Politikerne sniksnakker som altid
    http://www.oem.dk/sw23513.asp

  17. Frank Calberg

    Tak for din feedback, Stefan. Jeg sætter pris på det.

    Jeg er uenig med dig i din sidste sætning. Jeg synes, Lars Kolind ved at kommuikere via denne blog, Twitter, Facebook mv. gør et stort arbejde for at sætte fart i den nødvendige fornyelse indenfor flere områder. Jeg ville ønske, at endnu flere erhvervsledere ville tage lignende initiativer.

  18. Stephan E

    Jeg kritiserede ikke Lars Kolind, men påpegede kun at det ikke drejer sig om iværksætterideer. Det er mere generelle betragtninger end business oppourtunities.

  19. Frank Calberg

    ok, Stephan. Sorry, jeg misforstod dig.

  20. Erik Ernst

    Stephan E

    Mange tak for nogle super indlæg til Kolinds gode oplæg.

    Ved snart ikke hvad jeg skal skrive, du har sagt det hele:)

  21. Stephan E

    @ Erik

    Tak for tilbagemeldingen.

    Prøv at læse det sidste kapitel her – jeg tror det vil interessere dig.
    http://www.taenk.dk/upl/cms/5/2645_Deovervaagede.pdf

  22. Helle Munch Oldefar

    Hvis man på universiteterne belønnede de studerende, der gerne vil lave specialer, der kan bruges til noget – som kan f.eks. udgives eller ‘kapitaliseres’ på en eller anden måde, så ville universiteterne være en vigtig brik i det innovative Danmark – som jeg er enig med Stephan i har svære kår.
    Ellers uddanner universiteterne kun universitets- og gymnasielærere og andre der ikke tænker innovativt.

  23. Stephan E

    @ Helle

    At læse på en videregående uddannelse er en øvelse i at kunne forcere læringsprocessen efterfølgende fordi man har et stærkere metodisk og strukturelt grundlag.

    Specialer er en del af indlæringsprocessen. Man skal vise at man er i stand til at gennemføre et akademisk metodisk arbejde med en grad af selvstændighed som passer til niveauet – kan man ikke så skal taksameterordninger eller andre irelevante faktorer ikke belønne dovenskab eller manglende kompetancer.

    Specialeniveauet er hverken højt nok eller velegnet til at kommercialiseres.
    Det bliver noget makværk som sætter sig mellem to stole uden at gavne nogen.

    Kan de bruges er det fint, men det må IKKE have betydning for vurderingen.

  24. Per Feldvoss Olsen

    @Frank
    Det er mit koncept at de studerende kan undervise hinanden – og det kan være et eksempel på hvordan man kan gentænke underviser/konsulent/ekspert rollen.

    Et af de problemer vi har er at vi hurtigt kan få for mange undervisere, der er har betalt en relativt høj startpris for at blive certificeret, men alligevel ikke kommer i gang! Der er faktisk allerede “for mange” selvstændige konsulenter, som kan lidt af hvert, men som i realiteten er ‘fanget som iværksættere’(!). Det jeg ønsker med ‘CampCoach’(tm) ideen er bl.a. at underviseren hurtigt, og billigt, får den erfaring som skal til for at være en kvalificeret underviser og samtidigt afgør ‘med sig selv’ om dette er noget for dem! Den erfaring kan en elev hurtigt få ved at undervise alle sine “kolleger” – og løsningen er der med langt billigere for alle, ikke mindst undervisnings stederne med mere. Oven i købet kan en evt. sponsor for eleven trække på denne – således han/hun kan “betale” sponsoren ved at undervise internt i dennes virksomhed. Derved får eleven lidt bonus erhvervs erfaring, og sponsoren får mere end fuld valuta for sine penge! :)

    @Generelt
    Det at tildrage sig den knowhow som vi snakker om her er altså hverken raketvidenskab, eller en højere teoretisk/akademisk bedrift – det er (som Stephan bl.a. har skrevet det) et spørgsmål om at man skal lære en ‘metodiske og strukturel’ tilgang, som kan genbruges i det fag man nu havner i. Det er ikke uden faldgrupper.

    Når vi snakker om systematik er der nemlig en anden væsentlig pointe – at en “kreativ” person ikke nødvendigvis selv kan redegøre for de principper han arbejder efter – denne redegørelse vil i mange tilfælde være en ‘efterrationalisering’ af nogle mere personlige forhold, og dermed kan den enkeltes kreative knowhow ikke bare reproducere ukritisk. Vi kan ikke bare “analyser” Leonardo da Vincis metode og reproducere den – den gode Leonardo ville måske slet ikke fungere i den moderne verden – (og hvem ønsker vel at være en “kopi” af Leonardo)?

    Så de principper vi skal bruge systematisk (og i undervisning) må altså sikre at vi ikke bare reproducere idealer og normer, og det er her teorierne i-sig-selv bliver en latent fare.

    Et klassisk eksempel kunne være at man kunne finde på at reproducere de mest effektive teorier (eller “de mest kreative”?) – hvorved vi alle fx kunne blive eksperter i at reproducere de anerkendte makroøkonomiske strukturer. Men I et sådant system skaber man succeser ud fra ‘systemets egne præmisser’ (fx hvor målet bliver flere gode testresultater eller flere “iværksættere”), men det vil være stadigt mere umuligt at “se” de succeser som ikke relaterer sig til systemets (inden for boksen) præmisser. Dette er en anden formulering af det vi også kalder ‘intelligensfælden’ – problemet giver ikke nødvendigvis svaret i sig selv.

    Konklusionen af dette er at den knowhow/systematik vi skal benytte os af IKKE skal reproducere, men den skal tilse at vi med større sandsynlighed skaber noget nyt (noget uden for boksen) – og det er så det vi til dagligt kalder kreativitet!
    Vh Per

  25. Helle Munch Oldefar

    @ Stephan: “Specialeniveauet er hverken højt nok eller velegnet til at kommercialiseres.
    Det bliver noget makværk som sætter sig mellem to stole uden at gavne nogen.”
    Det er dog noget ukvalificeret sludder.
    Mange specialer kunne med fordel bearbejdes til udgivelse, så flere kan få fornøjelse af de – forhåbentligt – meget kloge tanker, der er tænkt.
    Specialer skal naturligvis ikke udgives uredigerede, men mange kunne danne grundlag for en kapitalisering, evt. via nettet.
    Det er for mig at se den eneste måde, man kan få ‘innovation’ ud af universiteterne.
    @ Per: Det er en rigtig god ide, at lade de studerende undervise hinanden. Det blev brugt en del på nogle studier SDU, og det aktiverer de studerende på en helt anden måde. Der er desværre ikke mange timer til det, så det bør nok formaliseres mere.

  26. Per Feldvoss Olsen

    @Helle,
    Man kan udemærket kombinere ‘det hele’ sådan at specialet kunne bedømms ud fra en kommerciel/kreativ vinkel – således at det fx bliver folk, som Stephan der bedømer specialets værdi?
    Når eleven til og med kan undervise Stephan i hvordan skolen har arbejdet med produktet – så er ringen sluttet. ;-)

    Formaliseringen af undervisningen kunne altså passende fungere sammen med en virksomhed/sponsor, som stiller opgaven: “tænk noget værdifuldt nyt inden for vores forretning”. Dette ville give et skolen/sponsor/elev samarbejde, som naturligvis skal læne sig op af de samme teknikker. På den måde ville resultatet være at alle tre parter udvikler ny knowhow og nye værdier.

    Den designskole jeg har samarbejdet med, arbejde netop med at udvikle produkter samen med virksomhederne. Et af problemerne (som jeg så) var at man undevejs glemte processen, hvorved man ikke fik skabt en ‘fælles’ praksis for design. Der er ganske enkelt ikke nok tid til både at lære processen, og produktudvikle i samme projekt. Derfor bliver sådanne uddannelser meget dyre/langvarige, og slut kvaliteten vil blive stærkt svingende. Hvis man derimod træner processen løbende gennem uddannelsen (gerne med start i folkeskolen), kan man også løfte slutniveauet betydeligt.

    Hele formålet med uddannelserne er vel at vi skal sikre at de der uddannes kommer på (eller over!) niveau med de fag, hvor de en gang havner. Hvis man generelt kunne løfte innovations niveauet for hele-faget giver det værdi for alle.
    Vh Per

  27. Frank Calberg

    @Helle: Mht. til dit interessante input omkring publicering af opgaveløsninger / præsentationer / rapporter / specialer: Hvad med at den enkelte uddannelsesdeltager simpelt hen gør det. Brug f.eks. SlideShare og/eller Scribd.

  28. Helle Munch Oldefar

    @Frank: Jeg kender ikke til nogen af delene, men selvfølgelig skal et speciale revideres og skrives om så det er ‘velskrevet og let læseligt’ (som de i øvrigt skrev om mit speciale ;-D). Det er jo formidlingen, der her betyder aller mest.
    Det skal mange nok have hjælp til, så måske et forlag eller nogle personer på universiteterne kunne hjælpe med det. Så kunne de efterfølgende lægges ud som PDF-filer på universitetets hjemmeside. Det ville fungere som inspiration og ‘reklame’ for de forskellige overbygninger.
    Jeg ved godt, at en kandidatgrad er mere akademisk end en mastergrad, men sidstnævnte bruges mere til noget ‘fornuftigt’ bagefter, og det synes jeg er synd, for jeg er sikker på, at der er stort potentiale i mange specialer.

  29. Stephan E

    @ Helle

    Høfligst, så er man da velkommen til at publicere specialer og mange er tilgængelige på biblioteket på den pågældende skole.

    Men hvis man tror at specialerne er det mest “innovative” og noget som kan bruges til noget “fornuftigt” bagefter, så løber man sig efter mn opfattelse klart en staver i livet.

    Universiteterne producerer FORSKNING og KANDIDATER som evner at tænke og lære med en dyrbere teoretisk forståelse indenfor deres fagområde.

    Kandidaterne forsker ikke (sjældent) og har ikke et erfaringsgrundlag til at løse komplekse problemstillinger. De skal koncentrere sig om at studere og specielet er både en læringsøvelse og en evaluering af det niveau som den studerende har nået. De skal ikke spilde tid på eller nære illusioner om at deres arbejde er værdifuldt for samfundet – de vil tids nok lære at virkeligheden er mere kompleks end de alt-andet-lige betragtninger man sætter op i en læringssammenhæng.

    Men man kan og bør give eleverne værktøjker – indenfor deres felt – til at kunne tænke udenfor boksen, samarbejde med studerende fra andre fagfelter, stille kritiske spørgmsålstegn ved de mange implicitte antagelser som alle fagområder lider af og ikke mindst LYTTE til virkeligheden fremfor at tro at man selv har overblikket.

    Jeg fornemmer at du forveksler ovenstående diskussion med praktiske fag som design, håndværk eller film/teater hvor man af naturlige årsager er meget koncenteret om “produkter”.

    Men selv “innovation” indenfor disse områder er typisk meget mere orienteret om komplekse forhold i produktionsprocessen på tværs af mange fagområder (f.eks. mass customisation) fremfor små nærmest ekstreme forsøg på at være “original” ved at bruge en skraldepose som hat.

    Det ser vi når Spanske Sarah arbejder med daglige bestillinger og made-to-order, når byggebranchen arbejder med elementkonstruktioner så et hus kan samles på 48 timer, når film kobler levende og digitale skuespillere og kulisser, når teater skal mærke en virkelighed for at kunne tolke den etc.

    Jeg afviser ikke din tanke, men advarer bare stærkt mod endnu en lemmingejagt på rene illusioner.

  30. Helle Munch Oldefar

    @ Stephan: Naturligvis er der langt mellem guldkornene – de studerende bliver jo heller ikke opfordret til at være kreative! TVÆRTIMOD! De hæmmes i deres kreative tankegang gennem alle årene på universitetet. Derfor springer de mest innovative=kreative fra og starter deres eget eller tager andre uddannelser, hvor kreativitet og innovation i højere grad belønnes og påskønnes.
    Det er jo ikke specialerne som de er skrevet, der skal udgives. Dem er der ikke mange, der gider læse – for de er i bedste fald ulæselige for almindelige mennesker (jeg betragter mig selv som et almindeligt menneske trods min akademiske baggrund her). Specialerne kan rumme gnisten af noget genialt, men det drukner alt sammen i akademisk skrivning. Der, hvor der er noget nyt og spændende, burde de have hjælp til at skrive det om, så det er tilgængeligt for (næsten) alle. Det kaldes formidling og er nok en af de sværeste discipliner.
    Jeg taler netop IKKE om det du kalder ‘produkter’ – tværtimod.
    Der er ikke altid tale om hardware produkter. Det kan ligeså vel være en bog, en lærebog eller et nyt undervisningssystem etc.

  31. Erik Ernst

    #Stephan

    Tak for linket, har gennem længere tid med stor iver og spænding fulgt dine indlæg rundt omkring, og PDFen “de Overvaagede” er helt klart en del af pensum i de kredse jeg kommer i:)

    Tak for det:)

  32. Peanut

    Fuck iværksættere.

    Giv os venturekapital, det giver resultater

  33. Jan Sjøstrand

    Jeg tænker:
    Flere akademiske studier stimulerer og træner i høj grad “venstrehjernen”.
    ”Venstrehjernen”kan symboliseres som myren der undersøger alt på et begrænset område. “Højrehjernen” kan symboliseres som musvågen med det store overblik.

    Akademisk uddannelse er at uddanne til at vide en hel masse om meget lidt. Der arbejdes detaljeret på et begrænset område. Jo højere uddannelse, desto mere arbejdes der generelt med og i detaljer. Uden at mene det som en grovhed kan det vel siges, at en akademisk uddannet, er en person, der ved en kolossal masse om næsten ingenting.

    ”Højrehjernen” overser detaljer. Du kender sikkert personer med store armbevægelser der lover “guld og grønne skove”. Realiteterne er ofte anderledes. De drømmer for meget – har mange visioner men kan blot ikke gennemføre dem. Disse personers ideer kan være geniale blot mangler evnen til at realisere ideerne. Kunstnere vil ofte være udprægede brugere af højre hjernehalvdel.

    For erhvervsledere er det store overblik en grundlæggende betingelse for succes. Samtidig skal lederen have sans for detaljer for at bearbejde det materiale, der løbende skal tages stilling til. Netop dette er måske en af årsagerne til, at det er vanskeligt af finde kompetente ledere til de store lederposter. De er som regel alle trænede/uddannede via deres respektive studier til at vurdere detaljer og har netop derfor måske mere eller mindre mistet deres evne til at bruge begge sider af hjernen samtidigt – hvilket vi jo er født til.

    Den udprægede og markante bruger af venstre hjernehalvdel kan have svært ved at tænke selvstændigt. Det er en person, der sit eget speciale undtaget, går i andres spor.
    Den udprægede bruger af højre hjernehalvdel kan/vil være drømmende, fantasifuld samt mere eller mindre virkelighedsfjern.
    Kun den person, der bruger hjernen balanceret, vil være i stand til at kombinere informationer og samtidig skabe nytænkning. Det er på den måde, der skabes positive resultater. Det er ganske enkelt den eneste mulighed for selvstændig tænkning og handling, overblik og situationsfornemmelse. Det gør et menneske i stand til på konstruktiv måde at løse problemer.
    Denne evne kan optrænes igen. Er du oftest bruger af venstre hjernehalvdel, kan du bruge Mind Map teknikken med succes. Det vil “tvinge” dig til en mere kreativ arbejdsfacon og tankevirksomhed.

    Er du oftest bruger af højre hjernehalvdel, skal du objektivt fremskaffe, undersøge og vurdere fakta, og her ud fra foretage dine mere logiske beslutninger. Som primær bruger af højre hjernehalvdel kan du også bruge Mind Map teknikken. Du skal bygge processen på objektivitet og logik (reelle data og fakta). Du skal som “musvåge” gøre brug af “myren” med den detaljerede information og viden.

    Højre/venstre problematikken er den grundlæggende årsag til at der ikke er egentlig sammenhæng mellem akademisk uddannelse og succes, eller som Einstein sagde det, fantasi er vigtigere end viden.

    Som jeg opfatter det er:
    Innovation er implicit kreativitet.

    Kreativitet er IKKE implicit Innovation.

  34. Stephan E

    @ Jan

    Jeg opfatter det mere nuanceret.

    I princippet er jeg helt enig – innovation er hverken ren højre eller ren venstre hjernehalvdel, men jeg ser det i langt højere grad som et sammenspil mellem det symbolske/intuitive/underbevidste og det analytiske/kauslat strukturerende/vidensbaserede.

    For det første er der absolut intet som i sig selv sikrer at en akademiker er mere kreativ – tværtimod bliver man “fyldt op” med antagede lovmæssigheder som man bagefter ikke mestrer at stille spørgsmålstegn ved. Det kræver en meget dygtig person at sætte sig ud over det normsæt som er blevet en påduttet i skolen – det er også derfor at det tager generationer at skifte paradigme.

    Tilsvarende er en autodidakt person selvfølgelig mere “kreativ” fordi man ganske enkelt ikke har den skoling – til gengæld er kreativiteten oftest ubrugelig fordi den ikke kvalificeres men gentager de samme banale fejl. Det kræver en meget dygtig autodidakt person via praktisk læring at tilegne sig strukturel tænkning og metode uden systematisk mentor-støttet udvælgelse af input og skoling.

    Personligt vil jeg altså ikke reducere det til højre/venstre hjernehalvdels tænking, men en spørgsmål om dels emperi, dels strukturel tænkning og dels evnen til at følge konsekvenser og muligheder af inkonsistenser.

    Det absolut sværeste – som vi klokkeklart ser i f.eks. nationaløkonomisk tænkning – er at sætte sig ud over sit “paradigme”.

    At skubbe grænserne for sit paradigme er en form for subjektiv kreativitet – at skubbe grænserne for andres/samfundets paradigme inkl. de handlinger som rent faktisk afstedkommer forandring er innovation.

    At skubbe grænserne for sig eget paradigme er utroligt svært. Det forudsætter at man tvinger sig selv til at lade logik bestemme over antagelser. At svinge mellem intuitive “gæt” om mulige forklaringer/løsninger og test/rationalisering af gæt (som nok bygger på undebevidst “viden”, men ikke på strutureret analyse af kausale sammenhænge).

    Schumpeter definerede Innovation som kreativ Destruktion ud fra erkendelsen af at nyt skal erstatte noget gammelt og den største barriere er modstanden mod forandring.

    Til forskel for din “implicitte kreativitet” så kræver den definition OGSÅ omsættelse til successfuld handling. Det er fint at du fornyer dig selv, men samfundet har ikke gavn heraf medmindre du omsætter det til synlige forandringer med reel effekt.

  35. Stephan E

    Regeringen fejler hvis de tror at poste flere penge i Vækstfonden bliver en iværksættersucces. Der er masser af virksomheder som gerne vil have kapitalindskud, men resultaterne udebliver når modellen ikke skaber successer.

    Jeg ville i stedet anbefale at KØBE ambitiøse produkter, dvs. poste pengene i f.eks. en variant af ABT-fonden og presse den offentlige sektor til at åbne sig for innovation istedet for at centralsiere og bureaukratisere.

    Venturepenge kommer hvis virksmhederne bliver en success. Venturepengene dør ud, når virksomhederne fejler – sådan har bølgerne gået så lnge vi kan huske. Der er været mindst 4 eufori bølger siden starten af 80erne med satsning på den primitive venturemodel – alle endt i rene fiaskoer.

  36. Jan Sjøstrand

    Definitioner fra Politikens Store Fremmedordbog:

    Innovation: Skabelse af noget nyt, fx teknisk art, også om det nyskabte = fornyelse, nyskabelse, novation.

    Kreativ: Som er i stand til at få nye ideer og gennemføre dem.

    Så tænker jeg som skrevet oven for:
    Innovation er implicit kreativitet.
    Kreativitet er IKKE implicit Innovation.

    Jeg tolker på brugen af ordet innovation som venstrehjernens forsøg på at være bevidst fantasifuld, bevidst iderig etc., hvilket selvsagt er voldsomt krævende, og nærmest umuligt selv i kortere tid ad gangen.
    Derfor arbejdes der ofte procesuelt.

    Og så er jeg igen tilbage ved komunikation. Alt efter hvorledes vi kommunikerer vil kommunikationen enten “presse” tænkningen “ned i kassen” eller “lede tænkning “ud af kassen”. Ved hjælp at “ud af kassen kommunikationen” kan vi påvirke tænkning til nærmest at nå uanede højder og perspektiver.

    Hvad er grundene til den megen fokus på innovation? – Vi skal da have mere fokus på reel kreativitet og fantasi end vi har i dag – eller som Einstein sagde engang – Fantasi er vigtigere end viden.

    Hvis ingen er kreative, får nye (skøre) ideer, er det jo kun det allerede kendte at innovere på, og når jeg tolker på nogle af kommentarerne oven for, er det er vel også det akademisk uddannelse i høj grad handler om – at studere det allerede kendte.

    Højre hjernen er laaaaangt mere fantasifuld og åben i tænkningen end venstrehjernen. Venstre hjernen er omvendt meget meget bedre til analyse af problemer og evaluering af ideer.

  37. Stephan E

    Jan

    Ja, INNOVATION kan ikke ses uafhængig af omsætning til handling og FORANDRING af noget virkeligt. Ideen i sig selv er den mindste del, men at få gode ideer til at håndtere konkrete problemer er så absolut relevant.

    Det er fuldt lige så ubrugeligt at få en million ideer hvor ingen af dem er brugbare som det er at få en genial ide som går i glemmebogen fordi den aldrig omsættes til virkelighed.

    INGEN får ideer i et vakuum. ideer opstår i kontekst, dvs. givet en problem/behovsforståelse.

    Det er en million gange mere sandsynligt at en “logisk venstrehjerneproces” får en god brugbar ide på et konkret problem end at en “kreativ højrehjerneprocess” får en ide radikalt forandrer verden,

    En kreativ process som nogen gerne vil bilde sig ind er “højrehjernehalvdel kretitivtet”, dvs. underbevidst/intuitiv, skal ses i sammenhæng med den analytiske process som følger både før og efter.

    Man “programmerer” sig selv til at få ideer og både den forudgående problematisering, den efterfølgende efterevalueringen og specielt den kvalitative implementering er langt tungere og mere kritiske processer for at en “ideprocess” kan føre til innovation.

    Men jeg fornemmer og gider ikke ryge ud i en af disse absurde metadiskussioner hvor du påstår at vi ikke kan vide noget. Det er reduction in absurdium.

    Der ligger en tilsvarende og lurer omkring denne “besættelse” af “skøre” ideer – for mig er denne idealisering af det “kreative” blot elitær selviscenesættelse for at få et bestemt fagområde og verdensanskuelse i centrum.

    Hattetænkning afspejler at den enkelte kan frigøre sig fra normbaseret tænkning, men ingen der læser dette har fået eller vil sandsynligvis nogensinde få en virkelig genial ide.

    For mig er Edison inde på det rigtige, når han kalder innovation for “1% inspiration og 99% transpiration”. Og han talte endda kun om invention som ikke engang eksplicit inkluderer implementeringen.

  38. Jan Sjøstrand

    Du har helt ret i:
    En kreativ process som nogen gerne vil bilde sig ind er “højrehjernehalvdel kretitivtet”, dvs. underbevidst/intuitiv, skal ses i sammenhæng med den analytiske process som følger både før og efter.

    At arbejde i processer er jo i højere grad styret end IKKE at arbejde i processer, og jo mere proces-styring, jo mere venstrehjerne, generelt betragtet.

    Med hensyn til Edison, har han sandsynligvis ret – derfor adskiller jeg i indlæggene også innovation og kreativitet, og derfor skriver jeg også at jeg tolker på brugen af ordet innovation som venstrehjernens forsøg på at være bevidst fantasifuld.

  39. Stephan E

    Jan

    Din “skøre” ubundne kreativitet eksisterer efter min mening ikke.

    Mennersker arbejder ALTID styret af processer – egne eller andres.

    Vi er på godt og ondt dikteret af det miljø, vi er vokset op i – og uden det miljø ville vi end ikke have et symbolsk sprog til at forstå vores verden med den grad af kompleksitet som mennesket kan rumme.

    Vi kan søge at skabe processer som provokerer eller bryder vores miljø- og struktur skabte grænser, men vi kan ikke eliminere eller undgå dem.

  40. Jan Sjøstrand

    Skør eller ikke skør – så lad mig kalde det “fritænkning”

    uanset om det findes i din verden eller ej eller ej – jo mere proces og styring der arbejdes efter, jo mere venstre hjerne tænkning.

    Den “skøre” ide er højrehjerne, og jo mere struktur og proces den puttes i når der skal innoveres på det, jo mere venstrehjerne.

  41. Stephan E

    Jan

    Du fortsætter den virkelighedsfjerne reducution in aburdium helt uden kobling til virkeligheden.

    Jeg står af.

  42. Jan Sjøstrand

    Hmmm .. jeg opfatter det mere som om at du har endda meget vanskeligt ved at forholde dig bare en smule abstrakt – Jeg oplever at du skal have tingene i kasser for at du kan forholde dig. Der er altså mennesker der tænker mere nuanceret og abstrakt end du (og jeg for den sags skyld ;-)

    Bliv du blot i din virkelighed, men lad venligst være med at pådutte mig at være virkelighedsfjern – det kan du slet ikke tillade dig. Du kan i stedte skrive, “jeg synes du er virkelighedsfjern”, så kan det nemlig lige så godt være dig “der er galt på den” som det kan være mig.

    PETER LUND MADSEN skriver bl.a.:
    Langt størstedelen af vores virkelighedsopfattelse er baseret på hjernedigt. Hjernespind. Noget hjernen finder på for at få tingene til at hænge sammen.
    Og han skriver:
    Ingen ved hvad øjet ser, vi kender kun hjernens fortolkning. Alting er hjernespind, og så er der meget mere, end vi aner. Vi sanser kun den del af virkeligheden, vi har sanser til. Den virkelige virkelighed forbliver for evigt ukendt. Sådan er det!

  43. Lars Kolind

    Tak for kommentarer – dem sætter jeg og andre læsere af bloggen pris på. Men husk en af de gode regler i blogging: skriv kort; næsten jo kortere jo bedre. Mediet egner sig ikke til meget lange indlæg!

  44. Jan Sjøstrand

    Ideer kommer af tanker, og kvaliteten i tanker. Tanker kan skabes og påvirkes i høj grad gennem kommunikation. Vi kan med kommunikation udvikle tankemønstrer og tankeprocesser. Det betyder at vi med kommunikation kan skabe mere nuancerede, åbne og frie tankemønstrer, og vi kan med kommunikation lukke dem ned.

    Innovation har intet at gøre med at få ideer. Innovation er mere udvikling på og af allerede skabte ideer!

  45. Stephan E

    Jeg vil som sædvanlig erklære mig aldeles uenig i Jans betregtning fordi den (efter min mening) glemmer konktekst og ender i noget metefysisk vrøvl.

    Innovation er problemløsning, herunder både fastlæggelse af problemet, afsøgning af mulighed løsninger OG IMPLEMENTERING til det forandrer virkeligheden.

    Man få IKKE ideer af ingenting – det styres af ens problemforståelse, dvs. den implicitte eller eksplicit formulerede kontekst som sætter rammen om processen.

    Mennesker er ikke grænseløse – men de kan bevidst arbejde på at flytte eller bryde grænser for sig selv og andre.

  46. Jan Sjøstrand

    Definitioner fra Politikens Store Fremmedordbog:

    Innovation: Skabelse af noget nyt, fx teknisk art, også om det nyskabte = fornyelse, nyskabelse, novation.

    Hvor i er problemerne ved at skabe noget nyt?
    Det er udelukkende spørgsmål om personers fokus og forholden om det er et problem eller ej. Innovation er skabelse, problemløsning er noget andet, og behøver intet at have med innovation at gøre.

    Du har helt ret Stephan når du skriver:
    Man får IKKE ideer af ingenting – det styres af ens problemforståelse, dvs. den implicitte eller eksplicit formulerede kontekst som sætter rammen om processen.

    Der er blot meget store nuancer til forskel på hvorledes kontekst påvirker mennesker, hvordan de tænker. Mennesker er forskelige. Nogle hjerner fungerer “bedst” i meget konkrete kontekst og andre fungerer bedre i endda særdeles løse kontekst. Intet kommer af intet, blot er der markante forskelle på i hvor løse og konkrete “kontekst” og opgaver mennesker fungerer “bedst”. Og med dit perspektiv sybt nede i kassen kan jeg godt forstå der er meget vanskeligt at forstå at andre kan tænke kreativt stort set uden rammer.

    Og tjek så lige mine kommentarer om Innovation og kreativitet igen. Innovation gennemføres for mig at se bedst med logisk (venstrhjerne tænkning) da innovation er SKABELSE, af noget, hvor kreativitet er at finde på noget der efterfølgende skal SKABES.

    Som jeg opfatter det:
    Innovation er implicit kreativitet.
    Kreativitet er IKKE implicit Innovation.

  47. Stephan E

    @ Jan

    Lad mig blot sige at jeg ikke kan se at din tilgang tilføre noget som helst brugbart.

    Du ignorerer fuldstændig både innovationens og kreativitetens vigtigste spørgsmålet – VALGET og definitionen af problemet.

    Kreativitet sker ikke i vakuum.

  48. Jan Sjøstrand

    Jamen så har du noget at lære her omkring ;-)

  49. Per Feldvoss Olsen

    Dette er ca. dialog 2.000 jeg har set udfolde sig, siden jeg begyndte at interessere mig for emnet da jeg i 80serne arbejde hos IBM.

    Hvorvidt noget er kreativt eller innovativt er ganske og aldeles uinteressant! Begge begreber er for stereotype til at give os noget konstruktivt at arbejde med. Konsekvensen er at I der snakker om det bruger al jeres kreativitet på at “definere” begreberne, frem for at ‘bruge’ dem fx

    Det andet problem er ikke-problemets eksistens, for det som Stephan skal lære er at det egentlige problem ofte først kan ses i bakspejlet. Man KAN altså vælge flere tilgange, en rent problem fikseret som ofte ikke fører til innovation, den alternative hvor man finder alternative/bedre løsninger til kendte problemer eller man kan finde problemer – hvilket vil sige at man opdager og løser problemer som andre har “overset”.

    Det mest innovations potentielle – og det sværeste – område er naturligvis der hvor man opdager problemer som ingen andre har opdaget. Dels er det her der ligger mange “lette” løsninger – med det kan også være uhyre svært at overbevise andre om at der er et problem. (Stephan kender problemet: når tåbelige IT brugere glemmer at beskytte sine personlige informationer på nettet – hvordan overbeviser vi dem om at det giver store problemer).

    Værre er det at gode problem løsninger altid er logiske, derfor kan vi ikke forestille os at problemet var usynligt efter at det er erkendt. Deraf Tror mange at løsningen forudsætter en god problembeskrivelse. Problemet er parallelt med debatten ovenfor, i bakspejlet kan vi kalde noget innovation, men det giver ikke noget “ekstra” at sige: “jeg vil være innovativ i dag”.

    Gode løsninger kan løse mange forskellige problemer på en gang – således kan en moderne radio løse nogle tekniske problemer for os (give os HD musik), spille os de programmer vi ønsker og samtidigt vække os på den rette måde om morgnen, samtidigt med at den beskytter vores sikkerhed på nettet!

    Det man kan undervise i på universitetet er blandt andet hvordan man opdager nye problemfelter, nye måder at løse gamle problemer på og ikke mindst hvordan man kommunikerer om dette – hvilket blandt andet betyder at man ikke falder i begrebsfælden. :-)

    Vh Per

  50. Stephan E

    Per

    Enig, bortset fra din kommentar om hvad jeg skal lære. Jeg har ingen naive opfattelse af om at noget er ideelt, men det ændrer ikke på at du VÆLGER hvilket problem du beskæftiger dig med og HVORDAN du beskæftiger sig med det.

    Innovation følger deraf – ikke omvendt.

  51. Per Feldvoss Olsen

    @Stephan
    Læring eller erfaring – det du kan ‘erfare’ er at med de rette teknikker kan du opdage helt nye “problem-områder”. Dette kalder vi også ‘ide følsomme punkter’, altså felter som har et stort uudnyttet innovations potentiale. Når du opdager et sådant punkt er der faktisk en risiko for at du helt “glemmer” din gamle agenda – fordi du pludseligt erkender at de gamle problemer er sekundære! (Fx kan man sige at definitionen og forståelse af begreberne kreativitet og innovation er sekundær, når man ved hvad man gøre).

    MEN – og dette er væsentligt – efterfølgende vil det se ud som om at ‘det nye ide felt’ er fuldstædigt logiske indlysende. Derfor vil logikeren afvise at opdagelsen af dette ideområde har noget med kreativitet at gøre – uagtet at der ikke er nogen der har opdaget problemet før end at du som den første “så det”. Rent praktisk bør altså ikke på forhånd sige præcis hvilket problem vi ønsker at se på – det kan være at vi opdager vigtigere problemer, eller lettere løsninger undervejs. Det så på det punkt du får ret – for det er jo dig der så vælger problemet.

    Det jeg tilføjer her er at du kan lede efter nye problemer, som du kan vælge at sige er væsentligere end dem der ligger lige for. Fx kunne man gøre dette inden for pensions området, og dermed ændre radikalt på den debat? (prøv det!)

    Det er altså ikke altid så smart når man på forhånd lægger sig fast på hvad problemet er – fx “at vi ikke er kreative nok”. For så bidder problemet sig selv i halen: En af årsagerne til at vi i Danmark ikke er mere kreative/innovative end vi er kan altså meget vel være at vi fastholder fokus på debatten om den stereotype kreativitet/innovation, hvorved vi fastholder Troen, på at vi (personligt) skal være “kreative på livstid”. Idealer af den karakter er meget dyre at vedligeholde, og dette har betydet at kreativitets debatten nærmest kan ligne en “religions debat”.

    I virkeligheden behøver vi ikke at forandre os (at blive idealet: “kreative”), men vil kan lære at ‘bruge’ kreativitet som et redskab – og ikke “så meget mere” – det er langt lettere og har stort set ingen personlige omkostninger.
    Vh Per

  52. Stephan E

    Jeg er helt enig – det jeg protesterer over er at du uden belæg påstår at jeg har sagt noget andet.

    Valg og kvalificering af problem er den vigtigste del af innovation. Definitionen af problemet styrer den “kreative” process og det er oftest i problemdefineringsfasen, det går galt.

  53. Jan Sjøstrand

    http://www.ted.com/talks/ken_robinson_says_schools_kill_creativity.html

  54. Stephan E

    @ Jan

    God podcast, man kan jo kun være enig.

    Men vær opmærksom på at han taler om kreativitet, ikke om innovation (selvom han bruger begrebet en enkelt gang).

    Forskellen kan bedst eksemplificeres ved Darwin. Alle opfatter essensen af Darwin som survival of the fittest via mutationer.

    Men Darwin siger faktisk selv at hunnernes SELEKTION er den kritiske, dvs. det er snarere artens evne til at udvælge den bedste egnede mutation end det er mutationen selv (kreativiteten) som skaber survival of the fittest species.

    Kreativiteten er mutationen, evnen til at skabe nye muligheder. Men innovation er evnen ti at gennemføre og omsætte kreativiteten til handling der fremmes via selektionen, de frie valg.

    Innovationen kan komme både efter og før kreativiteten, dvs. du kan godt få øje på et problem, forstå problemet og begynde en (muligvis kreativ) søgeprocess efter kreative løsninger. Eller – som det oftest sker – kreatitiveren kommer først hvorefter myriader af ideer desparat søger efter problemer de er løsningen på, så de kan rejse finansiering og overleve.

    Man skal BÅDE lære kreativitet (iderigdom og evnen til at tænke ud af boksen) og Innovation (problemdefinering, -kvalificering og udvælgelse af løsninger).

    Min pointe er stadig at kreativiteten er overvurderet. Kommer den før innovationen, så bruger man utroligt megen energi på at forsøge at fremme ukvalificerede ideer. Eller sagt på en anden måde – Verden er fyldt med projekter som ikke bør finansieres.

  55. Isabella Lo

    Here is a link about innovation – with context. And in this case, the context is Africa.

    If DK wants to innovate for a larger, much larger population, what do we need in our mindset to accomplish that?

    http://designinafrica.wordpress.com/2008/10/23/innovation-in-africa-tips/

  56. Lars Kolind

    Tak til Isabella for en fin henvisning!

Skriv en kommentar

Current day month ye@r *

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.