Forlænger social kapital livet?

Det påstår Patrick Bay Damsted i en artikel i Markedsføring for nylig. Jeg tror han har ret. Mennesker med mange sociale relationer har et rigere liv. De føler sig mindre ensomme. De har lettere ved at få hjælp hvis det kniber og de bliver holdt i gang.

Men det betyder ikke at folk med 100 eller 1000 venner på facebook lever længere eller har et rigere liv. For social kapital er ikke blot antallet af relationer – det er også kvaliteten af de relationer man har. Jeg er glad for mine venner på facebook – og du er velkommen i klubben. Men først når relationerne bruges til noget, får de værdi.

Hvad siger du?

3 kommentarer til “Forlænger social kapital livet?”

  1. Helle Munch Oldefar

    Helt enig.
    Jeg er selv en af dem, der har meget kontakt med mange – både personligt og i cyber space.
    Den personlige kontakt med f.eks. de gamle er vigtig – rør ved dem – også selvom de svaler eller ikke har fået bad længe. Et barn der kun får berøring når det er ‘præsentabelt’ bliver præget negativt af det – og ligesådan med de gamle.
    Tag ud og besøg den fjerne onkel eller tante eller tidligere nabo en halv time i ny og næ. Du får så meget igen.
    God weekend til alle i hinandens samvær :-)

  2. Jette Jakobsen

    Helt enig med Helle. Facebook venner er sjove og nyttige, men ikke sådan helt rigtige venner vel? Vi kunne da heller ikke magte at have over 100 venner, for venskaber og familie skal plejes.

  3. Helle Munch Oldefar

    Og skal man overføre det til organisationer, så er der for mange psykopatiske træk, der honoreres i ledende stillinger.
    Måske man skulle se mere på lederes sociale kapital end deres evne til at generere pengekapital.
    Jeg ved godt, at så vil mange straks sige, at det sidste er en forudsætning for det forrige, men i mine øjne er de begge en forudsætning for hinanden – med mindre man er en ‘Stein Bagger’.
    Jeg tror på, at man genererer mere pengekapital til virksomheden som helhed (måske ikke til sig selv personligt!) ved at have social kapital.

Skriv en kommentar

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.