Liberalisme – eller bare retten til at vælge

Efter at jeg har valgt at støtte Liberal Alliance bliver jeg meget ofte beskyldt for at være liberalist – i den negative betydning super-liberalist. Den betegnelse må betyde at man tror at markedet skal have helt frit spil uden offentlig regering.

Alle der kender mig, ved at det er helt hen i vejret at bruge denbetagnelse på mig.

Jeg fik en fin illustration af problemstillingen i dag, hvor jeg var gæst på et af de rigtig gode hoteller i Torshavn – Hotel Färoyar. Direktøren viste stolt sin vinkælder frem (Øernes største), men fortalte mig at han havde svært ved at forstå hvorfor én person i vinmonopolet skulle bestemme hvad alle øens 48.000 beboere – herunder hotellets gæster – skulle drikke. For det er nemlig realiteten. Statsmonopolet bestemmer simpelt hen hvilke vine og hvilken spiritus der er til salg på Færøerne.

Helt absurd vil du sige, og jeg er enig.

Men det er samme absurde tankegang som tvinger de fleste danskere i Danmark til at vælge samme leverandør af velfærdsydelser, nemlig kommunen. Jeg er ikke super liberalist – jeg synes bare det er rimeligt at danskerne selv kan vælge hvem der skal yde dem den service de har krav på at få betalt af det offentlige. Hvis Folketinget beslutter at fællesskabet skal dække udgifterne ved at jeg skal have bestemte velfærdsydelser, er det OK med mig. Jeg vil bare gerne selv vælge hvordan jeg bruger pengene; herunder om jeg hellere vil bruge en privat eller en offentlig leverandør.

Er det egentlig ikke en meget sund tankegang?  Er det fair at kalde folk super liberalister bare fordi de sætter pris på at kunne vælge selv? Herunder hvilken vin de ønsker at drikke.

18 kommentarer til “Liberalisme – eller bare retten til at vælge”

  1. Alf Petersen

    Jeg tror at befolkningen bekymrer sig langt mere om hvorvidt velfærdsydelserne fungerer end om de får frit valg.

    Mange af de frit-valg-ordninger der etableres er jo netop svar på velfærdsydelser der ikke fungere. Ex. privat rengøring hos ældre, privathospitaler når der er for lange ventelister i det offentige osv. Det er ikke det frie valg der er forjættende, for borgeren, som det at man kan få løst sit problem.

    Det være sagt, så er der selvfølgelige ingen tvivl om, at mere fleksibilitet i nogle ydelser ville være en fordel (f.eks. åbningstider i daginstitutioner).

    Så hold fokus på bolden, tak. Velfungerende velfærdsydelser – det er det befolkningen vil have.

  2. Helle Munch Oldefar

    Nej, det er aldrig fair at stille andre i bås. At du stemmer på liberal Alliance gør jo ikke nødvendigvis, at du og Anders Samuelsen er enige om alt :-)
    Det er kun betonsocialister eller andre, der ser verden som sort-hvid, der kan få de tanker.
    Velfærdsydelser – jatak, men hvem definerer hvilke ydelser vi tilbydes? Politikerne, der med deres egne (egoistiske) interesser og evt. fald for populisme gør hvad de finder opportunt. Det behøver desværre ikke altid at tjene almen vældet!

  3. Jørgen Lang Jørgensen

    Har er nogle forslag til Lars Kolind på valgmuligheder:

    Du kan vælge imellem kommunal eller privat dagpleje.

    Du kan vælge imellem kommunal eller privat børnehave.

    Du kan vælge imellem kommunal eller privat skole.

    Du kan vælge imellem kommunalt eller privat gymnasium

    Du kan vælge imellem offentligt eller privat sygehus.

    Du kan skifte praktiserende læge når det passer dig.

    Du kan vælge imellem kommunal eller privat hjemmehjælp.

    Du kan vælge imellem kommunalt eller privat plejhjem.

    Der er mange flere valgmuligheder i det danske samfund – så hvad er det du mangler at vælge imellem?

    Det Lars Kolind har noget imod er den kendsgerning, at vi har en massiv omfordeling gennem en progressiv skat som sikrer et godt tryghedssystem og gratis eller meget billig offentlig service indenfor uddannelse, børnepasning, ældreomsorg og sundhedsvæsen og er forklaringen på, at Danmark, i global sammenhæng har en enestående lille ulighed i levestandard.

    Superliberalisterne og hermed Liberal Alliance vil blandt andet have 40% flad skat og et meget mere ulige samfund, hvor solidariteten er væk og enhver er sin egen lykkes smed.

    I øvrigt betragter jeg ikke betegnelsen superliberalist som noget skældsord – det er en politisk holdning, som jeg ikke deler.

  4. Helle Munch Oldefar

    Solidaritet?
    Det har vist aldrig eksisteret.
    Det socialdemokratiske – socialistiske – samfund har blot udklækket krævere. Det er velbjergede borgere, som for at ‘holde kæft’ får del i de penge, som de indbetaler via skatterne.
    Hvem bruger f.eks. bibliotekerne mest? De veluddannede, de højere sociale klasser.
    Hvem går hyppigst til læge og tandlæge? De højere sociale klasser.
    De rige skal nok selv sørge for at få rigeligt ud af deres skattepenge med det system, vi har, hvor folk tror, at ‘det er gratis’ – på trods af at vi alle betaler til systemet og dermed til administrationen – bureaukratiet.
    Og det er jo det, der er Lars’ mission – at mindske bureaukratiet.
    Men jeg kan da godt forstå, at en socialist aldrig vil kunne forstå det – for det ligger i det system, at det kræver en stor del bureaukrati for at kunne eksistere.

  5. Lars Kolind

    En af grundene til at jeg gider at bruge tid på bloggen er at jeg ind imellem får kommentarer som overrasker mig. En af dem er Jørgen Lang Jørgensens kommentar ovenfor.
    Det der overrasker mig, er at JLJ kan få sig til at konkludere hvad det i virkeligheden er, at jeg er imod: “Den massive omfordeling gennem en progressiv skat som sikrer et godt tryghedssystem og gratis eller meget billig offentlig service indenfor uddannelse, børnepasning, ældreomsorg og sundhedsvæsen og er forklaringen på, at Danmark, i global sammenhæng har en enestående lille ulighed i levestandard”.
    Hvad er det der får JLJ til at skrive noget sådant? Det er rigtigt at jeg har argumenteret for 40 % flad skat (i hele landet!). Konkret betyder det en omfordeling af ca. 1 % af de offentlige indtægter(så du tallet: ca. 1 % – det er ikke en trykfejl). Men hvordan JLJ kan få den ene procent til at blive til modstand mod “den massive omfordeling gennem en progressiv skat” forstår jeg simpelt hen ikke.
    Måske gør du?

  6. Jørgen Lang Jørgensen

    Uden at ville gå ind i en større skattediskussion, vil jeg bare oplyse at Skat har lavet en analyse af konsekvenserne ved indførelse af flad skat i Danmark.
    De har arbejdet med tre modeller og konklusionen er, at alle tre modeller flytter milliardbeløb fra de mindst velstillede til dem som tjener mest.

    Det drejer om beløb på 26 til ca. 30 milliarder pr. år.

  7. Stephan E

    Jørgen

    Valgmuligheder, hvor et ministerium bestemmer indholdet og prisen, er blot afpresning af servicepersonale.

    De såkaldte “frie valg” er reelt meget få og systemer tilpasser sig ikke til behovene, men indrettes af den stadigt strammere ministerielle detailstyring og kontrol.

    Diskusisonen om omfordeling er 100% uafhængig heraf, fordi du altid kan fokusere på frie valg EFTER omfordeling, dvs. ved at flytte mikroprioriteringen til den enkelte borger – ikke som “voucher” men så du reelt vælger mellem forskellige muligehder for komibnationer af pris / kvalitet / behov.

  8. Stephan E

    For god ordens skyld, så er diskussionen om “frit marked” slet ikke så enkel i en digitaliseret verden.

    Tidligere skulle man primært se på forhold såsom monopol/karteldannelse (som indtil for 20-30 år siden var grænsende til teoretisk umuligt uden lovgivnignsmagt bag), bedragerisk produktion information, farlige stoffer etc.

    I den digitale verden er problemet er karteller kan opretholde via den lovgivningsmagt der ligger i “teknologisk standardisering” – alt man behøver at gøre er at lave en stadnard som blokerer for knkurrence fra alternativer – og så er markedet ødelagt og magten koncentreret i kartellets ledelse.

    Det ser vi på betalingskort, mobiltelefoner, Etc.

    Det tåbelige er at centraladministrationens egeninstersser gør at man i stedet for at understøtte et frit marked og valgfrihed, bevidst gør det strik modsatte og tvigner samfudnsprocesser ind i stive og dårlige “standarder” koncentreret i centralt monopolenheder.

    Det ser vi med PBS, Borger.dk, DanId, eIndkomst og nu som den seenste stor-katastrofe i det offentlige system tiltaget med at tvinge borgerne ind i eBoks.

    Det er jo ikke så underligt at det danske samfund sander til, når bureukraterne i ren egeninteresse istedet for at sætte rammer for markedet, ødelægger markedet.

    Og det går primært ud over alle de områder hvor behovet for innovation og fornyelse er størst, dvs. alle de områder som vi skal leve af i morgen ved at udvikle gode læsninger i dag.

    Så – inden man skælder nogen ud for at sige at staten ikke skal blande, så skal man huske at det meste indblandinge stærkt destriktivt for samfundet og dermed finansieringen af velfærden.

    Embedssystemet lader sig udnytte af deres venner i specielt finanssektoren på en måde så de samtidig får magtkonstruktion til at centralisere magten. Den ene hånd vasker den anden – som de velkendte feudale konstruktioner hvor kongen tildelte livegenskab i form af pengemaskiner til vennerne for at sikre skatteopkrævningen og at holde befolkningen nede.

  9. Jan Sjøstrand

    Helle, du skriver:
    Men jeg kan da godt forstå, at en socialist aldrig vil kunne forstå det -for det ligger i det system, at det kræver en stor del bureaukrati for at kunne eksistere.

    Det er jo ganske korrekt – det kan også betegnes som en svulst der gennem sin egen berettigelse holder sig selv i live, og endda gerne vokser – eller som den scialdemokratiske minister Birte Weiss engang sagde ordret på TV, om det at være i forhandlinger med Mogens Lykketoft om næste års budget:
    “det handler om at få så mange penge med der fra som muligt, så ens ministerium kan vokse”.

  10. Jørgen Lang Jørgensen

    På højrefløjen i amerikansk politik er der er mange der kalder Obama for en grim socialist, fordi han vil regulere finansmarkederne og indføre en offentlig sygesikring for de 48 millioner amerikanere der ikke er dækket i tilfælde af sygdom.

    Man behøver ikke nødvendigvis at være socialist, fordi man ikke deler ultraliberalistiske holdninger.

    Jeg tror fuldt og fast på kapitalismens grundprincipper.

    Den nuværende krise har imidlertid sat spørgsmålstegn ved det økonomiske systems sundhed.
    Hvad der tidligere var næsten helligbrøde at tale om i kapitalismens højborg, kan nu tages op til debat, fordi de fleste har set svaghederne og problemerne i det kapitalistiske system.

    Dyrkelsen af de frie uhæmmede markeder og troen på, at de kan regulere sig selv har lidt et alvorligt knæk.
    Det kapitalistiske system har fået et alvorligt problem med troværdigheden – finansmarkederne verden rundt har set ned i afgrunden og verden rundt har de måttet bede staten om hjælp og nåde for at overleve.

    Derfor er det nødvendigt at ændre samspillet mellem staten og den private sektor, som kan sætte gang i en ny økonomi.

    Det behøver man at være socialist for at erkende.

  11. Stephan E

    Jørgen

    Inden man kommer med den slags dogmatiske statements, så skal man huske at det var statens push for at skabe kunstig vækst der træk markedet skævt. Krisen var ikke opstået uden statens “regulering”.

    Men yderligere 2 faktorer bidrog.

    a) En række uheldige afregulering nærmest på højkonjunkturens top var med til at forværre situationen. Specielt omkring lånevilkårene på boligmarkedet.

    b) Man fejlvurderede risikoen af de nye låneinstrumenter – SDO – som man dels lod akkumulere en enorm risiko og i næste række endnu værre lod forsikringsselskaber som AIG tage på sin kappe uden mekanismer til at dække sig af.

    Jeg er ikke i tvivl om at centralaministrationen – ligesom 9/11, ethvert tilfælde af børneporno og andet – vil misbruge det til helt ekstrem detailstyring.

    Men er INTET som kan danne belæg for at markedet har svigtet i denne forbindelse. Sunde rammer for markedet er nødvendigt, men planøkonomi som det i stigende grad praktiseres i Danmark er desideret destruktivt.

  12. Peanut

    @Steffi

    Bollocks.

    Ever heard about shadow banking ?

    If it look and acts like a bank , then regulate it as if it were a bank.

  13. raapil unblogged » Simon Klamm og Hanne Smæk om hykleri og ulighed

    [...] Tag en Lars Kolind, som har en meget velafbalanceret holdning til, hvor grænsen skal gå mellem det individuelle og det fælles ansvar, eller tag en Martin Ågerup fra CEPOS, der angiveligt betegner sig selv som socialliberal. [...]

  14. Claus Christensen

    Jeg ved ikke om det er en erhvervsskade, som chefer pådrager sig, fordi de primært lever af at overbevise andre, men er vi ikke vidne til, at Kolind forvrænger en problemstilling, når han skriver:

    “Er det fair at kalde folk super liberalister bare fordi de sætter pris på at kunne vælge selv?”

    Nej naturligvis ikke – men det er der da vel heller ingen, der gør.

  15. Jette Jakobsen

    Af og til..er det nemmere at få tilgivelse, end tilladelse. Jeg ved godt, hvad der er ret og forkert…mener jeg da.
    Er jeg liberal, hvis jeg betragter mig som et nogenlunde frit menneske?
    Jeg har været heldig, at være sund og rask…så vidt jeg ved.
    Jeg kan mætte og huse mig og mine, derfor er jeg ikke blevet for stor til at dele med andre.
    Jeg har brug for, et rart sted at sove, at spise mig mæt, nogle mennesker jeg holder af, og som holder af mig. Lidt sjov, fis og ballade, lære nye ting..sådan er livet for mig.
    Om jeg så er super liberalist? Måske?

  16. Jette Jakobsen

    Så bliver vi alle kedelige engang…når vi opdager, hvad der har værdi i livet!!

  17. Jette Hjernedød

    Den ” gæve ” jyske bondkones slagsang

    Der er ingen bånd der binder mig og ingen holder på mig nej før var jeg i slaveri men nu er det forbi hej ho og hiv og sving lissom vi er tosset til.

    Kolind er bare så nuttet

  18. Stephan E

    @ Peanut

    Hvad med staten selv?

    Staten har gjort sig selv til en bank med selvskyldnerklausul fra alle borgere uden nogen former for ansvarlig regulering og begræsning af statens (læs teknokraternes) misbrug af ressourcer og magt.

    Er det ikke påfaldende at frihedsordientede på både højre- og venstrefløjen i dag mener at statskonstruktionen misbruges i stadigt mere udstrakt grad.

    Men de fleste lader sig narre af del-og-hersk propaganda-retorikken i stedet for at rette skytset hvor det hører hjemme. Selve demokratiet er i krise i lyset af den stærkt tiltagende magtkoncentration i teknokratiet.

    Claus

    Problemet i debatten er at man ikke skiller omfordelingsdiskussionen fra magtfordelingen.

    Omfordelingsproblemstillingen foruden går der en klar linje på den anden led mellem de statsforherligende teknokrater (facister, kommunister, neo-konservative, statskonservative, bureaukrater) på den ene side og på den anden dem som fokuserer på demokrati, (rets)sikkerhed, frihed og det enkelte menneskes værdi i sig selv og ret til selvbestemmelse.

    Når venstrefløjen håner liberalismen, så forhåner de samtidig humanismen på venstrefløjen. Når højrefløjen håner liberalismen, så forhåner de samtidig de demokratiske idealer om mennesketes individuelle suverænitet.

    Der er anarkister på både højre og venstrefløjen som ikke tror at staten nogensinde kan begrænses og altid vil blive misbrugt, men en pro-statslig liberalisme – både højre og venstrefløjen – kan sagtens anerkende at en stat er nødvendig.

    Nogle af de meste oplagte enigheder er f.eks. at sætte rammerne for et marked (f.eks. miljø, aftale- og forbrugerrettigheder), at sikre at magten ikke definerer retten og for at sikre en retfærdig fordeling af byrderne til det som man kan blive enige om.

    Men først og fremmest at den eneste berettigelse af statens magtmonopol at undgå at magt koncentreres, dvs. staten primære opgave er at begrænse magtkoncentration af enhver art – herunder i staten selv.

    I praksis går både højre- og venstrefløjen teknokraternes ærinde fordi man glemmer at skelne omfordelingsproblemstillingen fra den dybere og mere fundamentale
    magtproblemstilling.

    Det bedste eksempel er på sikkerhedsområdet hvor både markedet og bureaukaterne fokuserer på sikkerhed som middel til at kontrollere og styre mennesker på bekostning af sikkerheden og retssikkerheden i samfundet. Se hvordan man er i færd med at genindføre livegenskab med infrastrukturspillerne som den nye adelsklasse som gør teknokraternes beskidte arbejde.

Skriv en kommentar

Current day month ye@r *

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.