Men jeg siger at hvis man ikke rationaliserer sine opfattelse så kan vi ikke diskutere dem og reflektere over dem – så slynger man bare påstande ud – og gentager fejlene.

Det er f.eks. helt absurd at se unuancerede udlægninger af krisen som “kapitalismen” er brudt sammen. Det er en ren ideologisk dagsorden og opfattelse.

Min pointe var spot on emnet.

Jeg påpegede helt specifikt et klokkeklart eksempel på at 2 sammenlignelige virksomheder relativt har ÆNDRET deres kriseberedskab til 2 sammenlignelige situationer (bankerne var stærkt truet i ’92, Varde Bank m.fl. gik helt ned og store svenske banker blev nationaliseret).

I ’92 var DDB i relativt smult vande men selvfølgelig stærkt berørt af f.eks. store tab på ejendomsdevelopers og senere helt ekstreme dag-til-dag renter på erhvervsmarkedet på op til 500% i forsvaret af kronen, hvor Sverige devaluerede og i dag ligger den svenske krone langt lavere end dengang.

Men daværende Unibank og specielt den davarænede svenske del af Nordea i dag var hårdt presset af store tab. Jeg sad midt i stormens øje, så jeg kan sagtens huske den tid og fyringsrunderne som ramte meget hårdt. Fyringsrunderne var dog ikke så meget begrundet i krise som det var for at ruske op i en sektor der var gået i stå og havde et alt for højt omkostningsniveau – man har vist så siden lært at de store fyringsrunder er alt for hårde for en organisation sp man fokuserer mere på kontinuerte processer.

Sidste år var situationen faktisk lige omvendt. Nordea havde lært af historien, mens DDB synes (kortvarigt) at have glemt gamle dyder.

DDB røg ud i akut kriseledelse som krævede at staten trådt til, mens Nordea kunne koncentere sig om at servicere sine kunder og konkurrere – selvfølgelig i meget vanskeligere markedsforhold og med mange kunder på vej mod betalingsstandsning grundet krisen. Men Nordea var ikke i akut krise på samme måde fordi man havde lært at styre sine risici langt bedre og agere i tide så man f.eks. reducerede i god tid overfor de store spekulanter.

I den sunde del af Banksektoren havde man for længst reduceret overfor Island udenlands og f.eks. Roskilde Bank indenlands. Gearede højrisiko udlån var ikke velset, selvom alle havde alt for megen investeringsvillig likviditet fra statens forsøg på skabe kunstig vækst.

Diskussion kørte først skævt da du skrev “smurte bare tabene af på kunderne”. Så går man fra diskussion af rationel kriseledelse med respekt for de menneskelige og samfundsmæssige problemer til ideologisk prædiken.

Høfligst – jeg nægter at forfalde til den personlige argumentations form

“du er for nem” er under din værdighed.

Du har ret til dine holdinger og respekt for det. Men hvis du ikke kan eller vil argumentere, så debatterer du ikke for at blive klogere på en problemstilling i respekt for andres selvstændige meningsdannelse.

Et af denne verdens store problemer er at børn vokser op præget af dogmer og voksnes emotionelle påstande, de ikke kan forholde sig rationelt til – religiøs, ideologisk, etnisk/nationalistiske og anden fundamentalisme har mange liv og nød på samvittigheden.

Det skaber inkompetente og intolerante borgere som ikke levner andre synsvinkler en chance og ikke er åben for selv at blive klogere når man blot dogmatisk prædiker sine holdninger.

Man kan ikke udvise rettidig omhu, hvis man ikke tør gå til krisens rod – og konstant arbejde på at forstå bedre og lære af fortiden.

Vi skal ikke være bange for dem, vi er uenige med – dem er der masser af. Vi skal derimod være bange for dem som tror de har ret uden at turde søge indsigt fra andre.

Vores levestandard i dag bygger på Renæsancen og andre epoker hvor fantastiske mennesker satte sig over de traditionelle tankebaner og ændrede vores måde at se på verden på. Men historien viser også at kun de samfund som er åben for nye impulser overlever over tid.

Dine “rentefrie” banker baserer sig på forældet dogmatisk tankegods uden argumenter. Hvis de har noget at tilføre samfundet så er de for min skyld velkomne – pt. ser jeg det bare som en form for religiøs sekt a la Scientology.

Min pointe var ikke at udråbe en vinder generelt (og jeg fremhævede Nordeas problemer i Estland).

Men det er bemærkelsesværdigt fordi situationen var omvendt i 90erne – virksomheder kan altså lære af sine fejl og blive bedre til at udvise rettidig omhu.

(Desuden har du fået noget kausalt galt i halsen omkring krisen som i høj hvis ikke primær grad skyldes politiske instrumenter som påvirkede markedet. http://www.oecd.org/dataoecd/47/26/41942872.pdf)

@ Jan

Sort – ja, vi er emtionelle væsener og vores logiske evner bygger på biologi – og netop derfor må vi udstille den logik som ligger i argumenter der kan testes og anfægtes i stedet for bare at postulere.

Selv bløddyr som os kan teste et logisk ræsonnement men det er ikke sikkert at et ræsonnement er logisk.

Jeg er ret ligeglad hvilken bank som er den “bedste” – jeg vælger den som giver mig den bedste kvalitet for pengene og det gør alle andre også uanset hvordan de (fejl)vurderer kvalitet.

Men påstande om virksomheder som “smører” tab af på kunder er ideologisk og emtionel (ulogisk) sludder. At sætte prisen op har konsekvenser – uanset årsag. Kunderne kan finde en anden leverandør hvis de er utilfredse.

Jeg gider ikke kommentere disse “bæredygtige” rentefrie banker yderligere – det er efter min mening vildledende markedsføring.

Ved anvendelse af moderne teknikker til hjernescanning er forskerne i stand til at måle aktiviteten i de forskellige lag af hjernen.

Scanninger viser, måske overraskende for nogen, at vores emotionelle hjerne (det limbiske system)er langt mere aktiv end vores logiske hjerne Præfrontal cortex). Det skønnes, at vores emotionjelle hjerne udsender 6.000.000.000 nerveimpulser i sekundet, og at vores logisk tænkende hjerne udsender så få som 100(ja – den er god nok – HUNDREDE) nerveimpulser i sekundet. Hertil kommer at vores hjerne i gennem dens udvikling har udviklet omfattende neurale forbindelser fra vores emolionelle hjerne til vores logiske hjerne. Vores emotionelle hjerne sender med andre ord kontinuerligt enorme mængder af informationer til vores logiske hjerne og til andre dele af kroppen. Vores logisk tænkende hjerne har også udviklet forbindelser til den emotionelle hjerne. Antallet af disse forbindelser er omvendt, og i takt med at hjernen er voksen, blevet færre og færre.
Metaforen for dette kan være, at der fra vores emotionelle hjerne udgår en megamultisporet motorvej med tusinde og atter tusinde spor, og at der fra vores logiske hjerne udgår en cykelsti.

Så Stephan – Helle vinder klart ….. der er æ’ meget logik i vores tilværelse.

Stephan – du skriver:
Personligt bryder jeg mig ikke om når markedsføringen bliver emotionel/ideologisk og dermed desideret vildledende.

Du har intet alternativ til emotioner, andet at erkende at selv du er et emotionelt væsen.

DER ER EMOTIONER INVOLVERET I ALT HVAD VI FORETAGER OS: HVER ENESTE HANDLING, BESLUTNING OG VURDERING.
Det aspekt bruger de reelt følelsesmæssigt intelligente når de
bruger deres tanker til i højere grad at styre deres følelser i stedet for at lade sig styre af følelserne.

Et andet eksempel på en sådan “sort svane” kunne være AidOnline – som med ét slag vender op og ned på hvem der bestemmer hvad der reklameres for. Alle online-medier som bygger på reklame må derfor tænke forfra…. ? Du kan hente programmet på Aidonline.dk, og i følge siden kan nu selv bestemme hvem du vil støtte …..

Frem for at tilstræbe kriser – kan man skabe det der på nudansk kaldes “radikale innovation”, hvilket kan have den samme effekt, men med modsat fortegn (for en selv). En sådan opfindelse vil måske skabe “krise” i den branche hvor det rammer, men med et ordentligt design kan det være en radikal forbedring.

Vedr. den ene frem for den anden bank. Her mener jeg ikke at man p.t. kan udråbe DDB som taber og Nordea som vinder – hvis markedet havde udviklet sig 180gr omvendt ville man næppe opdage det, og derved ville kunderne leve videre i glad uvidenhed. DDB er radikalt “bedre” på visse områder, hvilket kan betyde at kunden her…. på længere sigt … kan komme til at føle sig mere heldige.

… selv om der er masser af omtanke kan man ikke styre eller forudse markedet. Derfor kan vi ikke sige at kunden eller banken bare kunne have været bedre til krisestyring, og overlade dem til sig selv. Måske kan bank valget ses som indledningen til et samarbejde hvor man fx kunne lave en fælles forpligtigelse – fx kunne banken forpligtige sig til at forsikre kunden (fx vedr. arbejdsløshed!?), mod at kunden også kan forpligtige sig til et “længere varende forhold”… eller omvendt; måske skulle arbejdsløhedskassen være en Bank?
Vh Per

Utilfredse kunder flytter fordi de får et bedre tilbud – ikke fordi deres nye leverandør siger de skal.

Jeg vil ikke kommentere dine underlige emotionelle betragtninger om banker yderligere.