Kriseledelse – to bøger

kriseledelse

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Der er kommet to bøger om kriseledelse som er spændende at sammenligne. De udtrykker nemlig to helt forskellige tilgange til krise og hvad virksomheder kan gøre ved dem.

Dion Sørens bog, Kriseledelse, er netop kommet på Børsens Forlang. 135 sider til 199 kr. Bogen handler om hvordan man bedst afskediger medarbejdere når der er krise. Hvordan man forbereder og gennemfører processen og hvordan man håndterer bl.a. medierne. En praktisk og ordentlig bog, som ikke giver sig ud for mere end den er: En erfaren HR-mands erfaringer.

Alexander Kierulfs bog: Hurra der er krise, er kommet på Gads Forlag. 205 sider til 199 kr. Men den bog er helt anderledes. Dens udgangspunkt er at virksomhederne ikke bare skal fyre folk og spare; De skal give medarbejderne større arbejdsglæde og inddrage dem direkte i at håndtere de problemer som krisen skaber. Alexander opfatter krisen som en mulighed for at engagere medarbejderne. Der er mange gode eksempler på personer og virksomheder der har gjort netop det.

Jeg kan egentlig anbefale begge bøger, men alligevel: Dion Sørensens bog er solidt håndværk og ikke meget mere end det. Alexanders er nyskabende og provokerende. Det er nok den jeg vil vende tilbage til.

18 kommentarer til “Kriseledelse – to bøger”

  1. Stinne Lau

    Hej, Jeg har kigget på begge bøger og synes faktisk der er en del fællestræk. “Kriseledelse” gør ligesom “Hurra, det er krise” også klart, at de muligheder, som krisen måtte skabe, skal udnyttes. Men efter min mening er “Kriseledelse” mere realistisk, idet den også illustrerer hvad orgaisationer skal gøre, hvis nedskæring og fyringer er uundgåelige – og det må vi jo nok sande, de ofte er i denne tid. Forordet til “Kriseledelse” kan iøvrigt downloades gratis på Dion Sørensens hjemmeside http://www.talentshaper.com

  2. Stephan E

    Stinne

    Jeg er helt enig i din kommentar. Det er 2 forskellige spørgsmål – at bremse det forkerte og skabe ny retning.

    Enhver som har haft glatførekurses ved at man ikke kan bremse, dreje og speede op samtidig. Hvis man gør det i tide kan man dreje uden at bremse, men ellers skal man bremse maksimalt og kort for at vinde tid og derefter dreje og speede op.

    Når virksomheder griber til “bremse hårdt” strategien er det oftest udtryk for at de ikke så problemet i tide eller har ladet nogle problemer vokse.

    Et typisk eksempel er at man på nogle områder har overansat baseret på uklare planer/urealistiske forventninger og forsømt at innovere på andre.

    Hvor meget jeg end har sympati med Lars forsøg på at undgå “hårde tiltag”, så må man i masse tilfælde simpelthen erkende at nogle ansatte ikke har en fremtid i organisationen – hvis organisationen skal overleve.

    I dårligt ledede organisationer er krise en sen og nødvendig påpegning af nødvendighedne af kursskifte – i godt ledede organisationer er kursen ændret (og strategien/”meningen”/den korte taktiske plan opdateret) i god tid inden.

    Du kan forudse de demografiske, sundhedsmæssige, konkurrence- og naturressource-relaterede kriser – der er ingen undskyldning for ikke at addressere problemerne i tide. Og karakteristisk for Danmark, så prøver vi at gøre netop det – addressere problemer i tide.

    Et problem vi addresserede i tide var pensionsbomben der har ramt andre lande hårdt.

    Til gengæld har vi – som alle organisationer – ekstremt svært ved at addressere de strukturelle svagheder og implicit antagede styrker som har udviklet sig til svagheder. Her er den tiltagende teknokratisering og embedsvældet nok det bedste eksempel på en svaghed som systemet modarbejder at vi addresserer i tide – nogle ville sige at klokken allerede er slået og nedturen uundgåelig.

  3. Christian Dahm

    @Stinne: Jeg har også læst begge bøger, og jeg er meget enig med dig.

    På den ene side, hvis du er interesseret i en realistisk forståelse af emnet, vil jeg klart anbefale “Kriseledelse”, der giver en praktisk forståelse af de svære beslutninger, der skal træffes og ligeledes anvisninger på, hvordan du kan føre dem ud i livet på en hensigtsmæssig måde.

    Men på den anden side vil jeg klart anbefale “Hurra, der er krise”, hvis du mere er til Morten Koch og Barbara Cartland :-)

  4. Helle Munch Oldefar

    Hvis virksomhederne kunne se krisen komme ‘i tide’, så ville de nok sørge for at uddanne deres ansatte til den nye fremtid.
    INGEN kender fremtiden – på trods af store armbevægelser med at foregøgle det. Vi har jo f.eks. ‘fremtidsforskere’, men de sidder bare som ‘eksperter’ og kommenterer på fortiden (nutiden og nærmeste fremtid).
    Bøger skrevet om sådan noget er i mine øjne pjat og bare endnu en mulighed for en forfatter til at tjene penge.
    Men ve mig om ikke der snart dukker kurser op i kriseledelse, så virksomhederne virkelig kan få brugt mange penge på endnu et latterligt tiltag.

  5. Stephan E

    Helle

    Der er forskel på “fremtidsforskere” spåkugler og så at udvise rettidig omhu med fokus på at holde risici indenfor acceptable størrelser og vide hvor man skal satse. Sidstnævnte er det som man betaler dygtige virksomhedsledere gode lønninger for.

    Det kan godt være at man ikke kan “spå”, men mange ting er forudsigelige eller indebærer risici som man må kalkulere med og nedsætte sårbarheden overfor.

    Tror du det var held at Danske Bank gik fra tab til tab i efteråret, mens Nordea næsten systematisk undgik de samme? Ser du nærmere efter så vil du konstatere at der er tale om helt konkrete forskelle i handlingsmønster måske 6-12 måneder før.

    (nu skal det så til al retfærdighed siges at Nordea ser lidt vel overeksponeret ud i Estland)

    Men prøv at se på forskellen i “kriseledelse” i de 2 selskaber.

    DDB havde bagdelen i vandskorpen og måtte have staten til at redde dem, mens andre banker røg ned fordi de havde haft for let adgang til kapital og satse for voldsomt.

    Men Nordea gik i offensiven for at vinde kunder. Hvor ville du helst være ansat i den situation?

    Se på bilproducenterne hvor de store amerikanske blev fuldstændigt kørt over fordi de slet ikke har forberedt sig på fremtiden, hvorimod f.eks. Fiat er gået fra at være i dyb krise for blot 5-6 år siden til nu at være i offensiven og købe op. Hvordan tror du “kriseledelsen” udfolder sig i de respektive virksomheder?

    Det samme gælder i den offentlige sektor med den forskel at man “blot” henter flere skattekroner eller skærer ned på kvaliteten når planlægningen fejler.

    Det samme gælder private – tror du folk som blev fanget med 2 huse midt i krisen havde udvist rettidig omhu?

    Der er forskel på kortsigtet at håndtere den krise man ikke havde forberedt sig på – og den rettidige planlægning og gradvise tilpasning i forhold til ændringer i forventningerne på forskellige tidshorisonter.

  6. Helle Munch Oldefar

    Nordea smurte bare tabene af på kunderne – SMART! Måske de havde mere held med deres ansatte, men de formøblede kundernes penge væk på ingen tid.
    Både Danske Bank og Nordea tog ….. på kunderne, så der er nok en grund til at jeg ikke ‘handler’ sådanne steder! Det er jo min ret, at udføre kriseledelse for min egen økonomi med rettidig omhu ;-D

  7. Stephan E

    Helle

    Tak skal du ellers have for en ideologisk emotionel udmelding.

    Slår det dig slet ikke at det at du har et frit valg til at vælge en (i en rationel betragtning dårlig) anden leverandør netop umuliggør at nogen kan “smøre” tabene af på kunderne?

    DDB har tabene, men Nordea har ikke så derfor går de ind og flytter de utilfredse kunder.

    I sammenligning
    Staten tørrer tabene af på skatteborgerne – du kan emigrere hvis ud har noget at brokke dig over.

    JAK ville netop kunne/skulle tørre tabene af på indskyderne og indlånerne som har sat penge ind på forventet efterbeviling som ikke kan honoreres hvis tabene vokser grundet krisen.

    Personligt bryder jeg mig ikke om når markedsføringen bliver emotionel/ideologisk og dermed desideret vildledende. Men i en fri verden skal folk have både mulighed og ansvar for at træffe forkerte valg og lære af dem. Det nytte ikke at smagsdommere gør sig kloge på andres vegne.

  8. Helle Munch Oldefar

    “DDB har tabene, men Nordea har ikke så derfor går de ind og flytter de utilfredse kunder.”
    Hvad mener du med det? De har da vist ikke flyttet utilfredse kunder. Hvor skulle de også vide fra, hvem der var utilfredse? Sludder igen!
    Jeg er i hvert fald glad for at jeg har udvist rettidig omhu og IKKE er med til at finansiere de to eksempler, du kommer med (ud over skatten)! Min bankforbindelse udviser nemlig altid rettidig omhu og er ikke grebet af grådighedens spøgelse som de nævnte eksempler – begge to!

  9. Stephan E

    Helle

    Utilfredse kunder flytter fordi de får et bedre tilbud – ikke fordi deres nye leverandør siger de skal.

    Jeg vil ikke kommentere dine underlige emotionelle betragtninger om banker yderligere.

  10. Per Feldvoss Olsen

    @Stephan,
    Det interessante ved denne krise er jo at ingen – eller kun ganske få – kunne eller ville forudse krisen. Derfor er der ikke tal om mangel på “ret tidslig omhu”, men det som skete er det vi kalder “en sort svane”. I dette tilfælde var der nogle spekulanter som udløste situationen det ved vi i bagklogskabens lys, men i praksis kunne man ikke forudse at den kunne opstå og udfolde sig som den gør.

    Et andet eksempel på en sådan “sort svane” kunne være AidOnline – som med ét slag vender op og ned på hvem der bestemmer hvad der reklameres for. Alle online-medier som bygger på reklame må derfor tænke forfra…. ? Du kan hente programmet på Aidonline.dk, og i følge siden kan nu selv bestemme hvem du vil støtte …..

    Frem for at tilstræbe kriser – kan man skabe det der på nudansk kaldes “radikale innovation”, hvilket kan have den samme effekt, men med modsat fortegn (for en selv). En sådan opfindelse vil måske skabe “krise” i den branche hvor det rammer, men med et ordentligt design kan det være en radikal forbedring.

    Vedr. den ene frem for den anden bank. Her mener jeg ikke at man p.t. kan udråbe DDB som taber og Nordea som vinder – hvis markedet havde udviklet sig 180gr omvendt ville man næppe opdage det, og derved ville kunderne leve videre i glad uvidenhed. DDB er radikalt “bedre” på visse områder, hvilket kan betyde at kunden her…. på længere sigt … kan komme til at føle sig mere heldige.

    … selv om der er masser af omtanke kan man ikke styre eller forudse markedet. Derfor kan vi ikke sige at kunden eller banken bare kunne have været bedre til krisestyring, og overlade dem til sig selv. Måske kan bank valget ses som indledningen til et samarbejde hvor man fx kunne lave en fælles forpligtigelse – fx kunne banken forpligtige sig til at forsikre kunden (fx vedr. arbejdsløshed!?), mod at kunden også kan forpligtige sig til et “længere varende forhold”… eller omvendt; måske skulle arbejdsløhedskassen være en Bank?
    Vh Per

  11. Jan Sjøstrand

    Hmmm …. emotionel og subjektiv eller logisk og rationel – Helle eller Stephan?

    Ved anvendelse af moderne teknikker til hjernescanning er forskerne i stand til at måle aktiviteten i de forskellige lag af hjernen.

    Scanninger viser, måske overraskende for nogen, at vores emotionelle hjerne (det limbiske system)er langt mere aktiv end vores logiske hjerne Præfrontal cortex). Det skønnes, at vores emotionjelle hjerne udsender 6.000.000.000 nerveimpulser i sekundet, og at vores logisk tænkende hjerne udsender så få som 100(ja – den er god nok – HUNDREDE) nerveimpulser i sekundet. Hertil kommer at vores hjerne i gennem dens udvikling har udviklet omfattende neurale forbindelser fra vores emolionelle hjerne til vores logiske hjerne. Vores emotionelle hjerne sender med andre ord kontinuerligt enorme mængder af informationer til vores logiske hjerne og til andre dele af kroppen. Vores logisk tænkende hjerne har også udviklet forbindelser til den emotionelle hjerne. Antallet af disse forbindelser er omvendt, og i takt med at hjernen er voksen, blevet færre og færre.
    Metaforen for dette kan være, at der fra vores emotionelle hjerne udgår en megamultisporet motorvej med tusinde og atter tusinde spor, og at der fra vores logiske hjerne udgår en cykelsti.

    Så Stephan – Helle vinder klart ….. der er æ’ meget logik i vores tilværelse.

    Stephan – du skriver:
    Personligt bryder jeg mig ikke om når markedsføringen bliver emotionel/ideologisk og dermed desideret vildledende.

    Du har intet alternativ til emotioner, andet at erkende at selv du er et emotionelt væsen.

    DER ER EMOTIONER INVOLVERET I ALT HVAD VI FORETAGER OS: HVER ENESTE HANDLING, BESLUTNING OG VURDERING.
    Det aspekt bruger de reelt følelsesmæssigt intelligente når de
    bruger deres tanker til i højere grad at styre deres følelser i stedet for at lade sig styre af følelserne.

  12. Stephan E

    @ Per

    Min pointe var ikke at udråbe en vinder generelt (og jeg fremhævede Nordeas problemer i Estland).

    Men det er bemærkelsesværdigt fordi situationen var omvendt i 90erne – virksomheder kan altså lære af sine fejl og blive bedre til at udvise rettidig omhu.

    (Desuden har du fået noget kausalt galt i halsen omkring krisen som i høj hvis ikke primær grad skyldes politiske instrumenter som påvirkede markedet. http://www.oecd.org/dataoecd/47/26/41942872.pdf)

    @ Jan

    Sort – ja, vi er emtionelle væsener og vores logiske evner bygger på biologi – og netop derfor må vi udstille den logik som ligger i argumenter der kan testes og anfægtes i stedet for bare at postulere.

    Selv bløddyr som os kan teste et logisk ræsonnement men det er ikke sikkert at et ræsonnement er logisk.

    Jeg er ret ligeglad hvilken bank som er den “bedste” – jeg vælger den som giver mig den bedste kvalitet for pengene og det gør alle andre også uanset hvordan de (fejl)vurderer kvalitet.

    Men påstande om virksomheder som “smører” tab af på kunder er ideologisk og emtionel (ulogisk) sludder. At sætte prisen op har konsekvenser – uanset årsag. Kunderne kan finde en anden leverandør hvis de er utilfredse.

    Jeg gider ikke kommentere disse “bæredygtige” rentefrie banker yderligere – det er efter min mening vildledende markedsføring.

  13. Helle Munch Oldefar

    Nu er scanninger og anden billeddiagnostik lige mit specialeområde – og der er – som i ALT andet – INGEN sandheder!
    Stephan, du er for nem: Smid en luns ud til dig og du griber den øjeblikkeligt. Men morsom er du :-D

  14. Stephan E

    Helle

    Høfligst – jeg nægter at forfalde til den personlige argumentations form

    “du er for nem” er under din værdighed.

    Du har ret til dine holdinger og respekt for det. Men hvis du ikke kan eller vil argumentere, så debatterer du ikke for at blive klogere på en problemstilling i respekt for andres selvstændige meningsdannelse.

    Et af denne verdens store problemer er at børn vokser op præget af dogmer og voksnes emotionelle påstande, de ikke kan forholde sig rationelt til – religiøs, ideologisk, etnisk/nationalistiske og anden fundamentalisme har mange liv og nød på samvittigheden.

    Det skaber inkompetente og intolerante borgere som ikke levner andre synsvinkler en chance og ikke er åben for selv at blive klogere når man blot dogmatisk prædiker sine holdninger.

    Man kan ikke udvise rettidig omhu, hvis man ikke tør gå til krisens rod – og konstant arbejde på at forstå bedre og lære af fortiden.

    Vi skal ikke være bange for dem, vi er uenige med – dem er der masser af. Vi skal derimod være bange for dem som tror de har ret uden at turde søge indsigt fra andre.

    Vores levestandard i dag bygger på Renæsancen og andre epoker hvor fantastiske mennesker satte sig over de traditionelle tankebaner og ændrede vores måde at se på verden på. Men historien viser også at kun de samfund som er åben for nye impulser overlever over tid.

    Dine “rentefrie” banker baserer sig på forældet dogmatisk tankegods uden argumenter. Hvis de har noget at tilføre samfundet så er de for min skyld velkomne – pt. ser jeg det bare som en form for religiøs sekt a la Scientology.

  15. Helle Munch Oldefar

    Hvor er du dog klog, Stephan.
    Jeg er selv i en meget teknologipræget verden, men heller ikke den kan vise al ‘sandhed’=rationalitet.
    Jeg respekterer andre med andre holdninger(emotionelle eller ej) til religion eller andet.
    “Et af denne verdens store problemer er at børn vokser op præget” af deres forældre, som tror, at der er en rationaliet i alt, og som underkender det emotionelle!!!
    Men igen synes jeg, at det er ærgerligt, at Stephan igen igen skal flytte fokus fra Lars’ oplæg, i stedet for at diskutere det. Det virker for emotionelt på mig – derfor den om lunsen.

  16. Stephan E

    Jeg har aldrig sagt at al sandhed er rationalitet, slet ikke i akut kriseledelse hvor frygt fylder ekstremt meget. Adfærd bygger ofte på forhastede antagelser og det er typisk der hvor det går galt.

    Men jeg siger at hvis man ikke rationaliserer sine opfattelse så kan vi ikke diskutere dem og reflektere over dem – så slynger man bare påstande ud – og gentager fejlene.

    Det er f.eks. helt absurd at se unuancerede udlægninger af krisen som “kapitalismen” er brudt sammen. Det er en ren ideologisk dagsorden og opfattelse.

    Min pointe var spot on emnet.

    Jeg påpegede helt specifikt et klokkeklart eksempel på at 2 sammenlignelige virksomheder relativt har ÆNDRET deres kriseberedskab til 2 sammenlignelige situationer (bankerne var stærkt truet i ’92, Varde Bank m.fl. gik helt ned og store svenske banker blev nationaliseret).

    I ’92 var DDB i relativt smult vande men selvfølgelig stærkt berørt af f.eks. store tab på ejendomsdevelopers og senere helt ekstreme dag-til-dag renter på erhvervsmarkedet på op til 500% i forsvaret af kronen, hvor Sverige devaluerede og i dag ligger den svenske krone langt lavere end dengang.

    Men daværende Unibank og specielt den davarænede svenske del af Nordea i dag var hårdt presset af store tab. Jeg sad midt i stormens øje, så jeg kan sagtens huske den tid og fyringsrunderne som ramte meget hårdt. Fyringsrunderne var dog ikke så meget begrundet i krise som det var for at ruske op i en sektor der var gået i stå og havde et alt for højt omkostningsniveau – man har vist så siden lært at de store fyringsrunder er alt for hårde for en organisation sp man fokuserer mere på kontinuerte processer.

    Sidste år var situationen faktisk lige omvendt. Nordea havde lært af historien, mens DDB synes (kortvarigt) at have glemt gamle dyder.

    DDB røg ud i akut kriseledelse som krævede at staten trådt til, mens Nordea kunne koncentere sig om at servicere sine kunder og konkurrere – selvfølgelig i meget vanskeligere markedsforhold og med mange kunder på vej mod betalingsstandsning grundet krisen. Men Nordea var ikke i akut krise på samme måde fordi man havde lært at styre sine risici langt bedre og agere i tide så man f.eks. reducerede i god tid overfor de store spekulanter.

    I den sunde del af Banksektoren havde man for længst reduceret overfor Island udenlands og f.eks. Roskilde Bank indenlands. Gearede højrisiko udlån var ikke velset, selvom alle havde alt for megen investeringsvillig likviditet fra statens forsøg på skabe kunstig vækst.

    Diskussion kørte først skævt da du skrev “smurte bare tabene af på kunderne”. Så går man fra diskussion af rationel kriseledelse med respekt for de menneskelige og samfundsmæssige problemer til ideologisk prædiken.

  17. Stinne Lau

    Lang og interessant diskussion. Jeg vil dog stadig anbefale at man læser de to bøger som på hver deres måde faktis giver en masse gode bud på hvordan den aktuele krise kan/skal håndteres – især “Kriseledelse” tror jeg mange, ikke mindst de store banker, kan få glæde af – jf. diskussionen ovenfor :-)

  18. Helle Munch Oldefar

    Jeg har personligt kendskab til en kunde, der fik sin opsparing halveret hos Nordea. Hvordan kan et firma få overskud, mens kunderne får overskud?
    Det kalder jeg altså ‘at smøre det af på kunderne.’ Men du Stephan har sikkert et bedre og mere rigtigt udtryk, som forsvarer din bank.

Skriv en kommentar

Current day month ye@r *

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.