Syv ting der giver mere tid

tigra.jpg 

Jeg bliver tit spurgt hvordan jeg overkommer alle de jobs jeg har. Det kniber faktisk i øjeblikket, men her er syv af de ting jeg gør – eller i hvert fald prøver at gøre så godt jeg kan:

  1. Jeg ser sjældent TV. I stedet for nyhederne bruger jeg reader.google.com, hvor jeg aggregerer nyhedsstrømme fra de bedste danske og internationale medier, herunder de weblogs jeg synes er mest interessante. Det tager mig 5 – 10 minutter om dagen og giver et langt bedre overblik end en times nyhedsudsendelse på TV.
  2. Jeg lader bilen stå og tager toget. Det tager lidt længere tid, men tiden er ikke spildt. Den kan bruges til læsning, podcasts og meget andet.
  3. Jeg prøver at undgå at checke mails mere end en gang om dagen. Dermed undgår jeg at blive afbrudt i det jeg laver. Og så slukker jeg telefonen når jeg skal koncentrere mig.
  4. Jeg går sjældent på kursus. Men jeg synes at jeg lærer meget nyt. Jeg ser hellere en af de tusindvis af interessante podcasts på bl.a. www.ted.com mens jeg sidder i tog eller fly.
  5. Jeg smider de fleste papirer væk når jeg har læst dem og læser iøvrigt de fleste ting direkte fra skærmen uden at skrive dem ud. Til gengæld har jeg købt en meget stor og højopløselig skærm til computeren. Den er en rigtig god investering.
  6. Jeg siger nej til møder, arrangementer og opgaver som ikke er enten vigtige eller sjove. Også selvom jeg ikke har andre aftaler den dag.
  7. Jeg læser de fleste ting hurtigt. Prøver at finde ud af hvad essensen er og springer detaljerne over. Det der så ser interessant ud, læser jeg til gengæld grundigt. Mange bøger kan læses på den måde med fint udbytte – men ikke alle!

Tro nu ikke at jeg er nogen supermand. Jeg laver selvfølgelig også ingenting når det passer mig eller når jeg ikke kan tage mig sammen til at lave noget “fornuftigt”. Men de syv gode råd har den fordel at jeg kan spilde tiden og holde fri med god samvittighed!

Har du kommentarer eller flere gode råd?

69 kommentarer til “Syv ting der giver mere tid”

  1. Jan Sjøstrand

    Interessant Lars.

    Læs evt.:
    http://www.indblik.nu/Velkommen-til-Indblik-Nu/Oversigt/Artikel/2009/05/15/Balance-hysteri

  2. Helle Munch Oldefar

    Jeg er også ofte blevet betragtet som ‘superkvinde’ :-)
    Men jeg har altid sagt, at jeg naturligvis heller ikke når alting, men jeg når det som jeg har lyst til :-)
    Jeg har desværre ikke ‘folk til det grove’, så rengøring og andet ligegyldigt må vente til jeg har tid og lyst.
    Mange har troet at jeg kan overkomme nærmest alt, men vi har ALLE vores ‘breaking point’. Så længe vi dog selv definerer, hvad vi skal nå, så bliver vi ikke stressede, men hvis en anden (person eller ‘væsen’) vil dirigere og fortælle os, hvad vi skal, så bukker vi under.
    Jeg plejer at sige, at ‘jeg er god til at lave ingenting!’ – hvilket jeg tror er med til at holde mig psykisk sund ;-)
    God Himmelfart til alle :-D

  3. Frank Calberg

    Her er et input til at spare endnu mere tid:

    http://www.comon.dk/news/google.oversaetter.emails_40985.html

  4. Helle Munch Oldefar

    Der er altså kun 24 timer i døgnet, hvor vi skal hvile 8-10 timer.
    Resten er planlægning og prioritering – så enkelt er det!
    Eller er det kun fordi jeg er kvinde, at jeg ikke ser den store revolution og forandring her?

  5. Stephan E

    Helle.

    At ligge en reklamelink til “Folkesparekassen” ind relativt til dit navn er en besynderlig sammenblanding af forhold?

    Og i relation til netop tid (=renter) endnu mere besynderligt.

    Du synes måske at sådanne koncepter er en god ide !?

    Det “etiske” grundlag:

    “Folkesparekassen vil tilbyde private og erhvervsvirksomheder etisk forsvarlig finansiel rådgivning og service, der er baseret på en spekulationsfri og bæredygtig økonomi.”

    og videre

    “Spekulationsfri økonomi baserer sig på en økonomi, hvor ingen har mulighed for at udbytte andre – hvilket i praksis betyder størst mulig anvendelse af rentefri ind- og udlån.”

    Men at definere “rente”- frihed som “spekulationsfri og bæredygtig” er hyklerisk og ren ideologi.

    a) Se på deres egne vedtægters inkonsistens.

    “Værdigrundlaget praktiseres i det daglige arbejde gennem:
    * Rentefri indlån og udlån til sparekassens kunder”

    Rentefri indlån som man derefter vender rundt og “spekulerer” til indtægter

    Ҥ 9 РLikviditetsplacering
    Folkesparekassens likviditet placeres i pengeinstitutter og obligationer til bedst muligt afkast.”

    b) Realitererne fornægter sig sørme ikke når man skal tiltrække pensionsmidler

    “Dialog med pensionsopsparere om placering af opsparingen i værdipapirer under individuel ordning”

    c) Renteandelen af resultaterne er på 5 år steget fra 65% til 70%.
    Resultatopgørelse 2008 2004
    Netto renteindtægter 13.639 8.011
    Netto rente og gebyr 19.234 12.352

    d) Garanterne er endnu værre stillet end indlånerne (som dog får deres penge igen).

    “Stk. 3. Garantikapitalen forrentes ikke.”

    Dvs. selskabets drift finansieres af gaver fra indlånerne og garanterne som man “svindler” sig til ved at kalde det “etisk”.

    Det er ikke bare hyklerisk – det kan bedst betegnes som et pyramide-spil som kun virker så længe indlånerne & garanterne narres til at forære Folkesparrekassen deres renteindtægter.

    Folkesparrekassen er ikke i stand til at give indlånerne de lovede udlånsmuligheder medmindre de kan narre en stadigt større antal indlånere til at agere imod deres egeninteresse og “spekulere” med den likviditet som stilles gratis til rådighed.

    Beklager hvis det trykker dig lidt på maven.

    Jeg har intet problem med sociale foranstaltninger og velgørenhed til uforrentede udlån eller mikrolån – som dette best case kan beskrives som.

    Men man bør kalde det hvad det er i stedet for at narre folk ved at kalde det “etisk” at være for en “spekulationsfri og bæredygtig økonomi”.

    Renter er ikke andet end det udbytte du vil have for at udsætte forbrugsværdien af dit arbejde til i morgen og fremskynde andres tilsvarende forbrugsværdi.

    At kalde det “etisk” at være imod renter er det samme som er være imod opsparing, dvs. at arbejde for fremtiden, og tilskynde til forbrug.

    Det er en af de faktorer som har bragt Afrika i ulykke fordi man ikke arbejder sammen for en bedre fremtid i morgen.

    Jeg ville kalde det dybt uetisk at narre fattige på den måde – men sådan er der så meget.

  6. Stephan E

    Lars

    Beklager at trække Tråden lidt skævt her. Men jeg blev ærligt lidt harm.

    Desuden er renter og tid tæt forbundet. Det er dog ikke alle der er så heldige at tid er deres mest knappe faktor. Det forudsætter at de er i stand til at veksle tid positivt til erhvervelse af livsgrundlag eller livskvalitet og herunder at spare det ene op for at have tid til det andet.

  7. Jette Jakobsen

    Det er rigtig, at TV, tager meget tid. Her hos os, har vi kun få kanler ( det er rigeligt), men vi falder også for, at sidde der og hænge om aftenen. Når arbejdsdagen og andre pligter er klaret, er det nemt at falde ned i sofaen. Nu er jeg jo så heldig, at være glad for mit arbejde. Jeg ville nødig have et arbejde, som var en plage..det har jeg prøvet.
    Tid er lige nu og her, vi er altid i den. Jeg har lidt af arbejdsrelateret stress, og var sygemeldt 5 måneder, det lader jeg aldrig ske igen.
    Stephan har lidt ret. Hvis vi skal bruge rigtig meget tid, til at tjene det der er nødvendig, så har nogle med små lønninger meget travlt.
    Det er nemt at virke frelst nu, jeg har ingen små børn mere, kort vej til arbejde, stiller ikke så store krav til livet..bare det er godt for mig..og alle de andre.

  8. Frank Calberg

    Til Helle: Har du mulighed for at uddybe begrebet “dirigere”, som du anvender ovenfor – og i denne sammenhæng eventuelt give et par eksempler samt forklare årsager til denne adfærd? På forhånd tak.

  9. Jette Jakobsen

    Nu ved jeg godt, at jeg er for grov!!! Men i ved åbenbart ikke en skid, hvad menneskelivet betyder. Penge er for de levende (jeg ved godt i er levende) i den sidste ende, betyder det ikke en skid!!! Jeg har aldrig lagt penge, i det tøj, som siger verden farvel…forstå det så. farvel til Kolindkur!!!!

  10. Jette Jakobsen

    Jeg har lært og erfaret så meget, det er jeg glad for, og tager med mig. Resten kan jeg ikke bruge til så meget.
    I allerbedste menning Jette.
    P.S. Jeg prøvede.

  11. Lars Kolind

    Kære jette,
    Hjælp mig lige med at forstå hvorfor du reagerer så stærkt. Hvad er det der støder dig? Noget i blogposten (mit indlæg) eller i en af kommentarerne?

  12. Stephan E

    @ Jette

    Jeg kan ikke rigtigt følge dig. Dit emotionelle udbrud antyder at du opfatter eller antager noget som du ikke beskriver.

    Uddannelse, innovation, flid og samarbejde er nogle af de faktorer som gør at du skal bruge mindre tid på at arbejde fordi det er nødvendigt og opnår mere frie rammer til selv at vælge hvordan du bruger din tid.

    Et samfund som ikke understøtter at man skaber mere af det, går tilbage.

  13. Helle Munch Oldefar

    @ Stephan: :-D Tid – kan bl.a. spildes på at komme med (alt for) lange intetsigende indlæg her på Kolindkuren!
    Og jeg ligger ikke noget ind – jeg lægger det ind!

  14. Helle Munch Oldefar

    @ Frank: Man dirigerer bl.a. ved at fortælle andre, hvad de skal mene og gøre på en manipulerende måde.
    Det er vist det, som jeg lægger i ordet i denne forbindelse.

  15. Frank Calberg

    Til Lars: Med reference til Helles indlæg ovenfor vedr. begrebet “dirigere” vil jeg gerne spørge dig, i hvilke situationer du ser behov for, at et menneske “dirigerer”? På forhånd tak.

  16. Jette Jakobsen

    Jeg mener at vi har så travlt fordi, der er så mange ting vi vil og kan. Der er også rigtig mange ting vi gerne vil eje, derfor skal vi tjene mange penge til det. Vi har aldrig haft kortere arbejdstid, maskiner til at hjælpe os, biler til at køre i osv osv, alligevel har vi mere travlt end nogensinde. Det er da underligt. Hvis vi ikke har de rigtige møbler, klæder, biler, kommer på ferie 2-3gange om året, bliver vi ulykkelige mennesker. Så stresser vi og gældsætter os, for at blive lykkelige, det tror vi da, at vi bliver. Det er min erfaring, at det ikke sker..mere vil have mere. Der er noget, som vil lære os mennesker, at vi bliver gladere af at forbruge, så derfor har vi så travlt.
    Jeg kender mange, som har meget mere uddannelse end mig, der er på arbejde langt mere end mine 37 timer om ugen. Det er jo ikke fordi mennesker vælger kortere arbejdstid, når de har en stor løn. Mange laver dyre vaner og er så nød til at tjene rigtig mange penge. I disse tider, er der mange af dem, der lider meget under “krisen” og farer for arbejdsløshed. Det er heller ikke så nemt at låne i fast ejendom til forbrug.
    Jeg blev nok en slags vred, ikke på nogen bestemt, for det drejer sig altid om penge og helst rigtig mange af dem. Det er jo ikke kun penge som gør et menneske tilfreds. Når man har brugt sit hoved og krop, på fuld fart en hel arbejdsdag og klaret det der nødvendig hjemme. Er der ikke altid overskud til andet end en tur i sofaen, med ofte ligegyldig TV ( det er ikke så smart) eller en lille tur i haven, læse i en bog, lave et håndarbejde. Det er vel egentlig ikke så galt? OK…måske fløj jeg lidt for hurtig op? Der er jo bare andet i verden end penge, selvfølgelig drøftes der penge på denne blog. Så måske har jeg bare ikke forstand på, eller lyst til?? Undskyld det blev for langt..kunne ikke gøre det kortere.

  17. Lars Kolind

    Tak Jette for din kommentar som jeg kan tilslutte mig langt hen ad vejen. Jeg kæmper selv imod at blive slave af “tempoet” og i det lys synes jeg at rådene er fornuftige. Fx. skal man lade være med at være “on-line” 24 timer i døgnet som mange er.
    Ha en god weekend
    Lars

  18. Helle Munch Oldefar

    Ja :-)
    Det er bare så ganske forfærdeligt, at man nærmest bliver ugleset eller betragtet som ‘doven’, hvis man nævner, at man ‘er god til at lave ingenting’.
    Enhver der har set mit c.v. kan måske undre sig over, at det fylder så meget, når jeg ‘laver ingenting’, men det er ren og skær prioritering og planlægning :-)

  19. Jette Jakobsen

    Jeg tror også det er at lave “en slags ingenting”, når vi falder for at se lidt på nettet. Det er da ikke arbejde det hele. Vi kan læse aviser, skrive lidt med venner og familie, dele fotos med hinanden. I dag bor familier ikke så tæt sammen, og alle er på arbejde. For mit eget vedkommende også hveranden weekend. Jeg er altså glad for nettet..tror ikke det stresser mig. Kun på arbejde, når jeg ikke har tid til al den dokumentation. Jeg er også god til at “tulle omkring og lave ingenting”. Indrømmet, jeg skal da lige se om ungerne har skrevet, se lidt på FB, læse lidt avis, men ikke hele dagen. Jeg har heller ikke min mobil tændt, hvis jeg ikke skal bruge den, er jo heller ikke vokset op med al det.

  20. Jan Sjøstrand

    @ Skide godt gået Jette
    Tak for dine kommentarer og tak for lidt nerve og kant ;-)

    Så vidt jeg ved har vi alle 24 timer i døgnet.

    Nogle mennesker har fokus på, og opnår enorm succes ud ad til, men samtidig har de bragende fiasko ind ad til.

    For mig handler det uhyre meget om at hvile i mig selv, at sætte standarter for mig selv, træffe mine egne valg, at sige til og fra, at gøre ting ud fra hvad JEG vil, og ud fra hvilket liv jeg ønkser mig.

    24 timer er nok, vi får i hvert fald ikke mere – BASTA.

  21. Helle Munch Oldefar

    Nemlig ;-)

  22. Jan Sjøstrand

    At nogen siger de ikke har tid nok, er blot rationaliseringer, undskyldninger og selvretfærdiggørende forklaringer på hvorfor de lever et “utilfredsstillende” liv. For mange er det også begrundet i deres selvopfattelse af, at være “travle mennesker”.

  23. Stephan E

    @ Jette

    Det er jo ikke sort/hvidt.

    Mange ser livskvalitet i at arbejde for en lav løn elller meget for noget som de anser som værende for en bedre verden.

    Mange arbejder i deres fritid for andre eller for gode sager uden at det kommer til udtryk i modeløkonomernes statestikker.

    Og mange arbejder kun for at tjene penge til det som de vil i deres fritid.

    Og fint med det.

    Problemet går der hvor nogen mener at det er de andres problem at sikre dem en høj løn for en indsats hvor de enten ikke udvikler deres talent eller blot laver arbejde som andre med mindre kompetancer sagtens kunne bestride.

    Eller hvor modeløkonomer mener at det drejer sig om via høj skat at sikre at der ikke er råderum til at foretage private initiativer udenfor deres kontrol.

    @ Helle

    Du responderer på form og ignorerer indhold. Pointen er reel – hvorfor blander du reklame for den slags indholdsløse ideologiske budskaber ind i dette?

    Der er intet specielt etisk eller “bæredygtigt” i et rentefrit kapitalmarked. Tværtimod – fristes jeg til at sige – så er det er vildlede indlånerne.

  24. Helle Munch Oldefar

    @Stephan: Havde der været noget konstruktivt indhold, så havde jeg responderet på det! Og det er ikke mig – men dig – der igen blander tingene sammen.
    Jeg har kun forholdt mig til diskussionen på denne blog, mens du farer op som et løst missil og blander tingene sammen.

  25. Helle Munch Oldefar

    @ Lars:
    Vedr. tid, så siger jeg altid til kolleger og studerende, at ‘det gælder om at springe over, hvor gærdet er lavest!’ For hvis man opnår det samme, så er der ingen grund til at bestige bjerge ;-)
    Det råd virker på de fleste, fordi man så har tid til de for en vigtige ting.
    Tid er ikke noget, man har – det er noget man tar :-)
    Men det kan da være svært at få tingene til at hænge helt sammen, når man skal lufte hunde et par timer, lave mad, ordne have, vaske tøj, stryge, rydde op, gøre rent, organisere gæster, møder i fritiden – ja, gøre alting selv. Men det er igen prioriteringer og organisation der afgør om tid skal være en stress faktor :-)
    Måske er det derfor, vi kvinder lever længere end mændene :-D

  26. Jakob Nybo - ActVal

    Er meget enig. Dog mangler jeg en skarpere prioritering.
    Du skriver “6. Jeg siger nej til møder, arrangementer og opgaver som ikke er enten vigtige eller sjove. Også selvom jeg ikke har andre aftaler den dag.”

    Det punkt mener jeg bør have større fokus og det er også til prioritering af jeg skal blive endnu bedre.
    Mvh Jakob

  27. Helle Munch Oldefar

    Ja :-)
    Er det så en dag, hvor du får puls og blodtryk ned – går ture, dasker rundt og laver ingenting? Eller finder du bare på noget for at udfylde tiden?

  28. Jette Jakobsen

    Jeg kan så godt lide retfærdighed, og indrømmer gerne at den tit er farvet af mit syn på retfærdighed. Sådan er det vel for alle.Den der har rigtig mange penge, kan mene at det er “noget svineri” at andre skal have tilskud, for at leve et nogenlunde godt liv??
    En time er retfærdig, den er 60 minutter for alle.
    Tak for de pæne ord..det er nemt at være modig foran en PC, lidt mere svært foran mennesker, er dog ved at lære det.
    Jeg har “passet” mange mennesker på arbejde, gennem snart 40 år, og altid holdt af at tale med dem og lytte. Derfor ved jeg havd der skal til i det gode liv. Det er ikke rigtig mange penge ( heller ikke for lidt) og travlhed, men 1000 andre ting.

  29. Stephan E

    @ Helle

    Jeg blander ikke ting sammen som ikke allerede hænger sammen.

    Hvad du bruger din tid på afhænger af hver du ellers bruger din tid på og herunder hvordan du tilvejebringer mulighed for at disponere mere frit over din tid.

    Tid til det vi gerne vil er vores største gode – om det er at være sammen med familien, læse en god bog, lave frivilligt klubarbejde med børn, deltage i foreningsarbejde for et bedre samfund etc. Vi prioriterer f.eks. tid på at debatere – uanset hvad formål vi selv ser heri.

    I gamle dage var man lavt produktive og var nødt til at arbejde så meget at fritid var en luksus. 10-14 timers arbejdsdage var det normale og lørdage var ikke fridage.

    I dag betragter mange tid som noget der skal slås ihjel og har penge til ren tidsfordrivende underholdning. Det er deres valg.

    Men det bliver f.eks. problematisk når f.eks. spilder deres tid med tidsfordriv mens de er på overførselsindkomster (lever af andres tid) i stedet for at anstrenge sig for ikke at ligge andre til byrde.

    De aktive har alt for meget at gøre på for lidt tid. Det er den underliggende præmis i denne tråd.

    En af midlerne er at købe sig til tid via arbejde og opsparing. Renter er at give andre mulighed for at låne værdien af dit opsparede arbejde.

    Her kommer renterne og etikken ind (hvor jeg kan se at du stadig linker til Folkesparekassen) – nogen påstår at tid er gratis og rent etisk ikke bør have værdi.

    Så bliver det ideologisk – er det “etisk” at narre tid fra folk? Er det “etisk” at andre skal bruge tid på at forære tid til dem som ikke selv udnytter tiden godt?

    Selvfølgelig er det etisk at hjælpe andre – men det er ikke hvad dette spørgsmål drejer sig om.

    Det drejer sig om det helt principielle i Folkesparekassens (og dermed din) påstand at tid bør være gratis, hvor jeg personligt ville mene at tid er ethvert menneskes mest knappe ressource og at et stærkt samfund bygger på hvor godt vi hver især bruger vores tid og evner.

    At gøre tid gratis er det samme som at sige at vi har nok af den.

  30. Jan Sjøstrand

    Tid er gratis – det koster intet at modtage – tid er rent “dækningsbidrag”.

    Nogle mennesker vælger at bruge deres tid til noget der har at gøre med at opnå mindre økonomiske gevinster, og andre på at opnå større.
    Men selve tiden når vi modtager det, er absolut gratis, og kan kun betales med vores liv.

    Hvis mennesket ikke eksisterede på kloden her, ville tiden gøre det alligevel. Der ville ingen være til at fortælle om kloden, dens udvikling, det der sker, det der er sket etc., og der ville heller ikke være nogen til at sætte måleenheder på tiden. Det er trods alt en menneskelig opfindelse, alene med det formål at gøre det nemmere at forholde sig, som mennesket jo er alene om at kunne.

    Tiden er udenfor menneskets indflydelse. Det eneste vi kan bidrage med er at leve – tiden går sgu hvad enten vi lever eller ej.

    Hvordan vi så forholder os til tiden, hvordan vi lever og hvordan vi måler kvaliteten af den måde vi bruger livet på – hvad livet er værd for os, er en heeeeetl andet problematik, og har intet at gøre med selve tiden – tiden er gratis – tiden er rent
    “dækningsbidrag”, og kun for de der oplever tiden gennem livet.

    Der er vel ingen der har nok af tid. Omvendt lever jeg gratis – jeg må jo endnu have overskud på tidskontoen – ellers var jeg jo død.

    Faktisk er det eneste vi mennesker er ude af stand til at ødelægge netop TIDEN.

  31. Stephan E

    @ Jan

    Du fortaber dig i noget abstrakt her.

    Det kan godt være at tid som koncept er gratis, men DIN tid er ikke mere gratis for andre end din arbejdsindsats er det.

    Som udgangspunkt har ingen ret til at disponere over din tid og dit liv er en af dine mest knappe faktorer. Derfor er den heller ikke gratis, men noget man skal løbe eller få af dig.

  32. Jan Sjøstrand

    Abstrakt …. nej nej Stephan.
    Det er dig der absolut skal have alt proppet alt ned i firkantede kasser for at du kan forholde dig.
    Tid er gratis – Det eneste betalingsmiddel jeg har er mit liv, og at værdisætte det handler (for mig)udelukkende om livskvalitet

    Put du bare tiden ind i et regneark – eksempelvis opstille økonomiske livsregnskaber relateret til den enkeltes levetid og vedkommendes økonomiske resultater.
    Jo højere økonomiske resultater i forhold til levetid, jo bedre tids/livsudnyttelse.

    Hvor “dygtig” vedkommende har været rent økonomisk ved sit dødstidspunkt er afgørende for hvor godt han har fået sit liv betalt, altså hvor meget værdi har vedkommende haft i sit liv.

    Hold da kæft det er langt ude ;-D

    Hvid du absolut vil værdisætte tiden, så er du også nød til at acceptere at nogen sætter deres tid til højere værdi end andre sætter deres tid. Og alene det perspektiv giver mig ret til at sætte prisen på min tid til 0,00 dut.

    Og dit eksempel med at købe min tid .. hmmmmm …….. Skide bare med at vores liv er ad helvede til, når bare vi kan sælge tiden rigig dyrt 40 timer om ugen, år ud og år ind.

  33. Anni Lomborg

    Kære Lars!

    Hvor er det altså en dejlig hund du har på billedet ovenfor :-) Engang havde jeg en Breton i 13 år, så blev den syg og jeg måtte få den aflivet. Siden har jeg gået mine ture uden hund, jeg savner den meget.

    Kh.
    Anni

  34. Stephan E

    Det er ikke videre konstruktivt for debat når du lægger ord i andres mund. Hvor har jeg skrevet at indtægt er vigtigere eller kan erstatte livskvalitet? Det er nonsens.

    Gentager – Din tid er dit liv og det mest kostbare og mest knappe du har.

    Men kun du selv kan have ansvaret for om du formår at få livskvalitet ud af din tid.

    Men – Like it or not – så nytter det ikke noget at ignorere at vi er nødt til at bruge tid på vores levebrød – uanset om vi synes vores arbejde er livskvalitet eller blot noget vi gør for at tjene penge til hvad vi ellers gør. Vi skal spise, bo etc.

    Penge er ikke livskvalitet, penge er et byttemiddel som omsætter den tid jeg er nødt til at bruge på arbejde til mest mulig livskvalitet i form af tid med mine børn, venner, det som jeg prioriterer etc.

  35. Jan Sjøstrand

    @ Stephan
    Du startede selv med at lægge ord i min mund da du skrevt “Du fortaber dig i noget abstrakt her”.

    Du kunne have skrevet “Jan, JEG SYNES det du skriver er abstrakt”.

    For mig er det ikke abstrakt – det er meget konkret.

    Jeg synes du “kører hårdt” på Helle og Folkesparekassen, og deres ind- og udlånspolitiker, og kobler det op på betaling for tid – det er det jeg er uening i. Det er alene baseret på at gøre forretning og har som jeg opfatter det, intet med tiden at gøre.

    Tiden er den mest dyrebare ressource vi har, og tiden kommer kun en gang. Efter min overbevisning er tiden synonym med livet – jeg opstiller derfor følgende aksium:
    TIDEN = LIVET

    VEL AT MÆRKE FOR OS DER OPLEVER LIVET.

    Så relateret til det du skriver:
    23. maj 2009 kl. 11:35 #

    Hvad koster så et liv på 120 år:
    Jeg vil meget gerne i gang med at spare op nu, og hvis jeg sparer nok op, kan jeg måske blive 125 år.

  36. Stephan E

    Jan

    Vi er ikke uenige. Og selvfølgelig ligger der altid “jeg synes/opfatter” etc. i det. Jeg har ikke patent på sandheden uanset om jeg for at overbevise kommer til at formulere mig lidt for absolut.

    Men du forvirrer når du skifter synsvinkel uden konsistens – endda i det samme indlæg.

    Det er selvimodsigende først at sige “tiden er gratis” og dernæst at “tiden er den mest dyrebare ressource vi har”.

    Det er begrebsforvirring fordi du ikke skelner mellem på den ene side tid som fænomen og noget som bare er og på den anden side den tid som du selv kan disponere over – DIN tid.

    Men lad os lige være lidt forsigtige i retorikken her – tid er et meget specielt fænomen.

    Tid er først og fremmest den eneste resource, du ikke selv kan få mere af til det du vil – og derfor bruger vi rationelt mange kræfter på at “spare” eller “prioritere” tid (emnet for tråden her), købe andres tid (f.eks. børnepasning, håndværker eller anden hjælp) og få mere ud af den tid vi “sælger” (løn/indsats så vi ikke selv skal arbejde så mange timer for at skaffe de nødvendige ressourcer vi skal bruge andre steder).

    Penge er i sin grundsubstans et bytteforhold for tid og anden værdi – jeg bytter min arbejdskraft (tid) med din arbejdskraft (tid).

    Men i stedet for at bytte lige over som i et naturalieforhold (der f.eks. gælder mellem venner og famillie), så sælger vi begge vores tid til dem som vil betale mest for den. Det er hele denne specialisering som specielt det moderne samfund bygger på (men sådan har det reelt været altid).

    Ovenstående er et af livets mest fundamentale forhold. Du bruger kræfter på at skaffe mere tid til det som du gerne vil (forhåbentlig “livskvalitet” for dig). Du “handler” med og “sparer” tid i snart sagt alle hverdagens aspekter.

    Det er iøvrigt også derfor jeg kritiserer Folkesparekassen (som et mindre sidespor), så er det fordi man fupper “tid” fra mennesker som ikke ved bedre. Det er her ideologi og religion bliver farlig og Helle burde vide bedre.

  37. Jan Sjøstrand

    @ Stephan
    Mennesker misforstår aldrig – der er udelukkende tale om at den der udtrykker sig, gør det uklart – så jeg prøver lige igen ;-D – og vi behøver jo slet ikke være enige.

    Man køber IKKE mere tid ved børnepasning – tiden er den samme.
    Det handler udelukkende om prioritering, og med børnepasning kan man bruge tiden til noget andet end at passe børn – tiden er den samme.

    jeg anser IKKE penge som bytteværdi for tid – tiden er den samme.

    Jeg bruger generelt ikke mere tid sammen med dem der vil give mest for den – jeg tilstræber bruger mest tid på det jeg synes beriger mit liv mest.

    Jeg har aktuelt en opgave inden for rækkevidde, men jeg har meddelt den person der har knytte os sammen(netværk er godt) at jeg efter første møde med personen, er meget usikker på om vedkommende kan få lov til at “købe” mig. Bl.a begrundet, at jeg er usikker på om det bliver sjovt og berigende nok rent oplevelsesmæssigt – og så er jeg i tvivl om, at vedkommende gør sig fortjent til min assistance. Og tro mig, pengene kunne jeg dælme godt bruge.

    Jeg hverken skaffer, handler, eller sparer tid – jeg prioriterere. Tiden jeg har til rådighed er den samme.

    Grunlæggende tror jeg at vi er meget forskellige med hensyn til hvorledes vi tænker og forholder os til tid – og deri er der masser af læring at hente om andre mennesker.

    Tiden = livet – derfor er tiden det mest dyrbare jeg har.

  38. Stephan E

    Jan

    Jeg kan ikke se at du giver udtryk for noget andet eller et andet syn – du synes bare at fokusere på et mere mere snævert syn. Men jeg vil da gerne blive klogere.

    Du kan ikke ændre kalendertiden, men du kan i høj grad påvirke og handle med den tid mennesker kan disponere over. Ikke fordi man skal eller bør, men fordi det er hvad man gør.

    Hvis du ikke mener at du køber tid når du køber en anden til at gøre noget som du ellers skulle gøre – eller at begrebet timeløn dækker handel med disponibel tid, så kan jeg ikke se at du stiller med et andet syn.

    Og selvfølgelig optimerer man på livskvalitet og ikke på penge – og herunder vælger ideelt set f.eks. det arbejde som giver dig mest samlet livskvalitet.

  39. Jan Sjøstrand

    Stephan, du skriver:
    Hvis du ikke mener at du køber tid når du køber en anden til at gøre noget som du ellers skulle gøre – eller at begrebet timeløn dækker handel med disponibel tid, så kan jeg ikke se at du stiller med et andet syn.

    Jeg mener der er umuligt, at købe mere tid – vi kan udelukkende prioritere i den tid vi har til rådighed.

    Den eneste måde vi kan skaffe os mere tid, er ved, gennem vores livsstil, at påvirke vores levetid, og vel at mærke helt uden garantier.

  40. Jette Jakobsen

    Når jeg skal ud og købe tid, er det når det er noget jeg virkelig ikke kan!! Ofte er timelønnen, det samme som jeg får udbetalt for en fuld arbejdsdag. I mit ( og mange andres) kan det godt betale sig, at gøre det selv. Mange er nød til det.
    Der er lige et tilfælde, som er anderledes. Jeg kan tage en ekstravagt, og hyre en “sort havemand”, hvis jeg pressede ham lidt i pris, så kunne det nok gå lige op. Så kom jeg til at mangle, glæder ved planter, solen, frisk luft, en snak med mine søde naboer..al det jeg ikke kan købe for penge. Måske bliver det til for meget snak og hygge, for vi har stadig meget ukrudt..det er nu også pænt.
    Hvis man kunne købe tid..sådan rigtig, var der helt sikkert mange, som ville bruge deres formue på det. Tid er vigtig og det dyreste vi har, men kan ikke købes eller sælges. Så ville det jo bare gå, som når rige mennesker køber nyrer m.m. af fattige. Tid er retfærdig..en time er 60 minutter for alle, men vi kan have meget forskellige lønninger for en time.

  41. Stephan E

    @ Jette

    Hvad du måske ikke ser er at ALLE køber tid af hinanden – det er det vi kalder specialisering, dvs. at du får flere penge for din tid fordi du er meget mere specialiseret end du ville have været for 100 år siden og fordi vi alle er det og dermed kan betale mere til de services som du leverer.

    Det er så op til dig om du bruger det til at arbejde mindre med samme levestandard, arbejde det samme med en meget højere levestandard – eller som det gælder langt hovedparten arbejde mindre og samtidig få en bedre leverstandard.

    Du kan direkte sammenligne ved at overveje hvad det tilsvarende job giver i et land med mindre specialisering såsom f.eks. Kina der på mange jobs ligner Danmark for 100 år siden samtidig med at de parallelt har en langt mere moderne specialiseret økonomi. Jeg ved ikke hvad din månedsløn ville være her, men jeg tør godt love dig at det ville indebære en væsentlig nedgang i levestandard.

    @ Jan

    Ja, selvfølgelig kan du diskutere forlængelse af din samlede levetid.

    Men det er ikke prioritering, jeg taler om. Du køber muligheden for at disponere over din tid til det som du vil. Ligesom du sælger muligheden for at disponere over din tid, når du går på arbejde.

    Du har selvfølgelig en vis mulighed for at påvirke hvor meget livskvalitet, der ligger i dit job. Men det er trods alt en luksus som ikke alle har. For de fleste er arbejde for løn, dvs. at sælge din disponible tid, en basal livsnødvendighed.

    Men igen – det er efter min mening begrebsforvirring når man insisterer på at tid kun kan ses som kalendertid uden at du forholder dig til det som jeg eksplicit påpeger – nemlig retten/muligheden til at disponerer over din tid.

  42. Jan Sjøstrand

    @ Stephan
    Det er grundlæggende er i mod, er at du skriver man får mere tid hvis man eksmepelvis sætter sine børn i pasning mod betaling, og således køber mere tid. Det får man sgu da ikke mere tid af – der er udelukkende tale om prioritering.

    Den absulut eneste måde jeg kan sikre, eller skabe mig mere tid på er ved at leve – at købe ydelser er valg baserede på prioriteringer, og vel at mærke valg man gør i tiden/livet.

    Når vi dør fortsætter tiden – vores væren i tiden er slut.

    Tiden er “rum” der bare er. Os der lever kan så opleve at være og prioritere i tid.

    Jeg forstår godt hvad du mener. Men hvis vi eksempelvis skal arbejde med pressede personer, stressede personer, persoenr der ikke når det de synes de vil, har alt for travlt etc. er vi nød til at skille deres valg og prioriteter fra tiden – de har jo de samme timer til rådighed som alle andre i live. Derfor kan vi udelukkende arbedejde med deres valg og prioriteringer – aldrig tiden – den er som den er!

  43. Stephan E

    @ Jan

    Høfligst – så er din brug af begrebet “prioritering” blevet aldeles absurd på mig.

    Hvis en stresset person får andre til at tage nogle af deres opgaver – uanset hvordan – så bliver personen alt andet lige mindre stresset uden at personen har gjort andet end at “sælge” en opgave, de ellers skulle lave, og selv “få” mere tid.

    Og ja, det betyder at nogle “prioriterer” anderledes hvilket i den forbindelse er et andet ord for at “handle” med tid.

    Du kan kalde det prioritering, men det giver mere disponibel tid og det vil ofte ske ved at man betaler andre.

    At man måske også kan forlænge levetiden er et helt andet spørgsmål.

    Hele Lars oprindelige indlæg går ud på at “spare” tid ved at undgå at opgaver tager tid fra dig.

    Men denne debat kommer ikke videre så jeg vil tillade mig at afslutte her.

    Hold du fast i at “prioriere” er noget andet end at “handle”, hvis det er det, du foretrækker. For mig er det ren begrebsforvirring.

  44. Jan Sjøstrand

    @ Stephan
    Fordi Lars tager toget til København i stedet for at køre selv, får han da ikke mere tid af – han laver noget andet i tiden end at køre selv – tiden er godt nok den samme.

    Jeg skrevt tidligere:
    Grunlæggende tror jeg at vi er meget forskellige med hensyn til hvorledes vi tænker og forholder os til tid.

    Du svarede:
    Jeg kan ikke se at du giver udtryk for noget andet eller et andet syn – du synes bare at fokusere på et mere mere snævert syn.

    Som jeg tolker det opfatter vi grundlæggende forskelligt på det.

    Jeg adskiller helt og addeles tiden fra det man gør – de 2 elementer har intet med hinanden at gøre i mit hoved.

    Vi mennesker har markant indflydelse på hvad vi gør – men vi har absolut ingen indflydelse på tiden – derfor adskiller jeg de 2 elementer!

    At “spare” tid er vel så det samme som at “spare” penge, at vi opnår noget med mindre betaling end ellers, feks. at opnå rabat.
    Så må det at spare tid være det samme som levet hele livet med mindre forbrugt tid en ellers.

    Jeg kan tydeligt se reklamen for mig:
    50% RABAT PÅ TIDEN
    LEV LIVET PÅ DEN HALVE TID.

    At du når noget på den halve tid gør da ikke at du har mere tid til overs – du blev blot tidligere færdig, og kan nu prioritere at gøre noget andet.

  45. Stephan E

    Jan

    Som sagt er det for mig ren begrebsforvirring.

    Det drejer sig om disponibel tid, ikke om levetid.

    Problemet er du insisterer på at vi ikke handler med tid ved at flytte opgaver mellem hinanden.

    Dermed misser du hele grundlaget for det moderne samfund – specialiseringen.

    Når det drejer sig om omlægning af egne opgaver kan du kalde det prioritering. Når det er på arbejdspladsen kan du kalde det ledelsens prioritering. Men mellem uafhængige parter “handler vi med tid” og bruger bare penge eller naturalier/services som byttemiddel.

    Det er specialiseringen som gør at du kan få mere for din tid og dermed købe mere af andres tid for selv at kunne disponere “fri” tid til det som du vil kalde livskvalitet.

    De fleste ligger så også mere livskvalitet i “arbejde” end tidligere – men det er også fordi mange har et væsentligt mere meningsfuldt og varieret arbejde end tidligere.

  46. Jan Sjøstrand

    Jeps .. og der er da osse væsentlige problemer i det moderne samfunds måde at fungere på, dets påvirkning af mennesker gennem tidopfattelse og det at have så meget tid til rådighed som muligt – erkend dog at tiden er som den er – hverken mere eller mindre.

    Vi har aldrig haft så høj levestandard som nu, og vi har aldrig haft så mange “stressede”. En af årsagerne er den måde vi forholder os til tid på. Vi tror at vi ved at ændre dit til dat får mere tid, hvilket vi jo ikke gør. Vi tror at vi kan købe os til tid på forskelig vis – Kan du fortælle mig hvad det koster at blive 125 år, og hvor skal jeg betale?

    Og det kan godt være at nogle mener de handler med tid. Jeg er er nu af den opfattelse af hvis kvaliteten er dårlig, er det lige meget om det har taget 1 time eller 10 timer – så er det kvaliteten vi fokuserer på.

    Hvis jeg sparer 4 timer ved at sende bilen til mekaniker i stedet for selv at skrue i den, ser det ud til at jeg køber mig til 4 timer – nej da, jeg køber mig fri fra fra noget til at gøre noget andet. Og hvis mekanikeren gør en dårligt job, der er stadig fejl ved bilen, skal jeg sgu nok reagere, og det uanset tiden jeg har betalt for, og det at han måske koster 700 kr. i timen.

    Så nope Stephan. Tid er hverken mere eller mindre – det handler om hvad hvad vi gør i tiden og det handler om kvaliteten i det vi køber – tiden er blot.

    Og vi behøver slet ikke være enige – vi har blot 2 vidt forskellige udgangspunkter når vi forholder os til tid og det vi gør i livet – det er sgu da bare OK ;-D

  47. Jette Jakobsen

    Hvis jeg skulle passe andres bedstemødre i Kina, ved jeg godt..at det ville være et af de dårligste job i løn. det har det også været herhjemme, for ikke så mange generationer siden. Det var en slags sognehuse, med en enlig kvinde som “bestyrer” og måske et par svagt begavede piger, som medhjælpere. Så fik man både..passet de gamle, givet den enlige kvinde, en måde at leve på, passet på de svagt begavede. Derfor har lønnen i omsorgsjob, været så dårlig i mange år. For det var noget kvinder blev pålagt gratis, og tog på sig…kunne ikke andet, for der var ikke så mange andre måder at overleve på. Det er ved at hjælpe, jeg vil ikke klage mere, min månedsløn, fuld tid, hveranden weekend, uddannet i 10 år er lige knap 20000 før skat. Der er mange mennesker, som har mindre i løn end mig. Jeg har nævnt mange gange, at det er ikke alle som har en stor uddannelse, af 1000 gode og mindre gode grunde, det gider jeg slet ikke begrunde igen.
    Måske er det lidt ligesom Lars, der kører i tog, og har det godt ved det.
    Jeg skal på arbejde, og er glad for det…så får jeg både tjent min løn, og har det godt. Det er heller ikke alle beskåret på arbejde.
    I ville slet ikke have råd til at få passet jeres bedstemødre, syge familiemedlemmer, passet børn m.m.Hvis vi var ligeså dyre som en tandlæge, mekaniker, revisor, kursusleder,men vores tid på jorden er den sammme, og ikke noget vi selv bestemmer over. Vi kan bruge tiden fornuftig, det ved en hjemmehjælper alt om. Hun kan nemt vejlede i boligydelse, sund mad, kørselsordninger m.m., mens hun støvsuger, eller hjælper med et bad, for det er betingelserne i jobbet..på vej ud, kan hun lige dokumentere på sin lille PDA, ellers tror systemet ikke hun laver sit arbejde godt nok. De er kommet godt efter det, de svagt begavede unge piger…sådan 60-70 år efter, vil jeg mene.

  48. Stephan E

    Jan

    Omkring dit fokus på stress, så handler det vel mere om at man påtager sig for mange forpligtelser og dermed at man mister råderet over sin tid!?

    Du fokuserer på de bundne forpligtelser, jeg på den tid du netop undgår at binde ved at handle med tid og dermed har til famillie, venner, sociale forhold, egen tid etc.

    Men selvfølgelig hvis du ser famillie og alt andet som “arbejde” kan jeg da godt forstå at du insisterer på at du kun prioriterer.

    Det er efter min opfattelse meningsløst at du blot afskriver at du “køber” 4 timer hos mekanikeren. Skulle du have gjort det samme selv ville 4 dage måske ikke slå til.

  49. Jette Jakobsen

    Jeg kan huske engang..vi var næsten 4 dage om( efter arbejdstid), at sætte ny motor i en gammel bil. Min ældste søn havde bogen” Motorlære for niende klassetrin”, og så hjalp vi hinanden. Fordi vi ikke havde råd til andet. I dag griner vi ofte af det, så den tid blev da brugt godt, og bilen kørte flere år. Jeg tror ikke det kunne lade sig gøre i dag, med de moderne biler..dette er nok 14-15 år siden, og bilen var en ældre model.

  50. Helle Munch Oldefar

    Jeg har forsøgt at få denne kommentar igennem ca. 11 gange, men forsøger igen 
    @ Stephan: Jeg ville ellers have ignoreret dig, fordi jeg synes din måde at kommunikere på er meget lidt befordrende for konstruktiv dialog.
    Du må meget gerne ‘køre hårdt’ på mig, og jeg beklager, hvis det her “trykker dig lidt på maven!”
    Kommunikation er BÅDE indhold og form, og du “burde vide bedre”, og ellers kan du læse noget semiotik.
    Men lad mig lige kommentere på et par af dine udsagn:
    Du skriver:
    “Det er ikke videre konstruktivt for debat når du lægger ord i andres mund.”
    Nej, og det ville være rart, hvis du selv efterlevede denne ‘regel’.
    Hvor har Folkesparekassen eller jeg skrevet noget om, at ‘tid bør være gratis’ og ikke har nogen værdi?
    Hvis jeg linker til f.eks. Liberal Alliance, skal jeg så stå inde for ALLE deres meninger?
    Det er – for at citere dig igen – nonsense!
    Du skriver desuden, at “Penge er et byttemiddel”, og der kan jeg jo ikke stå for at citere noget fra Folkesparekassens hjemmeside, som du åbenlyst ikke har gidet læse:
    Se linket her: http://folkesparekassen.dk/pages/fakta/faktaframeset.html

  51. Jan Sjøstrand

    @ Stephan

    Mister råderet over sin tid …. hmmmmm … miste sin råderet over tiden – det kan man sgu da ikke, med mindre at man bliver fængslet eller frarøvet sin frihed til selv at træffe beslutninger på anden vis. Og bliver man fængslet er tiden stadig den samme. I fælgslet sker det blot det, at man mister en helt del af sine prioriteringsmuligheder til at gøre i tiden som man måtte have lyst til.

    Mit fukus på stress er blot et eksempel på hvad det kan ende i – det med tiden – ikke andet. Stress kan komme af så meget andet der intet har med tid at gøre.

    Og med mekanikeren .. du har ganske ret – men tiden er den samme. Tid er kun til rådighed EN gang, og det uanset hvor meget du så mener man kan tjene eller spare ved at prioritere anderledes.

  52. Stephan E

    @ Jan

    “mistet”= afgivet, fejldisponeret på et tidligere tidspunkt, “handlet” forkert med din tid.

    Jeg har forstået at du kun ser på tid som fænomen i sig selv og ikke som noget du råder over ved dine handlinger og som du kan handle med. Jeg er ikke enig – tværtimod mener jeg at du misser selve kilden til velfærdssamfundet.

    @ Helle

    Citat
    “Disse tanker bygger på, at penge kun skal være et neutralt byttemiddel uden egen værdi (rente). Det skadelige opstår bl.a. i, at ledig kapital gennem den frie markedsøkonomi søger derhen, hvor den giver størst afkast – uanset hvor samfundsskadeligt et formål, der ønskes finansieret.”

    Det er fint at man mener der er uetiske investeringer – våben f.eks. Og det er fint at man vil låne ud uden renter. Det er en fri verden.

    Men resten bilder folk ind at de skal arbejde gratis for et pyramidespil. Det fungerer kun så længe du giver mere end du får. Dit alternativ er at du kan holde fri for den renteværdi, du går glip af.

    Det “etiske” er nonsens og selvmodsigende – selvfølgelig skal samfundet indrettes så vi dirigerer arbejdskraft hen hvor det genererer den største værdi for samfundet. Så længe det er frit og ingen tvinger nogen, vælger de jo selv om det har værdi.

    Hele Finanskrisen var jo netop dokumentation for at det risikofrie samfund med rigelig statsgaranteret likviditet bryder sammen i vilde spekulationer fordi renten ikke disciplinerer investeringerne.

  53. Jan Sjøstrand

    Jamen da – tid eksisterer jo uden handlinger. Handlinger er noget helt andet – det er noget vi gør i tiden ikke med tiden. Tiden er der jo uanset, og det er ret sjovt, at du kæder det sammen med velfærdssamsundet.
    Samfundet er skabt af handlinger i tiden – ikke ved hjælp af tiden.

    Hvis mennesket ikke var skabt ville tiden stadig være!

  54. Stephan E

    Velfærdssamfundet er finansieret af specialisering – du får mere ud af din tid og jeg får mere ud af min tid – og så bytter vi tid via markedet.

    Men så længe du ikke mener at mennesker kan disponere over deres tid, så er det jo kun at prioritere.

  55. Helle Munch Oldefar

    @ Stephan: Det var da vist ikke pga rentefrie investeringer, at finanskrisen kom – tværtimod!
    Du skriver jo selv, at penge er et byttemiddel. Folkesparekassen betragter det blot som et neutralt byttemiddel, der i modsætning til dig og dine bankforbindelser ikke ønsker at udbytte mennesker!
    Men du er så forblændet af dit eget store ego, at du ikke kan se andet.
    Jeg får såmænd helt ondt af dig :-)
    For jeg troede faktisk, at du vidste bedre, men det viser sig jo, at det gør du ikke ;-D

  56. Stephan E

    @ Helle

    Suk. Jo, det var statens forsøg på at skabe kunstig vækst ved at sænke renterne og overudbud af likviditet som skabte finanskrisen.

    I Danmark skabte det boligboblen der bildte folk ind at de var rige fordi alle havde for let ved at låne og de gearede fondsopkøb gik amok fordi man ikke betalte långiver for risikoen. Selvfølgelig burde folk have vidst bedre, men man skal åbenbart lære lektien den hårde måde.

    Det var meget værre i US, hvor forsøget på at kickstarte økonomien IGEN efter bl.a. dot-com skabte historiens største gældsboble. Eller Kina hvor statens banker i årsvis har opsamlet enorme gældsposter som kun US endnu større lånefinansierede overforbrug har muliggjort.

    Problemet er at staterne rundt omkring i verden er i færd med at forværre problemet mange gange ved at forsøge at bekæmpe krisen med det samme middel som skabte krisen – en helt enorm gældssætning. Ikke så slemt i Danmark, men se på US.

    Jeg vil undlade at gentage kritikken af den naive tankegang om “neutralt byttemiddel” og den tomme emotionelle retorik. Det er ganske enkelt meningsløst og mest synd for dem som snydes til at skyde deres med tid tjente penge ind i den slags.

  57. Jette Jakobsen

    Om så jeg var det rigeste menneske i verden, kunne jeg ikke købe mig til mere tid i verden, end jeg har. Jeg kan købe nogle mennesker til at lave min mad, gøre mit hus rent, passe mine børn, så jeg kan bruge min tid, på noget jeg finder mere spændende. Så er der nogle, som får flere penge end andre, for at sælge deres tid. Det er vel det vi allesammen gør, når vi går på arbejde.
    Dem der tjener rigtig mange penge på deres arbejde, fordi det har været svært at lære, taget lang tid osv osv. Kan ikke undvære dem, der ikke får så mange penge for deres arbejde. Den fineste læge kunne ikke lave en vellykket opration, hvis operationsstuen ikke var ren, så ville hans patient i værste fald dø.Vi har brug for hinanden, og ikke ret mange kan undværes.

  58. Stephan E

    Jette

    Helt enig og håber ikke at jeg på noget tidspunkt har givet indtryk af noget andet.

  59. Jette Jakobsen

    4 meget store franskbrød, 60 boller..derefter mine rå kaffebønner, fra en bonde i sydamerika. Hvad koster det?? Jeg kan ikke det med strøm, på trods af, det er det grønne fra vandløb…skal vi sige 100 kr?? Det koster de 4 meget store franskbrød. Hvad er tid??
    I allerbedste menning Jette.
    (jeg kan lide det)

  60. Jette Jakobsen

    Jeg kunne ikke dy mig for at regne. Min matrialepris er 60 kr. Jeg har brugt 2 timer af 126 kr i timen,det er min timeløn på arbejde, skal vi sige 150, med det hele??
    1 stort franskbrød…22 kr ( jeg bor på landet, og i Jylland)
    1 bolle 4,25…60, koster altså 255 kr.
    Et stort franskbrød er 22 kr, 4 er 88 kr.
    Jeg ved ikke hvad det koster at riste kaffebønner på eftervarmen, men jeg kan regne ud, hvad brødet koster…4 franskbrød 88 kr
    60 boller 255 kr
    ialt: 343 kr.
    Jeg har når jeg går på arbejde 126….med det hele 150..i retfærdighedens navn.
    Kan i fortælle mig lidt om københavnerpriser??…jeg kender dem ikke, trods det jeg er født i hovedstaden.
    I allerbedste menning Jette.

  61. Jette Jakobsen

    Du har aldrig givet udtryk for andet Stephan!

  62. Jette Jakobsen

    Jeg kan en sørgelig historie, om tid. Jeg ved ikke om den er passende her?, men jeg prøver, for jeg er jo ude i virkeligheden.
    En meget gammel dame på 96 år. Hendes oldebarn, har en grim kræftsygdom. Oldebarnet, har 2 småbørn, og livet foran sig.Tror i den gamle oldemor, ville bytte?? ( Jeg ved det).
    Hvad har tid med penge at gøre? Sådan er der så meget.

  63. Stephan E

    Jette

    Selvom tid er det mest kostbare du har er du nødt til at bruge den til at arbejde for at kunne købe franskbrød.

    Og mens den gamle dame eller unge mor med uhelgredelig kræft kan mærke tiden svinder, så er der masser af mennesker som sløser den bort som om tiden er uendeligt – for dem.

    Sådan er der så meget.

  64. Helle Munch Oldefar

    SUK!
    For Stephan er tid åbenbart lig med penge. Ham om det!
    For andre er tid en del af livet – og vi stiller os ikke til dommer over, hvad folk bruger deres tid på.
    I mine øjne er der ingen måde at misbruge eller sløse sin tid bort, for det er nemlig helt ens egen!

  65. Anni Lomborg

    Her kommer en venlig hilsen.
    Jeg opfordrer Jer alle til at læse Prædikerens bog kap.3 i bibelen. En mere fyldestgørende tekst om tid findes ikke.
    Det er side 591 og 592 i den nye oversættelse. Men du kan s’fø’li’ også finde det på nettet

    Med pinsehilsen
    Anni

  66. Helle Munch Oldefar

    @ Anni: Tak for et åndeligt indspark :-)

  67. Stephan E

    Helle

    Debatten er blevet absurd fordi argumenter blot forhånes og man – som du gør her – stikker andre ord i munden.

    Jeg har på ingen måde forsøgt at gøre mig til dommer over hvad folk skal bruge deres tid på – det slags er en af menneskehedens største problemer.

    a) Selvfølgelig kan du sløse tid væk – men ingen andre skal sætte sig til dommer over det.

    (Jeg vil dog som ansvarlig forældre tillade mig og føle mig forpligtet til at blande mig i mine mindreårige børns prioritering – og folk på overførstsindkomster kan ikke forvente at de kan kræve uden at yde.)

    b) Selvfølgelig kan tid omsættes til penge ligesom penge kan bruges til at få andre til at overtage opgaver, man ellers skulle have brugt tid på. Det er banalt.

    Problemet her er at nogen fornægter at der for de fleste mennesker er en tæt sammenhæng mellem tid og penge på trods af at man er nødt til at arbejde for at opretholde livet. Mad kommer ikke af sig selv.

  68. Lars Kolind

    Tak til Anni Lomborg for en dejlig reference til Prædikerens bog kapital 3. Den er lige på kornet.

  69. Christian Buus Nielsen

    Hej Lars

    Foerst og fremmest vil jeg takke dig for en god og spaendende blog.

    Nu er denne artikel netop dukket op i min Google reader og jeg taenkte paa om du ikke vil dele nogle af dine ynglings RSS feeds?

    Med venlig hilsen

    Christian

Skriv en kommentar

Current day month ye@r *

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.