Jeg er ikke i tvivl om at vi er ret enige omkring mange ting.

Det eneste jeg siger er at det at man har en metode som i sig selv er værdineutral, dvs. kan bruges uafhængigt af værdier, ikke gør det hverken muligt eller realistisk at tro at man kan lave værdifri tænkning eller at værdifri løsninger overhovedet er teoretisk muligt.

Du kan – se fra min stol – best case gøre dig bevidst om de værdier, du udtrykker i en bestemt tilgang – men antagelsen om værdifrihed er for mig værdinaivitet eller -blindhed.

Forskellen er måske lille, men meget vigtig. Man kan ikke forstå demokrati uden at forstå totalitarismens eller den auitoritære teknokratismes trusler mod samme. Det er i modsætningerne eller forskellene at man forstår værdierne.

Det er en af årsagerne til at mennesker har så travlt med at fokusere på vores forskelle istedet for at fokusere på vores langt større ligheder. Du definerer dig selv i kontrasterne så derfor blæses de op.

Vi er nu helt enige – meget længere end du tror. Den værdifrihed jeg taler om er meget midlertidig og meget pragmatik: vi giver ikke værdierne “tale tid”. Vi kan accepterede dem som input, men vi bruger ikke tiden på at argumentere/dvæle omkring dem. Så dette giver i-sig-selv en langt mere logisk/pragmatisk tilgang end vi kan forestille os før vi gør det – og det giver, når man har trænet det lidt, en masse ekstra ressourcer. Værdierne kommer vi altså ikke uden om, men vi tager dem med os på en ny radikal måde. ( Hvis du vil arbejde direkte med værdier på den måde har vi ‘Six Value Medals’, som et meget lødigt alternativ til fx værdiledelse: se quatre.dk).
Vh Per

Uddybende:
Ved IKKE at favorisere ét værdisæt frem for andre lære man sig faktisk at give plads til de “medfødte værdier”, som vi nu ikke ønsker at påvirke. På metaniveauet ser vi altså også at vi ikke kan få en fordel af at introducere nye værdi-sæt, idealer eller mentale-modeller. Den blanke tavle er i-sig-selv et sådant ideal, som vi naturligvis ikke kan have som forudsætning/antagelse (så det er måske ‘din’ subjektive fortolkning af hvad der sker du her har introduceret?)

Ud fra en overraskende nye logik bliver det altså uinteressant at arbejde med påvirkning (fx værdiledelse(!) – fordi du ganske enkelt får meget mere ud af medarbejder der (også) kan arbejde autonom (hvis én er radikalt mere konservativ end sine kollegaer, kan dette give nogle fordele i forhold til andre i hele branchen).

jeg kunne aldrig drømme om at have konkrete meninger om hvad andre skal tænke. For mig handler det om at expande vores tænkning, flere nuancer, tænke mere frit, tænke ud af kasserne, dynamisk tænkning, divergerende tænkning etc.

Min pointe er at DU puster det op. Din agiteren for værdifrihed fremstår teoretisk uden praktisk realisme.

Jeg synes det er vigtige at fokusere på de faktiske fordele og omkostninger end et teoretisk aspekt som vi alligevel aldrig kan ændre.

Selvfølgelig skal vi lære børn at tænke. De skal have en vis mængde viden og færdigheder, men derfra er det vigtigste evnen til at kunne ræsonere både logisk deduktivt og kreativt.

Men ingen er kreativ eller kan agere uden for deres referenceramme og viden.
Du kan hjælpe dem ved at udvide deres rammer og se modsætninger men du kan ikke undslippe – ingen Tabula Rasa.