Tænkning som skolefag

p1030743

Jeg er nu begyndt at blogge også på www.thesecondcycle.com – for Kolind Kuren på engelsk hedder “The Second Cycle”. Jeg vil fremover bringe de relevante blogposter fra den engelsksprogede blog her på www.kolindkuren.dk sådan at du kan skrive kommentarer på dansk, hvis du foretrækker dansk frem for engelsk. Her er den seneste om at indføre tænkning som skolefag:

We teach children language, math, science, nature, music and sports. Why don’t we offer them an opportunity to learn to think? Thinking is one of the most fundamental aspects of being a human being and indeed relevant in a knowledge society.
I am not an expert in thinking and the function of the brain; others will be much better qualified to put the right content into this new subject. but here is my input:
Different types of thinking, creative, critical, evaluating etc. Why not teach the use of de Bono’s thinking hats?
How to find new solutions, i.e. creative thinking. Creativity is a skill – not a gift for the few.. Learn different techniques.
Thinking in narrow vs broad contexts. Cars or transport systems?
Values and thinking about values. Many people miss a language about values. Why not learn that at school?
Logic: roads and offroads in argumentation. Demagogics, spin and populism: How to spot it and how to counter it.
Mental models; what they are, how they are mapped and how they can be redesigned.
Wouldn’t we have a better society if our kids learned all that? Let me hear your comments.

Hvad siger du til den ide?

23 kommentarer til “Tænkning som skolefag”

  1. Susanne Nielsen

    Har prøvet at køre filosofi som valgfag – kørte glimrende – glade, engagerede elever. Blev nedlagt – overholdt ikke loven!
    I den alm. undervisning? Hmmm – de tænkende elever plejer at blive trætte af brølene m/værtshusargumentation.
    Tænkning som valgfag – ja tak og elever, der vil nyde det – de findes skam.

  2. Stephan E

    Absolut en god ide. Man kan diskutere om det skal være et selvstandigt fag men emnet er klart relevant ligesom man i dag også gøre meget mere ud af præsentationsfærdigheder end tidligere.

    Jeg ville i disse PR/medie dage tilføje et centralt emne “spot the doublespeak”.

    F.eks. denne pressemeddelelse
    http://vtu.dk/nyheder/pressemeddelelser/2009/danmark-faar-national-biobank-i-verdensklasse

    “verdensklasse”

    Som kom blot 4 dage efter denne som understreger dens lovstridige karakter.
    http://www.folketinget.dk/doc.aspx?/Samling/20061/lovforslag/L50B/index.htm

  3. Helle Munch Oldefar

    Jeg finder ikke Bonos hatte som en tankemåde, men blot en organiseret måde at blive i stand til at se en ting fra flere vinkler – og det er altid godt :-)

  4. Helle Munch Oldefar

    På universitetet – SDU – havde jeg et fag – Dansk Kultur og Bevidsthedshistorie, hvor vi bl.a. læste Ove Korsholms dejlige tykke bøger.
    De burde være standard inden man startede sit studium = gammeldags filosofikum.

  5. Christian Riisager-Pedersen

    Det lyder ganske fonuftigt. Men ville nok sørge for at der var 45 minutters idræt hver dag.
    “Tænkning” som fag ville nok være svært at indføre direkte. Jeg tror derimod at det ville egne sig storartet som emne i de temauger som mange skoler har.

  6. Per Feldvoss Olsen

    Tak Lars
    Dette er allerede en realitet – man kan bare gå ind på hjemmesiden http://www.folkeskolewiki.dk/wiki, hvor alle materialerne er tilgængelige for alle folkeskolelærer. Enhver folkeskolelære kan komme i gang efter to dages lærerkursus. Vi kræver nemlig at man bruger en speciel didaktik… som bl.a. tilsigter at være indlæringen foregår hurtigt, idealfrit og værdineutralt – med meget mere. Kurset giver lige nu adgang til alle materialer vedr. tænkehattene, og når der er nok lærer vil alle lærerne også få adgang til de alle øvrige materialer vedr lateral tænkning med mere. (p.t er der ca. 350-400 sider med materialer og øvelser).

    “Tanke træning” kan måske lyde som et kunstigt begreb, men det er netop en af de mange pointer i designet. Tænkningen skal styres via ens egen opmærksomhed/knowhow, naturligvis. Herved er der en væsentlig værdi i at man konkret siger “jeg tager min blå hat på, og…… ” (man kan enten sige det til sig selv eller til sine med tænkere).

    Helle har altså ret i at tænkehattene ikke er en selvstændig “tænkemåde”, der er forhåbentligt ingen der tænker “sådan”, i længere tid af gangen. Man skal altså også bevidst undgå at forsøge at tænke som “en anden” – det er altså ikke sådan at man skal tænke sådan men hattene kan danne en ramme for både individuelle eller kollektive tiltag. Princippet kalder vi ‘parallel tænkning’, som ofte forekommer spontant , men ubevidst. Når man gør dette mere systematisk får man langt mere ud af dette en bare at se tingene fra flere vinkler.

    Det er også væsentligt at dette ikke bygger på én mental-model, men at man kan tænke “uforandret” videre med sine egen forestillinger i behold – det er dog et meget bredt emne, som jeg gerne vil uddybe hvis der er interesse for det (her eller på folkeskolewiki).

    Et andet væsentligt punkt er at læren og skolen ikke nødvendigvis skal bruge store ressourcer og undervisningstid på dette – undervisningen foregår i praksis over 4-8 uger med korte lektioner af op til 30 minutter. Herefter er eleverne selvkørende – hvilket vil sige at tænkningen og teknikkerne tages i brug i når eleverne leger eller beskæftiger sig med andre fag. Alle elever kan lære det, og der er materialer/øvelser til indskoling, mellemskole og udskoling. Det er heller ikke alle lærer som skal gennemgå kurset, det er rigeligt at én skole har 1 eller 2 lære som kan undervise elever på hvert af de nævnte niveauer. Dette betyder naturligvis også at dette bliver meget billigt for skolen og samfundet.
    Vh Per Feldvoss Olsen

  7. Per Feldvoss Olsen

    Kommentar vedr. ‘tænkning’ som fag i forhold til andre grundfag.

    Når man skal lære at tænke, som en knowhow, er det væsentligt at man ikke har et ideal man skal leve op til. Til forskel fra filosofi omhandler ‘tænkning’ altså evnen til at om-organisere og sine ideer – inden for filosofien “tematiserer” man ideerne, hvilket ofte er et resultat af tænkning. Filosoffer er altså, hvis de ellers holder sig meget stringent til deres fag, trænet i at genfinde de grundtemaer som findes i forskellige tanke systemer. Hvis man skal lære at filosofi er det altså en “større historie”, men skal man lære at tænke kan det faktisk gøres relativt enkelt …. da det er nogle mere basale knowhows vi ønsker at træne.

    Det er blandet andet derfor at didaktikken må være meget specifik – hvis læren, i den bedste mening forsøger at lære eleverne at være “kreativ”, eller at filosofere over tingene vil resultatet være noget helt andet. Kosekvensen vil være at man skulle afsætte langt flere ressourcer, og man lærer altså man en masse andre ‘gode’ ting, men de mere enkle teknikker lærer man ikke af den vej!

    I praksis kan vi altså sætte mere tid af til idræt end til tænkning? Tænkningen kan være et ressource let grundfag der, sammen med den helt basale læse og regne knowhow, kan integreres i andre fag. I praksis vil man altså ikke skulle bruge mere end ca. 20-40 lektioner pr år på dette, men for den enkelte har det en radikal betydning. Det kan fx betyde at både meget begavede elever og elever som ikke lære kan at læse og skrive, finde på nye muligheder for at integrer sig med de andre – hvorfor ikke lade børnene selv opfinde nye idrætsgrene og lade dem regne ud hvilken der giver den bedste kondi osv.?
    Vh Per

  8. Niels Chr. Alstrup

    Jeg får lyst til at gøre opmærksom på Guy Claxtons bog fra 2008: What’s the point of school? Han fremfører at skolens hovedformål er at være en epistemisk læreplads (epistemic apprenticeship), der skal forberede eleverne på fremtiden, dvs. udvikle deres evne og lyst til at lære, snarere end at fylde dem med eksaminérbar viden. Det er i vel grunden en mere præcis og anvendelig målsætning. “Tænkning” (et lidt diffust begreb) er vel et væsentligt redskab i læringsberedskabet. Og det udelukker jo (i parantes bemærket) ikke færdigheder og basal grundviden. For at have lyst til at lære, skal vi føle at vi kan, at vi vi har indsigt og redskaber til at tage næste skridt.

    Læse bogen, den har mange interessante betragtninger og eksempler.

  9. Jan Sjøstrand

    Tænkning er i meget høj grad påvirket af kommunikation, kommunikation vi bliver udsat for, og kommunikation vi har med os selv.

    Det betyder, at hvis vi vil ændre vores tænkning skal vi gøre det gennem kommunikation. Undervisning i hvorledes kommunikation påvirker tænkning synes jeg er hamrende relevant, gerne allerede i folkeskolen.

  10. Per Feldvoss Olsen

    @Niels Chr.
    Jeg kender ikke Guy Glaxton, men det lyder jo ganske fornuftigt – skolens problemer er ligefremt proportionale med den politiske/idealistiske styring. Det som skolen skal er jo at finde en balance mellem den dannelse du taler om, og de mange forskelle konkrete videns felter som også er væsentlige. De tre grundfag: at læse, at regne og at tænke(!) – kan være basis for resten, men min erfaring er at den knowhow tjener os bedst ved ikke at blive overeksponerede. Det at læse og regne er altså ikke noget “specielt” – og det er tænkning i-sig-selv heller ikke, men for et moderne menneske kan en kombination af de tre – måske med tækning som “grundstenen”(!) – være forskellen på et godt og et bedre liv. ( Jeg har masser af eksempler på at folk uden den basale skolelærdom der opdager at de kan gøre det meget bedre end det de har lært i skolen – de kan ganske enkelt løse problemerne selv, uden hjælp de ellers skulle have fra andre. )

    Man kan fristes til at springe lidt i teksten og pege på at dette i høj grad er et spørgsmål om omtanke/dannelse vs. “det gode”! Hvis politikerne ikke stoler på skolen, opfører de sig u-dannet ved at fremlægge krav om “beviser” – på en måde er vi på vej ud i en situation hvor vi konstant tvivler på os selv og hinanden, og vi stiller så “det gode” op som målet.

    For mig at se er dannelse og uddannelse et spørgsmål om at man lære at leve i respekt for sig selv. Det betyder at man har en bred erfaring med og respekt for sine egne, og andres, basale evner – og det er i den sammenhæng er værdierne, idealerne – “det gode” – en stor og unødig distraktion.

    Den store gevinst ved at have omtanke og dannelse som formål, er at vi derved sigter på at løfte den laveste fællesnævner i samfundet. Formålet kunne være et større demokratisk råderum og en større tolerance. Hvis vi bruger lidt af omtanken på folkeskolen i-sig-selv kunne man fx forslå at lege med ideen om at “formålet ikke må være læring og opdragelse” – et alternativ kunne være at eleverne skal støttes i at være aktive demokrati aktører. (Dette stemmer i øvrigt med de tanker som man har i DLF). Hvis dette skal ske kræver det at vi finder nye taktikker hvorved vi undgår at de unge fanges i de politiske slagsmål, og hvor de erfarer at de kan bidrage med deres individuelle og unikke indfald. Man kan altså spørge sig selv hvad det vil sige at være et dannet eller ud-dannet menneske?
    Vh Per

  11. Per Feldvoss Olsen

    @Jan
    Det skal naturligvis understreges at vi skal være 100% sikre på at vi IKKE “ændre på vores tænkning” af denne vej. Hvis de Bono havde haft en sådan agenda ville det være ganske let, for os, at pille ham ned fra den piedestal – som “nogen” har sat ham på. Man kan altså sige mit speciale er at kritisere “det gode”. . ;-)

    Hele vores undervisningssystem – hattene og CoRT – sigter på at gøre tænkningen til en knowhow, uden at vi derved kommer til at ændre/korrigere på elevens (kursistens) tænkning i-sig-selv. Meget kort kan man sige at eleven blot gøres ‘bedre’ til at tænke, men der er ikke en fast målsætning eller et præcist program for hvad dette “bedre” vil sige. Ideen er at man efter blot 3-8 minutters introduktion til ét værktøj kan tænke lidt bedre. Vi ændre aldrig på personen eller dennes tænkning som sådan. Den analogi vi plejer at bruge er at vi kan udstyre en “fed mand” med en cykel, hvorved han umiddelbart kan komme frem til nye destinationer – men vi ville ikke forhindre ham i at køre ned til bageren.

    Det vi skal primært skal beskæftige os med er altså IKKE ‘reproduktion’ af ideal tankemønstre. Vi skal derimod satse på at den enkelte elev allerede er OK, og vi skal bruge den mulighed at hans unikke bidrag kan berige os. Hvis vi derimod sigter på at “ændre” på elevens tanker fra starten mister vi sandsynligvis noget uerstatteligt – på den måde er systemet dybt konservativt. Ambitionen er med andre ord, at vi kan gøre det bedre end det gode!

    Det interessante ved de Bono er derved, at han har fjernet sådanne ideologiske og politiske dagsordner og har opnået en maksimal meta-effekt. Hvis man forsøger at indføre et “program” eller at lave en ideologisk overbygning vil man også straks devaluere systemet. Hvis eleverne skulle lærte hvordan de ‘påvirker’ hinanden ville det også være et alvorligt skridt i den forkerte retning, og i praksis et spild af vores ressourcer! Tænkning handler altså ikke om retorik eller om at overbevise andre – men tænkning fokuseres altid på emnet/objektet, og personen gøres aldrig til objektet.

    Derfor kræver vi også at undervisere, facilitatorer og ikke mindst skolelærerne ‘skal’ gennemgå en certificering – af den vej prøver vi at undgå at der af denne vej indføres en politisk agenda eller et specifikt menneskesyn. Certificeringen er din sikkerhed for at læren ikke, af denne vej, forsøger at påvirke dine børn.

    Til gengæld giver dette en lang række didaktiske fordele, som er gjort til en del af designet og undervisningen! Når systemet ikke tager sigte på at påvirke (eller “udvikle”) eleven øges effekten *yderliger*. For det vil sige at alle resourcer som konsekvens kan bruges på “produktet” – altså de ideer og koncepter man skaber med sine tanker. Rent strategisk giver det altså ingen værdi at ændre vores tænkning – det vi ønsker er netop at ‘bevare’ det unikke, det skæve og det “dumme”.
    Vh Per

  12. Stephan E

    Per

    Nu skal dette ikke udvikle sig til en længere diskussion om feinschmeckeri.

    Men – selvom jeg godt kan følge dit ideal om ikke at “styre” eller “indoktrinere” individet i en bestemt retning – så tror jeg det er et lidt farligt billede at reducere spørgsmålet til “Vi skal derimod satse på at den enkelte elev allerede er OK, og vi skal bruge den mulighed at hans unikke bidrag kan berige os”

    Her glemmer du efter min opfattelse at hans “bidrag” er en komobination af hans sociale (ind)læring og hans egenart.

    Et barn som ikke har haft social kontakt i de unge år er socialt handicappet for evigt. Uanset om du bevidst vil eller ej, så “indoktrinerer” du og det er meningsløst at antage at det kan være neutralt. Du er præget inden du er i nærheden af at kunne tænke selv.

    Min konklusion er at det er bedre at præsentere dig for modsætningerne og så lade dig tænke og vælge selv.

    Jeg bruger det eksplicit i gæsteforelæsninger på både Cand. merc. og ITU, hvor vi først præsenterer dig og “overbeviser” dig om det “gængse” paradigme og så umiddelbart derefter præsenterer og overbeviser dig om næsten det stik modsatte (selvfølgelig kun på visse men centrale parametre). Det provokerer tænkning og erkendelse af at man arbejder med implicitte antagelser som der skal stilles spørgsmålstegn ved.

    Mellem centralisering og decentralisering ligger distribuering – men du forstår ikke distribuering uden at præsenteres for problemer og fordele ved henholdsvis centralisering og decentralisering.

    Reelt bygger hattetænkning på det samme ved at du “skifter standpunkt” i problemanalysen og derfra fremprovokerer nye synsvinkler og ideer.

    Min pointe er at jeg tror at du gavner “sagen” ved at krybe lidt ned fra den høje hest og skelne mellem målet (det “frisindede” og reflekterende menneske) – og vejen derhen.

    I sidste ende er det kun os selv som virkelig kan sætte os fri og det kan virke farligt for slaven at fjerne burets “tryghed”. Han skal selv se buret og ville friheden for at kunne mærke forskellen.

  13. Per Feldvoss Olsen

    @Stephan
    Jeg forstår godt det du skriver, men det væsentlige her er – det er min erfaring – at man kan undgå de omtalte påvirkningen på mange måder. En af disse måder er ved at man IKKE puster dette op til mere end det er (hvilket naturligvis er i modstrid med denne mur af ord, jeg kan producere, når jeg først kommer i gang). Som beskrevet kan (skal!) visse af teknikkerne læres på få minutter , hvilket i-sig-selv betyder at muligheden for at vi påvirker eleven, i en eller anden given retning, begænses. Dette har dog en kaskade af andre fordel, hvoraf det væsentligste måske er at dette fag på mange måder er meget enklere end mange andre. Meget kan altså læres allerede i klasse nul.

    Lærerne kan, som de givetvis gør det i dag, påvirke eleverne på mange andre måder… hvilket jo er en naturlig del af livet. De fleste lærer er idealister i en eller anden grad – hvilket vi skal være meget glade for! Men det væsentligere er derfor også at vi ikke, af denne vej, introducere en teknologi hvormed man ‘kan’ påvirke eleven systematisk – af idealistiske årsager.

    Det er altså netop elevens egenart, og heraf mangfoldigheden, vi skal bevare i denne specifikke sammenhæng. Det som idealisten lærer af denne vej er at man kan kombinere sine idealer – vi får i praksis mangfoldighed og ikke en latent enfoldighed.

    Vil vi give dem fisk, eller vil vi lære dem at fiske? Det du gør ved dine forelæsninger er en anden didaktik, som omhandler specifik viden, som sikkert er ganske effektiv i situationen – men det du vil lærer eleverne af den vej er ikke ‘specifik tænkning’ (vi kalder det du gør: “læring fra kanten”!) Hvis du ønsker at forelæse og overføre konkret viden skal ofte du bruge den teknik. Hvis du vil overføre ‘knowhow’ er der en anden didaktik som er mere effektiv. Hvad værre er – når du sammenblander praksis med indlæring, mister du nogle væsentlige elementer ….. eksempelvis vil eleven måske tro at hattene kun kan anvendes i kreative processer, handler om at skifte standpunkt eller om at provokere – men det er kun en lille del af historien.

    Afslutningsvis, det er naturligvis ikke nødvendigt for alle at vide hvordan dette fungere og hvorfor – det er netop en sag for specialisten, læren, som du siger en sag for “feinschmeckeren”. For alle andre, fx folk der vil støtte projektet, er det dog ganske væsentligt at vide at læren støtter sig denne indsigt – og ikke “en gode dagsorden”.
    Vh Per

  14. Stephan E

    Per

    Min pointe er at DU puster det op. Din agiteren for værdifrihed fremstår teoretisk uden praktisk realisme.

    Jeg synes det er vigtige at fokusere på de faktiske fordele og omkostninger end et teoretisk aspekt som vi alligevel aldrig kan ændre.

    Selvfølgelig skal vi lære børn at tænke. De skal have en vis mængde viden og færdigheder, men derfra er det vigtigste evnen til at kunne ræsonere både logisk deduktivt og kreativt.

    Men ingen er kreativ eller kan agere uden for deres referenceramme og viden.
    Du kan hjælpe dem ved at udvide deres rammer og se modsætninger men du kan ikke undslippe – ingen Tabula Rasa.

  15. Jan Sjøstrand

    @Per

    jeg kunne aldrig drømme om at have konkrete meninger om hvad andre skal tænke. For mig handler det om at expande vores tænkning, flere nuancer, tænke mere frit, tænke ud af kasserne, dynamisk tænkning, divergerende tænkning etc.

  16. Helle Munch Oldefar

    Jeg kommunikerer – Derfor er jeg :-)

  17. Jan Sjøstrand

    Jeg er – derfor kommunikerer jeg ;-)

  18. Per Feldvoss Olsen

    @Stephan
    Vi har tydeligvis hver i sær vores kæpheste – som vi puster op her på bloggen dagligt – vi kan skyd hinanden for det, eller se det som fakta? Jeg vil tro at vi først kommer rigtigt videre ved at du kan observere dette in-action, hvad kan der fx ske når et par skoleklasse arbejder med privatlivs problematikken? (Mange gange kommer de frem til spændende sociale opfindelser, fx nabohjælp).

    Vi er nu helt enige – meget længere end du tror. Den værdifrihed jeg taler om er meget midlertidig og meget pragmatik: vi giver ikke værdierne “tale tid”. Vi kan accepterede dem som input, men vi bruger ikke tiden på at argumentere/dvæle omkring dem. Så dette giver i-sig-selv en langt mere logisk/pragmatisk tilgang end vi kan forestille os før vi gør det – og det giver, når man har trænet det lidt, en masse ekstra ressourcer. Værdierne kommer vi altså ikke uden om, men vi tager dem med os på en ny radikal måde. ( Hvis du vil arbejde direkte med værdier på den måde har vi ‘Six Value Medals’, som et meget lødigt alternativ til fx værdiledelse: se quatre.dk).
    Vh Per

    Uddybende:
    Ved IKKE at favorisere ét værdisæt frem for andre lære man sig faktisk at give plads til de “medfødte værdier”, som vi nu ikke ønsker at påvirke. På metaniveauet ser vi altså også at vi ikke kan få en fordel af at introducere nye værdi-sæt, idealer eller mentale-modeller. Den blanke tavle er i-sig-selv et sådant ideal, som vi naturligvis ikke kan have som forudsætning/antagelse (så det er måske ‘din’ subjektive fortolkning af hvad der sker du her har introduceret?)

    Ud fra en overraskende nye logik bliver det altså uinteressant at arbejde med påvirkning (fx værdiledelse(!) – fordi du ganske enkelt får meget mere ud af medarbejder der (også) kan arbejde autonom (hvis én er radikalt mere konservativ end sine kollegaer, kan dette give nogle fordele i forhold til andre i hele branchen).

  19. Per Feldvoss Olsen

    Jeg skaber – derved kan jeg være!
    (frit efter Edward)
    Vh Per

  20. Stephan E

    Per

    Jeg er ikke i tvivl om at vi er ret enige omkring mange ting.

    Det eneste jeg siger er at det at man har en metode som i sig selv er værdineutral, dvs. kan bruges uafhængigt af værdier, ikke gør det hverken muligt eller realistisk at tro at man kan lave værdifri tænkning eller at værdifri løsninger overhovedet er teoretisk muligt.

    Du kan – se fra min stol – best case gøre dig bevidst om de værdier, du udtrykker i en bestemt tilgang – men antagelsen om værdifrihed er for mig værdinaivitet eller -blindhed.

    Forskellen er måske lille, men meget vigtig. Man kan ikke forstå demokrati uden at forstå totalitarismens eller den auitoritære teknokratismes trusler mod samme. Det er i modsætningerne eller forskellene at man forstår værdierne.

    Det er en af årsagerne til at mennesker har så travlt med at fokusere på vores forskelle istedet for at fokusere på vores langt større ligheder. Du definerer dig selv i kontrasterne så derfor blæses de op.

  21. Flemming Bruhn

    Hej venner til fremme for “tænkning” som skolefag.
    Ved et tilfælde opdagede jeg LK´s oplæg til tænkning som skolefag.
    Jeg har netop i min bog: “Tankenaturens virkelighed” påpeget muligheden.Jeg har selv været i lærergerningen i 25 år, og finder absolut at det er en mulighed som allerede skal startes op i de første skoleår.
    Stor hilsen
    Flemming Bruhn

  22. heinz hildebrandt

    jeg hørte dit foredrag på hr-messen sidste uge, hvor du mente at der skulle ske noget radikalt her i landet, hvis dk ikke stille og roligt skulle sakke agterud. enig. vi skal fremme mulighederne for de teoretisk videnstærke mennesker i vort samfund.
    lad os starte med folkeskolen, hvor vi på et tidligt tidspunkt skal have en opdeling af eleverne: de teoretisk stærke og dem, der er dygtige med det praktiske.
    især den sidste del er et middelaldermørkt område i skolen.
    i dag er der ikke “læse- og diskussionsro” i klasserne, fordi der sidder en mindre urolig gruppe, der burde arbejde praktisk i stedet for teoretisk. denne lille gruppe har alt for stor negativ indflydelse på en udvikling af de dygtige elever.
    heinz hildebrandt
    lærer gennem 37 år

  23. Jan Sjøstrand

    … og debatten her kunne nemt hægtes op på debatten om “fra HRM til people excellence” – det handler om det samme, at frigøre mennesker fra systemer og strukturer og lade dem udfolde deres frie og fulde potentialer. Lad os bevæge os væk fra management og systemer og ind i fritænkning baseret på den enkelte menneske mentale aspekter, herunder den enkelte elevs stærke og svage læringsstile.
    Lad for pokker alle mennesker lære og udvikle sig som de bedst kan – alt andet er spiiiiiiiild af ressourcer.

Skriv en kommentar

Current day month ye@r *

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.