Jeg er en af dem der er med i dette projekt. Jeg kan kun sige at det er noget af det bedste jeg nogen sinde har givet mig i kast med. Man kan bare ikke andet end holde af disse dejlige unge mennesker og man bliver bare mere og mere smittet af deres entusiasme.

Jeg fortryder ikke at jeg kastede mig ud i dette, selvom det af og til er meget hårdt.

Der skal laves uddannelsesplaner, undervisningsmaterialer og skaffes det nødvendige udstyr til at gennemføre kurserne, men det gør ikke noget !
Det at se de unge mennesker i øjnene og se den glød der stråler ud af dem, er løn nok for mig, selvom der da også falder mange knus og kram af.

Jeg har engang i et svagt øjeblik udtalt: Hvis nogen ville betale mine udgifter i Danmark, mens jeg laver spejderarbejde i Litauen, så er jeg den der er smuttet !
Det blev hjemmefronten så ikke så glad for at høre, men det siger nok meget om hvad det er der gør at jeg ikke stopper, men bliver ved. !

Iki (På gensyn)