Arven efter Anders Fogh.

Anders Fogh har sat rekord: 7½ år som Danmarks statsminister. Man må medgive Anders Fogh, at det er en præstation. At holde sig ved magten i 7½ år er imponerende. Det er også flot klaret at Anders Fogh har formået at udnytte den aktuelle situation sådan at han nu efter alt at dømme kan fortsætte karrieren til en virkelig international toppost som generalsekretær i NATO. Det tager jeg hatten af for.

Anders Fogh har gjort det godt for sig selv og sine regeringskolleger, men efter min mening ikke for Danmark:

  • Vi har et mere polariseret samfund end i 2001. Indsatsen for at integrere de mange udlændinge som kom til Danmark i 90′erne, er ikke lykkedes. Vi har ghettoer og bandekrig som kunne have været undgået. Anders Fogh skal ikke lastes for at det i mange år nok var for let at komme til Danmark. Det bærer rigtig mange andre politikere skylden for. Men Anders Foghs regeringer har ansvaret for at problemerne ikke er løst – eller i gang med at blive løst.
  • Vi har på mange måder en elendig infrastruktur i Danmark. Anders Fogh skal ikke kritiseres for at det allerede var et alvorligt problem i 2001. Men regeringen bærer ansvaret for at situationen er blevet værre siden 2001 og at der trods mange programerklæringer ikke er gjort noget alvorligt ved problemet. Selv med de vedtagne planer går der årtier inden vi er oppe på blot en acceptabel standard.
  • Vi har større økonomisk ulighed i Danmark fordi boligejerne – selv efter de seneste fald i ejendomspriserne – har scoret enorme skattefri gevinster siden 2001. Anders Fogh skal ikke kritiseres for uligheden i sig selv. Ulighed kan godt være positiv, fx. hvis den skyldes at nogle mennesker har arbejdet hårdt med start af nye virksomheder og tjent penge derved. Men den ulighed der skyldes at halvdelen af befolkningen er blevet forgyldt blot fordi de ejede deres bolig uden iøvrigt at røre en finger, er urimelig og skadelig.
  • Vi har en endnu større offentlig sektor, men alligevel mere utilfredse borgere på mange af de centrale områder. Det har Anders Fogh og hans regeringer ansvaret for. Øget bureaukrati, centralisering og kontrol er ikke kommet af sig selv. De er et direkte resultat af en syg og forældet måde at lede og styre den offentlige sektor på, og den udvikling har regeringen ansvaret for. Kommunalreform, politireform, domstolsreform, tests, kvalitetsstandarder, regelstyring er alle resultater af regeringens politik.

Derfor ønsker jeg Anders Fogh tillykke med det nye job. Og jeg ønsker Danmark tillykke med lederskiftet, der måske kan blive begyndelsen til noget bedre. At dømme efter meldingerne fra oppositionen, skal vi dog ikke vente at bedre tider kommer derfra. De tre partier vil så vidt jeg kan se gennemføre nøjagtig samme politik som Fogh. Har de et bud på en bedre integrationspolitik? Har de et bud på hvordan pengene skal skaffes til investeringer i infrastruktur? Tør de røre ved boligejerne, dvs. anfægte skattestoppet? Og har de noget som helst bud på hvordan de vil gengive de offentligt ansatte arbejdsglæden? Ikke så vidt jeg kan se, for politikken vil fortsat blive bestemt af meningsmålingerne. Historien gentager sig: Målet er ikke et bedre Danmark; det er at holde på magten.

Mit håb er at en ny borgerligt-liberal regering under Lars Løkke Rasmussen vil skifte spor og føre en politik der gør noget alvorligt ved de udfordringer som Danmark står over for. Det der tæller, er at regeringen bliver klogere. Erkend de fejl der er begået, og gør noget ved dem. Det har vi respekt for. Giv oppositionen tilbudet om at være med og lad den selv køre ud på et sidespor, hvis den ikke vil.

Vis lederskab – så får I i hvert fald min opbakning.

43 kommentarer til “Arven efter Anders Fogh.”

  1. Lars D

    Vores samfund er et af de mindst polariserede og mindst ulige i verden.

    Vi har mere infrastruktur end nogensinde før.

    VK regeringen har lavet adskillige tiltag til at reducere omfanget af den offentlige sektor, herunder især strukturreformen. At den offentlige sektor så er vokset, hænger nok mere sammen med at VK ikke vil basere al politik på Dansk Folkeparti.

  2. Helle Munch Oldefar

    Jeg synes overskriften er så negativ. Hvorfor ikke skrive, at man glæder sig til at se de ændringer i regering og samarbejde, som Lars Løkke vil gennemføre?
    God weekend til alle :-)

  3. Lars Kolind

    Jeg er enig med Lars D (gider du lige skrive dit fulde navn fremover!) i at vort samfund er et af de mindst polariserede og mindst ulige i verden og mit ønske er at det skal fortsætte sådan. Min kritik er at uligheden er blevet større, ikke fordi mennesker har gjort et godt stykke arbejde og dermed tjent penge, men derimod ved at de har ejet deres bolig. Stigningen i boligpriserne er 100 % samfundsskabt og skattefri og dermed ikke et resultat af ejerens arbejde. Det er urimeligt og jeg forstår godt de mennesker der bor i lejebolig og som synes at de store skattefri gevinster for boligejerne er urimelige.

  4. Helle Munch Oldefar

    Vedr. eje/leje, så er det i mange tilfælde et valg, man træffer. Ejerne suger på lappen i mange år, mens de sparer op i huset, for så at kunne trække det ud efter mange år – men det er i de fleste tilfælde en opsparing.
    Jeg tror, at mange lejere fravælger ejerbolig, fordi det er ‘for dyrt’. Altså, de vil ikke suge sådan på lappen for at kunne bo i egen bolig.
    Hvis ejerne skal beskattes af en eventuel samfundsskabt gevinst, så må de også kunne trække et tab fra – det er der nok mange i disse år, der kunne tænke sig!

  5. Mads Knudsen

    Jeg købte ejerlejlighed i slutningen af 70′erne og jeg mener bestemt ikke at jeg som boligejer har måttet suge på lappen i mange år. Allerede fra starten var lejlighedens nettoudgifter kun en anelse højere end en tilsvarende lejebolig – og i løbet af 20 år var alle lån betalt ud, således at jeg i masser af år har boet LANGT billigere end hvis jeg havde boet til leje. Nå, ja, herudover kan jeg jo så score et par millioner til (endnu mere) rødvin og (endnu flere) rejser hvis jeg engang skulle finde på at bo til leje. Så jeg må erklære mig helt enig i Lars Kolinds betragtninger…

  6. Stephan E

    Selvfølgelig skal man beskatte borgerne af salgsværdien af egen bolig – også med tilbagevirkende kraft.

    På den måde vil man sikre at folk ikke har råd til at flytte til en bolig af samme standard, de bor i.

  7. Stephan E

    Endnu bedre – beskatte huse som den tåbelige lagerværdi, så man er sikker på at de ikke engang har råd til at bo i det hus, de bor i.

  8. Jeppe Lønne - Madsen

    På denne blog snakkes der meget om fornyelse (inoversion). Fornyelse får man nu, hvis Anders Fogh skifter arbejde, men er det nok?
    Vi har lov at håbe, at nogel af de problemer Lars Kolind nævnte i oplæget bliver løst.
    Held og lykke til Anders Fogh og til Danmark
    God Weekend

  9. morten simonsen

    Hej Lars,
    Jeg er enig i mange af dine observation mht. Fogh’s tid. Konklusion er kort og godt, der er kommet for lidt af de rigtige reformer og for mange kommissionsudvalg osv.
    Dog er jeg meget uenig i din observation vedr. skat på bolig. Det vil blive yderst kompleks, for man kan faktisk ende i en situation, hvor man sælger sit hus med en fortjenste, men ender med et samlede tab. For hvad med udgifter til ejendomsmægler, hvad med vedligeholdelsesudgifter på et hus. Jeg er selv boligejer, og det er bestemt ikke billigt at holde et hus. Disse udgifter kan man jo ikke trække fra!Og så skal vi jo heller ikke glemme den ejendomsskat vi alle har betalt gennem mange år, får man så fradrag for den? Så kort og godt, det vil blive utrolig svært at lave en “fair” beskatning på boligsalg.
    Derimod kunne man godt øge beskatningen på ejendomsværdien, som vores visemænd fortæller igen og igen.
    Jeg synes derimod godt man kan presse de danske virksomheder lidt mere, enten på skatten eller med at de skal tage et større socialt ansvar. Men det er måske en helt anden debat.

  10. Lars Kolind

    Jeg er helt opmærksom på de administrative problemer med beskatning af værdistigningen på ejerboliger, men jeg oplever ikke at regeringen har haft reel vilje til at løse problemet. Også Liberal Alliance har opgivet at finde en løsning, men alligevel synes jeg at det er svært at forstå at man ikke kan det!

  11. Stephan E

    Løbet er kørt og det er meningsløst at beskatte med tilbagevirkende kraft. Det vil bringe en masse mennesker i uføre og bryde et af de helt fundamentale principper om at man skal kunne stole på at disponere.

    Desuden vil værdierne gå ned, dvs. hvis man indfører noget nu give enorme tab som modregnes i anden indtægt.

    For mig at se drejer det sig mest om at tækkes den misundelsesmani som vi altid hører fra venstrefløjen.

    Vær nu i stedet glad for at den voldsomme stigning i boligbelåning og medfølgende merforbrug de sidste 4-5 år næsten har afdraget statsgælden og privatiseret den til boligejerne.

    Problemet er at pengene skal betales tilbage og det vil medføre en voldsom stramning i den indenlandske efterspørgsel i takt med at det går op for danskerne at de har levet over evne.

  12. Lars D

    Jeg har tidligere meldt min identitet direkte til Lars Kolind, men som konsekvens af Lars Kolind’s ønske om fuldt navn på bloggen her, vil dette være min sidste kommentar.

  13. Niels E. Rick

    Pegefinger, pegefinger, hvor er du? Nogle peger fingre, sndre er dem der er valgt til at …

    Forøvrigt, hvorfor nævnte Du aldrig at finanskrisen ville kome…!? Ih, Du altvidende Lars.

  14. Niels E. Rick

    Pegefinger, pegefinger, hvor er du? Nogle peger fingre, andre er dem der er valgt til at …

    Forøvrigt, hvorfor nævnte Du aldrig at finanskrisen ville kome…!? Ih, Du altvidende Lars.

  15. Ola V. Knudsen

    Set i lyset af seneste tiders snakken frem og tilbage om hine tiders gøren og laden, føles det en pågivende at udtrykkke, at når en gjøre sig, som jeg og lukke døren, fuldt forvisset om hvad sandheden er, så har jeg ikke i fjerneste måde tænkt mig at træde ham for nær; da har jeg kun tænkt på mig selv, da behøver jeg sandeligen ikke at frygte, at han skulde blive vred på mig for denne Meddelelse.

  16. Helle Munch Oldefar

    Jeg har måttet suge på lappen i mange år. Selv betale for ALLE udbedringer og forbedringer, nyt komfur, vaskemaskine, opvaskemaskine, maling mm. Betalt mine ejendomsskatter, hvor lejerne får boligsikring. Jeg har da haft meget mindre til mig selv gennem årene end hvis jeg havde siddet i en lejlighed, men jeg har nu valgt det her – legesom lejerne har valgt at bo til leje – så jeg piber ikke.
    Så det afhænger nok af, hvor og på hvilket tidspunkt man har købt og solgt!
    Hvis AL stigning på boligen er samfundsskabt, så er AL stigning på ædelstene, metaller, ægte tæpper, malerier o.m.a. også samfundsskabt og skal beskattes derefter.
    Man kan vel med de rigtige briller på sige, at ALT er samfundsskabt?
    Er det et misundelsessamfund, du er ude efter Lars?

  17. Stephan E

    Helle

    Godt indlæg.

    Men man skal skelne her.

    Principielt er enhver indtægt ifølge min forståelse af glndende lovgivning som udgangspunkt beskatningspligtig, dvs. det gælder også hvis du sælger ædelstene som er steget i værdi.

    Boliger er noget andet, fordi de – på trods af at de købes med beskattede penge – allerede er groft beskattede uafhængigt af evt. værdistigning på anden vis via ejendomsværdiskat etc.

    Dette drejer sig ikke om hvad der er rimeligt, men om visse planøkonomers opfattelse af at man blot kan stavnsbinde borgere og så brandbeskatte dem på boligen for at tvinge dem til at arbejde mere for at finansiere det tiltagende ressourcespilde som de samme planøkonomer er de primært ansvarlige for.

    Det skal sås ses uafhængigt at at ejendom er genstand for en ideologisk diskussion mellem forskellige betragtninger af om det principielle i at kunne “eje” “ejendom”, hvor specielt jord som knap faktor altid er et springene punkt. F.eks. de såkaldte Georgianere har et lidt andet syn på det spørgsmål.

    Endelig skal man huske på at bolig ikke er et frit valg – du skal have tag over hovedet, dvs. du kan ikke betragte bolig uafhængigt af hvad du så skal gøre. Det er ikke et alternativ at blive hjemløs. Beskatter man værdistigninger vil folk altså med den samme indtægt skulle flytte til mindre og mindre boliger.

  18. Peanut

    Beskatning ved salg af svensk bolig:

    Når man sælger sin bolig i Sverige beskattes man af ”overskuddet” eller ”gevinsten” ved salget efter svensk indkomstsakttelov.

    Beskatningen udregnes ved forskellen mellem købsprisen plus forbedringer i boligen, der øger værdien, og salgsprisen. Sælges boligen med fortjeneste trækkes 30 procent i skat af 2/3 af gevinsten. Ved et tab på salget, kan man trække 50 procent af tabet fra i skat.

    Eksempel: Du køber en bolig til 1.000.000 kroner og har sat nyt køkken i til 200.000 kroner. Du sælger senere boligen for 1.500.000 kroner.

    Salgspris = 1.500.000 Kroner

    - Købspris: -1.000.000
    - Køkken: -200.000

    Gevinst: 300.000 Kroner

    2/3 af 300.000 = 200.000

    Skat = 30% af 200.000 = 60.000

    Ved salget bliver beskatningen altså i alt: 60.000 kroner.

    P.s

    M.h.t Fogh

    For hurtigt ude igen hva’ Kolind….LOL

  19. Helle Munch Oldefar

    Jeg ville absolut synes, det var rimeligt at beskatte, hvis der kunne fratrækkes løbende udgifter til hus og have, så den svenske model kan vel indføres og gælde for de boliger, der købes efter en bestemt dato :-)
    Vedr. andre samfundsskabte værdier – som antikke møbler, malerier, litografier, ædelsten og merchandise af forskellig art o.a. – så sker der her sjældent nogen ‘forbedring’, der kan trækkes fra, så der må det meste jo være skattepligtigt ;-)

  20. morten simonsen

    Lige en kommentar til det svenske system, som man iøvrigt også har ligende i USA.
    Problemet her er bare at systemet bliver alt for tungt, for administrativt og bureaukratisk. Man skal gemme bilag for alt hvad man laver ved sit hus, så skal skat tjekke osv. osv. Jeg har læst Lars’ bog og det er jo ikke den vej vi skal. La’ os bekæmpe bureaukratiet i det offentlige.
    Nej, det bliver for kompleks med beskatning på salg af bolig. Beskat ejendomsværdien, ikke værdien for 10 år siden, men den reelle værdi.

  21. morten simonsen

    Lars,
    Jeg vil også knytte en kommentar til dit synspunkt vedr. Fogh’s aftryk på den offentlig sektor. Og jeg er meget enig i dine antagelser. Men:
    Jeg mener bestemt ikke regeringen skal have ansvaret for alt. Vi dansker er blevet for forvente. Realiteten er at vi bliver færre til at betale regningen og flere skal bruge systemmet. Hvorfor tager vi danske ikke selv mere ansvar for os selv og vores familie. Her kan vi lære utrolig meget af andre kultur som f.eks. Asien eller se på vores indvandrere. De har en respekt for ældre, og ser det som en forpligtelse at hjælpe.
    Vi dansker forlanger alt for meget af det offentlige, fordi nu har vi jo betalt skat i så mange år. Det er en forkert indstilling og vi skal lære at tage større ansvar for os selv og vores familie.

  22. Stephan E

    Peanut.

    Men hvor flytter du hen når du ikke har råd til at købe en bolig som svarer til den du bor i?

    Du kan ikke spise mursten, så “indtægten” er kunstig. Det svarer lidt til at du skal beskattes af at have lært noget så din fremtidige indtægtsmulighed er steget.

    Desuden er en af de primære kilder til stigning i huspriserne statslig skabt inflation via seddelpåressen, dvs. udelukkende udtryk for at man ændrer beregningsfaktoren uden at skabe værdi.

  23. Stephan E

    Rigtigt at danskerne er blevet forvente. Ligesom man er blevet forvent med at blive sat udenfor indflydelse.

    Der er en artikel i Weekendavisen hvor DJØFernes formand kommer med en ufrivilligt komisk udlægning af hvordan teknokratiet banker alle på plads ved at man måles på at ens område ikke for røde streget af “magten” (læs chefen oppe i hierarkiet).

    Systemet sikrer at ingen lytter til borgerne, men al magten koncentreres i toppen af teknokratiet med illusionen at det er udtryk for politisk ledelse.

    Og så er skyttegravskrigen efter del-og-hersk princippet måden man passificeret befolkningen – det er “de andres skyld”. De stakkels svage er ofre for de onde rige. Og de stakkels brandbeskattede borger er ofre for pøbeldiktatur.

    Og imens koncentreres og misbruges magten i toppen af teknokratiet efter den gode gamle planøkonomiske model – “vi ved bedre”

  24. Stephan E

    Den nærliggende konklusion er at hvis magten alligevel ligger i embedsmandssystemets top, så må vi sættes dem på valg. Ikke fordi det er ideelt, men af mangel på bedre alternativer.

    Systemet i dag er dysfunktionelt og det bliver hastigt værre.

  25. Jan Sjøstrand

    Vedr. polarisering og integration

    Integration er IKKE lykkedes i et eneste land på kloden – At vi skulle kunne lykkes med det er grundlæggende naivt.
    Selv blandt de etniske danskere er der åbenlyst så store uenigheder at ikke engang vi er enige om særligt meget.
    Selv blandt begavede mennesker findes der her i år 2009 masser af nedladene kommunikation når der tales om de mennesker hvis synspunkter man er uenige i.

    Når der i et så lille samfund som vores er så stor uenighed om hvilket samfund vi ønsker, hvilken kultur vi ønsker, hvilke værdier vi skal bygge samfundet på, hvordan skulle det så være muligt at definere et egentligt kulturelt fællesskab med mennesker der er markant forskellige fra vores kultur.

    Glem integration – måske bør vi nøjes med at fokusere på implementering?

    Som Fogh sagde i sin tale til Løkke, “så vil du som statsminister altid blive kritiseret, uanset hvad du gør”.

  26. Jørgen Lang Jørgensen

    Lars Kolind mener ikke, at Anders Fogh Rasmussen har gjort noget godt for Danmark, men kun noget godt for sine ministre.
    Hvad er det for gode ting han har gjort for sine ministre?

    Lars Kolinds forkerte påstand viser, at han ikke har fulgt godt nok med i den poltiske udvikling i Danmark.

    Anders Fogh Rasmussen er en af de bedste statsministre vi har haft i nyere tid. Han har udviklet sig fra en superliberalist, som Lars Kolind, til en politiker der kan tage samfundsmæssige hensyn og godt er klar over at velfærdsstaten skal bevares og udvikles i takt med samfundsudviklingen.

    Hans niveau som politiker ligger en klasse over de øvrige politikere på Christiansborg og han har altid haft et internationalt udsyn,hvilket han har bevist ved flere lejligheder og som er nødvendig i en globaliseret verden. Tillige har han stået urokkelig fast på de vestlige værdier som demokrati og ytringsfrihed.

    Han har været katalysator for værdidebatten i Danmark, hvor den politiske korrekthed med diverse smagsdommere er afskaffet til fordel for en mere direkte debat uden “hellige køer”.

    Jeg er enig med Anders Fogh når han om ytringsfriheden siger: ” Der er dem der går ind for en ubetinget ytringsfrihed, indenfor straffelovens rammer og så er der dem der går ind for ytringsfrihed – MEN – det er dette MEN der er det farlige”.

    Det så vi under Muhammed-krisen. hvor blandt andre erhvervsledere straks var klar til at bøje sig for islamisterne, hvis de derved kunne undgå, at det gik udover deres salg af bl.a. Arla produkter og Grundfos pumper.

    Herhjemme har han endvidere stået for kontraktpolitiken, som består i at det man lover før valget – det gennemfører man også efter valget.
    Den blev udformet bl a. på baggrund af det største vælgerbedrag der er begået i nyere tid, nemlig da Poul Nyrup Rasmussen lovede, at der er ikke vil ske ændringer i efterlønnen og umiddelbart efter valget forringede han efterlønnen.

    Et af de områder, hvor den nuværende regering har svigtet er på sundhedsområdet, hvor regeringen med Lars Løkke Rasmussen som arkitekt har opdelt Danmark i et A-hold og et B-hold med private sygeforsikringer til A-holdet.
    De private hospitaler har oplevet et rent “tag selv bord” , hvor de kunne tage sig betalt med skyhøje priser fra det offentlige og hvor de selv kunne vælge hvilke behandlinger de mest fordelagtigt kan tage sig af, i fuldstændig ulige konkurrence med de offentlige sygehuse.
    Lene Espersen er nu efterhånden blevet klar over, at denne udvikling ikke kan fortsætte.

    Det er denne øgede privatisering og højredrejning Anders Samuelsen og Lars Kolind håber på vil øges, når Lars Løkke Rasmussen bliver statsminister.

    Hvis Lars Løkke Rasmussen vil følge Anders Samuelsen og Lars Kolinds forhåbninger om en kraftig højredrejning af regeringens politik så vil Venstre og konservative helt sikkert tabe næste valg, det kan man forvisse sig om ved at studere Liberal Alliances elendige meningsmålinger.

  27. Helle Munch Oldefar

    En af de kvaliteter jeg har beundret ved Anders Fogh er hans loyalitet over for sine medarbejdere – sine ministre.
    Næsten alle andre statsministre fyrer og omrokerer, så ingen kan huske hvem der er minister for hvad, mens vi har haft en ret stabil stab gennem de sidste 7 år.
    Og så synes jeg det er spændende at se frem til Lars Løkke som statsminister.
    Han minder mig mest om Anker Jørgensen – både på den måde han kommer til embedet på og i sin joviale, folkelige facon. Måske tiden er løbet fra det, men det håber jeg ikke, for jeg tror, han bliver en betydelig bedre statsminister end Anker :-)

  28. Michael Jensen

    Jeg vil gerne foreslå, at man begynder at bruge ordet ’2-trins velfærd’ for at få vælgerne til at forstå, at ‘pengene skal tjenes, før de kan bruges’. Alt for mange vælgere tror, at ‘staten tjener penge’, og derfor tror alt for mange vælgere, at S og SF har svar på tidens udfordringer. Uanset om man er socialist eller liberalist, så skal pengene først tjenes i den private sektor, før de kan bruges. Og derfor er det vigtigt, uanset om man er socialist eller liberalist, at man først og fremmest tænker på at understøtte den private sektor, før man begynder at drøfte, hvad pengene skal bruges til. 2-trins velfærd. Jeg tror, det ville være til gavn for Danmark, hvis flere vælgere forstod dette.

  29. Stephan E

    I så tilfælde bør man tale om 3-trins velfærd.

    1. Først skal velstanden skabes via aktivt arbejde for at frembringe værdi.

    2. Dernæst kan skyttegravskrigerne udkæmpe deres krig og afgøre omfordelingen.

    3. Dernæst skal vi sikre at individet har kontrol med data og mikro-prioritering af ressourcer kun begrænset af eksplicitte fælles hensyn.

    I dag glemmer man step 3 og overlader det til planøkonomerne af spilde skatteborgernes penge og indskrænke frihed og fornyelsesevne.

  30. Claus Christensen

    @ Michael
    Helt enig, men hvad forstår du ved den private sektor?

    Efter min mening er det primært virksomhederne, der skaber velstanden med dele af den offentlige sektor som væsentlig for at skabe forudsætninger og rammer for virksomhederne. Derfor bør man fremme virksomhedernes muligheder for at transformere ressourcer til behovsopfyldelse så effektivt som muligt.

    Den private sektor er ikke forbrugerne, som jo ikke skaber velstand, men forbruger den. Herimod kan man indvende, at forbrug er nødvendigt for efterspørgsel, som trækker gang i produktionen. Men i et lille land med en åben økonomi, drejer det sig ikke om at fokusere på forbruget, da man alligevel ikke kan påvirke efterspørgslen på eksportmarkederne. Forbrug kommer i øvrgt helt af sig selv, når behov og midler er til stede. Det bør ikke være formålet at gøre forbrug (og produktion) så stort som muligt. Det giver kun miljøproblemer og ressourcerne i form af råvarer er begrænsede og derfor er det uetisk at forbruge dem i løbet af få hundrede år. Formålet med økonomien må være at sikre en ordentlig opfyldelse af de grundlæggende behov hos så mange mennesker som muligt verden over. Bæredygtigt – dvs. på en måde så ressourcerne, der er grundlaget for behovsopfyldelsen, gendannes.

  31. Stephan E

    Claus

    Du glemmer din basale økonomiforståelse her og leger planøkonom igen. Det er rent vrøvl som stammer fra en økonomiforståelse som et ligningssystem, man kan overskue.

    Det kan godt være at det er virksomhederne som producerer, men det er forbrugerne som SELEKTERER og PRIORITERER.

    Læs også gerne Darwin – det er ikke kun mutationerne i forplantningen, men i endnu højere grad hunnernes valg af hanner som skaber den successfulde udviklinga farten.

    Arten går under når planøkonomer leger Gud – de har ganske enkelt ikke kompetancerne og overblikket.

    Overlad det til hunnerne at vælge og prioritere – de er langt klogere og har til sammen langt meget nuanceret indsigt end virksomhederne.

    Og overlad det til borgerne at prioritere i den offentlige sektor. En abe med en terning er bedre end centraladministrationen som koster os stadigt flere penge år for år.

  32. Lars Kolind

    Tak til Jørgen Lang Jørgensen for din kommentar ovenfor, som jeg gerne vil svare på. Den måde du argumenterer på, gør mig trist til mode fordi du lægger ord og synspunkter i munden på mig, som jeg ikke har:
    Jeg skriver at Fogh ikke “har gjort det godt for Danmark”. Du citerer det som at Fogh ikke “har gjort noget godt for Danmark”. De to ting er helt forskellige, for selvfølgelig har Fogh gjort noget godt for Danmark; jeg kan bare nævne skattestoppet, der var en genial ide da det blev indført.
    Du skriver at Fogh har udviklet sig fra en super liberalist, som Lars Kolind, til en politiker der kan tage samfundsmæssige hensyn osv. Det er ikke fair at kalde mig superliberalist, hvilket du kan overbevise dig om bl.a. ved at læse denne blog. Jeg taler konsekvent for at kombinere frihed med samfundsmæssige hensyn.
    Din ros til Foghs internationale udsyn deler jeg. Din omtale af Fogh og erhvervslederne under Muhammed krisen skal jeg blot sige ikke stemmer med min erfaring.
    Det var klogt af Fogh at understrege at regeringen holdt hvad den lovede (kontraktpolitikken), men den nyligt gennemførte skattereform er jo et eksempel på at også Fogh har et synspunkt til han tar et andet. Elementer i skattereformen er jo i slærende modstrid med skattestoppet.
    Jeg er glad for at du er opmærksom på problemerne på sundhedsområdet. Men afhold dig fra at gisne om hvad jeg håber efter at Løkke er kommet til. Det ved jeg bedre selv.
    Og så tror jeg du ville kunne have glæde af at gennemtænke om det er det samme at ønske a) en kraftig højredrejning og b) en kombination af større frihed for den enkelte samtidig med en bedre løsning af samfundets fælles opgaver. Jeg kan se forskellen, men det kan du åbenbart ikke – endnu.

  33. Claus Christensen

    Markedet skal være tjener for samfundet – ikke herre.

    Det er rigtigt, at et frit marked er med til at effektivisere virksomhederne – og markedet skal via forbrugernes valg fortsat afgøre, hvilke virksomheder, der overlever. Så hvad angår den kortsigtede drift er markedet uovertruffent.

    Men det der adskiller et civiliseret samfund fra jungleloven er bl.a., at man sætter sig ud over kortsigtede behov og investerer langsigtet.

    Når det drejer sig om etablering af industrier og andre langsigtde investeringer, er det farligt at være alt for bundet af en liberalistsk ideologi. At bestemte industrier holder til i bestemte regioner – og støtter og udfordrer hinanden – er undertiden et resultat af politiske beslutninger.

    Man kan ikke sige, om højre- eller venstrefløjen er mest indstillet på at investere i fremtiden. Nogle på begge sider tænker langsigtet og andre tænker mere på at tækkes vælgerne på kortsigt – gennem større privatforbrug gennem skattelettelser eller gennem større offentligt forbrug. For mig går skillelinien mere på investering contra forbrug end på offentligt contra privat.

  34. Claus Christensen

    Stephan skriver:
    “Du glemmer din basale økonomiforståelse her og leger planøkonom igen. Det er rent vrøvl som stammer fra en økonomiforståelse som et ligningssystem, man kan overskue.”

    Hvis argumentationen er svag, så hæv stemmen ;)

  35. Jørgen Lang Jørgensen

    @ Lars Kolind

    Tak for din kommentar til mit indlæg.

    Jeg vi tillade mig at citere ordret fra dit indlæg:
    ” Anders Fogh har gjort det godt for sig selv og sine regeringskolleger, men efter min mening ikke for Danmark”.
    Jeg kan kun forstå det, som Fogh ikke gjort noget godt for Danmark.
    Hvis du ikke mener det, er det fint.

    Jeg beklager, at du bliver trist til mode over min argumention, det skal du ikke, der er mange ting jeg respekterer dig for, men det er en ærlig sag, at være politisk uenige.

    Jeg betragter ikke det, at være superliberalist som noget skældsord, det er et politisk ståsted som skal respekteres også af politiske modstandere.

    Når du siger, at du håber den borgerlige-liberale regering vil skifte spor under Lars Løkke Rasmussen går jeg ud fra du mener, at den skal dreje til højre og ikke til venstre ?

    Når du bruger ord som større frihed for den enkelte og en bedre løsning af samfundets fælles opgaver, kan der ligge mange skjulte dagsordener i disse tilsyneladende til forladelige formuleringer.

    Større frihed for den enkelte kan være lig med større ulighed – en bedre løsning af samfundets fælles opgaver kan betyde en væsentlig mindre offentlig sektor og en lang større privatisering og lavere offentlige ydelser (overførselsindkomster).

    Jeg kan godt se forskellen på en liberalistisk indstilling og en social liberal indstilling og Liberal Alliance, som jeg går ud fra du stadig er medlem af – er et liberalistisk parti placeret til højre for Venstre og Konservative, hvorfor skulle man ellers danne Liberal Alliance?

    Og endelig, når der skal laves en skattereform, som er nødvendig kan man ikke overholde skattestoppet, da reformen indebærer ændringer af skattesystemet, det siger sig selv.
    Efter skattereformen er skattestoppet genindført.
    Politikerene skulle have vedtaget skattekommissionens forslag som foreslået i stedet for at botanisere i forslaget og derved har forringet skattereformen, men sådan er det politiske spil desværre.

  36. Stephan E

    Claus

    For det første er problemet midlerne og udokumenterede kausale sammenhænge, ikke uenighed om målene.

    For det andet har vi dokumentation for at planøkonomi ikke virker. At kalde det noget andet – “New Public Management” eller andet – ændrer ikke på at det er komite-styre uden indsigt.

    For det tredje har vi INGEN belæg for at man kan “styre” økonomien. Der er eksempler på kortsigtede tiltag som er “åbenlyse”, men ingen som kan gøre det konsistent igen og igen. Styringen ender altid med at blive problemet.

    For det fjerde er det som tidligere angivet en inhuman, innovations-destruktiv og desideret anti-demokratisk betragtning at mene at mennesker ikke er de bedste dommere over eget liv. Mennesker investerer for familiens fremtid – måske ikke optimalt, men det er langt mere langsigtet end noget statsligt forum gør. Du dæmoniserer mennesker for at forsvarer magtmisbrug.

    For det femte har jeg aldrig talt for at at alt skal overlades til markedet. Der er områder som hensigtsmæssigt løses fælles – retsforhold, politi, beredskab, reservekapacitet, kritiske infrastrukturopgaver etc. etc.

    For det sjette har jeg systematiske argumenteret for at man skal overføre magten til mikroprioritering til den enkelte borger og sætte planøkonomerne stolen for døren. Det udelukker ikke at man politisk deler det op i områder, så man f.eks. sikrer en minimumsresourcetildeling i familien til f.eks. skole, sundhed og pension. Og isolerer knappe ressourcer så man ikke kan springe over i køen. Men det vil i alle tilfælde mindre kvaliteten af samfundets evne til at tilpasse sig, så det skal gøres med forsigtighed.

    For det syvende er jeg ikke afvisende for at man i alle samfund vil eksperimentere med en vis grad af indgreb og arbitræer planøkonomi. Alene fordi handlingslammelse er værre end ikke at begå fejl. En vis grad af koncentration af ressourcer for at opnå kritisk masse kan nemmest opnås via et veletableret og velkendt beslutningssystem.

    For det ottende er planøkonomernes påstande om egne fortræffeligheder en fejl som går tilbage til slagsmålet mellem Keynes og Schumpeter. Keynes vandt på kort sigt fordi man kunne regne på hans fejl, men Schumpeter bankede Keynes over tid fordi innovation (dvs. individuelle valg) over tid er forudsætningen for effektivitet. Problemet er at man i mange år ikke lærte mikroøkonomi og innnovation på universiteterne, så mange er uddannelsesmæssigt låst. F.eks. de horder af regnskabsfolk og planøkonomer som er ansat i Finansministeriet og andre økonomiske områder af centraladministrationen – de formår simpelthen ikke at stille spørgsmålstegn ved de fejl som de fik indpodet på polit.

    Jeg kan ikke hæve stemmen mere end man kan følge med. Paradigmeskift tager tid og magten slår hellere kritikken ned end lytte tl fornuft.

    Det er religiøs helligbrøde at udpege centraladministrationen som den største trussel mod velfærdssamfundet – alle “rigtige” velfærdsøkonomer ved jo at planøkonomerne kan tage æren for alt der er godt i Danmark. Ingen over eller ved siden af illusionen om den pligttro neutrale embedsmand – selvfølgelig bortset fra at han er en illusion.

  37. Claus Christensen

    Stephan
    tak for et godt indlæg

    jeg går netop ikke ind for planøkonomi i betydningen, at man detailplanlægger den økonomiske aktivitet top-down.

    Men ændrer man de økonomiske rammer, påvirker man adfærden, hvilket er noget andet end at planlægge de konkrete aktiviteter. Vi har i forvejen nogle rammer, så bevidste tiltag vil ikke nødvendigvis skabe snævrere rammer. Der er således ikke noget planøkonomi i, at jeg hellere vil lette virksomhedsskatten end personskatten. Det påvirker adfærden og det er udtryk for en tese om, at investeringer i virksomheder skaber mere velstand end privat forbrug. Men det reducerer ikke friheden for nogle – især ikke for virksomhederne, som får større udfoldelsesmuligheder.

    Jeg er helt enig i, at borgerne selv skal beslutte så meget som muligt. Men derfor kan man godt tilrettelægge rammerne med omtanke, f.eks. så universiteterne belønnes, når de stiller vakse forskere til rådighed for private virksomheder.

    Der er masser af muligheder for at påvirke adfærden i en retning, som de fleste nok vil anse for at forøge sandsynligheden for, at vi får stærke virksomheder og stærke borgere til at sikre velstanden fremover. Men stadig sådan, at fri konkurrence og borgernes frie valg – gerne både i den private og offentlige sektor – skaber høj grad af effektivitet.

  38. Stephan E

    Jeg kan ikke se sammenhængen i din forståelse. For mig at se taler du om at svække borgerne fordi du vil styre deres valg – og så kalder du det “frie valg”.

    Bemærk at jeg IKKE taler om omlægninger af skatten eller skattelettelser, men at skattekronerne skal tilbage i hænderne på borgerne efter omfordeling og andre planøkonomiske indgreb som begrænser.

    Hovedkriteriet er ensidigt og med maksimum effekt at FRATAGE embedsfolk og udbydersiden magt til at forhindre den behovsdrevne innovation (= den BORGER-drevne innovation).

    Jeg siger at man kan begrænse valgfriheden, men kun hvis vi tager udgangspunkt i total valgfrihed.

    I dag har du næsten ingen og stadigt mindre valgfrihed. Valget står i stigende grad mellem planøkonomisk dikterede og kontrollerede udbydere i en centralt stadigt stærkkere kontrolleret overvågningsmodel, dvs. rene pseudovalg.

  39. Stephan E

    Husk på at f.eks. betalingssystemerne både er dikteret af planøkonomernes overvågningsmani og EMV-kartellets konkurrencebegrænsning. Det samme gælder f.eks. telesektoren hvor mobiltelefoner måske nok konkurrerer en smule på gadgets men den fundamentale magtmodel er fastlåst.

    Dvs. det er ikke bar sundhedssektoren, energisektoren, uddannelse etc.

  40. Claus Christensen

    Stephan
    jeg er enig i, at det er vigtigt, at der er åbne standarder og god mulighed for at private aktører kan konkurrere på lige fod med offentlige.

  41. Stephan E

    Hvis bare det var så simpelt. Men det er den gamle privatiseringsforståelse uden blik for udfordringerne.

    a) Dels bringer det os direkte tilbage til lighedsdiskusionen, dvs. skattelettelser vs. effektivitet.

    b) Dels er der formelt “åbne standarder” på både EMV-kort og tele – alligevel er konkurrencen ringe fordi kartellet sikrer mod konkurrence og kun giver dig valget mellem kontrollerede løsninger. Forskellen mellem det offentlige og det private problem er ikke stort.

    Vi er nødt til at gå videre. Min korte liste indeholder mindst 4.

    1. Isoler skyttegravskrigen så den ikke blokerer for den behovsdrevne innovation. Dvs. flyt kontrollen med penge EFTER omfordeling tilbage til borgeren.

    2. Brug Borgerkortet til at flytte kontrollen over processerne tilbage til borgerne.

    3. Tving alle offentlige systemer til at flytte kontrollen til borgeren, dvs. INGEN server (bortset fra cpr-serveren) må identificere borgeren. Kun lokal authentikering specifikt til formålet.

    4. Genskab konkurrencen på markedet via infrastrukturen, dvs. tving standarderne op for konkurrence, så alle access punkter er semantisk åbne og model-drevne. F.eks. skal alle betalingspunkter kunne tage Digital Cash.

    Vi skal kort sagt påtage os ansvaret for at klæde borgerne digitalt på. I dag misbruges digitaliseringen med kommercielle eller planøkonomiske særinteresser.

  42. johan jonsson

    Lars,

    Jeg forundres over at du angiver Fogh som årsag til polarisering i samfundet og jeg er uforstående overfor at du kan se Danmark som mere polariseret end lande vi kan sammenligne os med. Hvis jeg sammeligner den politiske situation i Danmark med sitationen i Sverige, ser jeg Sverige i dag som bekymrende polariseret, mens Danmark har taget hul på mange af de vanskelige diskutioner det sidste årti, dette kan i mine øjne i al væsentlighed tilskrives Foghs politiske arbejde.

    Det kan vel være du personligt ser de radikale (og de diverse fraktioner der er opstået fra dette parti) som det samlende element, men polarisering undgås ikke ved at få ret men ved at omfatte den virkelighed der er og finde en vej derfra.

    Jeg ved ikke om du læser svenske aviser eller ser svenske debatprogrammer, de er i mine øjne et godt udtryk for hvordan Danmark ville se ud, uden systemskiftet i 2001. Hvis du ser Sverige som mindre polariseret – så må vi fortolke virkeligheden meget forskelligt.

  43. Helle Munch Oldefar

    Så vidte jeg er orienteret, er der flere udlændinge i arbejde end nogensinde før – de har nemmere ved at fastholde arbejde end mange såkaldt etniske danskere har i disse tider, så hvor er polariseringen/den manglende integration henne?
    Man kan også vælge at lade sig polarisere/ikke integrere som f.eks. ved at være tildækket og nægte at vise sin identitet i forbindelse med buskort med billedligitimation. Men det ville være bedre, hvis vi kunne identificere od med fingeraftryk.
    Jeg er af den overbevisning, at integration kommer med arbejde, og der har Anders Fogh & Co virkelig gjort et godt stykke arbejde.
    Nå, lad os hellere se fremad. Lars Løkke har alle muligheder for at sætte sine aftryk for fremtiden, og med udnævnelsen af nye ministre er han da godt på vej :-)

Skriv en kommentar

Current day month ye@r *

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.