Hvad er der mest brug for i dansk politik?

Mens jeg skriver dette viser afstemningen tilhøjre at 39 % af de 233 der har stemt, siger at der er mest brug for et parti der fremmer fornyelse (innovation) overalt i samfundet. Det synes jeg er dybt interessant, for ingen partier bejler til den position!

Næstflest (27 %) efterlyser et parti der arbejder både for større frihed og stærkere samfundsansvar. Også det er interessant, for det er præcis det, jeg tror at Anders Samuelsen søger at skabe med Liberal Alliance! Og partiet får fortsat under én procent af stemmerne i meningsmålingerne. Det kan måske skyldes at borgerne tror at Liberal Alliance er et ægte liberalt parti – den rne vare. Den ønsker åbenbart 10 % af de der har stemt.

14 % ønsker et parti der skaber større lighed i samfundet – og skal man tro politikerne, er det hvad op imod to tredjedele ønsker. De der stemmer, mener åbenbart ikke at politikerne gør det de siger?

De sidste 9 % efterlyser et parti der arbejder for bedre offentlig service for alle.

Resultatet kan tolkes på flere måder. Hvordan vil du tolke det?

29 kommentarer til “Hvad er der mest brug for i dansk politik?”

  1. Jan Sjøstrand

    Umiddelbart tolker jeg det som du Lars, blot med følgende kommentarer:

    For mig er større frihed og stærkt samfundsansvar fundamentalt for at innovation fungerer. Jeg ser innovation op mod frihed og samfundsansvar. Det betyder for mig, at innovation fungerer bedst under frihed (fri-tænkning), at vi bl.a. er mentalt frie og ubelastede af regler og bureaukrati, at så lidt som overhovedet muligt hugger vores fokus (tanker), så der er mindre mental styrke/overskud til innovation. Hertil ligger der for mig i samfundsansvar, fundamentale værdier og holdninger til individets adfærd i vores samfund. Jo bedre vi opfører os, jo flere ressourcer har vi til at tænke nuanceret og dynamisk og handle positivt på det.

  2. Jeppe Lønne - Madsen

    Alt med måde! Jeg kunne godt tænke mig at der i undersøgelsen var en mere lige fordeling mellem de forskellige udsagn.
    De fleste i undersøgelsen mener, at samfundet mangler “Et parti der fremmer fornyelse overalt i samfundet”
    Er der slet ikke noget der fungerer i dette samfund? Jeg mener udsagnet er meget overdrevet.

  3. Lars D

    Jeg gruer ved tanken om at politiske partier skal være drivkraften i innovation.

  4. Allan Ohms

    Lars det er et svært tema. Jeg har i debatgruppen på FaceBook i “min” gruppe “Dagens Pip” harcelleret over X-factor, som for mig er udtryk for en form for dekadence. Det samme gælder dansk politik. Efter min mening er der for meget levebrød, for lidt hjerte og for lidt talent i dansk politik. Du forsøgte selv at gøre noget ved det, da du stillede op til valg, men i DK skal man enten være skuespiller/entertainer eller bruge et halvt liv i partipolitik. Som min far sagde: når en mand er kommet til tops i politik har han elelr hun ingenf rihed, ford de skylder så mange mennesker så mange tjenester, at de ikke styrer selv.

    Jeg taler med mange, der reelt har opgivet håbet om et skifte. Mange – også jeg selv – så Khader & Co som en mulighed, men det viste sig vanskeligere end vi havde drømt om. En del af forklaringen er, at vi er mange,d er ikke som du er klar til at kaste så mange kræfter ind i det.

    Vi har behov for en fornyelse – men kommer den ikke af sig selv, hvis vi bliver bedre til at forkalre hvert enkelt menneske, at hver enkelt har en mission og en værdi og at “intet kommer af sig selv” – alle skal yde deres bidrag til festen. Jeg tolker den offentlige debat mere som en kamp om at få end om at give. Jeg ser ikke megen debat om “hvad gør du for dit land”, men mere en vi-har-ret-til-mentalitet. Det er også det jeg hører Jan skrive.

    Efter min mening er det nærmest uden betydning om vi har rød eller blå stue – men tænk hvad der bruges af energi på at drømme sig til rød stue. Som om det vil revolutionere noget. Vi har jo rød stue – og blå og rød er vel blevet til en grumset ingentinghed?

    Jeg tror mange,d er stemmer på din blog tænker i disse baner og at ,mange er her, fordi du er eksponent for forsøget på at gøre ngoet og det vil vi gerne følge med i. Samtidig ser vi også hvor svær opgaven er.

  5. Per Hein

    Der er for mig at se et stort potentiale i dansk politik for folk, der på baggrund af liberale værdier gerne vil have mere fornyelse, frihed og samfundsansvar.

    Ny Alliance var et forsøg på at samle disse kræfter under én hat, men siden er de blevet spredt for alle vinde og typisk indtrådt i et af de socialdemokratiske partier (S, V, R, SF, DF) for at bevare en vis politisk indflydelse og deres løn.

    Efter Ny Alliances fiasko har jeg endog meget svært ved at se, hvorledes liberale værdier skal kunne få indflydelse i dansk politik.

    Er der nogen, der har et bud?

  6. Filip Berghamar

    Jeg vil fortolke det sådan: Du har ikke stillet kanterne skarpt nok op.
    Jeg vil gerne have et liberalt, frihedsorienteret og innovativt samfund.
    Hvilken skal jeg så krydse af?
    Omformuler spørgsmålene, men nu inkl. negativerne:
    1. Større frihed, selvom det giver større ulighed.
    2. Mindre frihed, men mere lighed.
    3. Fornyelse på bekostning af traditioner.
    4. …..

    You get the point!

  7. Anders Samuelsen

    Kære Lars,

    Tankevækkende afstemning. Jeg tror faktisk, at de fleste partier har lysten til at fremme innovation, frihed og stærkere samfundansvar. Men desværre har trangen til at jagte det jeg vil kalde “stilstandsvælgere” taget over og fortrængt fornuften. Ikke fordi der er flest stilstandsvælgere, men fordi det er den vælgertype, der kan lokkes fra den ene til den anden blok.

    Det giver en stor frustration i store vælgergrupper – som desværre ikke tager konsekvensen og skifter til det eneste parti (Liberal Alliance, selvfølgelig!) der faktisk tilbyder det de gerne vil have nemlig nytænkning, højt til loftet og en bevægelse væk fra laveste fællesnævner.

    Jeg erkender blankt at årsagen er, at det parti jeg i dag leder har en mere end almindelig broget fortid, men mit håb er at det lykkes for os at få genetableret troværdigheden så det potentiale som din blog afslører kan virkeliggøres – og folk dels melder sig ind, dels bliver aktive og selvfølgelig også stemmer rigtigt på valgdagen.

    Alternativet er tungt synes jeg: Enten VKO i endnu en periode – eller rødt flertal som for at tækkes stilstandsvælgeren vil ende med at føre samme politik som netop VKO-flertallet. Jeg kan i hvert tilfælde ikke længere høre den store forskel på det Villy siger og det Pia K siger.

    PS: Nej, selvfølgelig er Liberal Alliance ikke et ultraliberalistisk parti. Vi ligger vel ca der hvor det bedste af Uffe Ellemans Venstre lå, hvor DRV lå engang og hvor mange af de konservative og de socialdemokratisk vælgere ligger: Der hvor man tror på forandring, frihed og fællesskab som vejen frem.

    vh

    Anders Samuelsen

  8. Claus Christensen

    Ja alle partier og vælgere ønsker naturligvis innovation til det bedre.

    Hvad angår LA har partiet dog i praksis svigtet ønsket om innovation på tre punkter.

    For det første skal offentlige og offentlige-private forskning, udvikling og innovation finansieret – og her har LA vægtet borgernes afbrænding af ressourcer som følge af personskattelettelser højere end investeringer i fremtiden.

    Nogle af de mange kreative forslag, der kom frem i den første begejstring over, at der endeligt skete noget nyt med NA blev druknet i kravet om lav personskat.

    Miljøsatsningen, der både kunne give innovation og vækst, er droppet. Eneste resultat af LA’s indsats har været, at stærkt forurenende erhvervsbiler slipper for en højere afgift.

    Dog noterer jeg mig med tilfredshed forslaget om en markant nedsættelse af virksomhedsskatten/selskabsskatten. Det vil skabe geninvestering af en større del af overskuddet i virksomhederne og dermed skabe grundlag for innovation og vækst i det erhvervsliv, vi alle lever af. Men finansieringen af selskabsskattenedsættelsen bliver ikke lettere af, at man nedsætter personskatten.

  9. Helle Munch Oldefar

    Nu er det jo ikke den store videnskabelige undersøgelse, men derfor kan den godt give et fingerpeg om, hvor nogle vælgere vil hen.
    Jeg ser resultatet som et vink med en vognstang til regeringen om, at de godt kan genvinde vælgernes gunst, men at de skal omdefinere nogle ting.
    Hvis Fogh får posten i NATO og Lars Løkke bliver statsminister er der vel håb forude?

  10. Stephan E

    Jeg tror at det første man skal gøre er at erkende at frihed og skat er 2 helt forskellige ting. Mange indlæg bygger implicit på denne retorik.

    Ja, penge giver handlefrihed både til den som tjener pengene og til dem som staten tvangsomfordeler penge til. Og værre – hvis staten spilder og kontrollerer penge så hægtes man op i den teknokratiske planøkonomiske maskine.

    Men frihed er meget, MEGET mere end penge og bør faktisk helst adskilles helt fra den ideologiske retorik om penge for at komme ud over skyttegravskrigen om terminologi.

  11. Claus Christensen

    Enig Stephan
    Når først økonomien er nogenlunde i orden og man ikke har økonomiske bekymringer, er graden af frihed mere noget mentalt/psykisk. Derfor må det også være rimeligt at anvende ressourcerne mest intelligent – ingen bør føle sig ramt på friheden i den forbindelse.

  12. Jørgen Lang Jørgensen

    Meningsmålinger generelt er en ustadig faktor og resultatet afhænger af måden man spørger.

    Jeg tolker din lille meningsmåling derhen, at det bekræfter min antagelse, at danskerne lidt populært sagt alle, når det kommer til stykket, er socialdemokrater +/- 10%.

    Partierne både fra højre og venstre side i det politiske billede er rykket mod midten i dansk politik.

    Kombinationen af en høj arbejds markedsdeltagelse, både af mænd og kvinder og en omfordeling gennem en progressiv skat, godt socialt tryghedssystem og gratis eller meget billig offentlig service indenfor uddannelse, børnepasning, ældreomsorg og sundhedsvæsen har betydet, at vi i Danmark i global sammenhæng har en meget lille ulighed i levestandard og det ønsker langt den overvejende del af danskerne ikke at ændre på.

  13. Lars Kolind

    Nogle af kommentarerne ovenfor synes at bygge på et dogme om at frihed er det modsatte af ansvar (fællesskab) og at mindre frihed automatisk betyder større lighed. Jeg har den modsatte erfaring:
    Hvis fællesskabet (samfundet) er velfungerende kan det give større frihed for den enkelte. Tænk fx på et effektivt retssystem. Det giver tryghed for dem der holder sig inden for lovens rammer. Et ineffektivt retssystem betyder at den rigeste altid kan klare sig – altså mindre frihed for de fleste.
    Mindre frihed har man især i totalitære samfund. Der er ulighederne generelt meget større end i velfungerende demokratier som vores.
    Det der er brug for, er at kombinere frihed og ansvar (fællesskab) – ikke at vælge imellem de to. Og min tolkning af afstemningen er, at der åbenbart er mange der er enige med mig i det synspunkt.

  14. Stephan E

    Claus

    Jeg ved ikke om du bevidst misforstår mig, men jeg opfatter at du siger det stik modsatte af hvad jeg siger.

    Et retsvæsen skal garantere din frihed kun begrænset af din overtrædelse af andres rettigheder – det har INTET med økonomi at gøre bortset fra f.eks. at sikre din ret hvis en stærkere part ikke overholder en aftale.

    Dine fundamentale frihedsrettigheder – ytring, fravær af tvang, etc. – er forudsætningen som bygger samfund.

    Økonomi og politisk skabt/begrænset handlefrihed er så politiske overbygningsspørgsmål – herunder graden af lighed/ulighed. Men det drejer sig IKKE om frihed ELLER ansvar.

    Hvad vi politisk, moralsk, religiøst eller på anden måde mener er “ret”, “pligt” eller “ansvar” om økonomisk fordeling bør IKKE blandes sammen med de fundamentale spørgsmål.

    Du har RET til IKKE at blive smidt i fængsel uden grund, til IKKE at blive overvåget, til IKKE at blive censureret – og ingen politisk beslutning kan fratage dig den ret uden at selve demokratiet dør.

    Men selvom vi politisk giver hinanden en økonomisk rettighed som f.eks. bistandshjælp, så har du IKKE en fundamental “ret” hertil som ikke politisk kan ændres.

    Og nej – jeg er klart uenig i en normativ tilgang om at “planøkonomerne skal “bruge ressourcene mere intelligent” – det er de ganske enkelt ikke kompetente til. At vi alligevel visse områder vælger at gøre det – ofte med gode grunde – er en anden sag.

    Denne skyttegravskrig er ved at smadre Danmark.

  15. Helle Munch Oldefar

    Lars – jeg er helt enig.
    Problemet er nok, at vi i generationer er opdraget til at fokusere mere på vores ‘ret’ end på pligt.
    I pligten ligger retten latent, mens der i ret ikke nødvendigvis behøver at være en pligt.

  16. Claus Christensen

    Jeg forstår slet ikke kravet om større frihed.

    Meget fattige har nogle begrænsninger i udfoldelsesmulighederne – det kan jeg tage alvorligt.

    Men langt de fleste danskere kan gøre, hvad de måtte have lyst til – naturligvis indenfor naturlig grænser.

    At borgere der har rigeligt – med henvisning til, at det begrænser deres frihed – klynker over at skulle betale lidt til fællesskabet, har jeg svært ved at tage alvorligt.

  17. Claus Christensen

    “14 % ønsker et parti der skaber større lighed i samfundet – og skal man tro politikerne, er det hvad op imod to tredjedele ønsker”

    - Regering + støttepartier har lige gennemført en stor omfordeling fra unge hårdtarbejdende lavtlønnede børnefamilier med hjemmearbejdsplads i dyre huse med langt fra arbejde til ældre vellønnede med lav gæld. Heldigvis har de fået nogle klø for det i meningsmålingerne.

  18. Stephan E

    Claus

    Du udtrykker i uhyggelig grad de teknokratiske anskuelser som er livsfarlige for samfundet.

    Planøkonomi, ringeagt for andet end tvangslighed, mistillid til borgernes evne til at forvalte eget liv, centralisering etc.

    Eller med andre ord kommitestyre som idealmodel. Det er prøvet mange gange – det virker aldrig, heller ikke i Danmark.

  19. Stephan E

    Jeg synes at diskussionen her afspejler at vi har degraderet sprogbruget, så frihed og ansvar ses som et spørgsmål om økonomi fremfor de fundamentale aspekter omkring retssikkerhed og rammer for samfundets processer som de retteligt vedrører.

    Jeg ser det (skattediskussionen mellem venstre vs. højre) som et udtryk for en farlig skyttegravskrig.

    Der er tale om reelle interessekonflikter, hvor begge sider går ekstremt til værks for at degradere sprogbruget for at promovere henholdsvis lighed og selvbestemmelse.

    Problemet er at i praksis har det ført til en situation hvor embedsmandssystemet efter del-og-hersk princippet næsten systematisk misbruger fraværet af politisk folkestyre til at sætte sig selv og egne interesser først.

    For god ordens skyld tager jeg ALDRIG normativt stilling i det spørgsmål og hvis nogen prøver at lægge det i mine ord så står det for deres egen regning. Dvs. at hvis jeg bruger udtrykket frihed eller ansvar så er det IKKE i en økonomisk betydning.

    Dvs. jeg tager BÅDE afstand fra den ekstreme måde Claus gør individets økonomiske handlefrihed til alles ansvar på trods af den åbenlyse umulighed OG den måde nogen forsøger at gøre skat til et overgreb i sig selv som en slags naturret.

    Det samme emne blev diskuteret på Punditokraterne i forbindelse med en kronik af Peter Kurrild-Klitgaard.
    http://www.punditokraterne.dk/kurrild-om-skatteh-verne-post161463#comments

  20. Michael

    Før man konkluderer noget ud fra en statistisk undersøgelse er det værd at overveje hvad det egentlig er man undersøger.

    Lars du antyder med din fremlæggelse af tallene at de er repræsentative for den danske befolkning – men det du faktisk har undersøgt er hvad læserne af din blog synes – og det synes rimeligt at forvente at dem der læser dit blog ikke er et repræsentativt udpluk af den danske befolkning.

    Det er ikke helt, men minder om en diskussionsgruppe der samles jævnligt FORDI de er enige om bestemte grundforudsætninger, der så laver en undersøgelse af hvem der synes hvad – og til deres store overraskelse opdager at rigtig mange synes det samme og så undres over at når nu hele samfundet synes sådan, at tingene så fungerer som de gør. Derefter bruges mange ord på at diskutere hvad det mon kan betyde.

    Det bliver sådan lidt navlepillende “se hvor gode vi selv synes vi er” og så uenighed over nogle fortolkninger så man da kan bevare diskussionen.

    Kære Lars, jeg synes du har haft indlæg bedre end dette.

    Med et smil og en venlig tanke,

    Michael

  21. Lars Kolind

    Jeg er helt bevidst om at afstemningen viser hvad læserne af denne blog mener – ikke hvad Danmarks befolkning mener. Samtidig glæder jeg mig over at alle på denne blog bestemt ikke er enig med mig om alt. Var de det, ville der jo ikke være nogen relevant debat, og det synes jeg at der er. Håber du lagde mærke til at jeg ikke skråsikkert tolkede resultaterne, men lagde dem frem til kommentar…

  22. Stephan E

    Mikael

    Enig i den type meningsmålinger generelt og specielt her er grænsende til værdiløse.

    Jeg tror dog du skal passe på med at se det som en “gruppe”. Behovet for at gøre op med et stadigt mere autoritært, planøkonomisk og teknokratisk system har mange aspekter og derfor kommer folk fra mange sider – herunder fra begge sider af skattespørgsmålet.

    Jeg har f.eks. aldrig mødt Lars og har intet med LA at gøre. Jeg diskuterer lige så gerne på Modkraft, her eller andre steder (f.eks. de medierelaterede) hvor man møder kompetance og interesse i at diskutere de centrale problemstillinger.

    Claus og jeg står f.eks. klart i modsætning omkring magten skal til teknokratiet eller til borgeren.

    Men samtidig ser du ikke mig tale for en skattenedsættelse fordi det vigtige ikke er hvem som betaler men at magten i transkationen følger det individuelle behov – uanset om vedkommende selv har tjent pengene eller har fået dem som overførselsindkomst.

    Samtidig har du nogen som har det daglige offentlige servicefokus, hvor de mere abstrakte eller principielle diskussioner træder helt i baggrunden.

    Du finder således indenfor “gruppen” meget store forskelle, der i princippet kunne forefindes i alle politiske partier – eller ingen.

  23. Stephan E

    Claus skrev

    “Når først økonomien er nogenlunde i orden og man ikke har økonomiske bekymringer, er graden af frihed mere noget mentalt/psykisk.”

    Måske misforstår jeg din intention.

    Frihed kan opfattes i mange dimensioner. Juridisk, ideologisk, mentalt, fysisk etc.

    I Herzbergs motivationsforståelse ville frihed være en såkaldt hygiene – lidt ligesom temparatur. Dvs. en faktor som hvis den er indenfor acceptable rammer end ikke bemærkes, hvis ikke betyder mangel på frihed alt.

    Hvis man vil se hvor dybt frihed stikker, så tag ethvert levende væsen og prøv at holde det fast i blot kort tid. F.eks. at holde et menneskes arme fast ind til kroppen. De vil næsten øjeblikkelig kæmpe for at komme “fri”.

    I en digital verden er f.eks. overvågning langt mere farlig, fordi det repræsenterer en destruktiv fastholdelse som du ikke kan slippe fri af.

  24. Michael

    Lars og Stefan

    Det glæder mig i er bevidste om forskellen – dele af denne diskussion ser ud som om det ikke gælder alle.

    Ja, jeg er bevidst om det ikke er en homogen gruppe – jeg vil fastholde min påstand om at den er markant mere homogen end den danske befolkning set som helhed, hvorfor undersøgelser af denne karakter for mig i bedste fald er meningsløse og i værste fald farlige.

    Lars, jeg er med på at du har lagt fortolkningen ud – og jeg bemærker også at du sammenligner med hvad danske partier appelerer til, hvorfor den danske befolkning som helhed kommer snigende ind i spørgsmålet alligevel. Hvis dit formål er at missionere omkring innovationsspørgsmålet kan jeg forstå din handlemåde selvom den forekommer mig at være en tand for snedig. Som du selv har skrevet om tidligere om undersøgelser af brystkræft (efter at have læst Taleb gætter jeg på) er statistik en farlig størrelse.

    Jeg er ikke sikker på kilden (Mark Twain har jeg hørt), men en klog mand har engang sagt: “Der findes løgn, forbandet løgn og statistik” :-)

    Michael

  25. Claus Christensen

    Stephan
    I det danske samfund ligger magten i meget høj grad hos borgeren – du kan stort set hvad du vil. Heldigvis og sådan skal det blive ved med at være. Det er som bekendt også borgeren, der som vælger bestemmer skattetrykket. Hvis borgeren føler manglende frihed, må det skyldes, at man pålægger sig selv begrænsninger – eller evt. at hustruen gør det ; )

  26. Stephan E

    Claus

    Det er en illusion som fuldstændigt overser magtmisbruget i teknokratiet og hvordan magten systematisk skrider fra Folketing, domstole og borgere til bureaukratiet i centraladministrationen.

    Damark har over de seneste årtier fjernet sig fra det demokratiske spor og reduceret til et teknokrati domineret af central kontrol, overvågning og stadigt mere planøkonomisk tvang.

    Men det er rigtigt at embedsfolk formår at bilde sig selv og forsøger at bilde andre ind at de er “åh, så gode og rare” og kun gør hvad der er i borgernes interesse når de endnu engang banker samfundet på plads i endnu mere stive one-size-fits-all modeller som koncenterer magten centralt – hos bureaukraterne.

    Digital Forvaltning er noget nær en total-katastrofe.

  27. Stephan E

    For god ordens skyld – brug af udtrykket magtmisbrug er íkke overdrevet eller emotionelt.

    Der er en gennemgående systematik i den måde teknokratiet er i færd med at misbruge specielt digital forvaltning tilat sætte sig selv og egen magt i centrum. Ikke konspiratorisk planlagt, men ganske enkelt fordi den danske stat er så ringe organiseret at embedsmændenes egeninteresser får lov til at sætte sig igennem uden modspil.

    Du kan se det i de små ting. En lagerbeskatningsmodel som så åbenlyst er udtænkt af teknokrater uden virklighedsforståelse.

    I de konkrete projekter. F.eks. en “DanId” som overtræder adskillige love på en gang, herunder selve Lov om Digital Signatur og Grundloven så ikke engang Folketinget selv kan sanktionere så grove overgreb uden at spørge befolkningen.

    I policy og spinretorik når f.eks. planøkonomerne i Finansministeriet misbruger en analyse som dokumenterer at de er skyld i 1% akkumulerende ineffektivitet per år til at argumentere for MERE planøkonomi og mere tvangstilpasning af borgere til en stadigt ringere fungerende offentlig sektor.

    Teknokraterne primært i ministerierne misbruger digitaliseringen til systematisk at pleje egeninteresser på samfundets bekostning istedet for – som de nemt kunne gøre – at tage udgangspunkt i borgeren og systemets evene til innovation og fornyelse ved at blive stadigt bedre til at tilpasse sig de konkrete behov.

    Danmarks entydigt største problem er at systemet er degenereret til et teknokrati uden frihed som systematisk undergraver vores fornyelsesevne og velfærd. Og dermed både vores nutid og fremtid.

  28. Claus Christensen

    Her ovre i Jylland tager vi det ikke så højtideligt, hvad de pusler med i centraladministrationen.

  29. Stephan E

    Måske ikke, men det gør Centraladministrationen – og de har magtmidlerne til at tvinge dig til at tage det højtideligt, misbruger dem i stigende grad og straffer dig med dummebøder hvis du ikke gør præcis som du har fået besked på med trussel om fysisk magtudøvelse lige i ryggen.

    Velkommen til dummebøde og teknokratstaten Danmark – engang et humant velfærdssamfund.

Skriv en kommentar

Current day month ye@r *

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.