Hvorfor ikke lønne efter fortjeneste?

De seneste dage har jeg været sammen med en organist. Han fortalte at han har et fuldtidsjob til en løn på ca 25 tkr/md – ikke så ringe endda. Han arbejder også for føden med masser af musikaktiviteter for børn, unge og ældre, koncerter osv.

Han forklarede mig at alle disse ekstra aktiviteter egentlig var frivillige. Hvis han bare passede sit job og spillede til de kirkelige handlinger og deltog i de obligatoriske møder, så ville han få nøjagtig samme løn, og ingen ville kunne fyre ham. Han skønnede at pligtopgaverne var godt halvdelen af jobbet, og at mange af hans kolleger var faldet arbejdsmæssigt i søvn og blot gjorde det de havde pligt til. Der var jo alligevel ingen arbejdsgiver som forlangte noget ekstra af dem eller som roste dem for en god indsats. Hvorfor så gøre mere end det minimum man bliver betalt for?

For mig peger eksemplet på to ting:

  • Det er et sygt system der ikke belønner en ekstra indsats, men betaler nøjagtig det samme til gode og dårlige medarbejdere – især fordi man reelt ikke kan fyre en dårlig medarbejder.
  • Systemet er vidt udbredt i den offentlige sektor, bl.a. i folkeskolen, hvor fremragende lærere får nøjagtig det samme som andre der laver det halve og skaber en fjerdedel værdi.

Hvorfor er der ikke nogen der gør oprør?

36 kommentarer til “Hvorfor ikke lønne efter fortjeneste?”

  1. Stephan E

    Du spørger “Hvorfor er det ingen som gør oprør?”.

    Det gør man jo også – man finder et andet job.

  2. Lene Hansen

    Det gør vi ikke fordi der er et samfundsbevarende undertrykkende system i det offentlige der gør at man som leder kommer i bad standing hvis man så meget som overvejer at indkalde til en tjenstlig samtale. Er man i bad standing er ens egen karriereveje ødelagt og så gør man da slet ingen forskel. Der er for mange gamle mænd med hang til højtbelagt i det offentlige. De har ikke modet til at hyre og fyre og de ikke tør så må andre heller ikke.
    Reelt set; da jeg ville fyre en medarbejder for sexchikane af en anden med medarbejder satte HR bremsen i, det havde “man ikke tradition for i kommunen” – kampen mod fagforening osv. kunne jeg ikke tage uden HR.
    What to do? Jeg finder mig også et andet arbejde…

  3. Frank Calberg

    Særdeles interessant og relevant blogindlæg, Lars. Jeg har fire spørgsmål:

    Spm. # 1:
    Hvem skal konkret gøre hvad for at fremme, at organister bliver ved med at skabe merværdi på den måde, du beskriver?

    Spm. # 2:
    Hvad er grunden til, at organister får fast løn pr. måned? Kunne man forestille sig, at organister i stedet selv skriver regninger for de opgaver, de løser rundt omkring i landet, i udlandet og på internettet?

    Spm. # 3:
    Stephan, jeg kan i høj grad godt følge dig i det, du skriver. Men hvorfor skal en dygtig medarbejder stoppe, når/hvis det er vedkommendes leder og/eller dennes leder og/eller dennes leder og/eller dennes leder, der ikke har de nødvendige ledelseskompetencer?

    Spm. # 4:
    Lars skriver, at systemet er sygt. Hvilke videre konkrete forslag har I til at gøre systemet rask?

  4. Jette Jakobsen

    Kære Lars.
    Sådan er der mange som har det, måske lidt at gøre med…vi kan lide det.
    Jeg har lige været “på arbejde” tre timer i min friweekend, fordi der var åbent hus på det plejecenter jeg arbejder. Som medlem af bruger/pårørenderåd, ser det pænt ud at være der. Jeg var ikke den eneste, dette sker tit, ellers var der mange ting som ikke blev til noget. Det personale som er “rigtig på arbejde”, kan slet ikke få tid til disse ting.
    Ting som der ikke er rammer til i ældrepleje i dag..Hygge ved højtider, ture ud af huset, sang og musik, alt det andet sjove og livsbekræftende…engang var der rammer, men vi skal nok 10-15 år tilbage.

  5. Lars Kolind

    Frank Calberg stiller (som sædvanlig) rigtig gode spørgsmål:
    1. Ansvaret for at organisten bliver ved med at skabe merværdi ligger tre steder: Hos organisten selv, hos den konkrete arbejdsgiver (menighedsråd) og hos de der designer (belønnings)systemet. De fleste mennesker motiveres ikke først og fremmest af penge, men derimod af anerkendelse og arbejdsglæde. En bonus eller et tillæg kan være en stor anerkendelse af et godt arbejde.
    2. Jeg er ikke tilhænger af “taxameterløn”, som næsten altid knyttes til antal timer i stedet for resultater. Derfor tror jeg ikke at organisten skal skrive regninger. Han/hun skal tale med sin arbejdsgiver om hvad de i fællesskab arbejder med at skabe (resultater).
    3. Manglende eller dårlig ledelse er et kæmpe problem i Folkekirken, hvilket medfører et stort ressourcespild.
    4. Der er ikke én mirakelkur. Jeg har skrevet et helt kapitel om ledelse af Folkekirken i det 21 århundrede i min bog “Vidensamfundet”, der kom i 2000 på Gyldendal. Fås antikvarisk fx på http://www.antikvariat.net.

  6. Allan Ohms

    Hej Lars, Kunne du lægge kapitlet ud her? Jeg har din bog, men har lånt den ud – men ville gerne genlæse kapitlet. Mvh Allan

  7. Frank Calberg

    Tak for hurtig og god feedback, Lars. Mht. “taxameterløn” (punkt 3) nævner du, at det næsten altid knyttes til antal timer i stedet for resultater. Overført til uddannelse opfatter jeg det sådan, at lærere ikke mere aflønnes for lektioner af 45 minutter i et fysisk lokale (den fysiske skolebygning), da det belønningssystem hører til forrige århundrede.

    Her er input om ”Web 2.0 in education”:
    http://www.slideshare.net/frankcalberg/web-20-in-education-1104387

  8. Frank Calberg

    Sorry: Punkt 2.

  9. Frank Calberg

    Fint input, Allan. Til Lars: Brug evt. http://www.scribd.com/

  10. Stephan E

    @ Frank

    Det er et trist faktum at den eneste måde en inkompetent arbejdsplads kan ændres på er ved at markedet straffer det. I dette tilfælde arbejdsmarkedet.

    Ledelsen og ejerkredsen har intet motiv til at tage sig sammen hvis det ikke gør ondt.

  11. Stephan E

    Igen – hvem skal afgøre hvilken “fortjeneste” som skal danne grundlag for belønning når en aktivitet ikke har kunder til at vælge og fravælge?

  12. Frank Calberg

    Stephan, når jeg læser, hvad du skriver, kommer jeg til at tænke på bogen ”On Leadership” af John W. Gardner – en god bog jeg er ved at læse. Her er et par uddrag:

    Side 125: ”Historically, the status quo in human societies primitive or civilized, has been upset not by innovation but by failure of food supply, disease, the hostility of neighboring societies, competition from superior technologies, and inner decay. In such cases, innovation may increase chances of survival. Ironically, the fact that the innovator may come in the role of savior does not necessarily ensure acceptance by those who cherish the status quo. Like children, they may fear the doctor more than the disease. One of the tasks of a leader is to help the group achieve the sense of security and freedom from fear that enables it to risk renewal.”

    Side 130: “Only from outside can one be sure of disinterested criticism, astringent appraisal, the rude question. Only from outside can one expect judgments untainted by the loyalty and camaraderie of insiders, undistorted by the comfortable assumptions held within the walls.”

    Mht. det sidste uddrag: Lars, kan det ikke være en grund til, at organisten skal være uafhængig – f.eks. ved at han/hun arbejder for flere forskellige personer/virksomheder. Derved har han/hun bedre mulighed for at fortælle åbent, f.eks. på denne blog, hvad det konkret er, der ikke fungerer / hvad der konkret skal ændres, for at borgerne bliver endnu mere tilfredse.

  13. Stephan E

    Frank

    Jeg kan godt genkende billedet.

    Innovation som kreativ destruktion forudsætter jo netop at nogen sætter det gamle på plads – og det gamle stritter imod fordi nogen sidder fedt på flæsket og blokerer for udvikling.

    Forskellen mellem en god og en dårlig virksomhed/offentlig institution/andet er netop den proaktive tilgang til problemløsning – den konstante jagt på at blive bedre til at skabe værdi for kunderne relativt til ressourceforbruget (inkl. profit til risikoinvestorerne).

    Som John F. Kennedy så rigtigt sagde det: Those that make peaceful revolution impossible, make violent revolution inevitable.

    Det gælder på alle planer. Stater, virksomheder og på det individuelle plan – virkeligheden indhenter dig.

    Medarbejderloyalitetens betydning for kundeloyaliteten er veldokumenteret – ligesom kundeloyalitetens betydning for bundlinjen er det. Det gælder for begge at loyalitet som bygge på falske antagelser, er kortsigtet og flygtigt.

    Men igen – hvis lederen ikke kan se en forbedring ved at behandle medarbejderne bedre, vil det fokus over tid flytte til områder hvor effekten kan ses og mærkes.

    Det kræver en ekstremt dygtig og næsten idealistisk leder at drive en organisation på trods af de eksterne omstændigheder.

  14. Frank Calberg

    Stephan, du skriver bl.a.:

    “..det gamle stritter imod fordi nogen sidder fedt på flæsket og blokerer for udvikling.”

    Hvordan vil du hjælpe mennesker, der “sidder fedt på flæsket og blokerer for udvikling” til at være mere udviklingsorienterede, således at den virksomhed, de arbejder for, også fremover opnår succes? Hvordan vil du helt konkret kommunikere? Hvilke ord vil du bruge, hvilket tonefald vil du bruge, hvilket kropssprog vil du bruge?

  15. Helle Munch Oldefar

    ‘Ny løn’ er jo blevet afprøvet i det offentlige, og hvad skete? Fedte…… fik højere løn, mænd fik endnu højere løn, og chefernes darlinge fik højere løn. Desuden blev der brug millioner på at holde møder og ‘forhandle’, så nogle (få) fik meget ud af det.
    Havde man i stedet fordelt det hele ligeligt ud på alle, så havde alle fået lidt.
    Jeg tror ‘Ny løn’ er død inden for det offentlige Lars.
    Mange – de fleste – har en udmærket løn med pension, betalt frokost, sikkerhed i ansættelsen, gode barselsforhold og andre goder, der ikke lige ses på bundlinien, men som betyder meget for medarbejderen.
    Og ja, ellers søger man væk derfra, men mange finder hurtigt ud af, at timelønnen i det private IKKE er højere end i det offentlige!

  16. Jette Jakobsen

    Det var godt Helle, for det er sandt hvad du skriver. Jeg kender mange “almindelige arbejdere”, som har mindre i timen end mig ( hvad ledere har, ved jeg ikke) måske er det der lønnen er rigtig dårlig?? Det er ikke min løn, som er mere dårlig end andres…det er af og til mine arbejdsvilkår.
    Skal jeg have dobbelt løn, når jeg må lave to mands arbejde ved sygdom? Eller laver jeg for lidt til daglig, når jeg af og til, kan lave dobbelt? Nej —jeg laver kun det allermest livsnødvendige ved dobbeltarbejde, og det er ingen tjent med. Hverken borgere eller mig, står det på for tit, bliver jeg syg , rejser eller træls!!!
    Ny løn er dum og fedterøvs tillæg, der skulle være noget til alle. Jeg er helt sikker ikke så hurtig, som da jeg var 20 år, men jeg kan mange ting, som jeg ikke kunne som 20 årig.
    Desuden er jeg jo ikke blevet arbejdsløs, og i kan tro vi har rigtig mange ansøgninger hver dag nu!!

  17. Stephan E

    @ Frank

    Problemet er at du antager at de skulle gå imod deres egen kortsigtede interesser af hensyn til et større gode eller mere langsigtede forhold.

    Det vil kynikere/”pragmatikere” næppe gøre af sig selv uden at se deres egeninteresse – uanset hvor megen “overtalelse” du leverer.

    Løsningen er efter min mening at give borgerne magten tilbage i stedet for alle disse vattede “policies”.

  18. Helle Munch Oldefar

    En helt anden ting er også: Hvem skal vurdere, hvad der er af værdi – hvad der ‘fortjenes’?
    Lars, for en gangs skyld, så mener jeg du er ude på tynd is over meget dybt vand :-) og at du udtaler dig om noget, du ikke ved ret meget om.
    I mit arbejde – som i mange andres – kan der komme en og ‘overvåge’ nogle timer hver dag og tænke: “Hun får for meget i løn!”
    Så kan der andre dage komme nogen, der tænker: “Sikken en stor indsats, hun gør for en ringe løn. Hun redder menneskeliv og gør virkelig en forskel, så hun skal have det dobbelte i løn!”
    Men…. det er jeg da ligeglad med! Det er jo helheden og hvad jeg på det personlige plan får ud af det, der tæller noget :-) Ikke min løn – især efter skattelettelser, der virkelig har hjulpet på bundlinien.

  19. Helle Munch Oldefar

    Jeg vil da også lige glæde mig over, at der fra regeringens side har været større fokus på de kvalifikationer, som frivilligt arbejde kan medføre :-)

  20. Stephan E

    Borgerne er som kunder i princippet de eneste der kan afgøre hvad der er af værdi.

    Men 2 ting er er klart
    a) Des længere væk fra kunden, du sidder, desto dårligere er kvalitetsevalueringen og dermed koblingen mellem værdiskabelse og belønning.

    b) I den offentlige sektor – som den i dag er organiseret – er der ingen kvalitetsevaluering (de daglige valg) og dermed har du intet grundlag for en hensigtsmæssig kobling mellem værdiskabelse og belønning.

    Den offentlige sektor er blevet til et propagandaslagsmål om medieudlægninger af virkeligheden, mens det bliver dyrere, dårligere og systematisk er ved at trække samfundet ned.

    Det behøver ikke være sådan, men centralembedsfolkene ønsker det skal være sådan fordi det sætter dem og deres magt i centrum af samfundsmodellen.

    Så indtil der kommer et opgør med det akkumulerende magtmisbrug, så er det en planøkonomisk embedsmand der bestemmer hvad du er værd.

    Og i takt med at de planøkonomiske tiltag tvangseksporteres under diverse double-speak udtryk som “Let Administration” og “Nem – xxx” til resten af samfundet underlægges også den private sektor i stigende grad dette destruktive regime og centralistisk ineffektiviserende embedsmandsvælde.

  21. Jette Jakobsen

    Dette er ikke for at være grov eller flabet, heller ikke at snobbe nedaf, men af nysgerrighed.
    Alle disse udtaleser om offenlige jobs og deres tilstand, også i vis grad private jobs.
    Har i været derude og mærke hverdagen? Eller kender i det fra…pressen, ting der bliver fortalt, penge som bruges, noget der er regnet ud på et kontor??
    Har i haft et job til godt 100 kr i timen, og mærket hverdagen?
    Vær nu sød at svare!

  22. Stephan E

    Jeg kan kun svare for mig selv.

    Jeg startede i den sociale fritidsordning fra ca. 8. klasse og min gymnasietid ud hvor jeg passede og underviste børn (ca. 2-5. klasse) i skak/spil og havde forskellige sommeraktiveringskurser såsom en filmklub, en sportsklub, lejrskoler etc.

    Jeg har siden været 9 år i finansektoren, som har mange ligheder med den offentlige sektor. De første 4-5 år med en løn på det niveau, du taler om, mens jeg parallelt studerede på Handelshøjskolen og senere i udlandet.

    Derefter var jeg med i en born global virksomhed som startede med ekstremt få penge i det højteknologiske forskningsmiljø, 2 år som management konsulent og siden da selvstændig med 2 teknologiske virksomheder og 2 relaterede nye virksomheder (bl.a. fjerndiagnosticering) under opstart.

    Vi er i dag ca. 20 højtuddannede med primært en teknisk, merkantil eller sundhedsvidenskabelig baggrund. Re3gner med at være mindst dobbelt så store om et år.

    Jeg har haft tæt berøring med den offentlige sektor, specielt sundhedssektoren men også Finansministeriet og Digital Forvaltning, i hvert fald de sidste 8-10 år, hvor mit hovedfokus har været på borgerkort og digital infrastruktur.

    Parallelt har jeg været aktiv på europæisk plan indenfor sikkerhedsforskning, har undervist som gæsteforelæser på både CBS og ITU i ca. 10 år, er ofte inviteret som indlægsholder til forsknings eller pre-policy konferencer, har været med til at skrive et par bøger og fungerer som teknisk rådgiver for civil liberties organisationerne.

    Jeg har været med i arbejdet omkring kommunikationssikring af nødhjælpsarbejdere som arbejdede på at rapportere overgreb og bl.a. oplevet at en gruppe i Guatemala, vi prøvede at hjælpe, blev slået ihjel af landets regering.

    Vi har tre børn i den tidligere skolealder og en uforklarlig evne til altid at blive valgt ind i alle mulige bestyrelser og kommiterer såsom forældrebestyrelser, studienævn, kontaktgrupper etc. Næste weekend går f.eks. til fodboldstævne med min søn på Fyn og weekenden efter til en lejrskole med min ældste datter som min hustru har arrangeret.

    Jeg reagerer i stigende grad på den inkompetance og destruktive ansvarsløshed som vi ser brede sig i ministerierne.

  23. Jette Jakobsen

    Hej Stephan.
    Tak, så har du også oplevet, hvad mennesker kan hvis de får lov. Set hvor mange skjulte evner, mennesker rummer.
    Jeg tror jo på( uden at have prøvet det) At det kræver meget planlægning og finden på, at overleve som hjemløs. Tænk ikke at have et sted, at få sin post, lade sin telefon op, tage et bad, vaske sit tøj, lave sin mad osv osv. Være enlig på kontanthjælp, og give børn en god hverdag…arme den, der finder på at tage et lille rengøringsjob, eller gå med aviser, ved siden af. Så er vedkommende social bedrager..og ikke en voksen, der prøver at gøre det så godt som muligt, med de talenter man har. Der kunne også stå muligheder i stedet for talenter!
    Tak Stephan, det er godt du er med i alle de skole og børneting!!!!

  24. Jette Jakobsen

    Jeg får lyst til at fortælle noget der generer mig i dag, i offenlig og privat ældrepleje. Jeg kan ikke rigtig forklare hvorfor, men mener det er forkert. Overfor de ældre og deres pårørende. Sikkert lavet i bedste mening…men.
    I gamle dage, bare for 7-8 år siden. Havde alle ældre som modtog hjemmehjælp en samarbejdsbog..den lå sådan synligt i hjemmet, men måtte gerne gemmes lidt væk, hvis det var det de ældre ønskede. Vi skulle bare vide hvor den var, fordi det var vores arbejdsredskab. Alle måtte skrive i den personalet, de ældre selv, pårørende, læger og andre fagpersoner. Der stod hvad vi skulle hjælpe med, hvad borgeren fejlede, hvor pårørende boede, hvem de havde til læge , hvis de havde været syge, skulle i byen osv osv. Alle kunne læse i den, hvis den ældre gav lov ( rigtig svage ældre, henviste ofte til bogen). I dag foregår alt dette på PC, men kode og sikkerhed, der er ingen ud over personalet( også dem helt i toppem), som kan se det. Pårørende og dem der modtager hjælpen kan ikke. Jeg tror nok, at man kan søge aktindsigt, men det har jeg aldrig mødt nogle som bruger. Dette kan jeg ikke lide, og det tager så meget tid.
    Jeg ved godt at min sygehistorie ikke ligger frit fremme på mit spisebord, men jeg har jo heller ikke brug for hjælp i min hverdag endnu.
    Hvis jeg nu havde en rigtig gammel, syg mor..ville jeg da gerne vide hvordan det gik i hverdagen.

  25. Helle Munch Oldefar

    Så er det da bare at lægge en bog frem til fri afbenyttelse :-)
    Jeg skriver i min mosters næsten hver gang, jeg er der – stort og småt – så andre kan orientere sig og snakke med hende om det der er sket :-)
    Det har bevirket at andre af hendes nærmeste gør det samme.
    Min erfaring med den ‘gamle’ bog var desværre, at personalet – hjemmeplejen – IKKE brød sig om, at jeg som pårørende skrev i ‘deres’ bog! hvilket jeg naturligvis var fuldstændig ligeglad med :-)

  26. Avi Perez

    @Steffi
    “finansektoren, som har mange ligheder med den offentlige sektor. ”

    Og endnu flere med SFO.

    @ Jette J
    “Tak Stephan, det er godt du er med i alle de skole og børneting!!!!”

    Og Liberal Alliance …..LOL

    Grow up please…

  27. Jette Jakobsen

    Jeg kender godt de små bøger, som familien ligger ved deres ældre. Det er en rigtig god ting, men det er ikke det jeg mener.
    Det er al det som er skrevet ind i en PC..har mor været syg?? Hvordan går hendes dag?? For at tage dagens samtaleemnne om ældreplejen..bades hun om natten? ( jeg ved godt det er Ekstrabladet, men man ved jo aldrig). Jeg ved heller ikke om det er en god ide, at alt er fremme i boligen. Min nabo skal jo heller ikke se om mit privatliv, men der er bare så meget i dag…som kun findes i en PC, med sikkerhed og kode. Sådan er det jo også med mine private oplysninger, men jeg behøver jo heller ikke hjælp endnu.Der er rigtig meget tekst som aldrig kommer længere end til personalet. Af gode grunde kan jeg jo ikke skrive hvad det er, men det er måske sådan det er nød til at være?

  28. Stephan E

    @ Jette & Helle

    I taler om 2 forskellige ting.

    Behovet for professionel koordinering omkring en person som ikke kan klare sig selv er et andet problem end vedkommendes behov for social kontakt, oplevelse af kontinuitet og koordinering som understøttelse heraf.

    Det er ikke samme “bog”, selvom det selvfølgelig er mere besværligt at have flere bøger.

    Det er præcis her at teknologien kan hjælpe, hvis vi tænker os om.

  29. Jette Jakobsen

    Det er nemlig rigtig Stephan.
    “PC-bogen” kommer kun til personalet, og er dokunemtation, for jeg laver mit arbejde.Det er det “bevis” politikere kræver, og det tager meget tid. Giver anledning til klager fra ledelse og myndigheder, hvis jeg ikke når det. For at skære det ud i pap…er det næsten mere vigtig, at jeg husker at skrive “har givet Marie et glas vand”, end jeg virkelig giver hende det. Når vandet er drukket, er der jo kun det bevis, at Marie ikke tørster…systemet mener at jeg beviser det på PCeren. Jeg ved ikke rigtig? Jeg ved bare at hvis jeg har travlt og befinder mig bedst blandt dem, jeg er sat til at arbejde ved..så kan det glemmes eller nedvuderes at dokumentere.Er det her vi har glemt at tænke os om?

  30. Stephan E

    @ Jette

    At eliminere de ekstra arbejdsfunktioner for at tilfredstille teknokraterne er en væsentlig del af problemstillingen.

    Teknologien KAN levere meget af dette automatis, men det er spild af tid og for det meste destruktivt, hvis borgerne ikke er kunde med ret til at skifte og vise sin kvalitetstvurdering via sin betalingsvillighed (=villighed til at prioritere denne service relativt højere end anden forbrugsmulighed).

  31. Jette Jakobsen

    Det hænder jo at jeg skal have ting skåret ud i pap, og det er vist i dag.
    Kunderne i mit tilfælde er jo vores ældre og syge. De kræver ikke jeg skal skrive alting ind på PC, men beder pænt om hjælp til det de ikke selv kan. Det er ikke engang sikkert de beder om hjælp, ofte er det noget jeg selv opdager er nødvendig.
    Selvfølgelig kan vi sætte en tæller på et glas, så det holder øje med hvor ofte det fyldes og tømmes, eller fotoceller på bleerne, klippekort i brusebadet…sådan helt af sig selv. Så skulle jeg jo ikke bruge tid på det. Det føles bare, som om man er stemplet snyder og bedrager i sit arbejde, alt skal skrives ned..ellers er det ikke udført. Så er der nogle politikere og ledere som kan sige, hvis det smutter…vi har sagt det, og hun har fået besked på det. Se selv det står her!! Jeg har også fået besked på at bade mennesker og give dem tøj på i nattevagt ( Jeg har også gjort det som elev) Jeg gør det ikke mere, og har ikke gjort det i mange år.Mine borgere står op, når de selv vil, og bader når de vil..sådan er det ikke alle, der kan arbejde. Jeg kan kun fordi jeg vil…ellers må de fyre mig, og det er heldigvis ikke sket endnu. Nå…ikke mere om det.

  32. Helle Munch Oldefar

    Jeg kan ikke se problemet i, at der findes en professionel og en alm. bog.
    Man har jo ret til at se i den professionelle, så hvis man mener, at der foregår – eller ikke foregår – ting, der burde korrigeres, så er det da bare at tage en snak med personalet.
    De gamle bøger blev jo ikke brugt til de måske lidt mere kontroversielle ting! Altså blev det ikke dokumenteret, og så var både kunde og pårørende og personale lige dårligt stillet.

  33. Jette Jakobsen

    Du har ret Helle, for med de gamle bøger kunne vi ikke tillade os at skrive ting, som alle kunne se. Jeg ved godt at du ville bede om adgang til at se “i bogen”, hvis du fandt det nødvendig og ville få det, men tror du at mange vil det?
    Jeg er rigtig glad for de små private bøger familien skriver i. Hvem har været her, hvornår, hvordan havde vi det osv osv? De ældre er også glade for dem. En sød gammel dame kalder den “glædesbogen”, den bliver der ofte set i.

  34. Jette Jakobsen

    Vi skal tilbage til det, dette indlæg handler om ( ved godt jeg har været med til at lede på afveje). Jeg får ikke mere i løn, for at arbejde godt ved borgerne..kun hvis jeg havde uddannelse til at blive leder. Så kom jeg jo væk fra menneskerne, som jeg så godt kan lide at arbejde ved, og det vil jeg ikke. Jeg får løn i meget andet end penge, heldigvis har jeg ikke lavet mit liv mere dyrt, end jeg kan klare mig, for den løn i penge jeg får…så er alt det andet ekstra.

  35. Lars Kolind

    Må jeg prøve at bringe jer tilbage til det spørgsmål jeg – også efter at have læst de mange interessante indlæg – stadig er optaget af: Er løn “bare noget man får” eller er det mere direkte en afspejlig af den indsats man yder og den værdi man skaber?
    Helle Munch Oldefar skriver at jeg taler om noget jeg ikke har forstand på – det er jeg ikke enig i! Men lad det være. Helle påpeger også at ny løn i kommunerne er død. Det er virkelig interessant hvorfor det er gået sådan. Kan nogen gi en forklaring?

  36. Lars Kolind

    Jeg fortrød: Indlægget ovenfor kommer som en selvstændig blogpost – så tager vi debatten der! Lars

Skriv en kommentar

Current day month ye@r *

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.