VTUs mandat til DanId som samtidig er en grov overtrædelse af en 4-5 love – lov om Digital Signatur, Persondatadirektivet, Konkurrencelovningen, Grundloven og formentlig også ministeransvarslovgivningen omkring misinformation af Folketinget.

Justitsministeriets samfundsundergravene underminering af pas-systemet.

Finansministeriets ineffektiviserende og underminerende nem-kontrolprojekt med en lang stribe af katastrofeprojekter. Det er jo påfaldende at når Finansinisteriet tale rom “effektivisering”, så mener de centralisering, planøkonomi og primitive tvangsstandarder uden forståelse for behov eller tilpasnigsprocesser.

DNA-biobnaker som er helt uden sikkerhedsforståelse og f.eks. klokkeklart falder for det samme som UK blev dømt over i den Europæiske menneskrerettigedsdomstol 4/12 2008.

Og det er FØR vi taler den sikkerhedsundergravene logningsbekandtgørelse og andre tvangscentraliseringstiltag.

Den danske presse? Jeg går ud fra at du taler om Se & Hør.

Selvfølgelig er embedsfolk gennemgående velmenende, en del af samfundet og vil gerne opfatte sig selv præcis som sådan.

Men de er også socialiseret i en bestemt tankegang som er farlig og systematisk skævvrider de politiske processer – de bilder sig selv ind at “man kan stole på dem”.

De værste overgreb begås af mennesker som bilder sig selv ind at det er i en god gerning eller som medløbere accepterer overgreb på andre. Med påstanden at det er for at “beskytte”, “kontrollere”, “effektivisere” eller endog “forske”.

Vi er f.eks. i dag i den situation at EUs Persondatadirektive stort set ikke gælder for den offentlige sektor fordi så godt som alle områder er omfattet af undtagelsesbestemmelser.

Ordnung muss sein.

Men inkompetance og medløberi er ikke en undskyldning for at begå overgreb.

Og nej, jeg mener ikke at jeg overdriver. Politistaten ligger lige bag dummebødesamfundet – prøv du bare at ignorere en af de mange bøde- og tvangskonstruktioner som indføres for at banke dig på plads. Og korruptionen fungerer bare på et større skala – f.eks. DanId.

Det er også i Danmark at vi indfører DNA-registre, systematisk overfører magt fra folkestyret og domstolene til teknokratiet etc., etc.

Behøver jeg at nævne at det er et samme flinke og rare samfund som tvangskastrerede evnesvage, internerede politifolk i arbejdslejre etc.

Min pointe er ikke at antyde en bevidst konspiration eller at den enkelte embedsmand er “ond”, men at systemet gradvist har mistet respekten for individet og næsten systematisk formår at lade hensigten hellige midlet.

Prøv at se hvordan embedsmandsystemet siden sidst i 1990erne har trukket en helt ekstremt magtkoncentration – den offentlige sektor er karakteriseret af en lang undtagelsesbestemmelse og indførsel principper om administrative afgørelser.

Ordnung muss sein

Tror du de tyske embedsfolk var anderledes end de danske i dag?

Vi er enige i at markedet ikke kan være uden rammer, herunder også at der er strukturelle forhold som markedet ikke kan klare.

Men at styre et samfund efter optimering af BNP er langt mere tåbeligt som at styre en opstartsvirksomhed efter burn-rate.

En opstartsvirksomhed har knap likviditet men kan selv styre sin burn-rate ved rettidig omhu – men hvis likvidteten ikke bruges til at opbygge profitabilitet, så lever den på lånt tid. Og markedet slår den effektivt ihjel – som markedet skal.

Det eneste som slår en fejlslagen statskonstruktion ihjel (tvinger den til fornyelse) er faldende levestandard og emmigration over tid.

Problemet er at Danmark de fakto ikke er et demokrati – systemet er degenereret til et teknokrati med en overbygning af placebo-demokrati.

Embedsfolkene kan styre Danmark lige lukt i helvede mens alle andre betaler – og det er netop hvad de har meget travlt med at gøre mens de påstår at “neutralt” og “loyalt” støtte demokratiet.

Men analogien fra “My Greek Weeding” – det kan godt være at manden er hovedet, men kvinden er halsen og halsen bestemmer hvad vej hovedet vender. Det kan godt fra at Folket tror de styrer, men teknokratiet har solidt kontrol med retningen uden ansvar eller eller tiltrækkelig indsigt i forhold til de kræfter de leger med. Vi går direkte fra den ene krise til en større.

Med mindre der snart iværksættes nogle meget skrappe strukturreformer så vil vi om 20-30 år se 1992 som Danmarks historiske toppunkt – og derfra kørte vi lukt i helvede.

Det gælder også demokratiet som sådan fordi den samme destruktive teknokratiske udvikling rammer de fleste “demokratiske” samfund med UK, Sverige, Danmark og US som førerløse lokomotiver.

Og her er problemet – i dag er det ingen steder at emmigrere hen fordi problemet er blevet globalt. Teknokratiet er i modsætning til i forrige århundrede blevet et globalt problem uden frie samfund til at definere kontrasten.

Jeg forudser i mine pessimistiske øjeblikke at det 21. århundrede bliver langt mere voldeligt end det 20. Og igen er det statens teknokrati som er den største dræber.

Vores sociale strukturer og intelligens har SLET ikke fuldt med vores teknologiske kompetanceudvikling.

Så måske vil Lars få ret på en måde, han hverken ønsker eller forudser – i takt med at teknokratstaten fjerner sig længere og længere fra samfundet bliver det ethver mikrosamfund for sig selv.

Vi kan kun håbe og arbejde for noget andet.

At anvende BNP som mål for vækst svarer til at en pilot anvender forbruget af brændstof som mål for, hvor godt flyet bevæger sig frem. Derfor er finanskrisen kommet bag på mange. Man kan også anvende et andet billede på brugen af BNP som mål for økonmisk velstand. Under IT-boblen blev virksomhedernes forbrug af penge (virksomhedens burnrate) anvendt som mål for, hvor godt det gik virksomheden.

Det er dog ikke kun planøkonomer, men også liberale økonomer, der anvender BNP som mål for, hvor godt det går for økonomien.

Om man skal anvende styring (planøkonmi) eller fri konkurrence er for mig at se en pragmatisk balancegang. Det er nødvendigt at sætte grænser for markedets udfoldelser – f.eks. krav til sikkert byggeri og forbud mod gensplejsede fødevarer. Langsigtede investeringer (forskning, infrastruktur, grunduddannelse mv.) er andre eksempler på nødvendigheden af en vis grad af samfundsmæssig styring – fordi markedet ikke tænker langsigtet nok. En passende offentlig styring kan give den største behovsopfyldelse på langt sigt. Hvor grænsen går, må være op til den demokratiske proces at afgøre. Jeg synes godt, man kan gå lidt videre, men der er muligvis dem, der bliver helt svimmel ved tanken om den frihed, Haarder tilbyder Folkeskolen, som nu må have musiktimer i 7. klasse (naturligvis imod at man fjerner musiktimer på andre klassetrin og i øvrigt indfører prøver i de intellektuelle aspekter (noder, musikgenrer osv.) – det skulle nødigt komme helt ud af kontrol)

Men så vidt muligt bør individet have frihed til selv at træffe beslutninger. Hvis den enkelte ellers er tilstrækkeligt oplyst, vil han/hun træffe de optimale beslutninger med hensyn til at købe de bedste fødevarer og bygge huset på den optimale måde.