Krise – mellemperspektivet

 

Temaet i dag er den økonomiske krise og hvad vi kan gøre for at komme stærkere ud af den. Her hjælper det næsten altid med et nyt perspektiv, og perspektivet i denne blogpost er mellemperspektivet: Hvad kunne man gøre, hvis man i en by med ca. 1 % af Danmarks befolkning (5.500 indbyggere) kunne tænke det utænkelige og tage sagen i egen hånd?

Lad os som eksempel betragte byen Kolind midt på Djursland sammen med nabobyen Ryomgård. Tilsammen har de ca. 5.500 indbyggere og for nemheds skyld kalder jeg nu dem begge for Kolind (undskyld Ryomgård). Hvis Kolind skulle tage tyren ved hornene og lave en rigtig krise-kur, så kunne den omfatte:

  1. Sæt skatten op med 1 % af bruttoindkomsten i tre år. Det giver 30 Mkr. at arbejde med i Kolind. Egentlig skulle skatten sættes ned, men forandring kræver investeringer, og i modsætning til statskassen har lokalsamfundet i Kolind ikke pengene i banken. Derfor bider jeg i det sure æble og foreslår 1 % ekstra skat for alle. Ved udgangen af treårsperioden er de 30 Mkr. enten investeret i noget der skaber værdi, eller de er sat i banken til senere brug.
  2. Få alle med i et system for samkørsel til og fra arbejde. Af de 3500 voksne indbyggere der har arbejde, pendler omkring 2000 ud af Kolind; de fleste til Århus, Randers, Ebeltoft og Grenå. Samkørsel betyder at omkring 1000 familier kan undvære en bil. Samkørsel suppleres med 20 delebiler som man kan booke og låne på de to autoværksteder i Kolind (og Ryomgård) til en fast pris på 3 kr/km. 1000 biler mindre sparer indbyggerne i Kolind for 30 Mkr. hvert år.
  3. Etabler et solcelleanlæg og en lokal vindmøllepark som kan levere en fjerdedel af el-forbruget i Kolind. Kolind har allerede både halmvarmeværk og varmeværk, så araberne skal ikke forvente at få oliepenge fra folkene i Kolind. Vi producerer energien selv.
  4. Aftal med NRGi (elforsyningsselskabet) at alle husstande i Kolind får 100 Mb/s bredbånd og brug bredbåndet til at arbejde hjemme nogle dage om ugen (sparet tid og transport) plus til telefon og TV. Hvis alle husstande får bredbånd på en gang, falder prisen pr. husstand dramatisk.
  5. Lav et lokalt marked for frivillig indsats og vennetjenester. Alle der har et frivilligt job, fx. en forening eller en familie der søger en barnepige eller besøgsven, kan annoncere det, og alle kan søge. Det samme for vennetjenester – ikke sort arbejde, men småting. Tag konflikten med Skatteministeriet – den skal kunne vindes.
  6. Lav en lokal jobportal, hvor alle ledige jobs annonceres, og hvor job og ansøger kan finde hinanden. Hver måned bliver 10 – 20 jobs ledige i Kolind. Hvorfor ikke besætte dem med lokale folk?
  7. Indret biblioteket til også at kunne være et sted, hvor borgerne lærer IT eller følger kurser med fjernundervisning. Med bare to medarbejdere kan biblioteket skaffe et overblik over hvad man kan lære med fjernundervisning. Slå skolebibliotek og offentligt bibliotek sammen og gør biblioteket til mødested for borgerne og hold åbent om aftenen. Inddrag borgerne.
  8. Luk skolen op og inviter borgere (også pensionister) indenfor. Lad dem lære eleverne om det virkelige liv uden for skolen og læg noget af skolens undervisning derud hvor tingene foregår, dvs. i virksomheder og institutioner.
  9. Lav et genbrugscenter (ikke bare en containerplads) hvor borgerne kan aflevere ting de ikke bruger mere, og købe brugte ting, de har brug for. Hold åbent hver lørdag, lad foreningerne styre projektet og dele overskudet.
  10. Kombiner systemerne ovenfor i en Kolind-portal, hvor borgerne har adgang til samkørsel, frivillig indsats, foreningsliv, vennetjenester, lokale jobs, skole og fjernundervisning. Gør portalen til et forum for dialog med blogs, interessegrupper, deling af information og meget mere. Med andre ord: Øg den sociale kapital i Kolind.

Hvis du forestiller dig at Kolind virkelig gjorde dette, ville byen komme på landkortet. Den ville blive et eksempel til efterfølgelse og et væsentlig bedre sted at bo.

Og forestil dig så at vi gjorde noget tilsvarende i hele Danmark?

Yes we can…

24 kommentarer til “Krise – mellemperspektivet”

  1. Jakob Nybo

    Dejligt visionært kombineret med meget konkrete forslag.

    Attituden/ holdningen er også lige min.

    Overskriften “Krise – mellemperspektivet” forstår jeg dog ikke helt. Finanskrise tales der en del om. Er det den, som du refererer til? Den er kun er forbigående fænomen, men rammer mange hårdt og skal naturligvis tages seriøst. Måske skal der netop ikke så meget handling og indblandig til fra politikkerne, men lad borgerne og markedet finde løsningerne og dermed også få (dyrt) købte lærepenge. Ansvarligheden skal tilbage, hvor den kører til!

    Den mentale og sociale (krise) udvikling er for mig væsentlig mere interessant. Det lykkelige homogene glansbilled samfund med stor sammenhængkraft/samhøringhed kaldet Danmark er ikke længere så lykkeligt, homogent og sammenhængkraften/samhøringhed mindre. Ikke nogen længere sociologisk afhandling her, men skyderierne/ bandekrig har for mig ingenting med race/ religion ect. at gøre, men de er socialfænomoner, som der har været forudsagt i mange år.

    Jeg vil gerne svare på spørgsmålet “Og forestil dig så at vi gjorde noget tilsvarende i hele Danmark?”

    Ja, jeg kan godt forestille mig New-Kolind i hele Danmark! Nogle steder med mere succes end andre.

    Kom så Alle: Fokuser på mulighederne og løsninger – ikke problemer og begræsninger. Tænk visionært og ud over selvfedheden og leverpostegmaden.

    Hvorfor skulle Danmark være grænsen…?
    Herfra kræves en længere identitetsdiskussion. Er det landsholdet i håndbold og fodbold, flaget, kongehuset eller sovs og kartoflerne, som gør os danske?
    Mange vil ikke høre svaret, som “Kejseren har jo ikke noget tøj på!”
    Jeg tror dog fortsat på og oplever, at mange danskere har rigtig meget tilfælles og er rigtig glade for at være danske.

  2. Frank Calberg

    Super med konkrete forslag til at skabe udvikling.

    Mht. punkt # 7: Kunne man forestille sig, at medarbejdere/ledere tog kontakt til borgere for at invitere de, der har lyst, til at holde/afholde et indlæg, foredrag, arrangement mv. på biblioteket? Man kunne f.eks. sætte sig det mål, at borgere holder 365 arrangementer om året på det lokale bibliotek om forskellige emner – 1 arrangement om dagen af f.eks. 1 times varighed. Medarbejdere/ledere fra biblioteket kunne skiftes til at facilitere/moderere de enkelte arrangementer for at fremme interaktion/deltagelse. På den måde kunne man sætte turbo på videreuddannelse – for alle.

  3. Jeppe Lønne - Madsen

    Samarbejde er vel altid at foretrække frem for, modarbejde.
    Det kræver dog meget arbejde og en masse entusiastiske mennesker, at etablerer sådan et samarbejde, som dette.
    Men op gennem historien har vi jo før oplevet, at samarbejde har ført til succes, som er kommet mange mennesker til glæde. Her tænker jeg specielt på andelsbevægelsen.

    Ideen er god!

  4. Jette Jakobsen

    Sådan… eller noget ligende, skulle/kunne det blive alle steder. Tænk al den angst og mistænksomhed, der ville forsvinde og blive til hjælpsomhed. Vi skal alligevel til at tænke i andre baner, krise eller ej!! Det bliver ikke kun, de store penge og fine ting, som får betydning i fremtiden, men lidt mere social/fælles ansvar, så det offenlige får tid og penge til at tage sig af det der kommer…der kommer rigeligt.
    I det lille samfund jeg bor, har vi øvet os i mange år. Det har været omkring, syge børn, indkøb, hjælpes ad når biler er itu, indkøb for syge og ældre, udstyr til de unge som flytter hjemmefra( vi har jo samlet al for meget…sæt vi fik brug for det), udstyr til børn,når de heldigvis er i vente, hjælp i haver, samling af brænde, madlavning til store fester ( det har man vist altid gjort på landet)…hvad der ellers dukker op.
    Det er ikke sådan at vi sidder lårerne af hinanden, og løber ud og ind ved hinanden hele tiden, det kan blive for meget. Vi følger med i hinandens liv, ikke fordi vi er nysgerrige, men tager hånd om hinanden, når der er brug for en hånd.
    Måske er det mest på landet og de ikke så velstillede ( dem der ikke har råd til at købe hjælp), dette findes endnu?? Jeg oplevede det dog i byen..København endda..i min ungdom. Vi passede børn for hinanden, lånte store gryder og spisebordsstole, weekendsenge m.m.når nogle manglede, hjalp med at flytte ud og ind, tog varer med hjem, til dem der ikke selv kunne, tog på sommerture sammen, planlagde sommerferier, så der var nogle hjemme ved skolebørn( vi havde ikke råd til at rejse ud), tog madpakker og kaffe med i byens parker, eller zoo…det var tider. Jeg tror ikke det findes i alle kredse, men ved det ikke.

  5. Frank Calberg

    Jakob, du skriver ovenfor bl.a. følgende: Tænk visionært og udover selvfedheden og leverpostejmaden.

    Hvad er der nu galt med leverpostej? Jeg kan fortælle dig, at jeg lever i Schweiz, og at leverpostej samt rugbrød er 2 af de ting, jeg savner.

    ;-)

  6. Frank Calberg

    Fin idé, Lars, med at lægge noget af skolens undervisning derud hvor tingene foregår, dvs. i virksomheder og institutioner. I lørdags deltog jeg i en Innovation Workshop med fokus på virksomheden Bernina. I løbet af workshoppen kom det bl.a. frem som en idé, at Bernina kunne arbejde mere med at uddanne mennesker i alle aldre, der har lyst til at lave deres tøj selv.

    http://www.iemagazin.com/?p=952

  7. Frank Calberg

    Mht. punkt # 2 har Mobility udviklet et interessant koncept. Jeg læste her http://www.mobility.ch/pages/index.cfm?srv=cms&pg=&dom=6&prub=625&rub=876
    bl.a. følgende:

    “Every year, Mobility vehicles produce 1’458 tons less CO2 than the average for new Swiss vehicles in 2007 according to the ASAI (Association of Swiss Automobile Importers).”

    Mobility har biler fra flere forskellige bilproducenter. Se mere her:
    http://www.mobility.ch/pages/index.cfm?srv=cms&pg=&dom=6&prub=625&rub=625

  8. Jette Jakobsen

    Det var sjovt Frank. Bernina må altid have interesse i undervisning. På mine børns “sy maskine kørekort” står der Bernina. Jeg kan huske…især drengene gik meget efter det kørekort og var meget omhyggelige til at sy efter stregerne, så det kom i hus og blev opbevaret i deres gemmer. I dag kan vi møde voksne mænd, som har stor glæde af deres “kørekort” Sjovt og godt fundet på.

  9. Stephan E

    Lars

    Forslag med gode pointer.

    Jeg ville nok foreslå at man skulle undgå skatte-modellen og i stedet lade det være baseret på et låneindskud. I det omfang modellen giver overskud kan man frigøre kapital til fælles tiltag. Ellers forsvinder pengene hurtigt i godgørenhedsindustrien hvor nogen disponerer over andres penge.

    Essensen i forslaget er vel – tag ansvar i stedet for at vente at staten skal gøre det.

    Med pointen – staten gør det ikke og kan ikke fordi de er alt for langt fra problemet. Dvs. det drejer sig ikke om vilje eller intention men om evne og lokation (nærhed til problemstillingerne og korte beslutningsveje).

  10. Claus Christensen

    Gode forslag fra Kolind – kunne måske suppleres med, at man skaber rammevilkår i form af lokaler og maskiner til lokale Ole-opfindere og at borgerne selv tager initiativ til lokale virksomheder – så bliver der måske ikke brug for så meget tid til pendling frem og tilbage til jobs langt fra hjemmet.

    Desuden ville en lokal fødevareproduktion give mere friske varer og spare en del transport.

    Anlægger man cykelruter i naturen i hele området vil turisterne strømme til og give yderligere indtægter.

    Netop perspektivet med at styrke samfundet og borgerne er vigtigt at have med – uanset om der er krise eller ej. Mange af forslagene vil få økonomer til at gyse, fordi de reducerer den formelle økonomiske aktivitet (bnp), men de forøger den reelle velstand defineret som grad af behovsopfyldelse.

  11. Jette Jakobsen

    Det er godt!! Mere ansvar ud til borgerne, de kan rigtig meget selv, bare der ikke er alt for mange dumme regler.
    Så bliver der også råd til at hjælpe dem der har brug for hjælpen, det er en situation vi alle kunne komme i.

  12. Helle Munch Oldefar

    Spørg ikke, hvad dit land kan gøre for dig – Spørg hvad du kan gøre for dit land :-)

  13. Lars Kolind

    Jeg er glad for jeres reaktioner fordi de understreger at vi faktisk godt selv kan gøre en masse ting lige der hvor vi er. Og hvis 1000 lokalsamfund gør bare noget i den retning jeg beskriver, så er effekten på nationaløkonomien meget stor.

  14. Stephan E

    @ Claus

    “Mange af forslagene vil få økonomer til at gyse, fordi de reducerer den formelle økonomiske aktivitet (bnp), men de forøger den reelle velstand defineret som grad af behovsopfyldelse.”

    Hoved på sømmet – planøkonomerne trækker det hele skævt baseret på deres definitioner som ikke evner at rumme virkeligheden.

    Jeg synes dog også der er fejl i tilgangen. Man skal ikke glemme at velstand skyldes de komparative fordele og evnen til at blive stadigt bedre til at dække behov.

    Hvis alle f.eks. skulle hjem og lave fødevarer eller bygge huse, ville du både få dårlige produkter og mindre velstand.

  15. Claus Christensen

    @Stephan
    Det er nu ikke kun planøkonomerne, der anvender denne misvisende indikator for økonomisk velstand.

    At anvende BNP som mål for vækst svarer til at en pilot anvender forbruget af brændstof som mål for, hvor godt flyet bevæger sig frem. Derfor er finanskrisen kommet bag på mange. Man kan også anvende et andet billede på brugen af BNP som mål for økonmisk velstand. Under IT-boblen blev virksomhedernes forbrug af penge (virksomhedens burnrate) anvendt som mål for, hvor godt det gik virksomheden.

    Det er dog ikke kun planøkonomer, men også liberale økonomer, der anvender BNP som mål for, hvor godt det går for økonomien.

    Om man skal anvende styring (planøkonmi) eller fri konkurrence er for mig at se en pragmatisk balancegang. Det er nødvendigt at sætte grænser for markedets udfoldelser – f.eks. krav til sikkert byggeri og forbud mod gensplejsede fødevarer. Langsigtede investeringer (forskning, infrastruktur, grunduddannelse mv.) er andre eksempler på nødvendigheden af en vis grad af samfundsmæssig styring – fordi markedet ikke tænker langsigtet nok. En passende offentlig styring kan give den største behovsopfyldelse på langt sigt. Hvor grænsen går, må være op til den demokratiske proces at afgøre. Jeg synes godt, man kan gå lidt videre, men der er muligvis dem, der bliver helt svimmel ved tanken om den frihed, Haarder tilbyder Folkeskolen, som nu må have musiktimer i 7. klasse (naturligvis imod at man fjerner musiktimer på andre klassetrin og i øvrigt indfører prøver i de intellektuelle aspekter (noder, musikgenrer osv.) – det skulle nødigt komme helt ud af kontrol)

    Men så vidt muligt bør individet have frihed til selv at træffe beslutninger. Hvis den enkelte ellers er tilstrækkeligt oplyst, vil han/hun træffe de optimale beslutninger med hensyn til at købe de bedste fødevarer og bygge huset på den optimale måde.

  16. Stephan E

    Claus

    Vi er enige i at markedet ikke kan være uden rammer, herunder også at der er strukturelle forhold som markedet ikke kan klare.

    Men at styre et samfund efter optimering af BNP er langt mere tåbeligt som at styre en opstartsvirksomhed efter burn-rate.

    En opstartsvirksomhed har knap likviditet men kan selv styre sin burn-rate ved rettidig omhu – men hvis likvidteten ikke bruges til at opbygge profitabilitet, så lever den på lånt tid. Og markedet slår den effektivt ihjel – som markedet skal.

    Det eneste som slår en fejlslagen statskonstruktion ihjel (tvinger den til fornyelse) er faldende levestandard og emmigration over tid.

    Problemet er at Danmark de fakto ikke er et demokrati – systemet er degenereret til et teknokrati med en overbygning af placebo-demokrati.

    Embedsfolkene kan styre Danmark lige lukt i helvede mens alle andre betaler – og det er netop hvad de har meget travlt med at gøre mens de påstår at “neutralt” og “loyalt” støtte demokratiet.

    Men analogien fra “My Greek Weeding” – det kan godt være at manden er hovedet, men kvinden er halsen og halsen bestemmer hvad vej hovedet vender. Det kan godt fra at Folket tror de styrer, men teknokratiet har solidt kontrol med retningen uden ansvar eller eller tiltrækkelig indsigt i forhold til de kræfter de leger med. Vi går direkte fra den ene krise til en større.

    Med mindre der snart iværksættes nogle meget skrappe strukturreformer så vil vi om 20-30 år se 1992 som Danmarks historiske toppunkt – og derfra kørte vi lukt i helvede.

    Det gælder også demokratiet som sådan fordi den samme destruktive teknokratiske udvikling rammer de fleste “demokratiske” samfund med UK, Sverige, Danmark og US som førerløse lokomotiver.

    Og her er problemet – i dag er det ingen steder at emmigrere hen fordi problemet er blevet globalt. Teknokratiet er i modsætning til i forrige århundrede blevet et globalt problem uden frie samfund til at definere kontrasten.

    Jeg forudser i mine pessimistiske øjeblikke at det 21. århundrede bliver langt mere voldeligt end det 20. Og igen er det statens teknokrati som er den største dræber.

    Vores sociale strukturer og intelligens har SLET ikke fuldt med vores teknologiske kompetanceudvikling.

    Så måske vil Lars få ret på en måde, han hverken ønsker eller forudser – i takt med at teknokratstaten fjerner sig længere og længere fra samfundet bliver det ethver mikrosamfund for sig selv.

    Vi kan kun håbe og arbejde for noget andet.

  17. Claus Christensen

    Diktatur kan føre til de rædsler, du skitserer, men efter min mening kan planøkonomi i sig selv højst medføre tåbeligheder, som måske af den enkelte kan føles uretfærdig, men glemmer du ikke, at teknokratiet (=centraladministrationen?) består af almindelige, venlige mennesker udstyret med fodformede sko, sund fornuft, god vilje og en demokratisk indstilling?

  18. Claus Christensen

    Vedrørende BNP-fokuserede økonomer er der dog en glædelige tendens til også at inddrage investeringer i uddannelse, sundhed, infratruktur i USA, jf. f.eks. p.t. et videoklip med Larry Summers (vistnok finansminister/økonomiminister) redegørelse for Obamas tiltag overfor krisen på bloomberg.com

  19. Stephan E

    Havde du spurgt mig for 10 år siden ville jeg have sagt at de danske embedsfolk var Danmarks styrke – i dag tættere på det modsatte.

    Selvfølgelig er embedsfolk gennemgående velmenende, en del af samfundet og vil gerne opfatte sig selv præcis som sådan.

    Men de er også socialiseret i en bestemt tankegang som er farlig og systematisk skævvrider de politiske processer – de bilder sig selv ind at “man kan stole på dem”.

    De værste overgreb begås af mennesker som bilder sig selv ind at det er i en god gerning eller som medløbere accepterer overgreb på andre. Med påstanden at det er for at “beskytte”, “kontrollere”, “effektivisere” eller endog “forske”.

    Vi er f.eks. i dag i den situation at EUs Persondatadirektive stort set ikke gælder for den offentlige sektor fordi så godt som alle områder er omfattet af undtagelsesbestemmelser.

    Ordnung muss sein.

    Men inkompetance og medløberi er ikke en undskyldning for at begå overgreb.

    Og nej, jeg mener ikke at jeg overdriver. Politistaten ligger lige bag dummebødesamfundet – prøv du bare at ignorere en af de mange bøde- og tvangskonstruktioner som indføres for at banke dig på plads. Og korruptionen fungerer bare på et større skala – f.eks. DanId.

    Det er også i Danmark at vi indfører DNA-registre, systematisk overfører magt fra folkestyret og domstolene til teknokratiet etc., etc.

    Behøver jeg at nævne at det er et samme flinke og rare samfund som tvangskastrerede evnesvage, internerede politifolk i arbejdslejre etc.

    Min pointe er ikke at antyde en bevidst konspiration eller at den enkelte embedsmand er “ond”, men at systemet gradvist har mistet respekten for individet og næsten systematisk formår at lade hensigten hellige midlet.

    Prøv at se hvordan embedsmandsystemet siden sidst i 1990erne har trukket en helt ekstremt magtkoncentration – den offentlige sektor er karakteriseret af en lang undtagelsesbestemmelse og indførsel principper om administrative afgørelser.

    Ordnung muss sein

    Tror du de tyske embedsfolk var anderledes end de danske i dag?

  20. Claus Christensen

    Vi kan godt blive enige om, at man skal være kritisk overfor magtmisbrug og bureaukrati i den offentlige sektor. Det offentlige burde bane vejen for fremgang, men undertiden er det en hindring. Det burde egentlig være pressen opgave at være kritisk også overfor den offentlige sektor, men det lader ikke til at den går særlig meget i dybden.

  21. Stephan E

    Tjahh vi har jo mindst 4 stærkt samfudnsdestruktive projekter i gang.

    VTUs mandat til DanId som samtidig er en grov overtrædelse af en 4-5 love – lov om Digital Signatur, Persondatadirektivet, Konkurrencelovningen, Grundloven og formentlig også ministeransvarslovgivningen omkring misinformation af Folketinget.

    Justitsministeriets samfundsundergravene underminering af pas-systemet.

    Finansministeriets ineffektiviserende og underminerende nem-kontrolprojekt med en lang stribe af katastrofeprojekter. Det er jo påfaldende at når Finansinisteriet tale rom “effektivisering”, så mener de centralisering, planøkonomi og primitive tvangsstandarder uden forståelse for behov eller tilpasnigsprocesser.

    DNA-biobnaker som er helt uden sikkerhedsforståelse og f.eks. klokkeklart falder for det samme som UK blev dømt over i den Europæiske menneskrerettigedsdomstol 4/12 2008.

    Og det er FØR vi taler den sikkerhedsundergravene logningsbekandtgørelse og andre tvangscentraliseringstiltag.

    Den danske presse? Jeg går ud fra at du taler om Se & Hør.

  22. Endnu et bud på en anderledes tilgang til den igangværende krise… « Verden Omkring Mig

    [...] forlængelse af mit indlæg fra i går om en anderledes tilgang til krisen, faldt jeg over endnu et interessant indlæg på Lars Kolinds [...]

  23. Stephan E

    Interessant artikel om “vækstpakkers” negative væksteffekt.
    http://mises.org/story/3535

  24. Lars Kolind

    Tak til Stephan for en tankevækkende artikel!
    Lars

Skriv en kommentar

Current day month ye@r *

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.