Arkiv for marts 2009

Hvad er der mest brug for i dansk politik?

Mens jeg skriver dette viser afstemningen tilhøjre at 39 % af de 233 der har stemt, siger at der er mest brug for et parti der fremmer fornyelse (innovation) overalt i samfundet. Det synes jeg er dybt interessant, for ingen partier bejler til den position!

Næstflest (27 %) efterlyser et parti der arbejder både for større frihed og stærkere samfundsansvar. Også det er interessant, for det er præcis det, jeg tror at Anders Samuelsen søger at skabe med Liberal Alliance! Og partiet får fortsat under én procent af stemmerne i meningsmålingerne. Det kan måske skyldes at borgerne tror at Liberal Alliance er et ægte liberalt parti – den rne vare. Den ønsker åbenbart 10 % af de der har stemt.

14 % ønsker et parti der skaber større lighed i samfundet – og skal man tro politikerne, er det hvad op imod to tredjedele ønsker. De der stemmer, mener åbenbart ikke at politikerne gør det de siger?

De sidste 9 % efterlyser et parti der arbejder for bedre offentlig service for alle.

Resultatet kan tolkes på flere måder. Hvordan vil du tolke det?

Politikere med begge ben på jorden hænger ikke på træerne.

Her er en lille morsom bog, som har fået mig til at grine hjerteligt mange gange. Dan Jørgensen, medlem af EU parlamentet, har samlet en række morsomme udtalelser fra både danke og udenlandske politikere. Mange er nye, men der er også klassikere imellem.

Informations Forlag. 72 sider, 99 kr. Sjældent har jeg betalt en lavere pris pr. grin.

Hvorfor er “Ny løn” død?

“Ny løn i kommunerne er død” skriver Helle Munch Oldefar i en kommentar til sidste blogpost, der handlede om hvorfor offentligt ansatte ikke aflønnes efter fortjeneste. Det tror jeg at Helle har ret i, men hvorfor?

Ny løn var et ønske fra arbejdsgiverne (stat og kommuner) om at komme bort fra de “automatiske” systemer til at fastsætte lønnen. Arbejdsgiverne ville gerne kunne belønne medarbejdere der gjorde en særlig god indsats som ikke kunne afledes af anciennitet og uddannelse. Egentlig en rigtig tanke, som er en selvfølgelighed i den private sektor.

Der blev afsat en beskeden pujle af årets lønstigninger, som kunne fordeles individuelt hvert år. Men næsten alle jeg taler med – herunder Helle – siger at systemet ikke virker.

Er det rigtigt? Hvorfor?

Hvorfor ikke lønne efter fortjeneste?

De seneste dage har jeg været sammen med en organist. Han fortalte at han har et fuldtidsjob til en løn på ca 25 tkr/md – ikke så ringe endda. Han arbejder også for føden med masser af musikaktiviteter for børn, unge og ældre, koncerter osv.

Han forklarede mig at alle disse ekstra aktiviteter egentlig var frivillige. Hvis han bare passede sit job og spillede til de kirkelige handlinger og deltog i de obligatoriske møder, så ville han få nøjagtig samme løn, og ingen ville kunne fyre ham. Han skønnede at pligtopgaverne var godt halvdelen af jobbet, og at mange af hans kolleger var faldet arbejdsmæssigt i søvn og blot gjorde det de havde pligt til. Der var jo alligevel ingen arbejdsgiver som forlangte noget ekstra af dem eller som roste dem for en god indsats. Hvorfor så gøre mere end det minimum man bliver betalt for?

For mig peger eksemplet på to ting:

  • Det er et sygt system der ikke belønner en ekstra indsats, men betaler nøjagtig det samme til gode og dårlige medarbejdere – især fordi man reelt ikke kan fyre en dårlig medarbejder.
  • Systemet er vidt udbredt i den offentlige sektor, bl.a. i folkeskolen, hvor fremragende lærere får nøjagtig det samme som andre der laver det halve og skaber en fjerdedel værdi.

Hvorfor er der ikke nogen der gør oprør?

At være araber

Med al respekt for bøger er det ikke så ofte at jeg læser en bog der virkelig giver mig et nyt perspektiv. Men her er en af dem: Informations Forlags nyudkomne bog af Samir Kassir: At være araber.

I et essay på 120 sider forsøger Samir kassir at forstå hvordan arabernes situation er i dag. Kamir gennemgår perioderne i den arabiske verdens historie: De første 100 år efter profetens liv, den brogede række af sejre og nederlag og endelig ”guldalderen” frem til 1. verdenskrig, nahdaen, hvor arabisk kultur blomstrede i samspil med resten af verden. Kamirs hovedpointe er at den arabiske verden i dag fornægter sin egen guldalder og i stedet er vendt tilbage til en kronisk og selvopfyldende taberrolle som indebærer at araberne isolerer sig og afviser at lære fra resten af verden. Mens radikale arabere hævder at moderniteten er årsagen til deres ulykke, så er Kamirs pointe at arabernes ulykke skyldes at moderniteten er forlist i den arabiske verden.

Meget meget tankevækkende synspunkter for alle der interesserer sig for samfundsudviklingen.

Jeg anbefaler bogen varmt!

Krise – mellemperspektivet

 

Temaet i dag er den økonomiske krise og hvad vi kan gøre for at komme stærkere ud af den. Her hjælper det næsten altid med et nyt perspektiv, og perspektivet i denne blogpost er mellemperspektivet: Hvad kunne man gøre, hvis man i en by med ca. 1 % af Danmarks befolkning (5.500 indbyggere) kunne tænke det utænkelige og tage sagen i egen hånd?

Lad os som eksempel betragte byen Kolind midt på Djursland sammen med nabobyen Ryomgård. Tilsammen har de ca. 5.500 indbyggere og for nemheds skyld kalder jeg nu dem begge for Kolind (undskyld Ryomgård). Hvis Kolind skulle tage tyren ved hornene og lave en rigtig krise-kur, så kunne den omfatte:

  1. Sæt skatten op med 1 % af bruttoindkomsten i tre år. Det giver 30 Mkr. at arbejde med i Kolind. Egentlig skulle skatten sættes ned, men forandring kræver investeringer, og i modsætning til statskassen har lokalsamfundet i Kolind ikke pengene i banken. Derfor bider jeg i det sure æble og foreslår 1 % ekstra skat for alle. Ved udgangen af treårsperioden er de 30 Mkr. enten investeret i noget der skaber værdi, eller de er sat i banken til senere brug.
  2. Få alle med i et system for samkørsel til og fra arbejde. Af de 3500 voksne indbyggere der har arbejde, pendler omkring 2000 ud af Kolind; de fleste til Århus, Randers, Ebeltoft og Grenå. Samkørsel betyder at omkring 1000 familier kan undvære en bil. Samkørsel suppleres med 20 delebiler som man kan booke og låne på de to autoværksteder i Kolind (og Ryomgård) til en fast pris på 3 kr/km. 1000 biler mindre sparer indbyggerne i Kolind for 30 Mkr. hvert år.
  3. Etabler et solcelleanlæg og en lokal vindmøllepark som kan levere en fjerdedel af el-forbruget i Kolind. Kolind har allerede både halmvarmeværk og varmeværk, så araberne skal ikke forvente at få oliepenge fra folkene i Kolind. Vi producerer energien selv.
  4. Aftal med NRGi (elforsyningsselskabet) at alle husstande i Kolind får 100 Mb/s bredbånd og brug bredbåndet til at arbejde hjemme nogle dage om ugen (sparet tid og transport) plus til telefon og TV. Hvis alle husstande får bredbånd på en gang, falder prisen pr. husstand dramatisk.
  5. Lav et lokalt marked for frivillig indsats og vennetjenester. Alle der har et frivilligt job, fx. en forening eller en familie der søger en barnepige eller besøgsven, kan annoncere det, og alle kan søge. Det samme for vennetjenester – ikke sort arbejde, men småting. Tag konflikten med Skatteministeriet – den skal kunne vindes.
  6. Lav en lokal jobportal, hvor alle ledige jobs annonceres, og hvor job og ansøger kan finde hinanden. Hver måned bliver 10 – 20 jobs ledige i Kolind. Hvorfor ikke besætte dem med lokale folk?
  7. Indret biblioteket til også at kunne være et sted, hvor borgerne lærer IT eller følger kurser med fjernundervisning. Med bare to medarbejdere kan biblioteket skaffe et overblik over hvad man kan lære med fjernundervisning. Slå skolebibliotek og offentligt bibliotek sammen og gør biblioteket til mødested for borgerne og hold åbent om aftenen. Inddrag borgerne.
  8. Luk skolen op og inviter borgere (også pensionister) indenfor. Lad dem lære eleverne om det virkelige liv uden for skolen og læg noget af skolens undervisning derud hvor tingene foregår, dvs. i virksomheder og institutioner.
  9. Lav et genbrugscenter (ikke bare en containerplads) hvor borgerne kan aflevere ting de ikke bruger mere, og købe brugte ting, de har brug for. Hold åbent hver lørdag, lad foreningerne styre projektet og dele overskudet.
  10. Kombiner systemerne ovenfor i en Kolind-portal, hvor borgerne har adgang til samkørsel, frivillig indsats, foreningsliv, vennetjenester, lokale jobs, skole og fjernundervisning. Gør portalen til et forum for dialog med blogs, interessegrupper, deling af information og meget mere. Med andre ord: Øg den sociale kapital i Kolind.

Hvis du forestiller dig at Kolind virkelig gjorde dette, ville byen komme på landkortet. Den ville blive et eksempel til efterfølgelse og et væsentlig bedre sted at bo.

Og forestil dig så at vi gjorde noget tilsvarende i hele Danmark?

Yes we can…

Den Succesfulde Stab

I denne uge udkom en lille interessant bog, Den Succesfulde Stab af Christian herskind og Jakob Nybo. Bogen er ikke den højere videnskab, men til gengæld praktisk og lige til at gå til. Der er masser af gode råd om hvordan ledere skal udnytte og lede stabsafdelinger og tilsvarende forslag til hvordan stabsfolk skal udfylde deres rolle.

Mere om bogen på www.actval.com, hvor du også kan downloade den gratis som PDF fil. Der findes en video hvor de to forfattere introducere bogen på http://www.youtube.com/watch?v=CHywUOl8DBI

Kolind Kuren kan stadig fås i boghandelen

I den senere tid har jeg hørt flere sige at Kolind Kuren skulle være udsolgt fra forlaget. Det er den absolut ikke og bogen sælger faktisk stadig fint. Det er den heftede udgave til kun 149 kr., som stadig kan fås i boghandelen og jeg synes stadig at bogen er meget aktuel, hvilket debatten her på bloggen også vidner om. Under fanen “Kolind Kuren” ovenfor har jeg lavet en 3½ minuts video introduktion til bogen.

Bogen “Vidensamfundet – Dagsorden for Danmark i det 21. århundrede” som jeg skrev i 2000, kan kun fås antikvarisk (se fx. www.antikvariat.net) og koster omkring 100 kr.

Blot til inspiration!

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.