Bog: Nul Røvhuller Reglen
Der er en særlig kategori af bøger jeg ikke synes om: De over forsimplede små bøger som fx. ”The One Minute Manager” af Ken Blanchard og Spencer Johnson og Spencer Johnsons “Hvem har flyttet min ost?” Jeg anerkender at de er solgt i millioner af eksemplarer, men jeg bryder mig ikke om den overforsimpling, de er udtryk for.
“Nul Røvhuller reglen” af Robert I Sutton er i samme kategori. Den er netop kommet på Gyldendal Business (tak til forlaget for at satse på bøger om virksomhedsledelse!) og koster 299 kr. Pointen er enkel: I enhver virksomhed er der nogle medarbejdere som bare er destruktive fordi de mobber andre, promoverer sig selv og andet i samme skuffe. Dem kalder forfatteren røvhuller. Hans hovedpointe er at man ikke skal tolerere deres adfærd selvom de måske er fagligt dygtige eller på anden måde præsterer gode resultater. Hvis ikke de kan lære at opføre sig ordentligt må de ud.
Den pointe er jeg enig i og jeg synes at den er væsentlig. Alt for mange gange har jeg selv set igennem fingre med adfærd, som jeg bagefter har kunnet se klart skulle have været stoppet. Jeg har ikke tænkt over den slags mennesker som en “arketype”, men det forklarer bogen fint. Så selvom jeg egentlig ikke kan lide bogens form, så er budskabet let at forstå, væsentligt og værd at tage til sig. Derfor får bogen alligevel en anbefaling fra mig, men vær forberedt på at her har du indbegrebet af den “snakkende” og efter min mening over forsimplede amerikanske management bog. Det ville ikke undre mig om den også i Danmark blev en bestseller.
Og så lige et efterskrift: At bruge 300 kr. på en bog der giver en et nyt perspektiv på blot et enkelt punkt er jo i virkeligheden billigt. Derfor er jeg en meget flittig læser af bøger og min erfaring er at næsten alle bøger har mindst en rigtig god pointe som er værd at tage til sig. Det tager bare somme tider uendelig mange siders irrelevant læsning at finde den…
24. februar 2009 kl. 11:02 #
He he .. kender ikke bogen (endnu ;-).
I hvert fald en fangende titel.
Måske alle virksomheder har eller har prøvet, at have personer ansat der ikke kan eller vil udleve gode holdninger. Vi skal ikke ignorere eller acceptere dårlige adfærd.
Jeg synes alle skal have valget og tilbudet om forandring til det bedre, og de der så ikke tager mod tilbudet og fortsætter med uhensigsmæssig adfærd bør sendes et andet sted hen.
Vær et rigtig røvhul, giv dem en fantastisk anbefaling, og få dem ansat hos en konkurrent.
Tak for din spiseseddel på bogen – særdeles interessant.
Med hensyn til de små hurtige håndbøger er de ofte bygget om omkring metaforer, hvilket kan være meget virkningsfuldt rent mentalt.
24. februar 2009 kl. 11:26 #
Jeg er i og for sig enig. Tænker dog, at de små ‘over forsimplede’ bøger har en vis effekt, der kan sammenlignes med Pixi-bogens rolle, populærudgaven af en opera etc. Bøgerne kan have den rolle, at man oplever at kunne forstå noget fra en ellers avanceret verden. Og dermed kan bøgerne give appetit på at lære mere og dybere.
Tænk bare på, hvad de tre tenorer gjorde for positionering af opera…
26. februar 2009 kl. 01:04 #
Hvem skal afgøre, hvilke personer, der er af den omtalte type? Og omfatter personkredsen, der kan komme i betragtning til den fine titel også den øverste leder i en virksomhed?
Er det ikke primært adfærden og den negative indstilling, der skal stoppes og ikke personen? Deri ligger en forudsætning om, at man kan ændre en sådan persons indstilling.
Vil det ikke betyde en indpakning af og en kunstig sprogbrug – i stedet for en forfriskende og direkte talen ud af posen med risiko for at få det omtalte stempel?
Går megen nyttig kritik forøvrigt ikke tabt ved at smide ham/hende på porten?
I videre forstand er bogen måske udtryk for en tendens i retning af en hurtigere fordømmelse og stempling af mennesker, der ikke umiddelbart tilpasser sig eller blot er anderledes. Denne intolerance og mindre rummelighed kan skyldes angst fremkaldt af det pres virksomhedslederen er udsat for, stress, ændrede værdier og grundvilkår.
26. februar 2009 kl. 01:30 #
Fornyere fornægtes
I praksis er det ofte relativt nemt at se forskel på kværulanter uden indhold og kontroversielle fornyere.
Problemet er dog at mange interesser forsøger at karakterisere de sidste som tilhørende den første gruppe.
Der ligger en klassisk håndtering og fornægtelsesadfærd mod det politisk ukorrekte standpunkt. Men det er mere udtryk for fornægterens egen mangel på frisind end fornyerens mangel på respekt.
Et samfund der fornægter fornyere er et samfund i krise og på vej mod det værre.
8. marts 2009 kl. 22:23 #
Bare lige et PS
Jeg har netop læst om omtalte bog på K-forum, hvor adm. dir. Kresten Schultz Jørgensen skriver om bogen. Jørgensen skriver bl.a. “Enough said. To konklusioner: Nul tolerance over for røvhuller – på arbejdspladsen; mød dem, fyr dem; vind på knock out. I den personlige møde (fx som foredragsholder) er strategien mere nuanceret – vind på point.
http://www.kommunikationsforum.....bejdsplads