Vejafgifter med perspektiv

Egentlig er jeg imod vejafgifter eller roadpricing som det også hedder. Brugt uden perspektiv bliver det blot en ekstra skat indkrævet med et kæmpe bureaukrati og med risiko for at vi alle bliver overvåget døgnet rundt når i er i bilen.

Men anvendt med perspektiv er sagen en anden. Forestil dig følgende system:

Fremtidens mobiltelefoner har GPS. Jeg står på Løndal og ønsker at komme til en adresse i århus. Taster adressen på mobilen. De bilister der er nærmest Løndal og som har kurs mod Århus (det ved deres GPS), får nu tilbud om at tage mig med. Som tak for besværet reduceres deres kørselsafgift fra 2 kr til 1 kr pr kilometer på turen hvor jeg er med i bilen. Min konto bliver iøvrigt belastet med 50 øre pr km, så også jeg er med til at betale. Men turen er billig for mig: 22 kr. dør-til-dør er billigt for den tur. I Ry får vi mulighed for at tage endnu en passager op og så sparer min chauffør også den sidste krone pr km. Trods omvejen kommer både chaufføren og jeg lige så hurtigt til Århus som hvis vi havde kørt selv: Der er nemlig langt færre biler på indfaldsvejene til Århus nu end tidligere. Trafikken glider lettere og der er ingen køer.

Når jeg står ud giver jeg chaufføren points på min mobiltelefon på en skala fra 1 til 10. Han får 10 fordi han kørte pænt, bilen var i orden og jeg følte mig tryg. Jeg har i øvrigt indstillet min telefon til kun at knytte kontakt til chauffører med en gennemsnitskarakter på 8 eller derover, så jeg bliver ikke skuffet, men selvfølgelig kommer jeg en gang imellem til at vente lidt ekstra.

Tænk det utænkelige: Hvis vi havde sådan et system i Danmark så var der langt færre biler på vejene og noget mindre behov for kollektiv trafik bortset fra de lange stræk og måske myldretidstrafikken. Hvis vi var første land der fik succes med systemet, ville det åbne et kæmpe potentiale for eksport.

Men sådan tænker politikere ikke: Vejafgifter er for dem en måde at “kontrollere” befolkningen på; “ændre deres adfærd” for at reducere CO2 udslippet, som det så smukt hedder. Plus en ny indtægtskilde. Perspektivløst. Hvis vi skal have vejafgifter skal det være for at give borgerne flere muligheder og større frihed. Og så glæder vi os over at det også gavner miljøet.

49 kommentarer til “Vejafgifter med perspektiv”

  1. Søren Møller Sørensen

    Hej

    Fuldstændig korrekt. Desværre udnyttes teknologien slet ikke til det den er allerbedst til. I Danmark bruger vi teknologien defensivt og stort set som et administrativt hjælpemiddel.
    Der skal visioner til for at se udover det næste folketingsvalg og gøre det der er rigtigt for befolkningen og samfundsøkonomien, men det kan levebrødspolitikere ikke desværre.

  2. Jan Sjøstrand

    Ja, Lars – simpelt genialt tænkt

  3. Helle Munch Oldefar

    Bortset fra at jeg synes GPS er noget en hvis herre har opfundet – INGEN kan længere finde vej eller aner hvor i verden de er – så lyder det da interessant, men hvad hvis der ikke er nogen, der vil have dig med?

  4. Frank Calberg

    Jeg er enig med Jan. Interessant ved dit forslag, Lars, er bl.a. også, at mennesker kommer til at tale mere sammen, når de kører sammen med hinanden fra A til B. Dermed øges muligheder for at fremme udveksling af ideer, tanker, viden. Det kunne have en særdeles positiv virkning ved at sætte yderligere gang i nytænkning.

  5. Stephan E

    Lars

    Der er flere projekter i gang omkring det samme.

    Når du nu har tænkt tanken. Spørg dig så – hvordan gør jeg dette digitalt bæredygtigt, så det ikke indebærer at alle skal overvåges.

    Så kan jeg jo også bruge det til at angribe statsministeren. Eller detektere at du har været hos 2 andre førend du kom til mig – og så kan jeg lige hæve prisen.

  6. Jan Sjøstrand

    Helle
    .. du har helt ret, og der er fordi at GPS tvinger hjernen i et andet mentalt mode hvor overblikket og selvstyringen slåes fra (det kunne kaldes snævertsyn). Ideen Lars beskriver giver GPS et yderligere formål – endelig noget at bruge den til ;-)

    Jeg har af og til sambesøg med sælgere. Og hold da op de kører forkert med GPS – sidst egang var det en omvej på 85 km fordi GPS’s sagde det.

  7. Lianne Hansen

    Ja Lars jeg vil sige Som Jan, at dette er da bare en genial tanke.

  8. Helle Munch Oldefar

    @Jan: Ja, det var også min tanke – ENDELIG noget fornuftigt at bruge det skidt til :-)
    Jeg har haft samme oplevelser som du med folk der drøner rundt og alligevel skal ringe inden de kan finde den rette vej. En indføring i ruten inden de kørte hjemmefra ville spare tid, penge og CO2 :-)
    Så det her er innovation af bedste skuffe, Lars :-)

  9. john nielsen

    Gps er jo bare en lidt avangeret regnemaskine. Folk der ikke selv har lidt fornemmelse af havd de laver slipper vi aldrig for. Nogle Gps giver bedre muligheder end andre. På min kan man zoom ud og se hele danmark. God ting når man lige skal se hvad en har tænkt sig. Engang jeg var i Hjerm ved Holsterbro og skulle til Odder ved Skanderborg kom maskinen og sagde 370 km. Det virkede jo vooldsomt og jeg zoomed ud og så den ville have mig omkring esbjerg. Min sport er at gøre det bedre end Gps. Så er det sjovt. Jeg kan se ideen og det logske, miljø rigtige osv. Men mit hjerte siger nej. Jeg blir nok en bilist som med vilje får karakteren 7 og så må betale. men ok så :-) der er go plads. (må man håbe hmm eller er der bare en masse som mig?? vi får se)

  10. Kjeld Jespersen

    Jeg undskylder på forhånd, men jeg kunne ikke lade være med at tænke på gårsdagens Dilbert da jeg læste bloggen…

    http://dilbert.com/2009-02-17/

  11. johann jonsson

    Gilbert er altid indsigtsfuld :-) Svagheden i løsningen er selvfølgelig tillid – men det kunne vel delvist løses som Lars skriver ved at man giver karakter i forhold til den oplevelse man har, man kunne vel også sætte flere tillids skabende elementer ind i løsning.

    Men grundlæggende tror jeg meget på at man skulle investere i sådanne løsninger.

    Hvad hvis alle vores adgangskoder og kort kunne erstattes af en mobil dims noget lignende biometric demon http://www.journallive.co.uk/north-east-news/todays-news/2008/05/29/academics-to-make-science-fiction-fact-61634-20988761/.

    Sikkerhed i homebanking, dankort og kreditkort er truet – det ville være en oplagt opgave for staten at lave en sikkerhedsinfrastruktur. Hvis dimsen har overnattet hjemme og man handler der hvor man plejer kunne den virke uden adgangskode, hvis den er usikker kunne den kræve adgangskode, hvis den er meget usikker og der er tale om store beløb kunne den kræve at blive bekræftet af en anden dims den stoler på. Hvis man skal købe en bil med dimsen, ville det kræve et opkald til konen for at få bekræftet at dimsen er i de rette hænder og man er ved sine fulde fem.

    Samme sikkerhedsinfrastruktur kunne anvendes ved hjemmearbejde, så ikke kun store virksomheder der kan overskue at etablere en sådan infrastruktur kunne være med, men også mindre virksomheder der var usikre på det.

    Dele bil ordninger virker udmærket i dag med internet, men kunne gøres meget mere elegant med en dims der vidste hvor den var – kunne lokalisere den nærmeste ledige bil, kunne registrere hvor langt man kørte og hvor man afleverede bilen.

    Parkeringsafgifter kunne laves meget elegant med en sådan dims, man kunne betale for den tid man holdt. Ingen grund til at parkeringsvagterne checkede alle biler om de havde betalt, men kunne nøjes med at checke de båse hvor der ikke var betalt for at se om de holdt biler ulovligt uden at betale. For ikke at sige at dimsen kunne vise hen til den nærmeste ledige parkeringsplads.

    Roadpricing i københavn – hvis vi skal lave den løsning lad os bygge det på en infrastruktur der kan bruges til flere løsninger.

    Alle vores adgange til e-box, praktiserende læge, skoleintra, kommunen etc. burde være etableret på samme infrastruktur og ikke særskilte adgangskoder og metoder – oplagt med en dims der kunne identificere os og anvendes til login via pc’en.

    Der bliver gjort forsøg med hjemmemonitorering inden for sygehusvæsnet, det vil kræve en infrastruktur med kommunikation, sikkerhed og identifikation – de kunne selvfølgelig lave deres egen infrastruktur men hvorfor ikke lave en for der var åben og kunne anvendes inden for det offentlige og var åben for private at koble sig på.

    Oplagt at staten løste identifikation, sikkerheden og pengene – hvis disse var løst er jeg overbevist om at der ville dukke hav af løsninger op.

    Hvorfor er forelæsninger på universiteterne ikke tilgængelig til download, hvis der fandtes en nem måde at kræve mindre betaling for dem (5-10 kroner) vil der være mange mennesker med interesse for arkeologi, psykologi, historie, teologi etc. der ville udnytte det til glæde for dem og for universiteterne.

    E-billet for offentlig transport, det vil være en uheldigt løsning at opfinde et nyt kort – lad os bygge det på samme infrastruktur vi kan anvende til flere ting. Lad det være en lidt intelligent dims så vi selv kan følge med i hvor meget vi har kørt for.

    De fleste mobilselskaber mærker krisen og ved at det er et udskillelsesløb med at lave den næste generation mobil dims. Hvis staten lavede en satsning nu med at løse nogle ting smartere og tage ansvar for en infrastruktur ville de med garanti være med.

    Hvis dimsen også var kørekort kunne den holde øje med hastigheden – hvis alle kørte med fartskiver … tja hvorfor ikke – den kunne alarmere hvis nogen forsøgte at køre den forkerte retning ad motorvejen, advare om trafikforhold, sorte pletter etc.

    Vi er en lille teknologi interesseret befolkning med god infrastruktur, det er oplagt at vi prøvede at komme i front på dette område.

    Hvis en troværdig infrastruktur var på plads – ville vi være et meget interessant marked til at afprøve nye løsninger.

  12. Stephan E

    @ johan

    Enig i grundforståelsen.

    2 MEGET vigtige pointer.

    a) 60er tankegangen er forældet. Opfattelsen af at vi kun skal have en nøgle, identificerende, til alting hørte til i før-internet alderen. Problemet er at staten ikke har fanget pointen endnu fordi embedsmandssystemet er så glade for den magt, det giver dem.

    I dag ville man ALDRIG lave cpr-systemet som det er bygget op. F.eks. Østrig er gået videre til det vi kalder CPR 1.1 dvs. med sektor-specifikke nøgler, men CPR 2.0 har mindst en 3-lags struktur, så du kan lave afledre nøgler til afledte formål.

    b) Penge er tokens, ikke det kartel-system vi kander som EMV-kreditkort. Hvis vi skal have sikkerhed og innovation tilbage i betalingssystemerne så skal vi have isoleret transkationerne.

    Igen svigter staten – f.eks. var det spild af penge at lave chipdankortet uden at sikre at man skabte interoperabilitet.

    Prøv f.eks. at se her
    http://www.danishbiometrics.org/admin/files/Stephan%20Engberg%20presentation.PDF

  13. johann jonsson

    Spændende præsentation Stephan, tak for linket.

    Jeg er enig med dig i de 2 punkter du rejste.

    Underligt at dette område fylder så lidt i politik i forhold til veje og jernbaner – der reelt bare er justeringer af det bestående uden megen nytænkning. Det politiske systems udviklingsstrategi inden for dette felt synes at være bare vi ikke dummer os, hvilket vil sikre vi gør netop det.

  14. john nielsen

    Vi kunne også bare få skudt en chip ind under huden ved fødsel. Så kunne staten tage de afgifter de nu havde lyst til. Man kunne også gå en anden vej end den gamle socialdemokratiske afgift model. Hvad med en helt ny bil der er meget firkantet og hvor stolene kan vendes rundt så man kan sidde mod hinanden og samtale. Bilen drives af en søstermodel til de nye brænsels celler der er i forsøg nu som snergileverandør til huse. Bilen har skydedør og bagdør så parkering kan ske helt tæt uden den meget spild plads mellem bilerne. Der er selvfølgelig trådløs net dækning. Bilen styres via joystik i bymæssig bebyggelse hvor hastigheden ikke kan overskride 45. Når man kommer ud på landevejen overtager computeren. Vi kan tage en lur, lave noget pc arbejde, eller holde et møde. Derfor er mødetiden ikke vigtig og bliver fleksibel. Mange køer opstår fordi belister kører dårligt. Det undgår computerne og vi når afslappet frem til tiden som vi havde intastet dagen før, så vi fik at vide hvornår vi skulle være i bilen. visioner?? ja men mulige.

  15. john nielsen

    Min nabo studerede nogle hjemmesider om biler der kører på vand. Han kørte i bilka og byggemarkedet. Han brugte en halv dag på at samle det. Og vupti, hans ferguson 31 kunne køre i hurtig tomgang på vand. Første forsøg. Kan det være fordi der ingen langtids profit er i denne teknologi at den ennu ikke er standart. Kan det være fordi politikeren har set dette komme at de nu alle er villige til road pricing? Hvis vi kan transportere os selv rundt uden at forurene, hvorfor skal vi så betale en afgift.
    Hvis du kan bruge tiden fornuftigt mens du bliver transporteret er det så vigtigt at det gøres 10 minuter hurtigere?
    Fører løse lastbiler på motorvejs nettet fra transport center til transport center.
    Uden forurening.
    Lyder det ikke bedre end afgifter, kører hvile tid, overnatning i førerhus. Igen. Hvorfor have afgift hvis det ikke forurener.

    For at lave plads?

    Hvis man laver plads med afgifter betyder det at nogen skal blive hjemme.

    Var det ikke sjovere at transporttiden bliver til dobbelt nytte tid. Du bliver transporteret fra A til B mens du laver noget andet.

    Se det er der fremtid i.

    go søndag.

  16. Helle Munch Oldefar

    Det vil jo være interessant for pendlere over Storebælt :-)
    Tænk at spare 3-4000 om måneden!

  17. Stephan E

    @ Johann

    Absolut – det er som om politikere ikke har forståelse for udfordringerne i vores tidsalder.

    De fleste offentlige tiltag går i den helt forkerte retning og skyder os i foden. Vi taler alvorlige tilbageskridt.

  18. Søren Have

    @Lars: jeg er helt enig – teknologien er der, og det er bare med at komme i gang.

    Din rating af chaufføren kunne evt suppleres med at man på sin GPS/mobil kan se social networking profil (Facebook, LinkedIn,…) på den som gerne vil med/give lift. På den måde kan usikkerheden også mindskes.

    For at komme i gang bør der laves pilotforsøg med store virksomheder i geografiske klynger – f.eks. Ballerup ved København. Det burde være en overkommelig opgave at lave noget statistik på hvor der kunne være en kritisk masse af folk som pendler samme sted hen.

    @Stephan E: Du skriver der er flere projekter i gang? Kunne du pege på nogen af dem? Jeg ville gerne i kontakt med dem i givet fald.

  19. Stephan E

    @ Søren

    Din tilgang repræsenterer klart ikke en, som jeg ville støtte.

  20. Stephan E

    @ Søren

    Basal infrastruktur skal laves ansvarligt.

    At blande GPS med mobiltelefoner uden sikkerhed er i sig selv ren overvågning.

    At blande det med udenlandske profileringsmaskiner er samfundsøkonomisk selvdestruktivt.

    At kombinere det i denne sammenhæng er at invitere til kriminalitet – her står lille jeg helt alene midt på vejen og venter på at blive samlet op.

    God fornøjelse.

  21. Lars Kolind

    @Stephan E
    Jeg har stor respekt for dit arbejde med IT-sikkerhed, men oplever at du i din totale afvisning af et mobil/GPS system som jeg foreslår, går over gevind. Der er andet her i verden der betyder noget, end IT-sikkerhed.
    Jeg er mere interesseret i at høre dine bud på hvordan man kan overkomme de sikkerhedsproblemer der er.

  22. johann jonsson

    Der findes en del projekter der arbejder med lignende ideer.

    http://dynamicridesharing.org/

  23. Stephan E

    Lars

    Nej Lars. Det er i situationer som disse at man enten gør galt værre eller begynder at rette op.

    Langt de fleste sikkerhedsproblemer er en følge af at man ikke tænker sig om, når man skaber problemerne fordi man bilder sig ind at hensigten helliger midlet. Som her.

    Det betyder ikke at formålet er dårligt, men at midlet er det.

    Vi er selv ansvarlige når vi accepterer at vores børn lokke sin i uansvarligt skidt som Facebook og hvordan staten indretter sig.

    Som Edmond Bourke så rigtigt sagde det – For evil to prevail, it only takes good men to do nothing.

    Det er IKKE i orden at gøre det legitimit at overvåge dig via din mobiltelefon fordi den næsten lille “service” berettiger det – tværtimod skal vi rydde op.

    Det begynder her – ved det næste tiltag. Enten er man en del af løsningen, eller også er man selv problemet.

  24. Stephan E

    I modsætning til hvad mange tror så er mit fokus IKKE på IT-sikkerhed, men på hvordan teknologi misbruges til at kontrollere mennesker og markeder.

    Men sikkerhedsmodellen fastlægger magtmodellen og afspejler selve den fundamentale magtfordeling i samfundet på både mikro- og makroniveau.

    Hvis man ikke sikrer at magten følger borgeren – både som den svage part og som slutkunde den kritiske part i de økonomiske tilpasningsprocesser – så programmerer man en skævvridning og underminering.

    Man kan altid, hvis man vil og tager ansvaret. Det sker bare ekstremt sjældent i et land som Danmark hvor man systematisk misbruger antagelsen om tillid til at skævvride processerne yderligere.

    Ikke udnersligt at vi betaler så meget i skat og får så lidt for pengene.

  25. Lars Kolind

    @Stephan E
    Det er gennem en meningsudveksling som vores at jeg lærer noget og det er den der giver bloggen værdi. Forhåbentlig gælder det også jer andre der læser bloggen. Jeg har svært ved at acceptere dit standpunkt, men jeg lytter og prøver at forstå det.
    God dag!

  26. Stephan E

    @ Lars

    Ikke forstået. Har du svært ved at acceptere standpunktet at man skal tage ansvar for løsningen i stedet for blot at springe til konklusioner !?

    Pointen er at man kun lige har berørt overfladen og allerede tror at man har forstået problemet og kender løsningen.

    Og så skaber man en masse sekundære problemer og konsekvenser som man mener sig fri for ansvar for.

    F.eks. i Søren Haves version at min til den tid 17-årige datter har været til fest, er blevet lidt for beruset og gerne vil have et lift hjem. Hun står der og der og her er i øvrigt et billede og hele hendes baggrundsinformation. Værsågod at tage for dig af retterne.

    Hvis problemet er værd at løse er det værd at løse ordentligt. Hvis ikke, så lad os ikke spilde tid på det.

    Nu er det pågældende spørgsmål faktisk et som jeg i et konkret samarbejde har brugt en del tid på at analysere og tænke over. Men som sagt andetsteds mener jeg at debat er til for at fokusere på problemer og principper til løsninger – ikke for at forhaste en eller anden model som en løsning.

    Problemet er parallelt med at Oticon havde lavet et høreapparat som havde som bieffekt at alle konstant ved hvor du er eller som slog ud for nikkelallergikere. Hvor ansvarligt ville det være?

    Problemet og behovet er reelt, men løsningen er ikke givet.

  27. Per Feldvoss Olsen

    Dette er et godt eksempel på nogle af de emner vi har skrevet om i andre tråde – Stephan har tydeligvis sin opmærksomhed på nogle andre “værdier” og mål end dem som Lars oprindeligt peger på. I skal så passe på at det ikke udvikler sig til en værdidebat, men I skal arbejde på at skabe begge værdisæt.

    Problemet som Lars skal løse er måske ikke at skabe “kørelejlighed”, men formålet kunne være at finde den “rigtige” vej i situationen….. vil/kan/tør Stephans datter overhovedet køre med de tilgængelige biler …. skal Stephan have bedsked om hendes valg (når hun nu er under 18 år)… kan vi være trygge ved hinanden…. med meget mere.

    Et teknologisk “spring” kan betyde at vi kan skabe nye værdier, hvis vi har viljen – Stephan er villig til at se nogle andre problematikker, ikke fordi de ‘er’ der, men fordi han kender nogle løsninger som flytte fokus. Det interessante ved dette er at vi netop ikke bliver opmærksomme på sådanne værdier når vi alle har de samme værdier – altså kunne Lars investeret i løsningen, som så havde udløst nogle helt nye problemer.
    Vh Per

  28. Helle Munch Oldefar

    Lars – jeg får en ide:
    Var det ikke noget at invitere nogle bloggere til at mødes med dig til et stort debatmøde? Altså personligt – så undgår vi de misforståelser som det skrevne ord giver – og du får sat ansigt på nogle af os :-)

  29. Stephan E

    Per

    Jeg er enig bortset fra at du sætter det op som nogle “andre” værdier.

    Det er et spørgmsål om at evaluere alternative måder at løse det samme problem på.

    At begynde at lave lokationsbaserede services kan enten ske som overvågning eller sikret så du ikke KAN identificeres og dermed ikke kan spores/overvåges. I den ovenstående retorik tager alle det jo for givet at teleselskaberne skal blandes stadigt mere ind i folks liv.

    Man “skaber” ikke nogle andre værdier fordi man kender “løsningen”. Behov er latent en del af problemfeltet, men man kan tage ansvar for at håndtere disse også.

    Analogien er om man skal producere som et miljøsvin eller lave bæredygtig produktion.

  30. Per Feldvoss Olsen

    @Stephan
    Det er vidst lidt en strid om ord. Min pointe er at med det ét “værdisæt” i foksu komme man let til at glemme de andre aspekter. Nogenlunde sådan som at man ikke kunne forestille sig miljø problemerne da bilen blev opfundet. Man kan så sige at Lars’ grund ide er OK, men den får yderligere værdi hvis din datter kan komme hurtigt og sikkert hjem på den måde.

    Men det behøver jo ikke at stoppe der, vi kan lægge flere værdier ind i det – fx kunne man lave samkørsel “til et sted man ikke kender” eller andre sociale opfindelser… altså kunne gl. fru Hansen bage/købe en kage og lægge sig i kø hos den første familie fra Brøndby der skal ud at køre søndagstur? Altså et typisk eksempel op at der ikke er et problem, men en mulighed.
    Eller man kunne låne sin bil ud medens man er ude at spise – hvorved låneren kan spare dig for parkering ….. hvorved vi måske kan komme ind på broker/barteraftaler.

    Som du kan se er det ikke et spørgsmål om kun at søge et sæt af værdier, men det gælder om at indflette nye værdier som styrker konceptet….
    Vh Per

  31. Stephan E

    Nu vil jeg ikke kalde det “andre værdier”, hvis vedkommende som samler min datter op har mindre reelle hensigter.

    Omvendt ville det ikke være rart, hvis min datter var den som kørte.

    Dette er ikke et “andet” sæt værdier, men udtryk for en del af værdisættet som man måske overser, ikke tænker over etc. Men det er ikke desto mindre en del af værdisættet at man skaber angrebsmuligheden/truslen eller netop ikke gør det.

    Så nej – koblingen til Facebook eller andre kommercielle profilerings/overvågningsmekanismer ville ikke indgå i en løsning som jeg ville lægge navn til.

    Men jeg ville gerne deltage i en god løsning på samkøringsbehovet.

  32. johann jonsson

    Jeg tror man med fordel kunne opdele sikkerhedsudfordringer i to.

    På den ene side problemet med det stadig voksende data spor vi efterlader os og den manglende kontrol vi har over dette, problemet er ikke specifikt for denne løsning men er mere et resultat af samfundsudviklingen. Den præsentation Stephan linkede til belyser efter min mening nogle spændende aspekter ved den problematik.

    Så er der en specifik problematik for løsningen, der ikke er it relateret, men mere et resultat af at løsningen er en it understøttet måde at tage den på stop. Det rejser nogle risici, som skal adresseres for at løsningen vil blive en succes.

    Den sidste udfordringen kunne delvist løses ved den pointgivning Lars foreslår, men jeg tror også Søren Have har fat i noget ved at gøre løsningen klynge baseret. Således at man ikke nødvendigvis tilsluttede sig løsningen som sådan, men tilsluttede sig samkørsel med en gruppe, og hvor disse grupper var lukkede eller administrerede. Kunne man forestille sig at der man kunne tilslutte sig samkørsel med en eller flere grupper såsom Danfoss ansatte, Pendlere mellem Malmø og Kbh., Offentligt ansatte i Kbh. kommune, beboere i Hellerup sogn, socialdemokrater, forældre fra Amager privat skole, de blå spejder etc.

    Det er forskelligt hvor sårbar man vil være i en sådan samkørsels ordning, det kunne i nogen grad håndtere ved at man valgte smallere grupperinger hvis man er meget sårbar.

    Jeg tror desuden at klynge tankegangen ville virke tillidsskabende at man kunne placere dem man skulle køre sammen med som Danfoss ansat, nabo fra Hellerup sogn etc.

    Der eksisterer aftale baserede samkørselsordninger i dag og jeg tror at en dynamisk løsning som Lars forslår, kunne fungere.

  33. Stephan E

    @ Johan

    Hvis du ligger mærke til det så drejer begge dele sig faktisk om “sikkerhed” – hvordan ved du hvem som er med i “klyngen” hvis ikke
    a) du kender dem på forhånd
    b) de har mekanismer til at påvise de er med i klyngen

    “Klynger” er et relativt simpelt teknisk spørgsmålet om såkaldte credentials, dvs. oprettelse af grupper og kryptografiske beviser af profilattributer.

    En problemstilling a la denne har kort sagt mindre problemstillinger relateret til sted-bestemmelse, forhandling og optimering.

    Men der er mange forskellige sikkerhedsspørgsmål involveret – du ønsker både som chauffør og passager at have visse forsikringer, der er formentlig et betalingsspørgsmål, fortrolighed, hele spørgsmålet om gruppe-præferencer er ligeledes sikkerhedsspørgsmålet etc. etc.

    Men det er relativt stringente spørgsmål som man kan håndtere.

    Udfordringen er at finde nemme og sikre modeller som man kan være trygge omkring. Det er 2 aspekter som både er flygtige og svære at optimere.

    Mobiltelefoner er f.eks. sikkerhedsmæssigt grimme, man problemet kan isoleres.

    Stedsbetemmelsen kan håndteres på forskellig vis – både GPS, triangulering, men også f.eks. opsætningen af RFID-chips på opsamlingspunkter kan hjælpe med hurtigt at lokalisere opsamlingspunktet.

    Etc.

    Generelt efterspørger jeg et innovationsfokus som mindre fokuseret på det offentlige eller politiske system og mere handlingsorienteret.

  34. Søren Have

    @Lars: Er du (eller andre) bekendt med om der er konkrete projekter i gang?
    F.eks. i relation til det seneste trafikforlig, under hatten ITS (Intelligente Trafiksystemer)?

  35. johann jonsson

    @Søren Have

    Der er flere samkørsels ordninger i DK, men ikke dynamiske mig bekendt – altså ingen baseret på gps og realtids.

    Men der er nogle projekter i gang med gps baseret dynamisk samkørsel i USA, Irland, Tyskland – du kan finde henvisning til flere i den link jeg havde med i en tidligere post.
    Der findes desuden firmaer der har lavet software løsninger der understøtter dynamisk samkørsel.

    Der er udfordringer: sikkerhed, incitament, kritisk masse, lovgivning etc.

  36. Søren Have

    En smule off-topic, men hermed yderligere en ide til at fremme samkørsel (og dermed opnå det samme som vejafgifter skal opnå: bedre fremkommelighed og udnyttelse af veje og biler):
    * SKAT har en mængde data om os alle (løbende opdateret bopæl, månedligt opdateret arbejdsadresse, adgang til bil i husstanden, samt emailadresse for mange af os)
    * Forestil dig du fik en mail fra SKAT (eller PendlerNet, på baggrund af data fra SKAT): “Vi kan se at du har en bil, samt at, hvis du kører til/fra arbejde, nemt kunne tage andre med op at køre på vejen. Tryk på denne link hvis du ønsker at vi sender din emailadresse til interesserede relevante borgere. Bemærk: Eventuel kørselstilskud du måtte modtage vil være skattefrit.”
    * Eller: “Vi kan se at du har mere end 5 km til arbejde, og ikke har adgang til bil. Der er folk som kører til/fra arbejde som måske kan tage dig med. Tryk på denne link hvis du ønsker at modtage emails med kontaktinformation på borgere som evt kunne give dig et lift.”

  37. Søren Have

    @johann jonsson: Tak for pegeren til andre projekter – jeg havde desværre overset den i første omgang.
    Jeg vil undersøge det indgående.

    Jeg er enig i at der er en del udfordringer, men jeg tror at Danmark kunne være det rigtige sted at overvinde disse. F.eks. i forhold til de du nævner:
    * sikkerhed: kontakt kan skabes via offentlig instans
    * incitament: som Lars startede med at komme ind på – man kan evt slippe for afgifter
    * kritisk masse: start i klynger
    * lovgivning: måske vil der kræves noget tilretning af skattelovgivningen og hyrevognsreglerne hvis lige pludselig alle biler kan så at sige køre taxa, men det kan vel også lade sig gøre.

  38. johann jonsson

    @Stephan

    Man kan se på sikkerhed matematisk/stringent eller pragmatisk (sandsynlighed/konsekvens/tillid) – man vil ikke kunne lave en stringent sikker model baseret på mobiltelefoner med gps, måske en pragmatisk rimelig siker model?

    Men jeg er enig i dig i at man skal tage stilling til/forstå/tage ansvar for/være åben omkring den risiko man introducerer.

    Skyder jeg forbi med den holdning?

  39. Stephan E

    Som sikkerhedssituationen udvikler sig kan man i praksis ikke forvente at kunne sikre en server.

    Derfor bør man gøre sig væsentlige anstrengelser for at sikre at serveren ikke indeholder funktioner og services som kunne misbruges. Dette gælder specielt ved etableringen af nye services.

    Den klart stærkeste måde at sikre en sådan funktion ville være ved at sikre en klar adskillelse mellem content og muligheden for at kunne skabe personhernførbarhed inkl. henførbarhed til en device som hører til en person.

    De teknologier man i bred forstand skulle tage i brug er de såkaldt privatlivsfremmende eller i dette tilfælde privatlivsbevarende teknologier fordi de helt kan undgås at truslen skabes.

    Specielt lokationsbaserede services som i sig selv beskyttes af mobiliteten ved have store fordele ved en 100% eliminering af enhver personhenforbarhed for infrastruktur.

    Der kunne etableres den mest nødvendige forebyggelser mod kriminel misbrug uden man derved invaliderer en holdbar sikkerhedsmodel.

    Systemet bør blot have som grundkriterium at man per design skulle undgå tillid til nogen central instans – så vil det både fungere meget nemmere og mere sikkert.

    @ Søren Have

    Nej, jeg vil klart tage afstand fra enhver illusorisk naivitet omkring sammenkobling af sikkerhed og en offentlige instans.

    Man skulle KLART undgå enhver forbindelse til offentlige services som har udvist en chokerende manglende vilje til at tage selv de mest banale sikkerhedshensyn alvorligt.

    Embedsmandssystemet kan karakteriseres ved at have brændt tilliden ved at tage tilliden for givet mens man systematisk har udbygget specielt det planøkonomisk misbrug men også udbygget en helt utilstedelig og unødvendigt usikret kontrol og overvågning.

    Over de senere år har vi set et stærkt skred i retssikkerheden og tiltagende misbrug af persondata i specielt statens regi.

    SKAT er et glimrende eksempel på grove fejldesigns som ikke burde kunne finde sted i et demokrati.

    Men Finansministeriets planøkonomisk og stærkt risikoskabende tilgang til Digital Forvaltning er generelt karakteriseret ved en åbenlys misopfattelse af hvad der tjener samfundets interesse styret af embedsmandssystemets fokus på egne kontrol- og styringsinteresser.

    Der er intet ved denne problemstilling som skulle tilsige andet end en tidlig og klar fokus på de basale sikkerhedsbehov og retprincipper hensigtsmæssigt kunne og burde indbygges fra starten.

    At kalde noget andet for pragmatisk er blot udtryk for mental dovenskab og manglende rettidig omhu. At ikke alle har kompetancerne betyder jo blot at man bør inddrage dem somhar. Vi forventer jo heller ikke at alle kan lave satelitstyret GPS-baseret navigation.

  40. Lars Kolind

    Det er meget interessant at følge debatten om sikkerhed/privatliv – og tak til Stephan E for at holde fast på den. Men jeg er på den anden side lidt træt af at det forslag jeg gerne ville have reaktioner på, drejede sig om hvordan vi kunne lave et bedre system for persontransport – og altså ikke om privatlivets fred! Jeg planlægger at åbne diskussionen om privatliv og overvågning som en separat tråd på et senere tidspunkt. især Stephans kommentarer til denne post har overbevist mig om at det er et meget vigtigt samfundsspørgsmål.

  41. Stephan E

    Lars.

    Fint. Du må bare gøre dig klart at det er umuligt at se det adskilt – designet af den specifikke løsning har konsekvenser som man skal tage ansvar for fra sag til sag i forhold til den specifikke sag.

    Sikkerhed er ikke noget man kan klaske udenpå bagefter. Det er enten tænkt ind fra starten eller fejlet fra starten.

    Men man kan gøre meget for at gøre det nemmere ved at få ryddet op i den generelle infrastruktur og få taget de nødvendige tiltag for at få lagt grundstrukturerne rigtigt.

    Det drejer sig IKKE om “tillid”, om “jura” eller om a versus b – det drejer sig om at undgå at få tunnelsyn så man kun ser en lille del af det problem, man beskæftiger sig med.

    Når det er sagt er jeg helt enig – selvfølgelig bør vi skabe strukturer som gør det nemt at udnytte ledig transportkapacitet, så biler kører med flest mulige passagerer.

    Men vi taler ideelt set om ad hoc forhandlinger og koblinger mellem ukendte parter med mange forskellige udforminger. Den kan være styret og struktureret på forskellige måder som hver især har forskellige prioriteringer.

    Systemerne er basalt set et dynamisk distribueret realtids auktionssite for logistik med indbygget hendelseffektuering og distributionssupport for sensitiv forgængeligt gods med særlige transportkrav (pakken er blot et menneske). Simpelt problem.

  42. Stephan E

    Tillad mig en lidt mere filosofisk kommentar.

    Din tilgang til forståelse af problemer og design af løsninger afspejler også din politiske forståelse.

    Mener du at det enkelte mennesker er det centrale, så tager du udgangspunkt i mennesket og optimerer derfra – mener du at staten er det centrale, så tager ud udgangspunkt i det centrale og optimerer derfra.

    Der skal ikke herske nogen tvivl om at jeg mener at statens nuværende tilgang har fejlet og vil i stigende grad fejle fremover.

    Det IKKE paranoia eller ideologiske anti-stat men en erkendelse af at demokrati og åben markedsøkonmi bygger på den enkelte borger og ikke på planøkonomer eller særinteressers styring og kontrol.

    En kriminel er jo bare en magthaver som tager uden at forhandle. Og den primære tilgang til at kunne gøre dette er viden som gør ofret sårbart overfor angreb.

  43. Per Feldvoss Olsen

    @Lars
    Det kan jeg som sådan godt forstå. Men mange af de teknologier som vi i dag har taget i brug har nogle sociale og etiske konsekvenser, som vi bør tage meget alvorligt. Kan manden overvåge kone og børn via en sådan tjeneste – hvad sker der når de skilles. Jeg har set eksempler på at Facebook pludseligt bliver en faktor i nogle sammenhænge som vi ikke lige har tænkt på.

    Eksempelvis kunne en emsig embedsmand/journalist bruge Facebook og andre sociale tjenester til at “undergave” din karakter. Så hvis vi skal undgå politiske angreb/overgreb, kræves en stærk infrastruktur – hvormed vi kan beskytte os, i takt med dette kan vi måske også skabe den tryghed/tillid som er krævet.

    I disse tider er der ikke så mange der er opmærksomme nok på disse problemer – genration “Ego-expo” vil gerne udstille sig selv på nettet, på X-factor eller alle andre steder. Men når man udstiller sig selv krænker man også sin egen urørligheds zone – er du fx virkeligt personligt interesseret i at være et “kolind brand” eller var der et no-logo alternativ? Hvad koster det fx for din familie at navnet bruges sådan, eller at du har en profil på Facebook – vil vi opdage hvornår bliver dét for personligt?

    Når vi vil udstille os sådan tyder det jog også på at der findes et gigantisk overskud, som vi bare skal omsætte til noget langt mere værdifuldt.

    Det design som skal bestkytte på forskellige niveauer: mod os selv, mod misbrug af person informationer og mod ‘systemets invasion af livsverden’ hænger tæt sammen. MEN hvis vi får denne infrastruktur designet kan vi måske også frigøre os fra “Staten”, som vi fik den fra Platon. Det er således ikke kun et filosfofisk/etisk problem, men også et spørgsmål om at vi kan skabe en sekundært system hvormed vi ikke styrer, men udfolder, mangfoldigheden.
    Vh Per
    p.s. De første knæbøjninger ved urørlighedszoner: http://www.folkeskolewiki.dk/wiki/index.php?title=Baggrund:Ur%C3%B8rlighedszonen

  44. Stephan E

    Per

    Enig, men den diskussion går jo netop udenfor emnet samtransport.

    For god ordens skyld så følger suveræniteten kroppen, dvs. drejer sig IKKE kun om hjemmet, men også uden for hjemmet.

    Desuden er det sjældent teknologien som generisk mulighed som er problemt – det er måden den er implementeret, dvs. man kan oftest lave bæredygtige version HVIS man vil.

  45. Per Feldvoss Olsen

    @Stephan
    Du er bnhørt, nu kan du holde øje med hvor din datter er henne: http://politiken.dk/tjek/digitalt/telefoni/article656770.ece :)
    VH Per

  46. Stephan E

    @ per

    Har bemærket den – det er påfaldende så lidt forståelse der er for balancen. Konsekvensen er den åbenyse mangel på balancehensyn er jo bare at børn slukker for den når de virkelig har brug for den.

  47. johann jonsson

    @Per,

    Det har jo intet med sikkerhed eller teknik at gøre, det er et kulturelt problem – eller valg om du vil.

    @Stephan,

    Du har i mine øjne en forsimplet forståelse af sikkerhedsproblematikken – jeg giver dig ret i at det er væsentligt med en forståelse af de valg man gør, men det er i sidste ende politiske/forbruger VALG om hvad der fokuseres på og hvordan det vægtes.

    Jeg tror at der på et tidspunkt vil komme en udvikling hvor der vil være større opmærksomhed på hvordan vores dataspor håndteres og ikke mindst af hvem og hvor centralistisk.

    Jeg mener dog at den forslåede løsning kan løses med den eksisterende teknologi: mobiltelefoner, gps + central styring.

    Skiftet til mere decentrale løsninger vil ske – men jeg kan ikke se det skift ligefor.

  48. Stephan E

    @ Johann.

    Både rigtigt og forkert.

    Ja, jeg mener at det enkelte menneske har værdi nok til at skulle tages seriøst. Det mener teknokratiet som vores nye elite ikke.

    Problemet er – igen – at staten svigter den opgave som den objektivt har ifølge eksisterende lovgivning.

    Af mange cases se f.eks.
    http://www.ft.dk/doc.aspx?/samling/20081/almdel/reu/spm/254/index.htm

    Men man behøver ikke ny teknologi for at løse den pågældende problemstilling. Det drejer sig ikke om ny teknologi – kun om at designet det ansvarligt med eksisterende teknologi.

    F.eks. skal man blot designe det som et ticket-baseret system og eliminere datasporet fra mobiltelefonen når nu teknokraterne ikke kan finde ud af at kræve at mobiltelefoner laves ansvarligt – men godt kan finde ud af at kræve at mennesker skal spores.

    Mennesker kan sagtens se forskel – det er blot meget sjældent de præsenteres for et forsvarligt valg. Man tvinges til at vælge mellem produkt eller miljø – men foretrækker selvfølgelig begge dele.

    Om det sker nu eller efter drejer sig kun om vi vil lære af historien i tide eller ej.

    Præsenter en person for et spørgeskema som er klart anonymt eller klart ikke – og du vil se forskellen i svarene.

    Det drejer sig kun om at træffe ansvarlige valg.

  49. Stephan E

    For god ordens skyld anser jeg det ikke for god tone at begynde at promovere en bestemt løsning eller model i en principiel debat.

    Jeg bemærker blot – igen – at man kun ser på produktionssiden (den umiddelbare funktionalitet) og glemmer at stille “miljø”-kravene op.

    Taberne er os alle.

    Principielt ser jeg ingen forskel på dette og medløberiet i Tyskland i 1930erne, miljøsvineriet i 60erne og 70erne, planøkonomien i ØstEuropas systemer og kvaliteten af valg i Mugabes regime.

    Det er alt sammen forskellige grader af hensigten helliger midlet.

    “Det er ikke mit ansvar, overlad det til staten” – er det udbredte problem i Danmark efter årtiers socialisering.

Skriv en kommentar

Current day month ye@r *

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.