Obama – to interessante bøger

Jeg har læst to meget forskellige, men begge interessante bøger af og om Barack Obama:

Barack Obama: Mod til at håbe er kommet på Informations Forlag; jeg har set den til omkring 300 kr. Undertitlen er “Tanker om geneurobringen af den amerikanske drøm” og i bogen fremlægger Obama sine tanker om vigtige spørgsmål i det amerikanske samfund og naturligvis især i amerikansk politik: forholdet mellem republikanere og demokrater, amerikanske værdier, forfatningen og dens betydning, samfundets indretning, religion, racespørgsmål og udenrigspolitik. Obama er en suveræn taler, men han er bestemt også en god skribent. Han skriver ligefremt og personligt og man har fornemmelsen af at bogen er en samtale med læseren. Sidste kapitel om familien går tæt på Obamas egen familie, ægteskab og børn – meget tankevækkende og til tider næsten rørende. Hvis du vil have et indtryk af Obama som person, kan jeg i høj grad anbefale bogen.

Obama A/S – Ledelsesinspiration fra en vinder, af Barry Libert og Rick Faulk er kommet på Gads Forlag og sælges for199 kr. Bogen handler om hvad vi andre kan lære af Obama som leder, og den er ikke mindre interessant. Under de fire overskrifter: Succes, vær cool, vær social og vær selv forandringen beskriver forfatterne en person der på trods af dårlige odds vandt kampen om præsidentembedet i USA. Hvordan Obama håndterede modgang og vanskeligheder og især hvordan han brugte Internettet (sociale medier som facebook, youtube, flickr og twitter) til at rejse penge, aktivere frivillige, skabe sympati og hverve stemmer. Det er guld læsning for alle os der prøver at forstå hvad de nye sociale medier er og kan bruges til. Og jeg som troede at jeg er ved at forstå det, fik rigtig megen ny inspiration. Varm anbefaling til bogen, som iøvrigt er let læst.

Og så en helt personlig bemærkning som intet har med bøgerne at gøre: Forestil dig at lederen af Ny Alliance havde haft bare ti procent af Obamas flid, klogskab og visioner: Så havde han været statsminister i Danmark i dag…

3 kommentarer til “Obama – to interessante bøger”

  1. Anni Lomborg

    Kære Lars!
    Jeg har også læst om bøgerne du omtaler. Hvor lang tid tror du der går inden man kan låne dem på biblioteket.
    På forsiden af Kristeligt Dagblad er der i dag et billede af Berack og Michelle Obama. Verdens bedste pressefoto. Det er bare så godt. Det udstråler ren og skær kærlighed. Smukt. Og det er også her bøgerne bliver omtalt. I næste måned bliver Michelle forside billede på et berømt måneds magacin. Jeg tror også hun vil tilføje verden noget positivt lige som hendes mand.
    Kh.
    Anni

  2. Helle Munch Oldefar

    Nu undervurderer du det danske vælgerkorps, hvis vi skal nøjes med en tiendedel ;-)

  3. Allan Ohms

    Jeg har kun læst Obama A/S. Den voerraskede også mig. Det er en god beretning om brug af kombinationen moderne kommunikation – forretning – værdibaseret ledelse. Jeg går og tænker over hvordan jeg kan bruge de mange idéer i min egen forretning.

    Den anden må jeg vente med – fruen er i gang med at læse og at dømme efter udsagnene undervejs er der noget at glæde sig til.

Skriv en kommentar

Current day month ye@r *

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.