Aktivering af kræftsyge

Det er sjældent jeg bliver virkelig forarget, men i Kristeligt Dagblad 11. februar læste jeg forsideartiklen: “Alvorligt syge skal aktiveres”, hvor avisen i sin sædvanlige nøgterne stil (som jeg elsker) berettede om hvordan 17 kommuner nu gør forsøg med at aktivere alvorligt syge mennesker, fx. indlagte i behandling for kræftsygdomme. Patienterne skal senest 8 uger efter første sygedag – uanset sygdommens alvor – hver uge møde til samtale på jobcentret. Herefter skal de deltage i et “aktiv tilbud” mindst ti timer om ugen. Hvis den syge undlader at møde op eller afviser at deltage, ryger dagpengene. Er man indlagt skal den ugentlige jobsamtale tages over telefonen fra hospitalssengen.

Sådan noget kan få mig til at stemme på Enhedslisten eller Fidel Castro! Hvad i alverden tænker de på i Beskæftigelsesministeriet? Mennesker der er indlagt til behandling for fx. en kræftsygdom skal da ikke jages rundt i manegen med ugentlige tvungne jobsamtaler og trues med at deres dagpenge falder bort. De skal da tværtimod støttes og forsikres om at samfundet bakker op om dem og hjælper dem med at komme igennem deres sygdom.

Jeg er uenig med de der mener at det samlede antal milliarder er noget godt udtryk for om vi har et ordentligt velfærdssamfund. Altså uenig med dem der “bare” vil bruge flere penge og så mener at vi får et bedre velfærdssamfund. Min opfattelse er at vi skal gøre mere for de, der virkelig har behov, som fx. mennesker der lider af en kræftsygdom. Hvis en patient har brug for penge til at få en bedre tilværelse eller en bedre behandling, skal vi bruge pengene, hvis patientens ønske er rimeligt. Men alle de ydelser i form af børnecheck, ældrecheck og hvad ved jeg, hvor alle betaler til alle, er jeg imod.

Hvor bliver det næste, Claus Hjort Frederiksen?

19 kommentarer til “Aktivering af kræftsyge”

  1. Jette Jakobsen

    Det er også sket i mit nærmiljø, og er rigtig skrækkeligt umenneskeligt!!
    Forklaringen fra jobcentret var…det er en lov og brevene skrives ud af en pc..helt af sig selv, men de skulle til at se på det.
    Den seneste historie, er en kvinde som døde af sin kræftsygdom. Mellem dødsfaldet og begravelsen, blev hun kaldt til samtale på et jobcenter. Dette var en kvinde, som ikke blev særlig gammel, og hendes store børn, reagerede meget voldsomt..det kan jeg godt forstå!!
    Vi har unge raske mennesker, som går uden arbejde nu..brug dog kræfter på at hjælpe dem, og lad de syge blive raske.
    Vi har vist lade al det indtastede få for stor magt, og glemt det menneskelige ( ikke fordi der er megen sammenligning, men det er det samme i omsorgsarbejde). En pc kan meget, men den er dum, kan ikke selv tænke og føle.

  2. Helle Munch Oldefar

    Jeg kan ikke være mere enig med dig Lars.
    Fordelingspolitiken, hvor alle betaler til alle – hvor alle vil have del i deres egne skattepenge – har ødelagt samfundet og indstillingen til at hjælpe de, de virkelig har brug for hjælp.
    De kræftsyge og andre skal naturligvis ikke bare ‘glemmes’ og sættes på et sidespor, hvor de har svært ved at komme på rette spor igen, men …..

  3. Jette Jakobsen

    Jeg har kendskab, til et meget ungt menneske, som var så uheldig at få en kræftsygdom, inden han kom igang med uddannelse eller noget andet. Efter endt behandling, var han så rystet i sit sind, at alting var svært. Der var ikke overskud til at komme rigtig ovenpå. Han blev jagtet rundt på kontanthjælp, i lange perioder slet ingen hjælp, hvis han ikke magtede at overholde aftaler. Det var svært, for han blev også hjemløs..altså ingen postkasse, og ingen steder at sende dem hen. Jeg tror desværre også, at der kom noget misbrug indover, for at dæmpe angsten, og livtes tilstand.
    Der var aldrig en fagperson, som prøvede at hjølpe ham på rette spor. Nej de jagtede ham rundt, til ting han ikke kunne magte…så kom han jo bare ikke mere, med mange ulykkelige år til følge.
    Jeg ville gerne have undværet børnefamilieydels til mit yngste barn, og ældretilskud til den tid, for at hjælpe mennesker godt og helt færdig, til livet igen.

  4. Susanne Nielsen

    Nu blev jeg helt nostalgisk – mindes ungdommens dogme: Yd efter evne og nyd efter behov, men det troede jeg var en fuldstændig outdated tilgang til fordelingspolitikken.
    Ordentlig behandling af de, der har behov, vil kræve, at danskere holder op med at kræve “deres ret”, når de åbenlyst ikke har behov for hjælpen – og det kommer til at tage tid at ændre den tankegang, tror jeg.
    Mine elever skal altid lige tygge lidt på udsagnet om, at jeg for at behandle dem retfærdigt er nøædt til at være uretfærdig, men de fleste forstår det efter en tænkepause.
    Jeg støtter i hvert fald forslag om at friholde mennesker med store problemer for “ligemageriet”

  5. CAPAC » Klapjagten på de ledige fortsætter

    [...] også her – her og [...]

  6. Claus Christensen

    Man kan kun være enig i det urimelige i den behandling. I det konkrete tilfælde må det være let at friholde alvorligt syge fra aktivering. De må være registreret i systemet. Hvis det er en bevidst politik, er den helt gal med værdierne i beskæftigelsesministeriet. Måske er det udtryk for, at hver gang regeringen har brug for en afledningsmanøvre, lader de Claus Hjort tænke højt. Måske denne gang en afledning fra Foghs jobsamtaler?

    Generelt er udfordringen, hvordan man sikrer, at de der har et ekstra behov også får ekstra hjælp. Kan f.eks. et system med subjektiv men saglig vurdering i hvert tilfælde fungere?

  7. Niels Dixi

    Jeg har lige været væk en 6 mdr. tid, og skimmet Dine Flamebaits. Og et ? kommer til mig. Hvordan havde det set ud hVis du havde Valgt et andet bogstaV? Next in line?

  8. Birgitte Saltorp

    Gør vi ikke de alvorligt syge mere syge ved at stresse dem? Hvad koster det samfundet?

  9. Birgitte Holm

    Hej
    Som socialrådgiver er jeg nødt til lige at komme med et par bemærkninger til denne tråd :-)

    Alle sygemeldte skal, som I skriver, kaldes til en samtale senest i 8. sygeuge, MEN hvis det handler om alvorligt syge, så kender jeg ikke én eneste sagsbehandler eller kommune, der aktiverer dem.
    På lovligt vis, kan der ringes til borgeren hver 8. uge uden at kalde ind til samtale, og opfølgningen er stadig i orden i forhold til, hvad lovgivningen siger.

    Så vil nogen måske tænke, altså hvad skal det så til for at ringe og genere de alvorligt syge hver 8. uge – hvorfor ikke bare lade dem være? Det kan der naturligvis være noget om, MEN min erfaring er faktisk, at borgerne gerne vil tale med en socialrådgiver. Det kan være en god støtte både for den sygemeldte, men ikke mindst for ægtefællen, der har brug for en at snakke med, der ikke er i familien.

    Kommunen er nødt til at have en kontakt med den sygemeldte, da kommunen skal vurdere om den sygemeldte kan være berettiget til en førtidspension. For mange borgere betyder en førtidspension ved alvorligt sygdom, at den udløser nogle private forsikringer, hvilket mange har glæde af i den sidste tid de lever.

    Jeg skal IKKE sige, at ALLE er glade for at snakke med en socialrådgiver når de er alvorligt syge, men min erfaring med cancer-patienter eller andre borgere med alvorlige sygdomme, gennem de lovpligtige opfølgninger, har været yderst positive.

    Jeg synes, at pressen har kørt dette helt forkert frem – det er klart, at det er forargeligt når pressen skriver om tingene som de gør, men som sagt så behøver det bestemt ikke at være negativt at have kontakten med alvorligt syge fordi der naturligvis er STOR respekt for dem, og hvad de kan klare.

    I de kommuner, hvor jeg har arbejdet og arbejder, da har det ALDRIG været noget problem. Der bliver naturligvis taget hensyn til, hvad borgerne fejler, og de alvorligt syge har jeg aldrig oplevet blive aktiveret.
    Dog har der været nogle af de alvorligt syge borgere, der selv ønskede at blive aktiveret og komme i gang for at holde sig fast på arbejdsmarkedet (holde fast i livet), men det er en helt anden snak.

    Det er rigtigt svært at skrive kort om dette punkt fordi der er rigtigt mange sider af det, men jeg håber, at jeg har bidraget lidt med at kunne fortælle, at pressen har altså kørt dette fuldstændigt forkert frem.

    Husk på, at sagsbehandlere også er mennesker :-)

    Dbh.
    Birgitte

  10. Jette Jakobsen

    Jeg ved det godt Birgitte, det er også trist at blive glemt som syg!!! Måske var det arbejdspladsen som skulle stå for kontakten og ikke jobcenteret?? Vi kan jo ikke gøre for loven, der får vi hvad vi har valgt. Stadig kan jeg være lidt skuffet over opfølgningen af de unge, som desværre også får dumme sygdomme. De skal ikke bare sendes i aktivering, men hjælpes igang med livet igen.

  11. Jette Jakobsen

    Jeg er helt sikker på, at det er mennesker som interesser sig for mennesker…på den gode måde, som vælger at blive socialrådgiver. De er ikke ude på at plage mennesker! Det er betingelserne i jobbet, som kan få det til at virke sådan.
    Sådan er det også med social og sundhedsarbejdere.
    Jeg kender mange gode sagsbehandlere, som brænder for deres job. Husk på…de tager over, når der behøves hjælp.

  12. Birgitte Holm

    Hej Jette
    Tak for din respons :-)

    Det der kan være svært i forhold til kontakten gennem arbejdspladsen er, at arbejdsgiver ikke må spørge ind til, hvad deres medarbejdere fejler.
    Ofte ved arbejdsgiver godt, hvad medarbejderen fejler, men de slet ikke klar over omfanget af sygdommen, og får det langt fra altid at vide.

    I nogle tilfælde skal der trædes ekstremt varsomt fordi den sygemeldte ikke vil/kan acceptere, hvor langt sygdommen er skredet frem. Derfor har de ofte et håb om at komme tilbage til arbejdspladsen igen, og lader kun arbejdspladsen vide, at de lige skal igennem en behandling mere, og så kommer de tilbage.

    Når du som sagsbehandler ringer for første gang til en alvorligt syg borger, da er det ekstremt vigtigt at fornemme, hvor langt den sygemeldte er i forhold til erkendelse af sygdommen. Hvis der ingen erkendelse er endnu (hvilket er fuldt forståeligt), så er det meget vigtigt ikke at tage håbet fra dem. Så støttes der selvfølgelig op om, at de skal tilbage på arbejde igen.

    Det er en læges opgave at fortælle, hvor langt sygdommen er fremskreden, og ikke kommunen.

    Dbh.
    Birgitte

  13. Jette Jakobsen

    Jeg ved det godt, men det ved pressen og aviserne ikke!!! Jeg ved også at en ble ikke kan vendes, der er plastik på bagsiden..og det suger jo ikke en dyt! Vi udskriver heller ikke piller, som kan slå mennesker ihjel. Det hænder jo ofte at det sælger aviser. Vi kan ikke forlange, at alle skal kunne gennemskue dette, men vi er for dårlige til at tage sandheds kampen op. Det er ikke så godt vel?

  14. Birgitte Holm

    Du har fuldstændig ret – det er ikke til at gennemskue. Problemet er, at vi bliver sindssygt forargede over nogle af de ting pressen skriver fordi pressen kun vil sælge aviser, og ikke bringer sandheden.

    Spørgsmålet er om det kan svare sig at tage sandskampen op – de gider vel ikke skrive sandheden, så havde de vel gjort det fra starten af?

    Dbh.
    Birgitte

  15. Birgitte Holm

    Det er noget tid siden, at der blev skrevet i denne tråd, men jeg synes, at det er relevant, at læse på Arbejdsmarkedsstyrelsensens hjemmeside: http://www.ams.dk/sw28765.asp

    Bemærk pkt. 2: “At der kan gives sanktioner, hvis borgere uden rimelig grund ikke ønsker at deltage i forsøget”

    Hvis et menneske er alvorlig syg af cancer, så må det betegnes som, at der er en rimelig grund til ikke at deltage, og derfor skal disse mennesker naturligvis ikke deltage.

    Rigtig god weekend.

    Dbh.

    Birgitte

  16. Jette Jakobsen

    Pressen har været skyld i mange misforståelser, og især offenligt ansatte er ikke gode til, at sige imod. De er bange for at tisse i egen rede, og miste deres job..eller få det rigtigt svært.
    I sidste uge stod der i vores mest læste lokalavis, at embedslægen fandt fejl på alle plejehjemmene. Nu læser ældre på plejehjem også avis, og blev bekymrede. Vores plejehjem var også nævnt…ja det var alle i kommunen.
    Da jeg fik forklaret at “fejlen” var at vi havde glemt, ikke haft tid, ikke fundet det vigtig at dokumentere alt på PC…for det var fejlen!! Så var lettelsen stor, for de troede jo, at det var noget med vi ikke passede de ældre godt nok, eller var grimme ved dem. Det var jo ikke hvad de oplevede i hverdagen. Hvad kan helt udenforstående ikke tro, når de læser den overskrift.

  17. Helle Munch Oldefar

    Hvor er det dog befriende, at du – Birgitte – tør stille dig offentligt frem og kommentere det ud fra din viden.
    Pressen løber nogles ærinde ved at komme med overskrifter og halve sandheder. Desværre er der nogen – også blandt bloggere her – der tager alt for gode varer, blot det passer til deres eget verdensbillede og billede af regeringen f.eks.
    Statistik og undersøgelser kan (mis)bruges til amnge ting, og man skal altid være varsom med at tage det for gode varer indtil man har set hvilke spørgsmål der er blevet stillet i hvilken konteks til hvem.

  18. kristian k

    til Birgitte Holm.

    tak for din udredning.
    hva skal man så gøre hvis man lider af kronisk dårlig mave og bliver sendt i aktivering med tilbudene, motion kommunikations og svømmetræning?

    når man i små ti år har været diagnosticeret kronisk syg men at kommunen ikke vil erkende det?

    hva skal man gøre når ens sagsbehandler skriver at det er ens egen skyld at man sidder uden penge for man kan jo bare deltage?
    “efterfølgende blev tyveri af mine penge vurderet ulovligt af ankenævn uden at jeg fik mine penge?”
    jeg måtte gå i et lille halvt år uden penge! med en kronisk sygdom der gør at jeg ikke optager næring ordentligt?

    hva skal man gøre når man bliver udsat for alle de ting du aldrig har set i dit lange liv som sagsbehandler?

    klage over sagsbehandling siger du?
    jeg får ikke svar!

    klage til borgmester siger du?
    får ikke svar!

    klage til div ankenævn siger du?
    de sender mig tilbage til kommunen og beder mig klage til borgmesteren?!
    !!
    små ti år har jeg været underlagt økonomisk, derfor fysisk og psykisk mishandling af min kommune!

    husk det skal kunne betale sig at arbejde.
    hvilket kun kan betyde det ikke kan betale sig at være på bistand!

    kommunen har løjet, bedraget manipuleret sig igennem min sag til det punkt at den sagsmappe de har på kommunen kun har navn til fælles med mig!

    bede dem om at ændre hvad der står i sagsmappen siger du!
    får ikke svar!

    tag ikke fejl jeg tror godt nok ikke på systemet mere, men jeg håber min oplevelse er en ener!
    men så er der stadigvæk en der bliver mishandlet af systemet!
    er det ønskværdigt?

    i mangler en mekanisme i jeres hverv
    der gør at i går til jeres chef og beder dem finde en løsning så i ikke skal servere skysovs og luftfrikadeller til borgeren!

    men istedet oplever jeg at “og jeg er på nr 15 sagsbehandler” de beklager sig til borgeren om hvor lidt de er istand til at følge reglerne!

  19. Helle Munch Oldefar

    Fordi man får stillet en kræftdiagnose og behandles for det – er det jo ikke ensbetydende med at man er alvorligt syg og ikke kan klare noget!
    Jeg ser mange patienter, der klarer deres arbejde samtidig med behandlingen. Andre har er særlig aftale med arbejdsgiver om at arbejde som de kan under behandlingen.
    Såååå… Overskrifter er og bliver overskrifter af i bedste fald uvidende journalister – i værste fald af manipulerende (eller manipulerede!) journalister.

Skriv en kommentar

Current day month ye@r *

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.