Infrastruktur: Det asynkrone samfund

I P1 morgen i dag diskuterede jeg infrastruktur med en række lyttere. Her er den vision, jeg forestiller mig: Det asynkrone samfund. Modsætningen er det synkrone samfund vi kender i dag: Alle danskere op klokken halv syv, børnene i skole, i kø på motorvejen til arbejde og samme tur hjem igen hver dag.

  1. I det asynkrone samfund skal danskerne selv kunne bestemme hvor, hvornår og hvor meget de vil arbejde – selvfølgelig under hensyn til arbejdets art og behovet for samspil med andre. Hvis arbejdet kræver at man er på arbejdspladsen 3, 4 eller 5 dage om ugen; ja så er man det. Men ellers…
  2. Alle danskere som ønsker at arbejde en del af tiden hjemme, og som kan det aht. deres arbejde, indretter en hjemmearbejdsplads med mindst 100Mb/s bredbånd, hvilket vil tillade dem at være i forbindelse med andre når de ønsker det, i fuld videokvalitet.
  3. Hvis 1 million danskere arbejder hjemme tre dage om ugen vil trafikken i myldretiden falde med mindst 20 %, hvorved de der er nødt til at pendle, vil komme hurtigere frem selv hvis man ikke investerer yderligere i trafiksystemet. CO2 udledningen falder tilsvarende.
  4. Mange forældre vil foretrække at have børnene og deres kammerater hjemme efter skole en eller flere dage om ugen, hvilket belaster institutionerne mindre og giver mere liv i boligområderne. Plus at det er godt for både børn og forældre.
  5. Med sparet transporttid og mere fleksibel arbejdstid vil flere mennesker kunne påtage sig frivilligt socialt arbejde og foreningsarbejde, hvilket vil øge den sociale kapital i boligområderne.
  6. Af samme grund vil indkøb og fritidsaktiviteter blive mere jævnt fordelt over ugen og døgnet, hvorved butikker og fx. sportsfaciliteter vil blive mere jævnt udnyttet.
  7. Med større frihed til at arbejde så meget man vil og hvornår man vil, kan flere spare op til længere ferier, som fx. kan bruges til rejser i forbindelse med udviklingsprojekter eller andre projekter. Alene sparet transporttid på 1 time pr dag året rundt svarer til 5-6 ugers yderligere ferie hvert år. Yes!!!
  8. Friheden til at arbejde så lidt eller så meget man vil, kan også bruges til at spare op til at have en lavere arbejdstid mens børnene er små, eller til at videreuddanne sig, især hvis marginalskatten kommer ned på fx. 40 %, så der bliver noget tilbage til en selv.

Lyder det som en utopi? Så tænk på dengang for 25 år siden da mindst halvdelen af befolkningen var tvunget til at holde sommerferie i industriferien. Det var i sandhed et synkront samfund. Dengang kunne ingen forestille sig fleksibel ferie, men da vi først fik den, kunne ingen forestille sig at gå tilbage til industriferie. Det asynkrone samfund kom lidt nærmere.

Jeg efterlyser politikere og ledere fra erhvervsliv og organisationer, der tør tænke radikalt nyt. Hvad siger du?

28 kommentarer til “Infrastruktur: Det asynkrone samfund”

  1. Frank Calberg

    Alene spredningen af indkøb mere jævnt over døgnet (pkt. 6) vil kunne skabe høj værdi for mange mennesker, forestiller jeg mig. Eksempler:
    * Færre køer på veje på bestemte tidspunkter.
    * Færre køer i supermarkeder og en række andre butikker, spisesteder mv. på bestemte tidspunkter.
    * Mindre fyldte toge, busser mv. på bestemte tidspunkter.

    Også fint input med højere hastighed samt lavere priser på Internet. Det vil også fremme indkøb spredt mere jævnt over døgnet. Vil lidt større skærme på mobiltelefoner ikke også kunne fremme mobilitet/fleksibilitet?

    I det hele taget godt input, Lars, at sætte ekstra turbo på udviklingen. Behovet er der. Vil det ikke være for dyrt at lade være?

  2. Jakob Nybo

    Endnu et glimrende indlæg af Lars.

    Nej, “Infrastruktur: Det asynkrone samfund” lyder slet ikke som utopi, og vi er på vej derhen, som der gøres opmærksom på den store udvikling de sidste 25 år. For langsomt efter nogens og Lars’ mening.
    Indlægget var stor værdi ved at gøre opmærksom på visionen.

    Der spørges “Jeg efterlyser politikere og ledere fra erhvervsliv og organisationer, der tør tænke radikalt nyt. Hvad siger du?”
    Man kunne fristet til at sige højt JA. Min holdning er dog, at forskellige mennesker har forskellige interesser og roller. Jeg synes, at der er mange dygtige politikere og ledere, som tør tænke radikalt nyt. Mange af dem er også i et skisma mellem fortid, nutid og fremtid. Og husk at de kun er mennesker. Normalitet og konformitet kan også ramme dem…

    Lars, fortsæt med at tænke og kommunike radikalt nyt og visionært. Så skal udviklingen (forhåbentlig) nok ske i den rigtige retning og lidt hurtigere.
    Jeg er selv fantastisk utålmodig ;-).
    Mvh Jakob

  3. Lars D

    Flaskehalsene er skabt af en arbejdsdeling i hjemmet hvor begge parter er på arbejde samtidigt – i modsætning til f.eks. Schweiz, hvor kvindernes gang hjemme skaber en mere jævn fordeling hen over dagen, ligesom at det skaber et mindre behov for services som at have professionelle til at tømme skraldespande.

    Når man så vælger at begge i et parforhold skal være på arbejde samtidigt, så er det fleksibilitet der mangler, og ikke asynkronitet. Der er en økonomisk fidus i at man møder samtidigt på kontoret, og det virker demotiverende på mange når andre flekser. Nogle mennesker kan derfor udnytte fleksibilitet, og andre kan ikke – men påtvunget asynkronitet er skidt, og man skal ikke forvente, at fuld fleksibilitet bliver udnyttet.

  4. Jette Jakobsen

    Jeg kender familier, som arbejder sådan. Altså forskudt af hinanden. Mine forældre gjorde det også. Det var en nødvendighed. De kunne/kan spare en bil, selv passe børn, nå at lave mad osv osv, men det havde en pris. Der var ikke meget fælles fritid….hvis vi kan tåle det er det fint, ellers ikke.

  5. Henrik Gregersen

    Enig igen.

  6. max andreassen

    hej lars…

    jeg hørte dig i p1 formiddag.. det var fint..

    jeg tænker at der skal en anden mental ændring … inden for det offentlige ihvert fald… nemlig tillid…

    alle ønsker frihed og liberale vilkår…

    men det fordre at arbejdsgiveren eller magthaveren har tillid til mennesker…

    jeg har lige været ansat på et hospital som underviser…. men hospitalet krævede at jeg forberedte mig på stedet… der var ikke tillid til eller for meget misundelse… til at jeg kun forberede mig hjemme..

    hør klaus hjort frederiksen eller bertel haarder f.eks…
    ingen tilid til andre mennesker…

    at være liberal kræver store menneskelige egenskaber… det var de bare ikke klar over… desværre..

    derfor har hjemmearbejdspladser for offentlige ansatte lange udsigter…

    mvh max

  7. Jette Jakobsen

    Det er jo ikke kun dem, der arbejder ved en pc, som skal have lidt valgfrihed.
    Hvem siger at en fabrik, skal gå igang kl.7? Nogle vil nok gerne møde kl 7, og andre fra 9-5. De forskellige skift, kunne måske lappe hinanden over. Så vi får fordelt trafik m.m.
    Andre vil helst, bliver nød til, at arbejde aften eller nat. Her hvor jeg bor, er der en stor fabrik, som kører med weekendhold…lørdag og søndag fra 7-21, med weekendtillæg og aftentillæg, giver det en normal ugeløn. Det er meget unge familier, som benytter sig af det for selv at kunne passe deres hjem. Jeg vil mene at de måske kommer til at betale en meget høj pris. Alt kan ment gå op i arbejde, vel er det en nødvendighed, men ikke alt.
    Der er gode ting i at bløde op på “alt det vi plejer, at gøre på den tid”, men det skal være op til det enkelte menneske. Hvordan de helst vil skruge deres liv sammen.

  8. Søren Have

    (Blev gjort opmærksom på P1 indslaget idag, og har netop hørt det på DR’s web-site.)

    Jeg er selv en af de som har muligheden for at arbejde hjemme (og som er ved at have overstået ‘hvedebrødsdagene’ som du kaldte det), og er derfor meget enig i dine pointer om det asynkrone samfund.
    Jeg tror måske så det er højt sat at 1 million vil kunne udføre deres arbejde hjemmefra, men det er rigtigt at det er mange, og vi bliver flere og flere.

    Men jeg var egentlig meget mere begejstret for at høre dig nævne ideen med mobiltelefoner/GPS og samkørsel!
    Det er nemlig en ide jeg også selv kom på sidste sommer, og som jeg har udviklet henover efterår/vinter.
    Men som du selv er inde på, så er flere af de store aktører ikke så oplagte aftagere, så jeg er ikke kommet så meget videre. Men efter at have hørt indslaget idag, vil det da være oplagt at kontakt Transportministeriet.
    Har du/andre på bloggen evt andre gode forslag?
    Mvh, Søren

  9. Anni Lomborg

    Jakob Nybo!
    Nogle gange ser man et maleri og tænker “det ville jeg gerne selv ha’ malt” Da jeg læste dit indlæg tænkte jeg “det ville jeg gerne selv ha’ skrevet” For jeg synes det er rigtig godt skrevet, og det rammer lige mine tanker. Tålmodighed behøves, vi er på vej, den rigtige, tror jeg.
    Kh.
    Anni

  10. Jakob Stærk

    Det er nogle spændende tanker du har gjort dig, og jeg vil gerne supplere lidt.

    Med lidt nytænkning tror jeg at prisen for at etablere 100 mbit til alle husstande kan reduceres ganske væsentlig.

    Et eksempel kunne være da staten i sin tid solgte 3G licenserne i auktion. Hvad nu hvis man istedet havde sagt til selskaberne at licensen var “gratis” men alle der vil have “andel” i licenserne var forpligtet til at etablere et fælles driftselskab der skulle stå for driften af selve nettet. På den måde skal der “kun” etableres 1 netværk (istedet for 4 paralelle). Dette fælles driftselskab bliver forpligtet til at etablere “næsten 100%” dækning, således at ø-samfund og udkantsområderne får mulighed for hjemme/fjernarbejde. Selvskaber kan stadig konkurrere på hvilke services de vil tilbyde kunderne, altså hvordan de sælger adgangen til nettet. Tænk på at istet for de mange antenne master koncentreret i byerne kunne de samme master blive fordelt og skabe muligheder for de som ikke bor i byerne.

    I disse år er det så energiselskaberne der graver fiber ned i konkurrence med tradiotionel ADSL via telefon, i konkurrence med mobilt bredbånd og Internet via kabeltv.

    Hvad nu hvis man istedet havde et fælles driftselskab der leverede det “rå” netværk. Så selskaberne istedet kan konkurrede med hinanden om at skabe de bedste løsninger for kunderne – på den måde tror jeg samfundet som kunne få meget mere netværk for langt færre penge.

    Mvh Jakob

  11. Lars Andersen

    For en gang skyld har Kolind
    fuldstændigt misforstået noget!

    Hjemme arbejdspladser findes kun i ringe grad fordi der kun er få der i “virkeligheden” ønsker dem.

    Vi har haft en hel del år med enorm mangel på kvalificeret arbejde,
    mange uddannede mennesker kunne
    nemt have krævet hjemmearbejde
    og de ville have fået det.
    Deres arbejdsgiver havde ikke andet valg hvis de skulle besætte stillingerne.

    Når der ikke er flere der har krævet det
    er det fordi det ikke er noget ønske!

    Venlig hilsen
    Lars Andersen

  12. Lars Kolind

    Interessant at læse så forskellige indlæg som Lars Andersen (lige ovenfor) og fx Jakob Nybo.
    Hjemmearbejdspladser er efterhånden ganske udbredte og medarbejderne er glade for at have muligheden for at arbejde noget af tiden hjemme. Mange arbejdsgivere er dog tilbageholdende fordi de oplever at de mister kontrol, hvad de jo også gør. Jeg oplever det som det måske største problem.
    Min erfaring er at dårlig ledelse får medarbejderne til at være mindre produktive både når de er fysisk på virksomheden og når de arbejder udenfor firmaets kontrol.

  13. Jette Jakobsen

    Din erfaring med dårlig ledelse Lars, kan jeg godt kende. En god leder, og en god stemning på arbejde, kan få det bedste ud af mennesker. Det har jeg oplevet flere gange, desværre også det modsatte.
    Hvis jeg og andre i sundhedsarbejde, kunne få tid og lov til at dokumentere og skrive al det vi skal hjemme..ville vi ikke føle os så splittede ( vi kunne jo ikke se at borgerne manglede os), det ville blive gjort og ikke gemt til sidst. Vi kan / må bare ikke komme på pc system hjemme. Jeg ved heller ikke om det er smart, med alle de personlige ting. Nej vi skulle have en kontor M/k, og en diktafon i lommen…måske findes der en som kan skrive af sig selv..efter tale??? Altså en PC..

  14. Jørgen Lang Jørgensen

    Det asynkrone samfund som Lars Kolind her er fortaler for er ikke helt udenfor rækkevidde, idet der allerede nu er medarbejdere, som har gjort sig uafhængige af arbejdstider og faste arbejdspladser og den tendens vil uden tvivl brede sig i de kommende år.

    Den næste generation, som står foran deres indgang på arbejdsmarkedet vil være meget mere fortrolig med det digitale samfund og positivt indstillet overfor Lars Kolinds visioner.

    Hvis noget skal ændres indenfor overskuelig tid f. eks. 10 år så bliver det nødvendigt, at politikere, arbejdsgiverne og lønmodtagerne skal ændre deres måde at tænke på og det kan blive svært at ændre på.
    Der skal også indgås nye aftaler eller overenskomster på arbejdsmarkedet, når arbejde og fritid ikke længere er så skarpt adskilt.

    Hvis en sådan vision skal realiseres indenfor overskuelig tid bør regeringen nedsætte et tværministerielt udvalg bestående af transport,beskæftigelse,miljø, økonomi og erhvervs og kulturministeriet desuden erhvervs -og fagforeningsrepræsentanter.

    Lars Kolind mener, at vi i Danmark skal gå foran i en sådan udvikling, hvilket jeg ikke er uenig i, men det kræver, som før nævnt, store ændringer i befolkningens tænkemåder og vaner og det kan blive svært at forcere udviklingen med den nuværende sammensætning ag arbejdsstyrken både privat og offentligt.

    Der er også et sikkerhedsmæssigt aspekt ved at sprede alle følsomme informationer ud i private hjem, det er er der, som jeg ser det, ikke fundet nogen sikre løsninger på.

    I punkt 2 foreslår du, at alle dem som ønsker og kan arbejde hjemme skal have mindst 100 Mb/s bredbånd indført, hvordan har du tænkt dig omkostningerne i forbindelse med indførelsen af denne bredbåndsforbindelse skal finansieres?

  15. Frank Calberg

    Til Jørgen: Du skriver ovenfor om arbejde med nye måder at tænke på. I denne forbindelse et spørgsmål til dig:

    Hvilke konkrete input har du til effektive måder at hjælpe mennesker til at ændre måden at tænke på – udover at skrive en blog som denne? Hvilke erfaringer har du gjort dig?

    På forhånd tak for din respons.

  16. Jørgen Lang Jørgensen

    @ Frank Calberg

    Man kan starte med at gøre op med nogle af sine egne dårlige vaner.

    For mit eget vedkommende har jeg tidligere haft den dårlige vane, at tage bilen uanset om jeg skulle til bageren, til frisøren, i teatret, på restaurant eller bare ind til city i København.

    På et tidspunkt gjorde min hustru og jeg op med selv, at vi ville ændre vaner og begrænse vores brug af bil, medmindre børnebørnene skal hentes, vi skal i sommerhus eller på ferie.
    Når først vi er i sommerhuset bruger vi næsten udelukkende cykel, når vi skal til købmanden.

    Så vidt muligt går vi, cykler eller anvender offentlig transport.

    Fordelene er indlysende:
    Bedre kondition, mindre stress, færre parkeringsafgifter, jeg slipper for at lede efter parkeringsplads, bedre humør, mindre CO2 udledning og dermed mindre forurening.

  17. Lars Kolind

    Hvordan skal 100 Mb bredbånd til alle finansieres? (JLJ)
    Flere muligheder: el-selskaberne er godt i gang; jeg kunne forestille mig at staten gik ind med et tilskud for at sikre at også de små landsbysamfund fik bredbånd; beløbet kunne gives som anlægstilskud til den operatør der var villig til at etablere forbindelsen. Mit gæt er at dette kan gøres for en statslig infrastrukturinvestering på væsentligt under 5 mia kr (et gæt) idet der er kommercielt grundlag for forsyning af mindst 80 % af husstandene uden tilskud.

  18. Jan Sjøstrand

    Lidt i spor med Lars Andersen.

    Jeg synes ideerne i det asynkrone er genialt tænkt af LK. Blot handler det også om psykologi. Og som Lars Andersen skriver er der mennesker der bl.a. ikke ønsker at arbejde hjemme. Det kan der være flere årsager til.

    Forbavsende mange mennesker (analyseret på kurser, i coaching etc.)er det vi kalder andre refererende. Personer med dette mønster søger efter standarder uden for sig selv. De har brug for feedback fra andre for at vide, hvordan de klarer tingene og foretrækker, at andre træffer beslutningerne. De vil fortælle om succes ud fra andres bedømmelser eller eksterne kilder. De tænker som regel mere på andres behov og ønsker end deres egne. Som regel meget servicemindede. I det ekstreme vil de blive opfattet som uselvstændige, mens andre vil nyde servicen og opmærksomheden fra dem. De reagerer ofte på forslag, som om det er en ordre eller en beslutning.

    Andre er internt refererende. De søger efter standarder i sig selv. De bruger egne følelser og fornemmelser til at vurdere, hvad de skal gøre, og hvad der vil være en succes. De ønsker selv at træffe beslutninger. De vil som regel samle informationer og lytte til andres meninger og vurderinger og afgør i sidste ende tingene selv. I det ekstreme kan de opfattes som egenrådige og selvcentrerede. I balance vil de opfattes som selvstændige og som personer med tillid til sig selv.

    Der er et flere mentale aspekter der strider mod det asykrone.
    Skal vi have mere asykronitet skal det være så åbent og nuanceret at ALLE kan vælge det der passer dem, og de skal have hjælp til at finde ud af hvad der passer dem. Mange vil have vanskeligt ved at vurdere hvad der passer dem bedst. Videnskabeligt ved vi også at det menneskelige sind har brug for visse rammer og strukturer, nogle naturligvis mere end andre.

    Derfor synes jeg vi skal være uhyre varsomme med at gøre et asynkront samfund til den nye standart´- mange vil IKKE kune håndtere det.

    Mit eget job er særdeles asynkront, og mange mennesker udrer sig over hvorledes jeg kan fungere så “rammeløs”, og hvordan vi får det til at hænge sammen i familien.

    Og jo, et asynkromt samfund JA TAK!

  19. Frank Calberg

    @ Jørgen: Tak for din respons. Det, jeg med mit spørgsmål var ude efter, var at finde ud af, hvad det er, der bevirker, at mennesker rent faktisk ændrer adfærd.

    M.a.o.: Hvad var det, der gjorde, at I ændrede adfærd i forbindelse med brug af transportmiddel? Var det påvirkning fra andre mennesker gennem samtaler om høje priser på parkering rundt omkring? Var det ved at læse artikler om miljømæssige ændringer globalt? Var det ved at bemærke stigning i benzinpriser og/eller større køer på vejene? Eller var det noget helt andet der for jer udløste konkret handling?

  20. Jakob Stærk

    Hvordan skal 100 Mb bredbånd til alle finansieres? (jlj/lk)

    Nytænkning skal der til – hvis vi lavede det overordnede vejnet som vi laver datanetværk, så ville vi se 3-4 motorveje istedet for den ene strækning vi har nu. Hver af de store aktører på markedet ville have sit eget vejnet. Hvis man nu istedet laver en rigtig god motorvej, og lader aktørerne drive og vedlige holde denne i et fælles driftselkab, og så konkurrere på hvilke services de kan tilbyde i forbindelse med brug af vejen, f.eks. rastepladser, toiletforhold, bespisning etc. Så vil de samlede omkostninger ved at etablere vejnettet være væsentlig lavere, og der vil stadig være konkurence mellem aktørene på markedet, der vil stadig være udvikling af nye services etc.

    Jeg tror det samme er muligt for etablering af datanetværk. Her vil det også være rentabelt at nå ud til mere tyndt befolkede områder, idet der kun skal etablere 1 infrastruktur, som kan bruges af flere aktører.

  21. Frank Calberg

    Fin beskrivelse, Jakob. Godt tænkt.

  22. john nielsen

    Angående netærk.

    Vi har jo haft det. Ganske vist ikke bredbånd men telefon. Det blev jo politisk bestemt at TDC ikke skulle have monopol. Jysk telefon som det hed her. Når noget var galt ringede man ind til den lokale fejl retter og han kendte systemet og sendte en forbi om eftermiddagen, havde allerede en ide om hvad det kunne være. Jeg har lige bestilt fast IP. rimeligt simpelt. Men nej ikke hos TDC. 4 dage uden net og unluigt at komme igennem til den samme person igen. En hel arbejdsdag spildt med at få de forskellige pcer på igen. Nåe de havde glemt at ligge en lille fil ud i den server som skulle køre mit. hmmm. Jeg længes virkelig, på det ene punkt, tilbage til de gamle dage med en udbyder :-) men hvorfor var det nu det blev lavet om ?

  23. Jan Sjøstrand

    Når jeg løser opgaver i København (kommer fra østjylland) køre jeg oftest over aftenen før. Jeg er for det første friskere om morgenen, og jeg undgår de lange køer ind til København. Jeg overnatter oftest i København “centrum”. På den måde kører jeg ud i erhvervsområdet om morgenen, hvor alle andre kører ind til københavn. Det betyder langt mindre køretid. Om eftermiddagen når jeg så skal tilbage til hotellet kører jeg ind til København hvor alle andre kører ud. Så lidt skal der til for at slippe for de de synkrone lange køer og spildtid i København.

    Af og til tager jeg en arbejdsdag, til en tur i skoven. Jeg tager mit kamera og en kande kaffe med, OG SLUKKER MOBILEN. Omvendt arbejder jeg ofte om aftenen. jeg har den fordel at jeg kan gøre fuldstændigt som det passer mig. Jeg er naturligvis underlagt de samme strukturer som dem jeg løser opgaver sammen med i virksomhederne, de mest markante er 8:00 til 16:, ellers slår jeg de folder der passer mig bedst, og passer bedst til min psykologi. Det sjove med skovturen er at den giver andre og friere tænkte aspekter i de opgaver jeg løser. Relateret til det jeg skrev ovenfor er jeg markant internt referende, hvilket andre bestemt IKKE er, selv i mit arbejdsnetværk er der personer der “SKAL” ha’ rammer, strukturer og synkronitet for at fungere.

  24. Jørgen Lang Jørgensen

    Til Frank Calberg

    Du spørger mig om hvad der gjorde vi ændrede adfærd i forbindelse med brug af transportmiddel.
    Jeg vil hellere svare dig lidt mere generelt.

    Jeg tror man kan ændre adfærd på mange forskellige områder f. eks. ved at deltage i den offentlige debat, diskutere med kollegaer, venner og bekendte, engagere sig i foreningsarbejde eller gå på Folkeuniversitet, her er der mange højt kvalificerede undervisere.

    Hvis man skal udfordres på sine synspunkter skal det helst være med nogen man ikke er helt enige med og det kan måske føre til, at man tager sine synspunkter, vaner og adfærd op til overvejelse.

    Det jeg skal arbejde med i den forbindelse er, at jeg ikke kommer til at sortere mine erfaringer i to kategorier – de der bekræfter ens fordom – og alle de andre.
    På den måde kan jeg altid få min “teori” til at passe og det behøver nødvendigvis ikke altid at være den rigtige.

    “Vanens magt” er der et begreb der hedder.
    Vaner er kultur og det er noget vi gør uden at tænke over hvorfor vi gør det, vi er vanedyr, der gør de samme ting igen og igen og på akkurat samme måde.

    Det gør vores dagligdag forudsigelig og forudsigelighed skaber tryghed og næsten alle mennesker er tryghedssøgende.

    Hvis vi skal stræbe henimod et asynkront samfund er der mange vaner og megen adfærd man skal være villig til at ændre – og det kan blive svært.

  25. Frank Calberg

    Mange tak for dit virkeligt interessante svar, Jørgen Lang Jørgensen.

  26. Stephan E

    Vedr. 100 Mb netværk – det er det mindste problem og klart ikke noget vi skal bruge offentlige penge eller særlig regulering på. Det er blot lobbyister som gerne vil sælge deres teknologi med endnu en snabel i skatteborgernes lommer.

    En stor del af Danmark er allerede dækket og markedet klarer evt. problemer når behovene er der.

    Omkring det “aynkrone samfund”, så er og vil aspekter heraf ske, men det vil tage fart når behovene er klar i det omfang det skaber værdi – ikke fordi man fra centralt hold begår den fejl at oversatse på området.

    Kompetancemangel vil være den stærkeste driver fordi så tvinges vi til at gøre kompetancerne digitalt mobile og mere fleksible, f.eks. via telemedicin hvor digitale tilkaldevagter bliver almindelige.

    @ Jan

    Glimrende at dit arbejde muliggør det. Men det skyldes at dem du skal besøge ikke bor i pendlerzonen – det ligger jo i sagens natur sådan at der er pendling flaskehalse fordi aktiviteterne ligger hvor de ligger.

    @ Jørgen

    Helt enig i pointen med at mange ikke lytter efter andet end bekræftelse og afvisning. Det er den indsigtsfulde debats største svøbe.

    Og også en af hovedårsagerne hvorfor der er lang og måske urealistisk lang vej til Pers værdi-åbne processer.

    Bemærk at blogs er en af måderne hvormed man kan gentage fornyernes flugt fra landsbyerne. Dengang var man nødt til at flytte sammen i storbyerne for at finde tilsvarende åndsfrie fæller. Nu kobler man sammen over nettet og bor tættere på naturen.

    Hovedproblemet er så at snævre kommercielle og teknokratiske kræfter misbruger denne digitalisering i egeninteresse og gradvist trækker udviklingen helt skvæt i retning af centralisering og one-size-fits-all.

    Specielt Digital Forvaltning bliver en katastrofe i den kopiering af DDRs planøkonomi. Magtbureaukraterne har lugtet blod og de tvinger alle på plads uden nogen til at sætte dem på plads.

    Men også de destruktive aspekter af tiltag som Google. Facebook og stærke magtmaskiner som f.eks. DanId er rene profileringsmaskiner og kommercielle angreb på samfundet.

  27. overvejelser.dk » Kolind: 100 Mbit internet til alle danske hjem

    [...] links: P1 Formiddag: Trafikpolitik mangler visioner (interview med Lars Kolind) Lars Kolind: Infrastruktur; Det asynkrone samfund Lars Kolind: Kolind Kuren Address: [...]

  28. Kirsten Hasberg

    Jeg har netop hørt genudsendelsen af P1-udsendelsen.
    Jeg er meget enig i Lars Kolinds vision om at arbejde hjemmefra – eller arbejde hvor som helst. Som mange andre nyuddannede i fast parforhold står jeg i den situation, at det kan være svært geografisk at forene to jobs – særligt hvis man er interesseret i de mange spændende internationale jobs derude, eller vil deltage i rotationsordninger.
    At skulle møde op på en fysisk arbejdsplads langt fra éns hjem giver også rodløshed, brudte relationer til familie og venner, og evige diskussioner om, “hvis tur” det nu er til at vælge geografisk placering af job og hjem, hvis man er to i husstanden. Derfor ønsker jeg mig en base dér, hvor jeg føler mig hjemme – men vil alligevel gerne ha’ en international karriere. Den tillid, som det kræver fra ledelsens side, er desværre stadig svær at finde.
    Så ja, det er i høj grad et spørgsmål om psykologi – men jeg ser psykologien i forhold til de faste rammer omkring hjemmet, ikke de faste rammer omkring fællesskabet på kontoret.

Skriv en kommentar

Current day month ye@r *

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.