Infrastruktur for fremtiden

I Jyllands Posten i dag har jeg en klumme som helt enkelt siger at den infrastruktur som Folketinget nu er enige om, er forældet. Den bygger nemlig på en forudsætning om at danskerne arbejder synkront: Alle står op omkring kl 7, afleverer børnene i skole/institution, kører på arbejde, tager hjem igen om efterminddagen, henter børnene, ulvetime, aftensmad, fjernsyn og så i seng. Så har vi brug for flere motorveje, jernbaner mv.

Men tænk hvis vores tilværelse var asynkron. At vi (stort set) selv bestemte hvornår vi ville arbejde og hvor? Det kunne muliggøres af en elektronisk infrastruktur til ikke 75 mia kr, men 20 mia kr: 100 Mbit bredbånd til alle. Og det ville give danskerne mindre stress, større livskvalitet, større velstand og mindre klimabelastning.

Hvorfor ikke?

Men det kræver jo nytænkning, og det er ikke hvad politikere opfatter som deres opgave…

16 kommentarer til “Infrastruktur for fremtiden”

  1. Jette Jakobsen

    Det har jeg tænkt på i mange år, men ikke mødt forståelse endnu. For mit eget vedkommende, som jo er ældrepleje. De fleste møder på arbejde kl.7, men der vil de ældre da ikke op…hvad skal de det for? De skal jo ikke på arbejde, og endelig kan de sove til de vågner af sig selv. Når kl, så er 15, går de fleste hjem, og stedet virker så tomt…så er dagliglivet åbenbart slut.
    Det er fordi det skal passe ind i vuggestuer/ børnehaver m.m. det er påstanden da, men kan vi ikke løse det hele op? Så bliver det til glæde for mennesker og trivsel, samt alt det Lars nævner.
    Det var ikke sjovt, at tage små sovende børn op kl 5 om morgenen, det er det helt sikkert heller ikke i dag. Tænk hvis vi kunne arbejde forskudt, når der var behov, og hvor vi var i livet. Det er vist kun os selv og “vi plejer”, som forhindrer os i det.

  2. johann jonsson

    Er der nogle telekommunikations hindringer for at arbejde hjemme i dag? Hvad skal man bruge 100mbit til? Der er vist noget lovgivning om hjemmekontor, hæve/sænke borde og lignende – jeg er ikke sikker på at det er vores kommunikationsinfrastruktur der er hindringen.

  3. Lars Hansen

    Jeg har beskæftiget mig med IT i en del år efterhånden, herunder også med etablering og administration af netværk.

    På den baggrund må jeg stille spørgsmålet om det nu er båndbredden der er flaskehalsen? Hvem i alverden har brug for en båndbredde på 100 Mbit for at udføre deres arbejde? Selv videokonferencer kræver ikke 100 Mbit.

    Mit gæt er at “flaskehalsene” ligger nogle helt andre steder, herunder:

    - at en del arbejdsopgaver reelt er synkront og kræver samtidighed ift. arbejdsopgaven / samarbejdspartnere

    - at chefer ikke ønsker at afgive den kontrol der ligger i at medarbejderen sidder på kontoret (tror desværre at de fleste danske chefer vil få nervøse trækninger hvis de læste “The Seven Day Weekend” af Ricardo Semmler der er inde på nogle tanker om at afgive kontrol)

    - at medarbejderne gerne vil bevare kontakten til kollegerne

    - sikkerhedsmæssige problemstillinger

    Osv.

    Jeg tror som sagt ikke at båndbredden er problemet. Det være sagt, så ville jeg synes at en mere asynkron arbejdsform

  4. Anni Lomborg

    Jeg tror at med tiden vil tingene ændre sig noget i den retning du taler om Lars. Nytænkning behøves, men det går for langsomt, efter din og manges mening. Men udviklingen kan ingen stoppe det går helt af sig selv. Uanset pris.For vi er jo i bevægelse. Er det ikke rigtigt?
    Kh.
    Anni

  5. Stephan E

    Jeg er enig i problemstllingen, men også med Lars Hansen.

    Specielt inden for sundhedssektoren har man erkendt at telemedicin er vigtigere og mere værdiskabende lokalt grundet knappe ressourcer(menneskelige kompetancer) bedre end i Nordnorge grundet afstandene.

    Men bredbånd er overvurderet som løsningselement. Det er den mindste del – hvis efterspørgslen var det ville det hurtigt blive etableret.

    El-sektoren har f.eks. brugt betydelige beløb på at trække den udvikling i gang.

    Der er mindst 3 større spring her på en gang.
    a) Det papirløse eller semi-papirløse kontor og arbejde – alt skal understøttes. Det går ikke fantastisk.
    b) Skiftet til desiderede hjemmearbejdspladser er som Lars nævner et stort spring. Det går og er måske ikke fantastisk.
    c) Uafhængighed af “åbningstider”. Mange funktioner gør det allerede meget. Alene globaliseringen gør meget med de forskellige tidszoner.

    Jeg har selv en 100/100 linje hjemme, men udnytter den slet ikke endnu fordi der mangler mangler værktøjer og en række andre ting. Forhold som dog internt er indenfor vores rækkevidde at ændre.

    Men vi er også med i et stort forskningsprojekt med 15 partnere fra 7-8 lande. Afstanden koster en hel del fordi du er nødt til at koordinere skriftligt og i komplekse læringsprocesser er det ikke så nemt som det lyder. Alene det at blive enige om værktøjer er besværligt.

  6. Frank Calberg

    Godt, værdiskabende input Lars K.

    Med reference til Lars H.’s ligeledes interessante input vil jeg spørge jer, om forandringer i retning af det, Lars K. i sit oplæg stiller op, kunne starte med, at medarbejdere i forbindelse med nogle lederes store behov for kontrol bruger spørgeteknikken “5 Whys”.

    Spørgsmål nr. 1 kunne være: Hvorfor har du et behov for at kontrollere? Spørgsmål nr. 2: Hvorfor…
    Osv.

  7. Lars Kolind

    I 2004 foreslog Finn Helmer (og jeg) at Folketinget skulle beslutte at alle danske husstande (og virksomheder) skulle have 10 Gbit bredbåndsnet. Det ville koste 35 mia kr (dengang – nu er det billigere). Tanken var at “uendelig” båndbredde ville gøre Danmark til et eldorado for folk der ville udvikle og afprøve nye IT-systemer og at vi derved ville få en global førerposition på området. Tænk hvis vi havde været der i dag!!! Så ville vores respons til krisen have været helt anderledes.
    100 Mbit er sådan set båndbredde nok de næste 2-5 år; det medgiver jeg, for det tillader bl.a. flere samtidige tovejs video forbindelser i høj kvalitet, og man kan endog nå langt med 10 Mbit. Med dagens teknologi er 100 Mbit ikke meget dyrere end 10 Mbit – derfor.

  8. johann jonsson

    Jeg er skeptisk med hensyn til at udbygge infrastrukturen og tro den vil drive løsningerne. Der er utvivlsomt mange muligheder men jeg tror at investeringen skal være fokuseret på løsningerne, det kan være at det vil kræve tilpasning af infrastrukturen og nødvendiggøre nogle investeringer.

    Ligeså vel som der aldrig har været et funktionelt argument for at vores telefoner sad fast i væggen, tror jeg heller ikke vores computere og andre værktøjer skal være det.

    Hvis vi skal investere 35 mia. ville jeg hellere bruge dem på forbedrede løsninger, der kan realiseres på mindre end 2 år.

    It projekter der sigter meget langt ud i fremtiden har en tendens til at skyde langt forbi målet.

    Jeg er enig i at der er masser af muligheder for at gøre tingene smartere – men det skal være drevet af løsningerne.

  9. johann jonsson

    Hvad nu hvis staten købte 3g nettet tilbage erstattede sygesikringsbeviset/kørekort/dankort/digital signatur med en mobil gadget alle borgere havde. Denne kunne bruges til betaling i offentlig transport, road prizing, hastighedskontrol og kommunikation med offentlige myndigheder, postvæsnet – med passende udvidelser ville der givet være store muligheder for samme gagdet inden for sygehusvæsnet.

    Afstemning til folketingsvalg kunne gennemføres hjemmefra, optællingen skete på få timer.

    Gratis eller meget billig telefoni.

  10. Frank Calberg

    Godt input, Johann, med at gennemføre folketingsvalg, løbende folkeafstemninger mv. gennem anvendelse af kommunikationsteknologi.

  11. Anni Løndal de Lichtenberg

    Ehh, I er så tekniske! Og det er muligt, at I nu får noget at more jer over, for det viser måske, at jeg ikke helt fatter det tekniske begrænsningsproblem MEN altså, jeg læste for et par dage siden på videnskab.dk at problemerne med hastigheden og det alt for store strømforbrug på Internettet snart er løst.

    »På internettet håndterer man hver enkelt lille konvolut hver for sig. Selv postvæsenet har jo fundet ud af, at hvis man har meget, der skal det samme sted hen, så skal det ned i en stor sæk med en label på, hvor der for eksempel står Århus eller London. På internettet stopper man ved hvert eneste vejkryds og tømmer sækken for at se, hvilken retning hvert enkelt brev skal. Derfor bruges der meget unødig tid og energi på internettet i dag. Vi skal finde en løsning, der kan pakke vores data i en sæk og sende hele sækken den rigtige vej.«

    Og det er de kloge hoveder så i gang med

    http://www.videnskab.dk/content/dk/teknologi/internettets_afloser_er_pa_vej

  12. Hans Henrik H. Heming

    Kære alle sammen

    Det er en SUPER interessant dialog og spændende tanker som kommer frem her.

    Jeg er enig med stort set alle de kommentarer som har været og finder det meget motiverende, at der er gode kræfter som bringer temaerne på dagsordenen.

    Jeg føler mig 100% sikker på, at den væsentligste del af Danmarks værdiskabelse, om ikke lige nu, så i den allernærmeste fremtid, ikke sker i fabrikshallerne, om samlebåndene eller anden manuel fremstillingsvirksomhed.

    Jeg føler mig RET sikker på at væsentlige og store dele af Danmarks produktion – hvis man kan kalde det det – skabes af de videnarbejdere som på kryds og tværs af virksomhedernes firewalls, landegrænser, faggrænser,tidszoner og kultur udveksler viden igennem de virtuelle teams de indgår i.

    Begrebet virksomhed er flere steder allerede et flydende begreb, som ikke manifisteres af store bygninger, men snarer af interessefællesskaber og fælles værdier.

    I en sådan virkelighed – og den er her allerede – så sættes gamlekendte strukturer på prøve og jeg er enig med Lars hansen i, at magt, socialitet, kultur m.m. er væsentlige barrierer for en sådan udvikling.

    ….hvordan skal je i øvrigt fatte tillid til een som jeg ikke kender, ikke kan se eller fornemme hvilke hensigter har?

    De som til gengæld forstår at håndtere disse udfordringer vil til gengæld opleve en anden konkurrence end de som ensidisgt går efter at skibe produktionen ud til lavtlønsområder. En mindre konkurrence. Alle snakker jo Kina, Balkan, Indien m.m. Men hvem snakker egentligt om at finde frem til DNA’et i en ægte global virksomhedskultur – samarbejdskultur, hvor det er viden som driver værket og ikke hvem som kan producere billigst og hurtigst?

    (Alt dette nævnt, så er der jo stadigt funktioner og job’s, som kræver fysik og nærvær)

  13. Lars Kolind

    I morgen kl 9-10 er jeg gæst hos Poul Fris på P1, hvor vi skal diskutere dette emne. Input er meget velkomne!

  14. johann jonsson

    Jeg tror det ville være spændende med en løsning på identifikationsproblemet, sikkerhedsproblemet og pengene. Ikke ligesom dankort der er hierarkisk, hvor vi kan betale i butikker med specialudstyr– men et system hvor vi kunne udveksle elektroniske penge mellem hinanden og i forbindelse med transport, parkering, kørsel på broer etc.

    Man kunne nemt forestille sig nogle udvidede funktioner i forbindelse med pengetransaktioner der ville gøre handel mellem private mere sikker – at pengene blev lagt i depot indtil varen kom etc. og begge skulle acceptere de kom ud af depot.

    Jeg kan se rigtig mange steder hvor det offentlige kunne drage fordel af en sådan løsning – og hvis det var en åben standard/infrastruktur kunne man meget vel forestille sig at mange private så muligheder her.

    Jeg tror en borger ”ipod” med elektroniske penge + elektronisk id er en passende opgave for staten at løse – og det ville åbne op for mange nye muligheder.

    Om staten skal eje kablerne/trådløse/mobile net er måske ikke så væsentlig. Personlig synes jeg det er absurd at staten ikke ejer disse ting, men det er i tidens ånd at sælge sådanne ting.

  15. Palle R Jensen

    Fremtiden kan bedst diskuteres udfra nogle scenarier.

    Jeg synes man burde lave en stor fremtidsudstilling (i Forum) hvor forskellige kunne få mulighed for at beskrive et sammenhængende scenarie for en mulig fremtid.

    Jeg ville gerne stille op med en RUF udstilling (www.ruf.dk).

    Andre mulige fremtider:

    “Arbejd som vinden blæser”.
    Her indretter man arbejdslivet efter om der er energi til rådighed. Når det blæser meget er det godt at være produktiv. Når det er vindstille er det tid for afslapning. Det er godt for krop og sjæl.

    “Cyklen i centrum”.
    Lav en attraktiv cykel infrastruktur, så det bliver “in” at cykle. Det sparer en masse udgifter på sundhedsvæsenet og gavner klimaet.

    “Genopliv lokalsamfundet”.
    Hver kommune ansætter en lokal social igangsætter, som arrangerer lokale aktiviteter, som gør at folk igen kommer til at kende hinanden. Det kan løse en lang række sociale problemer.

    Mange andre scenarier kan tænkes.

  16. Knud Sandbæk Nielsen

    Det er ikke hvordan vi arbejder, der er gammeldags, det er det at vi overhovedet arbejder, der er gammeldags.

    Det er et videnskabeligt faktum, at luksus-forbrug ikke gør os lykkelige, men i stedet gør os materialistiske, rastløse og selvoptagne.

    En satsning i skolen på at uddanne de næste generationer i at bruge fantasien i stedet for at forbruge, ville for alvor gavne miljøet, sætte hjulene i stå, og frisætte menneskene til anstændige aktiviteter, som ikke forurener. Fx. et lege.

    Men investorerne ville jo så aldrig se deres penge igen, og derfor kan dette ikke lade sig gøre.

    Du kan selv være gammeldags! Kapitalismen er gammeldags, den har i hvert fald vist sig at nå en grænse, hvor den ikke længere gavner os, men i stedet tjener til at forurene livet med forbrug som erstatning for livskvalitet!

Skriv en kommentar

Current day month ye@r *

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.