Der er sund fornuft i at maksimere indbetalingen til ratepensioner med 250.000, eller i det lag. Skal man indbetale mere, kan disse indbetales på livrenter, hvilket meget godt understøtter det faktum, at man ønsker at imødegå spekulation i pensionsordinger (dette er dog sikret en del ved at bibeholde afgiften ved ophævelse på 60%), samt den længere restlevealder. Og livrenter kan jo strikkes sammen stort set efter behov.

Jeg kan se fornuften i, at de udbetalinger der stammer fra en indbetaling der har haft en fradragsværdi på 59% skal belastes med en endelig slutbeskatning på det samme, og derfor skal belastes af en udjævningsskat.

Men de indbetalinger man vil foretage i fremtiden, og som kun vil have en fradragsmæssig værdi på 50%, de bør, set med mine øjne, ikke belastes med en skat ved udbetaling på 59%. Og det vil være konsekvensen af kommisionens forslag.

Begrundelsen er, at man lige så godt kan spare op i fri midler. Men fakta er, at hvis man ønsker befolkningen skal blive mere selvforsørgende, så er man nødt til at sikre, at de sparer op. Og en opsparing i fri midler er for let at komme til at bruge, hvis man lige får lyst til/behov for likviditet.

Kommissionen lægger op til, at bevare afgiften på 60% ved ophævelse af pensionsordninger i utide. Det vil medføre, at man ikke vil være så tilbøjelig til at hæve disse midler ved en midlertidig likviditetskrise. Ergo vil man have en bedre selvfinansieringsgrad som pensionist.

Reelt skete der det dengang, at den blev brugt til at presse de ældre ud af arbejdsmarkedet for på den måde at sænke ungdomsarbejdsløsheden

Arbejdsgiverne fyrede i stor stil den ældre del af arbejdstyrken, jeg kan huske de meget omtalte prikkerunder, og de ældre havde dengang og vel også nu meget svært ved at finde et nyt job.
Der er stadig en udbredt aldersdiskrimination på arbejdsmarkedet.

Da den ældre ikke havde nogen reel udsigt til at få et nyt job, valgte man så for manges vedkommende, at gå på efterløn, selvom helbredet var ok.

Jeg er overbevist om, at mange raske ældre hellere vil arbejde end at gå på efterløn, det viser tallene også.
Det er også op til arbejdsgiverne både private og offentlige, at være indstillet på at give ordninger, som kan imødekomme de ældres behov for f.eks. flexible arbejstider

I dag ligner efterlønnen en normal forsikringsordning som kræver regelmæssige indbetalinger over en minimumsperiode på 25 år samt medlemskab af en A-Kasse.

Endeligt mener jeg, at indgåede langsigtede forlig, som i dette tilfælde forliget om efterlønnen, imellem politiske partier skal respekteres af forligspartnerne, i modsat fald kan vælgerne ikke regne med noget som helst.

Jeg er ikke som du modstander af en efterløn.
Det er trods alt mennesker som igennem et langt arbejdsliv har ydet deres bidrag til samfundet.

Istedet for at være forarget over efterlønsmodtagerne synes jeg hellere politikerne og erhvervslivet skal koncentrere sine bestræbelser på, at få aktiveret de kontanthjælpsmodtagere der starter deres karriere i kontant hjælpsystemet og som planlægger at slutte den, når de skal have folkepension

Når du nu har bragt efterlønnen til diskussion så vil jeg tillade mig at komme med nogle facts omkring efterlønnen, idet den er stærkt på retur.

Andelen af seniorer der vælger at gå på efterløn er i dag på 55 procent. For otte år siden var andelen på 72,4 procent.

Det betyder, at der er 45ooo personer færre på efterløn i dag, fastslår A kassernes brancheorganisation AK-Samvirke.
En prognose som de selv udarbejdede i 2004 viste, at anvendelsesgraden i 2020 ville være nede på 55 procent – og det er den næsten nu siger sekretariatschef i AK-Samvirke Torben D. Jensen.

Flere peger på, at det er efterlønsreformen i 1999 der er skyld at færre vælger efterlønnen – og det nye forlig omkring efterlønnen vil betyde at endnu færre vil vælge efterlønnen, da forliget indeholder et øget krav til egenbetaling af efterlønnen.

Så problemet er mindre end du vil gøre det til idet, kun ca. 55 procent af dem som i dag kan gå på efterløn vælger efterlønnen og antallet af efterlønsmodtagere vil uden tvivl falde yderligere i de kommende år.