Skattereform
Nu har vi forslaget fra Skattekommissionen – længe ventet. Og nu starter debatten. Her er min kommentar – jeg glæder mig til at læse din:
- Egentlig er det helt forkert at Kommissionens formand allerede har “forhandlet” med partierne om hvad der vil kunne opnå flertal. Det er jo ikke det, man har en kommission til. Den skal fremlægge “saglige” forslag: Hvad der skal gøres, hvis man vil opnå bestemte mål. Men alligevel er Carsten Kochs diplomati måske klogt i dette tilfælde, for så er der dog en chance for at vi får en reform.
- Det er godt at marginalskatten sænkes fra ca 63 procent til ca 55. Det vil motivere flere højtlønnede til at gøre en ekstra indsats og det vil mindske fordelen ved at arbejde i udlandet i forhold til Danmark. Jeg havde gerne set en større sænkning, især af topskatten, men forslaget er et godt skridt på vejen.
- Det er godt at boligbeskatningen øges (indirekte) ved at skatteværdien af rentefradraget sænkes fra 33 til 25%. Det vil gøre det mere fordelagtigt at spare op i sin bolig fremfor at tage lån. Og når skatten på arbejde sættes ned er det rimeligt at nogle af pengene hentes herfra. Og netop folk med høje indkomster er også oftest folk med store lån.
- Det er godt at de grønne afgifter øges så vi flytter beskatningen fra arbejde (som vi gerne vil have mere af) til ressourceforbrug (som vi gerne vil have mindre af).
- Det er godt at forskellige lønmodtagerfradrag fjernes eller mindskes; bl.a. fri IT-adgang, sundhedsforsikringer og fagforeningskontingent. Derved udvides skattegrundlaget og vi får et mere reelt billede af hvad disse ting koster og er værd.
- Det er godt at aktieavancebeskatningen gøres enklere, men jeg har svært ved at se det fornuftige i at man skal betale skat af aktiegevinster før man realiserer gevinsterne.
- Jeg synes det er OK, at man skal betale ekstra skat (9%) af pensionsudbetalinger fra fx ratepension, som man oprindeligt har fået det høje skattefradrag for da man indbetalte pengene.
- Forslagene til ændring af erhvervsbeskatningen kan jeg ikke gennemskue konsekvenserne af, men generelt er det fornuftigt at skattegrundlaget udvides. Det ser dog ikke ud til at reglerne bliver enklere end i dag.
- Det virker rimeligt at fjerne momsfritagelsen for fx. ejendomsadministration og rejsebureauvirksomhed. Hvis man som foreslået fjerner momsen på avisdrift, vil det betyde at mange dagblade må lukke, hvilket jeg synes vil være et meget stort tab for samfundet. Hvis man fjerner momsen alligevel håber jeg at staten vil støtte dagbladene på anden vis; måske med en public service kontrakt, som udløser et statstilskud eller en markant forøget distributionsstøtte til betalingsaviser. Erfaringerne fra public service forpligtelsen for fx. TV2 er dog ikke opmuntrende.
Selvom Skattekommissionens forslag med rette kan kaldes uambitiøst, er det dog et skridt i den rigtige retning. Og kunne reformen inspirere til at Folketinget turde gøre noget ved den efterhånden helt meningsløse efterløn, så var vi kommet et langt skridt i den rigtige retning af et samfund der på samme tid skabte velstand og velfærd for alle.
Hvad siger du?
5. februar 2009 kl. 13:54 #
Jeg synes, at skattereformen, i hvert fald det udkast, vi sidder med nu, ser ret spiselig ud. Desværre ser det ud til, at de små virksomheder kommer til at drukne i administrative opgaver pga. den øgede indberetningspligt for fryns. Herudover er der ingen, som ved, hvor praktisk tingene bliver organiseret, f.eks. omkring den nye (og i øvrigt udmærkede) mediebeskatning:
http://anettesand.dk/2009/skat.....ynsegoder/
5. februar 2009 kl. 14:19 #
Mht. pensionsbeskatningsforslagene, syntes jeg ikke de virker helt gennemtænkte (…eller også er jeg bare uenig ;-)
9% strafskat – hvorfor det?
Hvor blev incitamentet til opsparing af?
Hvad med de penge der allerede er opsparet (under nuværende forudsætninger), vil de også blive strafbeskattet?
Det vil jo virke modsat…folk vil have et incitament til at gå tidligere på pension ,hvorved pensionsudbetalingerne udglattes over flere år, og man derved slipper for denne strafskat.
Nu har alle ønsket (men ingen turdet) at fjerne efterlønsordningen, og så kommer man med et forslag der stort set gør lige det modsatte – jeg forstår det ikke!
max. grænse på 250.000 på pensionsindbetalingerne…
Hvorfor nu det?
Endnu en misundelsesafgift?
Men hvem er det lige man rammer?
De højtlønnede som man ønsker?
NEJ!
For de højtlønnede, er jo netop…højtlønnede!
Dvs. de kan betale 250.000 ind HVERT år, men hvad gør den selvstændige håndværker med svingene omsætning…betaler 250.000 ind det ene år, og 0,- det næste, herefter 250.000 igen…hvorfor dog afskære ham muligheden for at indskyde mere når der er råderum til det?
Som boligejer syntes jeg da umiddelbart ikke det er sjovt at rentefradraget sænkes, men den (mere rationelle) økonom i mig, kan godt se det fornuftige i det…og så længe marginalskatten sænkes – så er jeg næsten parat til hvad som helst!
Jeg er en af de højtlønnede der i den grad overvejer at flytte til udlandet og arbejde..primært pga. det høje skattetryk vi har i Danmark.
5. februar 2009 kl. 15:02 #
Dybt uenig når det gælder at Skattekommissionen vil fjerne fradrag for sundhedsforsikringer.
Det liger lighedsmageri, med den konsekvenst at kun de virkeligt rige får råd til at købe sig foran i køen – eller de, som gennem deres udenlandske arbejde alligevel er dækket. Man erindrer EP-medlem Freddy Blak for nogle år siden.
Holmegaards daværende borgmester Ove Larsen (S) blev i øvrigt en folkehelt da han lod ved at lade kommunen betale for at få en borger slippe for ventelisten. Det er vel 8-9 år siden.
Dengang kunne alle se se det urimelige i, at en ansat skulle vente på sygedagpenge i stedet for at komme i produktion igen.
Nu vil kommissionen fjerne den mulighed for de 765.000 borgere som i dag er dækket af sundhedsforsikringer.
Det kan kun betyde:
1. At flere er væk fra arbejdet i længere tid = lavere produktivitet.
og
2 At den samlede venteliste bliver længere = Dårligere kvalitet for alle.
Det er måske mere “lige,” men dea ikke effektivt i et moderne samfund?
5. februar 2009 kl. 15:36 #
Antager vi, at målet er et økonomisk stærkt samfund med indtægtsskabende aktiver/ressourcer er min holdning til punkterne:
At fjerne incitamentet til IT-adgang for lønmodtagerne er principielt dårligt, men nok efterhånden irrelevant, da de fleste har det.
Beskæring af befordringsfradragene forringer mobiliteten på arbejdsmarkedet og giver dårligere udnyttelse af arbejdsstyrken.
Mindre skat på arbejde giver teoretisk set en bedre udnyttelse af arbejdsstyrken, men i praksis ikke det store. Måske skulle de hellere beskatte vi “workaholics” hårdere – så vi kunne tage os sammen og holde lidt mere fri. Jeg er en stor tilhænger af, at vi mange hjemmefødninge søger udenlands for at arbejde – så op med marginalskatten, så vi kan komme af sted.
Miljømæssigt, økonomisk og betalingsbalancemæssigt er det større forbrug som følge af lavere skat ikke videre godt.
Grønne afgifter er gode, fordi de stimulerer investeringer og grøn vækst og pga. de indlysende miljømæssige fordele. Dog går de ud over de dårligst stillede.
Lavere SU er lige sagen for de rige og dumme, men det er ikke lige mindre uddannelse, vi har brug for og måske findes de kommende Einstein’er blandt unge med fattige forældre.
Boligbeskatning er OK – men dårlig timing.
Højere erhvervbeskatning – sig mig er det ikke virksomhederne, vi lever af? Ønsker vi at tilskynde til arbejdskrafttunge virksomheder – eller var det måske smartere at nedsætte virksomhedskatten, så der kunne investeres i industrirobotter.
5. februar 2009 kl. 16:32 #
Efter at have læst den korte udgave af skattekommissionens forslag til en skattereform må jeg indrømme, at forlaget et et godt stykke gennemarbejdet økonomisk håndværk, og diverse økonomer har da også bedømt forslaget til et 12 tal.
Forslaget berører næsten alle borgere både positivt og negativt og den er fuldt finansieret. Der er markante skattelettelser både i toppen og i bunden.
Grænsen for hvornår der skal betales topskat er hævet tillige er procenten sat ned samt mellemskatten er fjernet.
Det er netop det mange har efterlyst blandt andre erhvervslive, Dansk Industri,Cepos og andre liberalister.
Reformforslaget er fuldt finansieret blandt andet ved at værddien skattefradraget på boliger sænkes fra 33 procent til 25 procent og der fjernes en masse frynsegoder blandt andet fradraget for sygerforsikring tillige saneres der i virksomhedernes tilskud.
Dernæst indføres der afgifter på forurening og energiforbrug og her kompenseres de lave indkomster med en såkaldt grøn check.
Alt ialt en reform som burde kunne vedtages i Folketinget uden nævneværdige ændringer, men politikerne skal selvfølgelig markere sig og jeg kan frygte, at det kan føre til en kraftig udvanding af forslaget til en skattereform.
Der er desværre altid “grædekoner” både i erhvervslivet og på lønmodtagerside.
Erhvervslivet synes ikke, at forslaget er ambitiøst nok og lønmodtagersiden mener, at den sociale profil ikke er god nok.
Ejendomsmæglere og boligejere klager selvom boligejerne får kompensation ved at betale en lavere skat. De studerende klager over at SU-perioden afkortes til 4 år. De unge skal også bidrage til reformen, de fleste studerende vil efter at de har færdiggjort deres studier, besætte de bedst betalt jobs i samfundet og hermed nyde godt af den lavere skat.
Skatte kommissionen har forsøgt at indrette forlaget så det holder sig, som de udtrykker det: “Indenfor skiven” så ikke nogle partier på forhånd løber skrigende bort.
Effekten af skattereformen vil give en merindtægt til staten på ca. 7 mia. kr. samt forøge arbejdsstyrken med ca. 24000 personer.
I den beregning har skattekommissionen ikke indregnet eventuelle dynamiske effekter, som hvis de kommer, yderligere vil styrke aktiviteten i samfundet.
Det styrker på langt sigt velfærdsstaten og det er der vel ikke ret mange der kan være modstander af.
5. februar 2009 kl. 18:17 #
Vedrørende avistilskud ville det være ønskeligt, om man kunne få én fælles platform – et Folketing for folket – hvor borgere af vidt forskellig slags kunne debattere mange forskellige emner – overskueligt inddelt og med afbalanceret dokumentation og bidrag fra eksperter. De trykte aviser har efter min mening aldrig været specielt upartiske og ofte direkte kedelige og forudsigelige i deres holdninger. Det kunne der laves om på med en uafhængig web-platform, hvor den væsentligste debat i landet kunne foregå. Det går ikke at overlade det til privat initiativ – DI’s http://www.letskatten.dk er et skrækeksempel på ensidige budskaber. Kolindkuren.dk er vel heller ikke det ideelle set fra en demokratisk vinkel, da emnevalg er styret af én person. Oplyst enevælde kan man måske kalde det? Men samlet set er det naturligvis udmærket med afgrænsede fora rundt omkring, men der er brug for et samlet, fældes sted for debatten – en rolle de trykte aviser hidtil har spillet, men det trykte aviser er dels for dyre, for miljøbelastende, for tidskrævende for den travle familie og for overfladiske for den interesserede læser.
5. februar 2009 kl. 18:34 #
Tjah — nu får vi da vores skatte-eksperiment: har det virkelig den gavnlige virkning, som det påstås, når marginalskatten sænkes — selv tvivler jeg, men jeg er glad for at vi nu får det afprøvet.
Til gengæld er begrænsningen af SU direkte katastrofal. De unge som modtager SU vil ikke (eller nok rettere: kun i meget begrænset omfang) interessere sig for hvad der vil ske efter studiet — de vil interessere sig for at få dagligdagen til at hænge sammen her og nu. Resultatet af skattekommisionens forslag vil være at der vil komme et skarpt fald i “årsværk” på de lange uddannelser, med de deraf følgende katastrofale følger for Danmarks evne til at fastholde blot det nuværende uddannelsesniveau, for slet ikke at tale om at få flere til at tage de længerevarende uddannelser, hvilket ellers er et erklæret mål for alle partier (med mulig undtagelse af Dansk Folkeparti, som godt ved at de har en meget ringe opbakning blandt de bedst uddannede).
Hvad resten af forslaget angår er jeg skeptisk neutral — økonomiske “forudsigelser” er notorisk upræcise, for ikke at sige fejlbehæftede, og de beregnede virkninger af tiltagene vil næppe holde stik — sandsynligheden taler for at den mentale inerti hos folk vil være langt stærkere end det forudses, og at reformen ikke vil have nogen adfærdsregulerende virkning overhovedet. Men lad os nu bare se — det kan jo dog være at det vil have en positiv effekt (eventuelt en, som ikke er forudset).
5. februar 2009 kl. 18:58 #
@ Lars Kolind
Sidst i dit indlæg nævner du det du kalder. ” Den meningsløse efterløn”, hvad har det med forslaget til en skattereform at gøre?
Der er som bekendt for ca. 1 år siden indgået en aftale(forlig) imellem regeringspatierne, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet om efterlønnen, som en del af velfærdsreformen.
Jeg mener, men må respektere de forlig der indgås imellem de politiske partier på Christiansborg.
Det er derfor spild af tid, at bruge kræfter på at argumentere for en afskaffelse af efterlønnen.
Jeg går ud fra at du selv vil sætte pris på, at de aftaler du selv indgår også bliver overholdt af dem du har indgået aftalen med?
Hvis ikke vælgerne kan regne med, at indgåede aftaler imellem de politiske partier overholdes fremmer det en politikerlede, som helst ikke skulle brede sig mere end nødvendigt.
Det er iøvrigt næsten altid de velbjergede personer, som aldrig selv vil have behov for en efterløn, men som for manges vedkommende selv er forgyldt med fede pensionsordninger, som taler for en afskaffelse af efterlønnen.
5. februar 2009 kl. 20:28 #
Fint nok at man sænker marginalskatten.
Men nu er det nok bare mig som ikke kan regne og er mistroisk, men jeg finder det en anelse underligt at alle kan få lavere skat, når staten får mere ind i skat.
Sådan er det jo med de der trylleøkonomer som kan få alt til at se smart ud
6. februar 2009 kl. 08:36 #
Ca 40% af alt hvad staten får ind bruges til overførsels indkomster. Væk med efterlønen. Eller bedre. Lad den være styret af hvornår du starter på arbejdsmarkedet, så dem med kort uddannelse der starter tidligt har en redningsplanke i stedet for førstids pension, hvis de føler sig nedslidt.
Skatten på sidst tjente krone skal ned så arbejdsgivere ikke bliver nødt til at betae deres medarbjdere sort for at få dem til at arbejde ekstra. (det foregård idag)
Hvad med boligsikring??? Hvorfor skal husejere rammes men ikke lejere.
Lad os få rentefradraget væk. Boligsikring væk. Kørselsfradrag væk.
Efterløn væk.
Uddannelses tiden ændret. Jeg har et forslag. Idag er sfoen ovefyldt morgen og eftermiddag. Skolen er overfyldt i skoletiden. Alle taler længere undervisning fra 0 til 10. Lad børnene gå i skole hver anden dag. resten af børnen i sfo. Uden skjult undervisning. (aktivering) Lad lærene have de halve elever i klassen. Alle lærere skal have et kontor på skolen. Al forberedelse skal ske på skolen. Gerne med video møder med andre lærere der underviser i det samme. En motiveret lære og en motiveret elev kan skabe mirakler. Min datter blev træt af sin fransk læreinde og skiftede til tysk. De andre elever havde haft tysk i 2 år. Efter tre måneder var min datter blandt de bedste til tysk. Motivation. Når voksne arbejdere skal på kursus forventes det jo ofte at man lærer to ringbind på 14 dage. hvorfor skal børn have 11 år om at lære det de kan når de går ud af skolen. med motiverede lære og elever kunne det klares på 4 inkl den sosiale del. Når børnen bliver 13 kan de arbejde hver anden dag for at få indsigt i hvad de kan lide at lave. Jeg tænker ikke på flaskedreng. Nej en der interresere sig for arkitektur kan komme på et arkitekt kontor hver anden dag. Så kan han hun se om det var det. 10 år før idag :-)
Ved godt det er et sidespring og absolut ikke noget der hører ind under skattekomisionen. Og så alligevel. ;-) Selv i et oplyst enevælde kan man i et demokrati komme frem med de synspunkter man har lyst til :-)
fortsat god dag til alle.
6. februar 2009 kl. 11:11 #
Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvordan de mange forslag mon vil komme til at påvirke børnene og de fremtidige generationer.
En gang talte vi meget om balance mellem fritid og arbejdsliv, men nu taler vi kun om, hvordan vi får folk til at arbejde mere – alle folk.
Denne forenkling af debatten finder jeg ikke gavnlig.
6. februar 2009 kl. 13:31 #
Jeg er tilbøjelig til at være ening med John. Selvom jeg selv benytter mig af kørselsfradrag, så er det fra hestekærrernes tid. Der er vist ikke mange, der har mindre end 12 km til arbejde i dag! Og skal min nabo betale for at jeg ønsker at arbejde længere væk fra mit hjem? NEJ!
God weekend.
Hvis i har lyst til at se et FANTASTISK teaterstykke, som sætter gang i følelserne, så se Breaking the Waves på Odense Teater :-)
7. februar 2009 kl. 12:37 #
Ordet meningsløs om efterlønnen er måske lidt stærkt. Det medgiver jeg. Men når jeg er kritisk over for efterlønnen er det fordi den præmierer borgerne for at holde op med at arbejde tidligere end de ellers ville have gjort. Med andre ord: Vi andre skillinger sammen for at betale folk der er fuldt arbejdsdygtige og har jobs, for at holde op med at arbejde. Det kan jeg simpelt hen ikke se miningen i – derfor kaldte jeg efterlønnen meningsløs.
Jeg kan sagtens forstå at mennesker der nedslidte, skal kunne gå på pension tidligere end os andre, og jeg betaler gerne min del heraf gennem skatten. Og går man tilbage til efterlønnens indførelse, var netop det faktisk en af begrundelserne for ordningen. Men i dag er efterlønnen blevt en ret for alle, og det synes jeg er meningsløst.
7. februar 2009 kl. 14:49 #
@Lars Kolind
Når du nu har bragt efterlønnen til diskussion så vil jeg tillade mig at komme med nogle facts omkring efterlønnen, idet den er stærkt på retur.
Andelen af seniorer der vælger at gå på efterløn er i dag på 55 procent. For otte år siden var andelen på 72,4 procent.
Det betyder, at der er 45ooo personer færre på efterløn i dag, fastslår A kassernes brancheorganisation AK-Samvirke.
En prognose som de selv udarbejdede i 2004 viste, at anvendelsesgraden i 2020 ville være nede på 55 procent – og det er den næsten nu siger sekretariatschef i AK-Samvirke Torben D. Jensen.
Flere peger på, at det er efterlønsreformen i 1999 der er skyld at færre vælger efterlønnen – og det nye forlig omkring efterlønnen vil betyde at endnu færre vil vælge efterlønnen, da forliget indeholder et øget krav til egenbetaling af efterlønnen.
Så problemet er mindre end du vil gøre det til idet, kun ca. 55 procent af dem som i dag kan gå på efterløn vælger efterlønnen og antallet af efterlønsmodtagere vil uden tvivl falde yderligere i de kommende år.
7. februar 2009 kl. 14:55 #
Det er godt at færre går på efterløn, men ændrer det ved om efterlønnen giver mening i dag?
7. februar 2009 kl. 15:15 #
@ Lars Kolind
Jeg er ikke som du modstander af en efterløn.
Det er trods alt mennesker som igennem et langt arbejdsliv har ydet deres bidrag til samfundet.
Istedet for at være forarget over efterlønsmodtagerne synes jeg hellere politikerne og erhvervslivet skal koncentrere sine bestræbelser på, at få aktiveret de kontanthjælpsmodtagere der starter deres karriere i kontant hjælpsystemet og som planlægger at slutte den, når de skal have folkepension
7. februar 2009 kl. 15:35 #
Jørgen Lang Jørgensen,
Jeg synes at du som tilhænger af efterløn skal forklare os andre hvad logikken er i at vi andre (skatteborgerne) skal betale raske og arbejdsdygtige mennesker i job for at trække sig tilbage fra jobbet tidligere end de ellers ville.
Og så synes jeg at du skal være lidt mere omhyggelig i dit ordvalg: du skriver “at være forarget over efterlønsmodtagerne”. Det er jo ikke det jeg er: Jeg er kritisk over for efterlønnen som system, ikke over for de der modtager efterlønnen. Der er stor forskel på de to ting.
Du har helt ret i at vi skal gøre langt mere for at få kontanthjælpsmodtagerne i arbejde. Skatteydernes penge som vi nu bruger på efterløn, ville være langt bedre anvendt til at gøre mere for kontanthjælpsmodtagerne.
7. februar 2009 kl. 16:28 #
Da efterlønnen i sin tid blev indført, skulle det ses som en mulighed for de hårdest udsatte grupper at trække sig fra arbejdmarkedet og det vedtog man dengang skulle være en velfærdsordning, som vi alle skulle betale til via vor skat.
Reelt skete der det dengang, at den blev brugt til at presse de ældre ud af arbejdsmarkedet for på den måde at sænke ungdomsarbejdsløsheden
Arbejdsgiverne fyrede i stor stil den ældre del af arbejdstyrken, jeg kan huske de meget omtalte prikkerunder, og de ældre havde dengang og vel også nu meget svært ved at finde et nyt job.
Der er stadig en udbredt aldersdiskrimination på arbejdsmarkedet.
Da den ældre ikke havde nogen reel udsigt til at få et nyt job, valgte man så for manges vedkommende, at gå på efterløn, selvom helbredet var ok.
Jeg er overbevist om, at mange raske ældre hellere vil arbejde end at gå på efterløn, det viser tallene også.
Det er også op til arbejdsgiverne både private og offentlige, at være indstillet på at give ordninger, som kan imødekomme de ældres behov for f.eks. flexible arbejstider
I dag ligner efterlønnen en normal forsikringsordning som kræver regelmæssige indbetalinger over en minimumsperiode på 25 år samt medlemskab af en A-Kasse.
Endeligt mener jeg, at indgåede langsigtede forlig, som i dette tilfælde forliget om efterlønnen, imellem politiske partier skal respekteres af forligspartnerne, i modsat fald kan vælgerne ikke regne med noget som helst.
7. februar 2009 kl. 21:49 #
Meninger om det samfund vi lever i farves ofte af ens egen nuværende situation. Det er jo fair nok. Jeg plejer at prøve at træde to skridt baglæns og betragte det igen. Det er svært.
Det er ikke unormalt at en der er færdiguddannet som 28 årig så kan gå på efterløn som 60årig. Stort set forsørget af andre i 44 år og betalt tibage til samfundet i 32 år.
Har vi råd til at uddanne en i 20 år som kun betaler tilbage i 32. Nu lige hvor han er blevet erfaren på sit felt skal han parkeres på golfbanen til snoren klippes. Spild af resouser.
Ham der startede på fuld tid på arbejdsmarkedet som 15 årig findes stadig. De skal så betale tilbage til samfundet med 45 år. Næsten 50% mere.
Er det fair.
Og forøvrigt forstår jeg slet ikke at det skulle være herligt at stoppe på arbejdsmarkedet og så sige. Så nu har jeg fri til jeg dør. Alt det jeg brugt 10 år på at lære skal jeg ikke bruge mere. Hvor ville samfundet være bedre med en nedtrapning fra fuld tid til 10 timer om ugen.
Men vi er jo forskellige :-) heldigvis
8. februar 2009 kl. 22:47 #
Efterlønsordningen bliver selvfølgelig fjernet på et tidspunkt. Jeg forstår ikke at folk stadig argumenterer for den ordning når man tager den demografiske udvikling de kommende 20-30 år i betragtning.
9. februar 2009 kl. 14:51 #
Hvad angår Skattekommisionens forslag om en udjævningsskat på 9% på udbetaling af indkomstskattepligtigtige pensionstyper (rate- samt renteforsikringer) har jeg svært ved at følge argumentationen.
Jeg kan se fornuften i, at de udbetalinger der stammer fra en indbetaling der har haft en fradragsværdi på 59% skal belastes med en endelig slutbeskatning på det samme, og derfor skal belastes af en udjævningsskat.
Men de indbetalinger man vil foretage i fremtiden, og som kun vil have en fradragsmæssig værdi på 50%, de bør, set med mine øjne, ikke belastes med en skat ved udbetaling på 59%. Og det vil være konsekvensen af kommisionens forslag.
Begrundelsen er, at man lige så godt kan spare op i fri midler. Men fakta er, at hvis man ønsker befolkningen skal blive mere selvforsørgende, så er man nødt til at sikre, at de sparer op. Og en opsparing i fri midler er for let at komme til at bruge, hvis man lige får lyst til/behov for likviditet.
Kommissionen lægger op til, at bevare afgiften på 60% ved ophævelse af pensionsordninger i utide. Det vil medføre, at man ikke vil være så tilbøjelig til at hæve disse midler ved en midlertidig likviditetskrise. Ergo vil man have en bedre selvfinansieringsgrad som pensionist.
9. februar 2009 kl. 15:04 #
For øvrigt er de tanker som kommissionen har gjort sig omkring maksimering af indbetalinger ret gode.
Der er sund fornuft i at maksimere indbetalingen til ratepensioner med 250.000, eller i det lag. Skal man indbetale mere, kan disse indbetales på livrenter, hvilket meget godt understøtter det faktum, at man ønsker at imødegå spekulation i pensionsordinger (dette er dog sikret en del ved at bibeholde afgiften ved ophævelse på 60%), samt den længere restlevealder. Og livrenter kan jo strikkes sammen stort set efter behov.