Arkiv for februar 2009

Skær dybt og hurtigt

Sådan var budskabet tværs over Børsens forside i dag. Og på 8 sider inde i bladet vurderer en række af landets fremmeste virksomhedsledere og såkaldte eksperter i enighed at svaret på krisen er at fyre folk og stoppe projekter.

Sjældent har jeg været mere uenig.

Efter min opfattelse er god virksomhedsledelse at man ikke kun i en krisesituation, men hver eneste dag ser kritisk på omkostningerne og skærer det væk der ikke skaber værdi, fordi kun derved har man kræfter til at investere i de ting der skaber værdi. Derfor er det et svaghedstegn at en virksomhed fyrer folk i krise. Hvis salget går ned kan det naturligvis være nødvendigt at tilpasse bemanding og omkostninger i produktion og distribution, men de generelle fyringsrunder giver jeg ikke meget for. Når man taler med virksomhedslederne hvisker de med slukket mikrofon at krisen er en god anledning til at skære dårlige medarbejdere og fedt bort. Underforstået at det skulle de have gjort for længe siden, men dengang turde de ikke tage konflikten. Nu er krisen en kærkommen undskyldning.

Det er i en krise at virksomheden kan vise at den faktisk opfatter medarbejderne som sin vigtigste ressource. Hvis virksomheden i de gode tider har opbygget et partnerskab med medarbejderne så vil medarbejderne i en krise gå langt for at bakke virksomheden op. Netop i krisen er der endnu større brug for fleksibilitet og innovation og selvom salget går ned kan der være behov for at arbejde endnu mere.

I Kolind Kuren side 63 har jeg otte spørgsmål som du kan bruge til at teste om du som leder opfatter medarbejderne som partnere eller modparter og på side 70 har jeg fire forslag til hvad man kan gøre for at undgå at afskedige mdarbejdere:

  • Reducere lønninger
  • Reducere arbejdstimer
  • Tage funktioner tilbage til virksomheden
  • Fjerne personalegoder der ikke er essentielle

Og der er mange andre muligheder, fx. erstatte en del af lønnen med aktier eller flytte flere medarbejdere over i salg og kundeservice.

Hvis danske lederes fantasi ikke rækker længere end til at skære dybt og hurtigt, så giver jeg ikke meget for dansk ledelse.

Krise – mikroperspektivet

Bankpakke, kreditpakke, vækstpakke – midlerne for at overvinde den økonomiske krise er at tænke stort. Langt over 100 milliarder kr. alene i Danmark og titusindvis af milliarder i andre lande. Prøv lige at forestille dig hvad du ville gøre ved krisen, hvis du tænkte på mikroniveau, altså en enkelt familie:

Tænk på en dansk mellemklassefamilie (så nogenlunde): Far på 45, mor på 38, to delebørn på hhv. 26 (single, håndværker) og 13 (går i skole), et fællesbarn på 4 år og en bedstemor i nærheden på 70. Far er butiksbestyrer og tjener 400 tkr, mor er deltids sygeplejerske og tjener 150 tkr. Bedstemor har folkepension plus lidt opsparing. Familien bor i eget hus, som blev købt på toppen af boligboblen for 2 Mkr og der er lån for 1,6 Mkr.

Her er ti forslag til hvad familien kunne gøre for at imødegå krisen:

  1. Find arbejdskammerater som vil være med til samkørsel og spar dermed den ene bil. Gerne også bruge mere offentlig transport og cykel. Det sparer mindst 30 tkr. om året efter skat.
  2. Brug to timer mindre foran fjernsynet hver dag og spar platinpakken fra kabel TV selskabet. Klar dig uden en ekstra fladskærm. Drop fastnet telefonen og kombiner telefon, kabel og bredbånd i ét abonnement. Det kan spare 5 tkr. om året plus give 15 timers mere fritid pr. uge.
  3. Aftal med naboen at I gensidigt passer børn eller inddrag bedstemor lidt mere, så sparer I barnepigen.
  4. Anlæg 20 m2 køkkenhave og dyrk jeres egne økologiske grøntsager. Det sparer mange penge og I har god tid til det.
  5. Hold ferie i Danmark – gerne i lokalområdet – og se hvor meget vores land har at byde på.
  6. Lej sommerhuset ud i 8 uger om året. Det kan efter skat give 20 tkr.
  7. Isoler loftet bedre eller skru lidt ned på varmen og tag et par uldsokker på.
  8. Spis 50 % mere frugt og grønt og 50 % mindre kød. Køb en blender og lav flere retter med rå grøntsager, fx. supper. Det sparer nemt 5 tkr. om året.
  9. Drop fitness abonnementet og løb en tur i stedet.
  10. Gå kritisk igennem garderobeskabet og aflever de ting I ikke bruger, til genbrug. Køb kun genbrugstøj i år.

Selvom du måske ikke er enig i alle mine forslag synes jeg at listen viser at alle danske kan nedsætte deres forbrug uden at få lavere livskvalitet – jeg fristes til at sige at vi kunne få højere livskvalitet. Familiens disponible indkomst efter skat kunne forøges med 5 – 10 tkr. om måneden, som passende kunne bruges på at betale kreditforeningslånet hurtigere ned. 

Men hvad ville konsekvensen så være for samfundet, hvis alle danskere gjorde noget i den retning?

  • Bilsalg og bilkørsel ville gå ned. Skidt for bilfabrikkerne, men godt for trafik og miljø. Spar motorvejsudbygningen
  • Omsætningen i supermarkeder, fitnesscentre, TV forretninger og tøjforretninger ville gå ned, men jeres livskvalitet ville gå op. I høj grad til at leve med.
  • Rejsebureauerne og feriecentrene sydpå ville få mindre at lave, men vi ville spare energi og lære Danmark at kende.
  • Kødproducenterne ville kunne eksportere endnu mere kød – eller nedsætte produktionen, hvilket ville være godt for sundhed, natur og miljø.

Alt dette vil i første omgang betyde mistede jobs, men ærlig talt, hvis nogle af de mennesker der i dag sælger biler, fladskærme, fitness, oksekød eller ferierejser fandt sig nogle andre jobs som samfundet ville have større glæde af, blev gjort, var det så ringe endda? Og er et faldende bruttonationalprodukt i virkeligheden udtryk for faldende livskvalitet?

Hvordan kan disse overvejelser inspirere os til at komme stærkere ud af krisen?

Bog: Nul Røvhuller Reglen

Der er en særlig kategori af bøger jeg ikke synes om: De over forsimplede små bøger som fx. ”The One Minute Manager” af Ken Blanchard og Spencer Johnson og Spencer Johnsons “Hvem har flyttet min ost?” Jeg anerkender at de er solgt i millioner af eksemplarer, men jeg bryder mig ikke om den overforsimpling, de er udtryk for.

“Nul Røvhuller reglen” af Robert I Sutton er i samme kategori. Den er netop kommet på Gyldendal Business (tak til forlaget for at satse på bøger om virksomhedsledelse!) og koster 299 kr. Pointen er enkel: I enhver virksomhed er der nogle medarbejdere som bare er destruktive fordi de mobber andre, promoverer sig selv og andet i samme skuffe. Dem kalder forfatteren røvhuller. Hans hovedpointe er at man ikke skal tolerere deres adfærd selvom de måske er fagligt dygtige eller på anden måde præsterer gode resultater. Hvis ikke de kan lære at opføre sig ordentligt må de ud.

Den pointe er jeg enig i og jeg synes at den er væsentlig. Alt for mange gange har jeg selv set igennem fingre med adfærd, som jeg bagefter har kunnet se klart skulle have været stoppet. Jeg har ikke tænkt over den slags mennesker som en “arketype”, men det forklarer bogen fint. Så selvom jeg egentlig ikke kan lide bogens form, så er budskabet let at forstå, væsentligt og værd at tage til sig. Derfor får bogen alligevel en anbefaling fra mig, men vær forberedt på at her har du indbegrebet af den “snakkende” og efter min mening over forsimplede amerikanske management bog. Det ville ikke undre mig om den også i Danmark blev en bestseller.

Og så lige et efterskrift: At bruge 300 kr. på en bog der giver en et nyt perspektiv på blot et enkelt punkt er jo i virkeligheden billigt. Derfor er jeg en meget flittig læser af bøger og min erfaring er at næsten alle bøger har mindst en rigtig god pointe som er værd at tage til sig. Det tager bare somme tider uendelig mange siders irrelevant læsning at finde den…

Fremtidens virksomhed i Thailand

I sidste uge var jeg i Thailand og besøgte bl.a. Pasaya Factory uden for Bangkok. http://www.pasaya.com/

Det var en øjenåbner, for min fordom var at noget så simpelt som et væveri i Thailand umuligt kunne have noget at sige til os her i det højt udviklede Danmark.

Pasaya laver tekstiler til boligen. Hundredvis af designs i silke, bomuld og en lang række kunstfibre. Eget spinderi og farveri betyder at de kan lave stort set alt. Og det gør de. Lige fra forholdsvis enkelt sengelinned til de mest utrolige stoffer til gardiner og møbler. Kvalitet og design fejlede ikke noget og det er derfor Georg Jensen Damask i Kolding bad Pasaya om at væve servitter til den dug, Georg Jensen Damask væverede for Dronning Silvia til Kong Carl XVI Gustavs 60 års dag. Super kvalitet!

Det der overraskede mig mest hos Pasaya var deres vision og langsigtede tankegang.

Meningen er klar: Pasaya vil lave boligtekstiler i den højest opnåelige kvalitet på bæredygtig vis.

Partnerskabet springer i øjnene: Her er medarbejderne ikke blot en produktionsfaktor, men selve virksomheden. Flotte arbejdsforhold, kantine som jeg ikke har set flottere i Danmark (se billedet ovenfor), aircon, lys og luft. Plus partnerskab med det omkringliggende samfund: eget kemisk/biologisk rensningsanlæg med udstrakt vandgenbrug og nul påvirkning af omgivelserne. Åbet hus for lokalbefolkningen osv.

Samarbejdende organisation og værdibaseret ledelse betyder noget andet i Thailand end i Danmark. Her er meget mere struktur end vi er vant til, men dog en langt mere åben dialog på tværs i organisationen end man normalt ser.

Det er egentlig utroligt at opleve en virksomhed i Thailand der med sin måde at fungere på er langt forud for mange danske virksomheder. Vi højt besungne danske virksomhedsledere som ved alt om strategi, motivation, engagement, branding og samfundsansvar. Hvordan kan danske virksomheder overhovedet tro at de kan konkurrere med lande hvor lønnen er en tiendedel af vorres, hvis vi fortsætter med at drive virksomhed som vore forældre gjorde det?

Jeg spørger bare…

Vejafgifter med perspektiv

Egentlig er jeg imod vejafgifter eller roadpricing som det også hedder. Brugt uden perspektiv bliver det blot en ekstra skat indkrævet med et kæmpe bureaukrati og med risiko for at vi alle bliver overvåget døgnet rundt når i er i bilen.

Men anvendt med perspektiv er sagen en anden. Forestil dig følgende system:

Fremtidens mobiltelefoner har GPS. Jeg står på Løndal og ønsker at komme til en adresse i århus. Taster adressen på mobilen. De bilister der er nærmest Løndal og som har kurs mod Århus (det ved deres GPS), får nu tilbud om at tage mig med. Som tak for besværet reduceres deres kørselsafgift fra 2 kr til 1 kr pr kilometer på turen hvor jeg er med i bilen. Min konto bliver iøvrigt belastet med 50 øre pr km, så også jeg er med til at betale. Men turen er billig for mig: 22 kr. dør-til-dør er billigt for den tur. I Ry får vi mulighed for at tage endnu en passager op og så sparer min chauffør også den sidste krone pr km. Trods omvejen kommer både chaufføren og jeg lige så hurtigt til Århus som hvis vi havde kørt selv: Der er nemlig langt færre biler på indfaldsvejene til Århus nu end tidligere. Trafikken glider lettere og der er ingen køer.

Når jeg står ud giver jeg chaufføren points på min mobiltelefon på en skala fra 1 til 10. Han får 10 fordi han kørte pænt, bilen var i orden og jeg følte mig tryg. Jeg har i øvrigt indstillet min telefon til kun at knytte kontakt til chauffører med en gennemsnitskarakter på 8 eller derover, så jeg bliver ikke skuffet, men selvfølgelig kommer jeg en gang imellem til at vente lidt ekstra.

Tænk det utænkelige: Hvis vi havde sådan et system i Danmark så var der langt færre biler på vejene og noget mindre behov for kollektiv trafik bortset fra de lange stræk og måske myldretidstrafikken. Hvis vi var første land der fik succes med systemet, ville det åbne et kæmpe potentiale for eksport.

Men sådan tænker politikere ikke: Vejafgifter er for dem en måde at “kontrollere” befolkningen på; “ændre deres adfærd” for at reducere CO2 udslippet, som det så smukt hedder. Plus en ny indtægtskilde. Perspektivløst. Hvis vi skal have vejafgifter skal det være for at give borgerne flere muligheder og større frihed. Og så glæder vi os over at det også gavner miljøet.

Obama – to interessante bøger

Jeg har læst to meget forskellige, men begge interessante bøger af og om Barack Obama:

Barack Obama: Mod til at håbe er kommet på Informations Forlag; jeg har set den til omkring 300 kr. Undertitlen er “Tanker om geneurobringen af den amerikanske drøm” og i bogen fremlægger Obama sine tanker om vigtige spørgsmål i det amerikanske samfund og naturligvis især i amerikansk politik: forholdet mellem republikanere og demokrater, amerikanske værdier, forfatningen og dens betydning, samfundets indretning, religion, racespørgsmål og udenrigspolitik. Obama er en suveræn taler, men han er bestemt også en god skribent. Han skriver ligefremt og personligt og man har fornemmelsen af at bogen er en samtale med læseren. Sidste kapitel om familien går tæt på Obamas egen familie, ægteskab og børn – meget tankevækkende og til tider næsten rørende. Hvis du vil have et indtryk af Obama som person, kan jeg i høj grad anbefale bogen.

Obama A/S – Ledelsesinspiration fra en vinder, af Barry Libert og Rick Faulk er kommet på Gads Forlag og sælges for199 kr. Bogen handler om hvad vi andre kan lære af Obama som leder, og den er ikke mindre interessant. Under de fire overskrifter: Succes, vær cool, vær social og vær selv forandringen beskriver forfatterne en person der på trods af dårlige odds vandt kampen om præsidentembedet i USA. Hvordan Obama håndterede modgang og vanskeligheder og især hvordan han brugte Internettet (sociale medier som facebook, youtube, flickr og twitter) til at rejse penge, aktivere frivillige, skabe sympati og hverve stemmer. Det er guld læsning for alle os der prøver at forstå hvad de nye sociale medier er og kan bruges til. Og jeg som troede at jeg er ved at forstå det, fik rigtig megen ny inspiration. Varm anbefaling til bogen, som iøvrigt er let læst.

Og så en helt personlig bemærkning som intet har med bøgerne at gøre: Forestil dig at lederen af Ny Alliance havde haft bare ti procent af Obamas flid, klogskab og visioner: Så havde han været statsminister i Danmark i dag…

Aktivering af kræftsyge

Det er sjældent jeg bliver virkelig forarget, men i Kristeligt Dagblad 11. februar læste jeg forsideartiklen: “Alvorligt syge skal aktiveres”, hvor avisen i sin sædvanlige nøgterne stil (som jeg elsker) berettede om hvordan 17 kommuner nu gør forsøg med at aktivere alvorligt syge mennesker, fx. indlagte i behandling for kræftsygdomme. Patienterne skal senest 8 uger efter første sygedag – uanset sygdommens alvor – hver uge møde til samtale på jobcentret. Herefter skal de deltage i et “aktiv tilbud” mindst ti timer om ugen. Hvis den syge undlader at møde op eller afviser at deltage, ryger dagpengene. Er man indlagt skal den ugentlige jobsamtale tages over telefonen fra hospitalssengen.

Sådan noget kan få mig til at stemme på Enhedslisten eller Fidel Castro! Hvad i alverden tænker de på i Beskæftigelsesministeriet? Mennesker der er indlagt til behandling for fx. en kræftsygdom skal da ikke jages rundt i manegen med ugentlige tvungne jobsamtaler og trues med at deres dagpenge falder bort. De skal da tværtimod støttes og forsikres om at samfundet bakker op om dem og hjælper dem med at komme igennem deres sygdom.

Jeg er uenig med de der mener at det samlede antal milliarder er noget godt udtryk for om vi har et ordentligt velfærdssamfund. Altså uenig med dem der “bare” vil bruge flere penge og så mener at vi får et bedre velfærdssamfund. Min opfattelse er at vi skal gøre mere for de, der virkelig har behov, som fx. mennesker der lider af en kræftsygdom. Hvis en patient har brug for penge til at få en bedre tilværelse eller en bedre behandling, skal vi bruge pengene, hvis patientens ønske er rimeligt. Men alle de ydelser i form af børnecheck, ældrecheck og hvad ved jeg, hvor alle betaler til alle, er jeg imod.

Hvor bliver det næste, Claus Hjort Frederiksen?

Infrastruktur: Det asynkrone samfund

I P1 morgen i dag diskuterede jeg infrastruktur med en række lyttere. Her er den vision, jeg forestiller mig: Det asynkrone samfund. Modsætningen er det synkrone samfund vi kender i dag: Alle danskere op klokken halv syv, børnene i skole, i kø på motorvejen til arbejde og samme tur hjem igen hver dag.

  1. I det asynkrone samfund skal danskerne selv kunne bestemme hvor, hvornår og hvor meget de vil arbejde – selvfølgelig under hensyn til arbejdets art og behovet for samspil med andre. Hvis arbejdet kræver at man er på arbejdspladsen 3, 4 eller 5 dage om ugen; ja så er man det. Men ellers…
  2. Alle danskere som ønsker at arbejde en del af tiden hjemme, og som kan det aht. deres arbejde, indretter en hjemmearbejdsplads med mindst 100Mb/s bredbånd, hvilket vil tillade dem at være i forbindelse med andre når de ønsker det, i fuld videokvalitet.
  3. Hvis 1 million danskere arbejder hjemme tre dage om ugen vil trafikken i myldretiden falde med mindst 20 %, hvorved de der er nødt til at pendle, vil komme hurtigere frem selv hvis man ikke investerer yderligere i trafiksystemet. CO2 udledningen falder tilsvarende.
  4. Mange forældre vil foretrække at have børnene og deres kammerater hjemme efter skole en eller flere dage om ugen, hvilket belaster institutionerne mindre og giver mere liv i boligområderne. Plus at det er godt for både børn og forældre.
  5. Med sparet transporttid og mere fleksibel arbejdstid vil flere mennesker kunne påtage sig frivilligt socialt arbejde og foreningsarbejde, hvilket vil øge den sociale kapital i boligområderne.
  6. Af samme grund vil indkøb og fritidsaktiviteter blive mere jævnt fordelt over ugen og døgnet, hvorved butikker og fx. sportsfaciliteter vil blive mere jævnt udnyttet.
  7. Med større frihed til at arbejde så meget man vil og hvornår man vil, kan flere spare op til længere ferier, som fx. kan bruges til rejser i forbindelse med udviklingsprojekter eller andre projekter. Alene sparet transporttid på 1 time pr dag året rundt svarer til 5-6 ugers yderligere ferie hvert år. Yes!!!
  8. Friheden til at arbejde så lidt eller så meget man vil, kan også bruges til at spare op til at have en lavere arbejdstid mens børnene er små, eller til at videreuddanne sig, især hvis marginalskatten kommer ned på fx. 40 %, så der bliver noget tilbage til en selv.

Lyder det som en utopi? Så tænk på dengang for 25 år siden da mindst halvdelen af befolkningen var tvunget til at holde sommerferie i industriferien. Det var i sandhed et synkront samfund. Dengang kunne ingen forestille sig fleksibel ferie, men da vi først fik den, kunne ingen forestille sig at gå tilbage til industriferie. Det asynkrone samfund kom lidt nærmere.

Jeg efterlyser politikere og ledere fra erhvervsliv og organisationer, der tør tænke radikalt nyt. Hvad siger du?

Dagbog fra Midten

Adskillige journalister har bedt mig kommentere filmen om Ny Alliance, der vises på DR i aften. Jeg så filmen i går og må indrømme at det var med en dårlig smag i munden: Filmen kalder sig en dokumentar, men er helt tydeligt et partsindlæg til fordel for instruktørens to venner, Naser Khader og Rasmus Jønsson. Jeg kan ikke genkende det billede, filmen tegner af Naser, Gitte og Anders samt Rasmus Jønsson, som iøvrigt har en langt mere fremtrædende rolle i filmen end han havde i virkeligheden. Der var en grund til at han blev vraget som spindoktor til fordel for Ulla Østergaard.

Men for at være konstruktiv: Filmen er god at lære af:

  1. Den viser hvordan manglende ledelse kan ødelægge selv det bedste projekt.
  2. Den viser hvordan uenighed i ledelsen kan ødelægge selv det bedste projekt.
  3. Den viser hvorfor succesen i starten af projektet var dødsens farlig: Alle andre var enige om at pille projektet ned, og ledelsen af Ny Alliance gjorde det let for dem at gøre det.
  4. Den viser hvor stor magt pressen har og hvor kyniske journalister er blevet i jagten på historier.
  5. Den viser hvordan både dårlige og gode kræfter trækkes med i sølet af et mislykket projekt.
  6. Den viser hvor svært det er at starte et nyt parti. Hvordan kan Borgerligt Centrum nogensinde magte det?
  7. Den viser hvor meget man i en film kan manipulere med det faktiske forløb.

Se filmen i aften og dan dig din egen mening. Del den gerne med os andre her på bloggen.

Infrastruktur for fremtiden

I Jyllands Posten i dag har jeg en klumme som helt enkelt siger at den infrastruktur som Folketinget nu er enige om, er forældet. Den bygger nemlig på en forudsætning om at danskerne arbejder synkront: Alle står op omkring kl 7, afleverer børnene i skole/institution, kører på arbejde, tager hjem igen om efterminddagen, henter børnene, ulvetime, aftensmad, fjernsyn og så i seng. Så har vi brug for flere motorveje, jernbaner mv.

Men tænk hvis vores tilværelse var asynkron. At vi (stort set) selv bestemte hvornår vi ville arbejde og hvor? Det kunne muliggøres af en elektronisk infrastruktur til ikke 75 mia kr, men 20 mia kr: 100 Mbit bredbånd til alle. Og det ville give danskerne mindre stress, større livskvalitet, større velstand og mindre klimabelastning.

Hvorfor ikke?

Men det kræver jo nytænkning, og det er ikke hvad politikere opfatter som deres opgave…

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.