Otte ting der kan gøre lokalsamfundet rigere.

En tredjedel af landets biblioteker og filialer af biblioteker er lukket de seneste år. Og for nogle dage siden kunne man læse om den seneste store succes på området: biblioteker uden betjening, hvor lånerne får chip-lånerkort sådan at de kan låse sig ind og selv aflevere og låne bøger. Modellen er bl.a. afprøvet på biblioteket i Them – en by tæt på hvor jeg bor. Samtidig planlægges megabiblioteker i de største byer med alverdens medier, kulturtilbud mv.

Jeg synes ikke at den udvikling er et fremskridt og jeg frygter at den er et resultat af den samme tankegang som har ført til kommunalreform, politireform, domstolsreform og nedlæggelse af skoler i mindre bysamfund.

Tankegangen er enkel: Ved at samle institutioner i større enheder kan det offentlige umiddelbart spare penge til især lønninger og husleje, og da det offentlige i vidt omfang ledes af økonomer kommer ledelse i det offentlige til at dreje sig om økonomi. Besparelser bliver religion. Hvis du tænker som en hammer ligner alle problemer et søm.

Den udvikling synes jeg at vi skal arbejde imod fordi den forarmer samfundet. Mindre bysamfund mister skole, kommunekontor, bibliotek, lægepraksis, sygehus, posthus, politistation, retsbygning og detailhandel. Tilbage er sovebyer uden jobs og uden fællesskab. Besparelser på kort sigt ødelægger samfundet på langt sigt.

De fleste mennesker tror at denne udvikling er en nødvendighed. Det er den ikke. Den er et politisk valg i økonomiens hellige navn. Der er nemlig et alternativ, som er at vende tingene på hovedet:

  1. Tage udgangspunkt i hvilket (lokal)samfund vi ønsker og så bruge teknologi og fantasi til at skabe dem.
  2. Opfat økonomien som en ramme – ikke som et mål i sig selv.
  3. Lær at vurdere forskellige muligheder i et bredere perspektiv end bare kortsigtet driftsøkonomi. Ting der ikke kan gøres op i penge, kan være vigtigere end det der kan måles.
  4. Tænk nyt – ud af boxen, som det hedder nutildags. Glem det store kontorhus og forbind i stedt mange små afdelinger med videovægge så medarbejdere kan arbejde sammen selvom de fysisk befinder sig forskellige steder.
  5. Bruge teknologi til at stille specialviden til rådighed for små enheder, fx. via videokonference eller fjernbetjening.
  6. Give den enkelte medarbejder større handlefrihed så han eller hun slet ikke behøver den centrale styring og kontrol (bureaukrati) som de sparede penge bliver brugt til.
  7. Kombinere forskellige aktiviteter så de bedre kan fungere decentralt.
  8. Inddrage frivillige medarbejdere til at løse nogle af de opgaver der er brug for.

En ny måde at løse opgaverne på behøver ikke at koste flere penge – nogle gange endog tvært imod. Men tankegangen er fremmed for en økonom. En radikalt ny løsning er svær at sætte op i et regneark og hvem ved om vi overhovedet sparer noget ved det? Mon ikke der er en årsag til at ingen har prøvet dette før? Hvordan kan man måle resultaterne? Besparelser ved man heldigvis hvad er.

Derfor bliver det ikke til noget. Hvorfor finder vi os egentlig i det?

25 kommentarer til “Otte ting der kan gøre lokalsamfundet rigere.”

  1. Claus Christensen

    Jeg tror sjældent, jeg har været så enig. Det vil også give en større forståelse for helheden, hvordan delene spiller sammen og respekt for andre samfundsgruppers funktion i samfundet. Et langt mere spændende sted at vokse op end store parcelhuskvarterer.

  2. Stephan E

    Helt enig.

    Jeg tror at en del af årsagen er at de implicitte antagelser ikke konfronteres.

    Du siger f.eks. at det er økonomer som er årsag til problemet. Her er jeg uenig. Det er ikke økonomer men regnskabsfolk og planbureaukrater som overser at de ikke måler nytte eller innovation/dynamik over tid, men blot vurderer virkeligheden ud fra nogle mere eller mindre tilfældelige tal.

    Det bedste eksempel er et vi har arbejdet meget med at gøre til virkelig – et skift til forebyggelse istedet for symptombehandling.

    F.eks. vil sundhedssektoren radikalt ændre struktur i takt med at man tidligt kan måle og diagnosticere sygdomme. Fokus vil flytte fra behandling til at arbejde med livsstile, dvs. fra centrale sygdomsfabrikker mere i retning af decentrale sundhedsprocesser.

    Indenfor sikkerhed er det tåbelige i overvågning og kontrol evident når man erkender at de faktisk forværrer sikkerheden i stedet for at forbedre den.

    Indenfor miljø er det evident at det er selvdestruktivt først at bruge ressoruer på at forurene og derefter på at rydde op igen.

    Det vender altsammen tilbage til at styringsforståelsen i Finansministeriet (central-bureaukratiet generelt) som den egentlige kilde til mange af problemerne.

    Hvis BORGEREN havde mere magt til at styre processerne og processerne mere fleksible til at tilpasse sig ville den ansatte lytte til behovet i stedet for de primitive og stive centrale kontrolsignaler.

    Vi finder os ikke i det, men ligesom i DDR-tiden skal det være slemt førend man slagter de naive myter og guldkalve. I mellemtiden kæmper systemet stadigt mere på at fremstille potemkim-frontfacader som er stadigt mere ude af trit med virkeligheden.
    “Danmark som verdens bedste samfund”

    Og så er det signifikant at 99% af den politiske tid går med at skade samfundet med nye regler og diskutere hvem der skal finansiere det umættelige uhyre – umætteligt fordi det er planøkonomisk organiseret til at være umætteligt.

    Imens har teknokraterne nærmest frit spil til at underminere hele systemet fordi ingen må stille spørgsmålstegn ved embedssystemet – de er jo både “neutrale”, “hårdtarbejdende”, “lavtlønnede” og ikke-korrupte.

    Måske rigtigt, men de er suboptimerende, selvovervurderende, selvcentrerede og desideret naive omkring konsekvenserne af deres tiltagende overgreb.

    Vi har snigende over tid fået franske elitære tilstande, hvor en lille gruppe af super-bureaukrater som er urørlige og trækker samfundet stadigt mere skævt

    Imens politikerne diskuterer hvilken vælgergruppe der skal bestikkes med borgerens egne haler og lade sig føre rundt i manegen af teknokraterne dæmonisering af den ene borgergruppe efter den anden, så de kan få deres ekstreme overkill-kontrol modeller implementeret.

    Senest så vi f.eks. hvordan systemet nu går på jagt i Facebook for at finde noget at hænge borgeren op på. Og hvordan man vil analysere borgernes forbrug for at finde indikationer på om de unddrager skattebetalinger. Og hvordan .. fyld selv på, listen er er nærmest uendelig.

    Der er en direkte link mellem et system som er indrettet til at tilpasse borgerne til centraladministrationens egen-interesser og de forhold du kan se i samfundet.

    Alternativet er principielt ikke en voldsommere ændring end at tage udgangspunkt i at systemet er til for borgerne og skal tilpasse sig borgernes efterspørgsel.

  3. Helle Munch Oldefar

    Der er nok flere årsager til de forskellige valg.
    Borgerne ønsker, at der er samme betjening i selv den mindste flække i Danmrak. Vi har så god en infrastruktur, at det er muligt at komme rundt på meget kort tid i bil.
    Hvis man bosætter sig ‘uden for lands lov og ret’, så har det mange fordele, men der følger også ulemper med.
    Det er samme diskussion med sygehusene – og oprigtigt talt:
    Jeg vil hellere ligge i en ambulance med vel uddannede Falck-folk til at passe mig en halv time, end at skulle ind omkring et lille sygehus, der er bemandet med stud.med’er på skadestuen eller helt unge læger uden nogen erfaring – og med ringe respekt for specialet.
    Vi er så forvente, at hvis der ikke er samme betjening i alle kommuner, så bliver man fornærmet. Så sent som i dag hørte jeg nogle (velfungerende og ressourcestærke) forældre beklage sig over Kommunens manglende tilbud til dem, fordi de havde fået trillinger! Fordi i den og den kommune der havde de fået hjælp!
    Det var måske mere relevant at tilbyde den enlige mor med problemer med at få hverdagen til at hænge sammen med job, børn og børnepasning, noget hjælp engang imellem.
    God weekend.

  4. Jette Jakobsen

    Helt rigtigt Helle. Selv har jeg nu boet ” uden for lands lov og ret” i 20 år. Der har været mange fordele. Vel har jeg skullet køre mine unger til dit og dat, men så har jeg også vist nogenlunde hvor de var. Vi var gode til at hjælpe hinanden, os med børn på samme alder.
    Vi har altid haft bogbusser, og et størrer udvalg ca. 10 km længere væk, ellers måtte vi vente en uge. Det sværeste er offenlig transport, men der er jo ikke mange i busserne…så jeg ved ikke rigtig.
    De virkelige enlige forsørgere, har det svært i hverdagen, jeg kender da et par stykker, som har brug for en hjælpende hånd af og til. Jeg tænker ikke kun på økonomi, det er de blevet skrappe til, men sådan praktisk..ved syge børn og kommunale lukkedage.

  5. johann jonsson

    Jeg tror du har fat i noget centralt.

    Sygehusvæsnet er nok et særtilfælde idet centraliseringen der har foruden økonomien også specialiseringen som drivkraft.

    Min egen kommune har gang i en omlægning af mad til daginstitutionerne. Jeg vovede mig for noget tid siden ud i en diskussion om dette emne med nogen der har forstand på den slags, hvilket jeg ikke selv har – jeg har kun lavet mad til og passet børn under private former. Jeg troede i min naivitet at madlavning og efterfølgende måltid er et naturligt element i dagligdagen – og det ville være oplagt at lave mad i daginstitutionerne. Diskussionen bevægede sig rundt om udbudsregler, egenkontrol, hygiejneregler, registrering af køkkener, fødevarekontrol, hygiejne uddannelse, industri køkkenudstyr, hæve/sænkeborde, servicekontrakter, kommunal kostpolitik, fysiske arbejdsforhold og flere.

    Madlavning viste sig at være reguleret af et ganske omfattende kompleks af politikker, bekendtgørelser og lovgivning både på kommunalt, nationalt og EU niveau.

    Jeg måtte give min diskussionsmakker ret i at noget så komplekst med fordel kunne centraliseres og overlades til eksperter.

    Nu skal man være forsigtig med at udtale sig om noget man åbenlyst har meget lidt forstand på – men jeg må tilstå at jeg fornemmede en svag fremmedgørelse fra det det handlede om i diskussionen.

  6. Frank Calberg

    Her er 5 inputs til spørgsmålet ”Hvad kan gøre lokalsamfundet rigere?”

    Input # 1
    Hvad med at supermarkeder, f.eks. Coop samt Dansk Supermarked, inviterede lokale til at lave forskellige produkter, de forbereder derhjemme, så folk kan købe ”hjemmelavet mad fra lokalområdet” i supermarkedet? Det kunne være f.eks. forskellige slags hjemmelavet brød, hjemmelavet marmelade, hjemmelavede tærter og/eller hjemmelavede frikadeller. Dermed kunne lokale mennesker i alle aldre involveres i større udstrækning.

    Input # 2
    Erhvervsledere og politikere kunne i større udstrækning anvende forskellige Web 2.0 teknologier til at kommunikere med mennesker i lokalsamfundet og dermed få inputs/ideer/forslag til, hvordan de kan fremme udvikling indenfor forskellige områder.

    Input # 3
    Borgmesteren kunne på sin blog opfordre alle mennesker, der har lyst, til at hjælpe til med at rydde op efter at gamle bygninger, der isolerer dårligt og således bruger for meget energi, er blevet revet ned. Lokale byggevirksomheder kunne hjælpe med at give input til, hvilke bygninger med fordel for alle enten a) renoveres eller b) rives ned med mulighed for at skabe noget nyt (creative destruction).

    Input # 4
    Præsten kunne på sin blog og/eller YouTube kanal opfordre hver enkelt borger til ved højtider, f.eks. til påske og til jul, at pynte lidt op rundt omkring – f.eks. uden for døre / vinduer – og dermed sprede hygge.

    Input # 5
    Ved forskellige events, f.eks. motionsløb, kunne sportsledere på deres blogs invitere mennesker til at hjælpe til med de forskellige ting, der skal laves – både mht. forberedelse, afvikling og afslutning.

  7. Helle Munch Oldefar

    Jeg har et input, som jeg før i avisen er blevet latterliggjort over:
    Pljehjemmene ligner for mig åbne fængsler: Dem der er inde kan ikke komme ud – og dem er er uden for vil ikke ind!
    De ligner også åbne fængsler udefra, hvor de ligger som ghettoer i den almindelige bebyggelse.
    Lad os derfor åbne plejehjemmene for alle borgere.
    Arranger (rock)koncerter, debatmøder, filmforevisninger, fællesspisninger, kortspil, Trivial Pursuit – ja, fantasien sætter kun grænserne.
    ALLE skal have mulighed for at deltage – mod betaling naturligvis – hvilket ville give borgerne mulighed for at se, hvor dejligt mange har det på plejehjemmet, blive konfronteret med den elendighed, der er for dem, der ikke selv kan så meget.
    Skør ide? Er det at udstille de gamle og svage?
    Jeg mener nej, tværtimod! I dag gemmer vi de syge, gamle væk, så vi er så dejligt fri for at se dem.
    Min gamle moster sagde forleden, da jeg spurgte hende om der var nogen (anden end mig) der havde besøgt hende: “Nej! Jeg tror, de har glemt mig.”
    Ved at åbne plejehjemmene ville det blive mere naturligt for alle – også andre end pårørende – at tage et medansvar, at besøge de gamle, som har været med til at bygge vores nutid op.
    Nu venter jeg jeres dom :-)

  8. Jette Jakobsen

    Vi skal have “åbent hus” på mit lille plejehjem i næste måned. Altså mennesker fra lokalområdet. Vi har lavet ting sammen med skolen og børnehaven. Det er rigtig godt!! Se det kan der komme ud af et godt bruger/pårørenderåd..der er også lidt personale med i det råd, rigtig god ide. Det er ikke kommunen, der laver sådan noget…det har de slet ikke forstand på.
    Vi udstiller selvfølgelig ikke de svageste gamle, men måske kom en gammel nabo forbi? Håbet er lysegrønt.

  9. Frank Calberg

    Godt initiativ med åbent hus på plejehjemmet, Jette.

  10. Helle Munch Oldefar

    Ja, der arrangeres ‘Åbent Hus’ en gang imellem – Og der arrangeres andre ting, som annonceres på plejehjemmene. Fint med det, men til ‘Åbent Hus’ kommer der primært (kun) pårørende! Ligesom til de andre arrangementer!
    Det bliver de altså ikke åbne af!
    Så det bliver en ‘sutteklud’ for de pårørende og personalet.
    Jeg vil s… s… m.. have alle til at komme – og føle at det er deres. Måske endog, at der kunne de tænke sig at blive gamle :-)

  11. Jette Jakobsen

    Hvis jeg var en “svag gammel”, der ikke kunne finde rundt i tid og sted….så tror jeg ikke, at jeg ville sættes op i et fælles ophold på plejehjemmet, men jeg ved det ikke. For selvfølgelig har de også behov, for andre mennesker omkring sig. Derfor sker det også, når vi kun er “os selv”, de er ikke isoleret. De mere velfungerende gamle, er rigtig gode til ” at tage sig lidt af og vise forståelse” og kalde på en hånd fra personalet, hvis vi ikke lige er der. Det kan de svageste nemlig heller ikke selv.
    Jeg begrunder mit valg med…hvis jeg er syg, så vil jeg da heller ikke sidde til offenlig skue, men jeg vil heller ikke være alene hele tiden.
    Det er ikke for at “gemme de svageste væk”, det er tilladt at banke på en dør, og aflægge et besøg, hvis mennesket magter det. Ligesom ved dig og mig. Det er rigtig nok, vi skal huske vores gamle og syge, men det er af og til svært at få tid. Jeg har selv en mor, som er ved at være gammel 150 km væk fra mig. Vi kører derop, med jævne mellemrum, men sæt nu. Jeg ikke kunne køre bil, havde kræfter til at køre i tog, kunne magte det osv osv. Der er mange rigtig gamle som har børn på ca 75 år ( jeg har selv undersøgt det), børnebørn har måske endnu mindre tid…eller har de aldrig lært det. Måske blev far og mor skilt, da de var små, og fik en ny familie, så den “gamle mormor”, røg med i skilsmissen. Det er slet ikke så nemt.
    Jeg ved det fordi. I dag er der mange ting, som pårørende skal tage sig af, når deres ældre kommer på plejehjem. Det hænder oftere, at der ingen pårørende er. Det er måske en gammel nabo, som hjælper med selve indflytningen på plejehjemmet, men al det personlige ønsker de ikke at tage sig af. Vi kan have mange ønsker, men det er ikke altid muligt.

  12. Jette Jakobsen

    Jeg kan nemt forstå dig Helle, og på en måde har du ret.
    Vi ville da også ønske….at et barn, som evt. havde været og synge på plejehjemmt til jul, lokkede sin mor med indenfor en dag, men det sker nok ikke. Det er ikke barnet som har fordomme, de er meget søde naturlige, og nysgerrige, når de er på besøg.
    Selv mig…ville da nødig ende mine dage på et plejehjem, det skulle da lige være Lotte ovre på Frederiksberg…dem skal vi have nogle flere af!!!! Ifølgelig Thyra Frank, vil de meget gerne kopieres, og det er slet ikke så svært..sund fornuft, kærlighed til mennesker, og ønsker om et liv før døden. Vi skal se TV i aften på DR2 kl 19, der kommer noget om offenlige arbejdspladser…hvorfor nogle kan, og ikke andre. Det bliver heldigvis genudsendt flere gange, i næste uge, for jeg skal jo i aftenvagt, og der er bestemt ikke tid til at se TV.

  13. Helle Munch Oldefar

    Fordomme kommer i vid udstrækning af uvidenhed og dårlig omtale.
    Du siger selv: “det er slet ikke så svært..sund fornuft, kærlighed til mennesker, og ønsker om et liv før døden.”
    Jamen, hvad holder os tilbage?
    Hvorfor er det at ‘udstille’ de gamle? De er da en naturlig del af hverdagen – både de demente og de svært handikappede. Tværtimod vil det måske give dem udenfor en mulighed for at få revurderet deres fordomme.
    Min moster er på et plejehjem, hvor jeg gerne ville være – hvis der blev arrangeret lidt ‘rock i synagogen’ og evt. var et bord at spille kort ved, en hund at snakke med.
    Som det er nu, og hvor der kun arrangeres ‘åbent hus’ som de pårørende kommer til, så er det et åbent fængsel, hvor ingen vil ind )selvom de ikke aner hvordan der er) og de der er inde kan ikke komme ud.
    Min moster er blevet dårligt gående, så jeg ville forhøre mig om kørselsordninger. Lederen vidste ikke engang hvordan – gav mig et forældet ansøgningsskema og blev fornærmet, da jeg sagde, at jeg syntes, det ikke var godt nok! Hun syntes at bare det, at hun havde fundet et ansøgningsskema var store sager!
    Jeg tog personligt ind og stod i kø en time ved kommunen for at aflevere det, for ‘det blev ikke før efter Nytår’, og jeg syntes bare der ikke var mere tid at spilde.
    Det var den 2. december, og bevillingen lå dateret 16.december! Men at lederen ikke ville arbejde hurtigt……….. PUHA det var slemt.
    Nå, men lidt mere liv – ellers bliver det som fordommene siger: Dødens forgård – Og der er tilsyneladende forfærdeligt gabende kedeligt!
    Jeg har rost personalet hos min moster meget – de blev såmænd helt rørt, så jeg husker dem også :-)

  14. Jette Jakobsen

    Jeg ved godt, at vi ikke skal holde os tilbage med at lave gode tiltag, men jeg kan ikke trylle, eller lave det alene. Det er jo ikke mig selv jeg skal lave livgivende tiltag for( ikke endnu da).
    Jeg ved også godt, at personalet er skrækkeligt langsomme til at udføre ekstraopgaver..udover den daglige pleje og omsorg. Jeg kunne nemt forklare hvorfor, men det bliver for langt. Hovedårsagen er tid, det går fra den tid vi har, til det der skal gøres. Ikke at det andet( som at skaffe en kørestol) også skal gøres, men der er forhåbentlig ingen som lider, tørster, er snavset osv osv, ved at det venter til sidst. Jeg mener stadig ikke der er rigtig at lade det vente, men der er ingen som dør at det.
    Det er ofte kedeligt på vores plejehjem, for når mennesker bliver så svage, de er nød til at bo der, kan mange ikke holde sig selv igang. Hvis personalet forlader fællesopholdet ( og det er de nød til) går tingene i stå.
    Nu mener jeg heldigvis stadig, der er grund til at blive ved, men hvor ville jeg ønske vi var mange, der mente og orkede det samme. Ikke bare affandt sig med situationen, det bliver jo vores tur engang. Uanset om vi vil det eller ej.
    I morgen skal jeg på kursus, og lære al det jeg ikke kan fordrage at bruge tid på ( derfor er jeg nok heller ikke god til at lære det). Jeg har forslået de gav mig en diktafon, og ansatte en der hellere ville side og skrive på PC, og lod mig være blandt borgerne. En af dem der er blevet lidt slidt, dem er der mange af. Det kan man altså ikke!! Jeg skal lære det. Jeg kan egentlig nemt bruge en PC, men ikke det indviklede system. Det tager 5-10 minutter at skrive en meget lille besked, på 2 linjer.
    Hvis systemet da ikke “er nede”, det er næsten en lettelse når det sker, så kan jeg da tage min kuglepen op af lommen, og skrive på min huskeblog, der hvor jeg er.

  15. Lars Bornæs, bibliotekschef ved Silkeborg Bibliotekerne

    Konceptet med selvbetjente biblioteker, som det kan ses i Gjern og Them, bygger langt hen ad vejen på antagelserne bag “Otte ting der kan gøre lokalsamfundet rigere”. Lad mig her blot nævne brugen af specialviden og fantasi. Netop anvendelsen af nye teknologier har gjort det muligt på disse 2 mindre lokalbiblioteker at udvide åbningstiden betragteligt. Det betyder helt konkret, at begge biblioteker har beholdt deres fagbetjente åbningstid, denne er blot komplementeret med en åbningstid, hvor biblioteksbrugerne selv kan låse sig ind. Den selvbetjente åbningstid er endnu ny i Them – men i Gjern har vi 2 års erfaring. Resultatet er høj grad brugertilfredshed med de mange timers adgang til lokalbiblioteket. Ligeledes kan det konstateres at udlånene fordeler sig ligeligt imellem betjent og selvbetjent åbningstid. Hvis ikke vi havde indført selvbetjent åbningstid kunne vi ikke, indenfor den økonomiske ramme som vi skal respektere, have imødekommet det moderne menneskes krav om fleksibel tilgængelighed til det lokale bibliotek. Samfundsudviklingen (som har udfaset det Morten Korchske landsbysamfund) samt økonomiske realiteter kan håndteres på forskellig vis. Vi er af den overbevisning, at vi den aktuelle sammenhæng har “Tænkt nyt – ud af boxen”.

  16. Stephan E

    @ Lars Bornæs

    Jeg er såmænd ret enig med dig og det er ingen hemmelighed at bibliotekerne er ramt af kommunesammenlægningerne.
    Nu er Silkeborg et af de biblioteker som er kendt for at være fremme i skoene – Ikke alle sætter dog skoene lige heldigt (f.eks. er det ikke heldigt at Ringkøbing begynder at lave biometrisk registrering af lånere – mildt sagt ikke særlig kompatibelt med demokratiske grundprincipper).

    Men det kan gøres væsentligt bedre. F.eks. kan man med teleopkoblinger have 24 timers services så man kan udvide åbningstiden og samtidig forbedre adgangen til personlig betjening. En bibliotekar kan både hjemmefra og fra andre biblioteker servicere mange biblioteker i ydertimerne. Hvis det endelig skulle være et økonomisk problem kan man koble brugerbetaling på ydertimerne for personlig betjening.

    Man kan udnytte at f.eks. Silkeborg og specielt de ubetjente biblioteker har RFID i bøgerne som man kan udvide selvservice koncepterne med digital videnssupport. Hvor står hvilken bog til svagtseende eller hente en lydversion af en bog til blinde så den nuværende trykte bog uden ændrnger også kan fungere som lydbog?

    Man kan ved at designe bibliotekssystemerne rigtigt eliminere personhenførbarheden og dermed åbne data for deling, f.eks. så man kobler lånere af den samme type bøger forskellige steder i landet og dermed understøtter de tyndtbefolkede egne med tværgående interessegrupper.

    I den forbindelse kan jeg ikke undlade at henvise til dette indslag fra Orientering i fredags.
    http://www.dr.dk/P1/orientering/indslag/2009/01/30/175552.htm

    Der er masser af muligheder for at bruge teknologien til at effektivisere og samtidig forbedre kvaliteten.

    Det kræver kun at vi tænker at i at klæde borgerne på til at bruge services intelligent.

  17. Jørn Lybech, Bibliotekar Holstebro

    Det er meget fornuftigt med en udvidelse af bibliotekernes åbningstid i såvel små som store biblioteker, da vi ofte har lukket når befolkningen har fri.
    Og forsøgene med at holde åbent uden betjening kan også være en interessant løsning, hvis alternativet er at lukke de små filialer.
    Men der skal til gengæld heller ikke megen fantasi til før man ser at forsøgene ender med helt at være uden betjening i det øjeblik kommunen skal spare yderligere.
    Hvorfor skal det eksempelvis være 50/50 med betjening kontra uden betjening. Kunne man egentlig ikke nemt nøjes med at have betjening om mandagen eller hvorfor ikke bare ringe til hovedbiblioteket, når man har brug for assistance.
    Det er selvfølgelig en defensiv holdning at have til forsøgets nytænkning men jeg har kendt det politiske system så længe at jeg ved at politikere kan tænke selv og det er ikke altid til borgernes fordel.
    Konsekvensen kan selvfølgeligt nemt blive at man har en bygning med nogle bøger men ingen betjening.
    Iøvrigt har forsøget i Gjern vel også den bagside at før kommunesammen-lægningen var der biblioteker i flere bysamfund i Gjern som nu ikke findes mere. Det gik ud over Sorring, Fårvang, Grauballe og Voel biblioteker, mens Gjern bibliotek overlevede.

  18. Stephan E

    @ Jørn & Lars.

    Jeg vil gerne høre jeres kommentarer til mit indlæg.

    Det nytter ikke at se problemstillingen som blot at hente flere penge ud af skatten fordi så går de fra sundhed. skoler eller noget andet.

    Øvelsen er hvordan man kan få mest mulig biblioteksværdi i dets sande betydning som adgang til oplysning og styrkelse af demokratiet. Det kræver ikke en bibliotekar er fysisk til stede – og reelt kan f.eks. andre borgere bidrage med mere end bibliotekaren kan såsom f.eks. styrkelse af den demokratiske debat og forskellighed men samtidig nærvær og samvær omkring oplysning og søgen efter viden.

  19. Jette Jakobsen

    Jeg kan jo kun tale for mig selv, men måske er det på samme måde for mange andre?
    Det er jo ikke meget jeg bruger biblioteket, efter jeg har lært at bruge nettet og Saxo boghandel. Jeg brugte det meget engang, som ung og især da jeg havde små børn. Det var godt at kunne låne “højtlæsningsbøger”, og senere lære dem glæden ved at læse selv. Det mener jeg at forældre også gør i dag. Vi kan bare bestille bøgerne på nettet, så er de parat, når vi kommer…smart nok. Selv om, det var rart at gå og hygge sig på biblioteket med ungerne. Der foregik jo andet end bogudlån.

  20. Jørn Lybech

    Til Stephan
    Vi er allerede godt igang med den onlineservice som du efterspørger.
    Vi har for flere år siden startet http://www.biblioteksvagten.dk hvor man på næsten alle døgnets timer kan få besvaret spørgsmål via chat, sms, formular og telefon. Indtil nu er der besvaret mere end 100.000 spørgsmål så det er en meget populær service som serviceres af alle landets større biblioteker på skift.
    Med hensyn til din demokratiske vinkel så kan jeg ikke se at så længe at alle borgerne stadig har adgang til at benytte bibliotekstilbuddet hvadenten det foregår virtuelt eller personligt så frygter jeg ikke for udviklingen.

    Til Jette
    Efter at det er blevet muligt via den landsdækkende http://www.bibliotek.dk at bestille bøger til afhentning på dit lokale bibliotek og seneste via netlydbog.dk er der selvfølgelig også sket en afvandring fra det fysiske bibliotek. Og jeg er ikke nogen stor spåmand hvis jeg forudser at om blot ganske få år vil bibliotekerne primært være et slags social hyggested, hvor man kan mødes for at diskutere bøger (hvis ikke også det vil foregå online). Men alting har jo sin tid og det har bibliotekerne også ihvertfald i den nuværende form.

  21. Jette Jakobsen

    Det tror jeg også “alting har sin tid”. Når jeg tænker på, hvor glad jeg var..da jeg kunne få lånerkort til det store voksenbibliotek..det var tider, for vi havde jo ikke andet. Alle de timer, jeg læste lektier på læsesalen. Her var fred og ro, alle de bøger jeg skulle bruge, søde voksne til at hjælpe, og det kostede slet ingenting ( det var før jeg vidste noget om skat).
    Jeg har tit fortalt…sådan lidt i sjov.
    Dengang jeg gik i skole, kunne børn komme til at sidde efter ( for alle mulige dumme småting). Den lærer, som skulle tage sig af “svedetimen”, skulle også passe skolebiblioteket. Da jeg efterhåndn kunne skolens ordensregler udenad, skrevet med skønskrift og fyldepen, satte han mig til at sætte bøger på plads, eller finde bøger til de små, mens han rettede hjemmeopgaver. Han lærte mig glæden ved bøger, så der kom noget godt ud af at sidde efter.

  22. Ivan Børsting

    Enighed er ofte lig med stilstand. De fleste er jo enige i de holdninger og ændringsforslag der fremføres, hvilket delvist er svaret på at der ikke gøres noget – desværre.

    Et andet dystert synspunkt kunne være at nærmiljø, fællesskabsfølelse, m.m. allerede nu i vores bevidsthed er fortid. Så vi mister reelt ikke noget, som vi har indstillet os på går tabt. Ærgeligt!

  23. Helle Munch Oldefar

    Hvad med at ændre åbningstiderne, så de mere følger folks mulighed for at komme – i stedet for at udvide dem?
    Måske bankerne kunne lære noget af det?

  24. Lars Kolind

    Tak for kommentarerne, som er gode at få forstand af – ikke mindst indlæggene fra Lars Bornæs og Jørn Lybech, der arbejder med tingene til daglig. Jeg kan godt se at udvidelse af åbningstiden med ubetjent bibliotek er en fordel og især et bedre alternativ end lukning. Fint nok. Mit hovedærinde er at stille spørgsmål ved den logik der på næsten alle områder fører til udhuling af lokalsamfundene. Udviklingen skyldes efter min opfattelse at regering og kommuner anvender en for snæver målestok: driftsomkostninger. De værdisætter ikke fordelen ved et levende lokalsamfund, og det kan kun føre til centralisering. Det er ingen naturlov at mindre samfund skal være døde.

  25. Andreas Müller

    Jeg synes også helt klart, at der er muligheder i de små samfund “i udkanten” – og jeg er glad for, at der er mange andre, der deler ideen.
    Men hvordan kan det lykkes i praksis? Er vejen frem at finde frem til gode ideer, eller kræver det ikke politisk vilje – og handling – og ikke mindst penge?

Skriv en kommentar

Current day month ye@r *

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.