Danmark gør det rigtige.

I denne uge har jeg været i Nicaragua. Som ventet var behovet for de udviklingsprojekter som min bror, Peder Kolind, kører, større end nogensinde. Det skyldes først og fremmest uduelig regeringsførelse. Regeringen modarbejder den massive udviklingsindsats som EU, USA og mange andre lande har ydet, herunder i særklasse Danmark. Præsident Daniel Ortega omtaler udlændinge med foragt og skældsord og bygger sin strategi på had til alle andre end vennerne i Venezuela (Hugo Chaves), Cuba, Rusland, Iran og Nordkorea. Ifølge hans retorik skyldes krisen af donorerne ikke mere vil være med. Realiteten er at regeringens adfærd er problemet. Alle aspekter af diktatur er i fuldt sving her, inklusive valgsvindel, vold, propaganda og korruption.

Landet har sådan set ressourcerne; befolkningen vil gerne arbejde og omverdenen vil gerne støtte. Men nej: Magten tæller mere end befolkningens vel.

De fleste lande har lukket og slukket for tilstedeværelse og bistand, men Danmark holder ud. Heldigvis har vi stoppet det misfoster man kalder budgetstøtte, dvs. direkte støtte til budgettet for bestemte ministerier sådan at regeringen frit kan misbruge bistanden til eget formål. Den form for støtte burde aldrig have været givet. Men Danmark fortsætter med konkrete projekter hvor man arbejder direkte sammen med lokale folk, herunder NGO’er, og det gør en kæmpe forskel.

Naturligvis kan regeringen blive så grov at vi må stoppe også den slags bistand (lige som i Zimbabwe). Men indtil videre er det rigtigt at blive ved. Udtrykke vores foragt for krænkelser af menneskerettigheder og undlade at give regeringen mulighed for at tage æren for vores projekter. Finde pålidelige lokale folk og støtte især frivilligt engagement fra både dansk og nicaraguansk side. Nogle projekter vil mislykkes. Rigsrevisionen vil sikkert brokke sig, men arbejde i marken under vanskelige forhold støttes ikke af revisionsrapporter – det støttes af mennesker med engagement.

Min brors projekter støttes ikke økonomisk fra Danida – han gider ikke bøje sig i støvet for Rigsrevisionen og det har jeg kæmpe respekt for. Se www.caritafeliz.org og www.granadacollection.org.

12 kommentarer til “Danmark gør det rigtige.”

  1. Joakim Daniel Kabongo

    Et interessant øjebliksbillede om magt og engagement. Fra et land jeg selv håber at møde snart i anden forbindelse.

    Nu ville jeg ønske jeg kunne oploade en lydfil på denne blog. Så ville jeg læse 5 sider fra Peter Larsens fremragende bog ‘Congo formoder jeg’. 5 sider om dansk arbejde, udvikling og afsatte spor.

    5 sider der i al sin klarhed beskriver det paradoks af modsatrettede interesser mellem hjælper og modtager.

    Og apropos afsatte spor: Mit eget liv blev såmænd reddet på et Røde Kors hospital i Congos hovedstad omkring 1970. At det var et Danida støttet hospital dengang har måske ikke så meget med sagen at gøre. Hvordan det ser ud med stedet i dag vides ikke.

    Tænker her og nu mere på hvordan man takker de hundreder af danske sygeplejersker, farmaceuter, sekretærer, håndværkere og læger der tog afsted for at arbejde på sygehuset og tilknyttede klinikker ude på landet …

    Derfor skal blot lyde et: ‘Godt gået og go’ vind’ til Peter brormand. Det er på marken det sner.

  2. Henrik Olsen

    Hej Lars

    hermed Liberal Alliances nye arbejdsprogram om udviklingshjælp (første udkast som netop er behandlet og godkendt på et Hovedbestyrelsesmøde i går):

    Udvikling
    Liberal Alliance mener, at den bedste ulandshjælp er og bliver frihandel. Danmark skal arbejde for frihandel i EU og WTO. VI skal også sikre, at der ikke stilles urimelige krav til ulandene, som svækker deres mulighed for at konkurrere med industrilandene, eksempelvis i form af protektionisme og strenge uigennemsigtige krav til miljø, arbejdsmiljø og sociale rettigheder.

    Liberal Alliance vil fastholde Danmarks status blandt verdens største bidragydere af udviklingsbistand målt i forhold til nationalindkomsten. Bistanden skal, når der ikke er tale om katastrofe- eller nødhjælp, primært ydes til projekter, som fremmer udviklingen af institutioner og selvforsørgelse i ulandene. Det er afgørende, at projekter er hjælp til selvhjælp, så befolkningerne bliver selvhjulpne og i stand til at løse opgaver, når projekterne er afsluttet. Bistanden kan udmærket ske i samarbejde med private hjælpeorganisationer og virksomheder, men det skal ske i åbne udbudsrunder, og der skal være klare kriterier for evaluering af projekterne. Hjælpen kan også tage form af indskud i banker, der yder mikrolån til enkeltindivider, der har ideer og lyst til at starte eller udvide en virksomhed. Det har den fordel, at ulandenes økonomi bygges op af en liberal markedsøkonomi, og den ydede hjælp er en værdig transaktion for modtageren, idet pengene betales tilbage med en passende rente og afdragsprofil.

    Vi skal holde op med at have berøringsangst overfor at stille krav til modtagerlandene. Der skal stilles klare krav til udviklingslandenes økonomiske politik for at kunne komme i betragtning til den offentlige udviklingsbistand.

    Liberal Alliance er af den opfattelse, at udviklingshjælp er mere og andet end blot kontantoverførsler. Den bedste hjælp Danmark kan tilbyde udviklingslandene er rådgivning om, hvordan man opbygger velfungerende domstole, kapitalmarkeder og andre samfundsinstitutioner. Derfor ønsker vi at udvikle denne dimension i dansk udviklingshjælp.
    ————

    Jeg så gerne at vi i vores partiprogram om udviklingshjælp, indskriver at hjælp til lande der ikke har den fornødne demokratiske forhold skal ske ved direkte hjælp til private organisationer, særligt NGO’er (Non-Goverment-Organisations.
    Nicaragua er et demokrati, men uden de fornødne demokratiske institutioner og forvaltninger til at implementere demokratiet ud blandt folket, herunder folks almene (menneske)rettigheder.
    Og så må vi have lavet om på Danidas/rigsrevisionens krav om kontrol, hvis de er for rigide og til ulempe for de private udviklingsorganisationer.
    Måske kunne din bror hjælpe os hermed?

    Vh Henrik Olsen
    Formand for Østjyllands Storkreds

  3. Peter Mortensen

    Du skriver:

    “… alle andre end vennerne i Venezuela (Hugo Chaves),
    Cuba, Rusland, Iran og Nordkorea …”

    Er navnet ikke Hugo Chavez (eller Hugo Chávez) ?

    Mvh. Peter Mortensen

  4. Stephan E

    Den bedste ulandsbistand til lande uden velfungerende demokratier eller velfungerende basisinstitutioner er netop demokrati-fremmende foranstaltninger så borgerne gradvist kan tage kontrol med deres egen fremtid.

    Desværre er vi i Danmark ret dårligt stillet til at kunne yde denne hjælp fordi vi selv har meget svage demokratiske institutioner, har en stærk tendens til teknokratisk styring og dermed ineffektivisering af økonomien samt et tiltagende autoritært system. Forhold som de allerede lider under.

  5. Jørgen Lang Jørgensen

    Megen ulandshjælp, især den statslige ulandshjælp, kommer ofte til indirekte at støtte korrupte regimer, som bruger de midler, som ulandshjælpen frigør til at understøtte og opretholde deres diktaturer, som på den mest brutale måde undertrykker deres befolkninger.

    Det politiske korrekte selskab i Danmark fra Dansk Industri over Venstre og Konservative til Det Radikale Venstre, Socialdemokratiet og SF går ind for en massiv import af højtuddannede fra ulandene, som uvilkårligt svækker ulandenes udvikling i afgørende grad.

    Når ulandshjælp gives på denne måde sker det på et meget tvivlsomt grundlag.
    Det kan give os i industrilandene en god samvittighed, men det flytter ikke ret meget i virkeligheden.

    Hvis ulandshjælp virkelig skal hjælpe de fattige skal man undlade, at medvirke til den hjerneflugt der sker fra ulandene – tillige bør alle industrilande inklusiv medlemslandene i EU fjerne alle toldbarrierer, der forhindre ulandene i at afsætte deres produkter i EU og de øvrige industrilande.
    Det vil betyde, at deres egen færdigvareproduktion kan sælges til konkurrencedygtige priser med dertil hørende overskud til dem selv.

    Demokratiske organer i industrilandene skal tillige sætte sociale rammer for den internationale handel også i samhandelen med udviklingslandene samt sørge for at det ikke er en god forretning at bryde menneskerettighederne og arbejdstagerrettighederne og ødelægge miljøet.
    Alle mennesker, også i udviklingslandene, skal sikres retten til fagforeningsfrihed og kollektive forhandlinger, en værdig løn, ordentlige arbejdsforhold og et rent miljø.

    Jeg er ikke enig med Liberal Alliance når de i deres arbejdsprogram for udviklingshjælp blandt andet skriver, at man ikke skal stille urimelige strenge uigennemsigtige krav til miljø, arbejdsmiljø og sociale rettigheder. Den formulering er “elastik i metermål” og fører kun til dårligt miljø, dårligt arbejdsmiljø og ringe sociale rettigheder.
    Samtidig skriver man et andet sted, at man skal holde op med en berøringsangst overfor at stille krav til udviklingslandenes økonomiske politik.

    På der ene område kan man åbenbart godt i følge Liberal Alliance stille krav, men når det drejer om menneskers miljø og deres sociale forhold kan man ikke stille krav – det hænger ikke sammen.

  6. Lars Kolind

    Udviklingsbistand er meget komplekst og jeg tror ikke at der er én rigtig måde at gøre det på i alle lande og til alle tider.
    Generelt kan det være helt rigtigt at stille krav om demokrati og god regeringsførelse, men fx. i Nicaragua ser det ud som om det bare styrker landets de facto diktator, Daniel Ortega. Han forklarer at folk sulter fordi donorerne (USA, EU og mange enkelt lande) vil straffe dem fordi de selv vil bestemme, altså ikke bare spille efter USA’s pibe. Det ser ud som om det styrker hans position, i hvert fald på kort sigt. Kirke og civilsamfund er nok de bedste holdepunkter. Lav konkrete og synlige projekter sammen med dem eller med enkeltpersoner (ildsjæle). Det gør en forskel.
    Jeg synes der ser ud til at være mange gode elementer i det program for udviklingsbistand som Liberal Alliance åbenbart har vedtaget. Jeg er enig i at hvis vi kan hjælpe lokalt erhvervsliv igang og hvis vi kan være med til at sikre et effektivt politi og retssystem, så er vi kommet langt.

  7. Jeppe Lønne - Madsen

    Verden er uretfærdig på mange måder. Der er mange steder i verden man har brug for hjælp. Sådan set kan man godt forstå al den ufred der findes i verden når mennesket ikke kan få sine behov dækket.
    Men ville der bliver mere fred i verden, hvis resurserne var fordelt mere ligeligt?

  8. Helle Munch Oldefar

    @ Peter – Her på bloggen går vi ikke så højt op i stavefejl – med mindre de er direkte forstyrrende eller fejlvisende :-)
    Det er et frit sted for udveksling af tanker og ideer :-)

  9. Stephan E

    Jærgen Lang Jørgensen skrev
    “Alle mennesker, også i udviklingslandene, skal sikres retten til fagforeningsfrihed og kollektive forhandlinger, en værdig løn, ordentlige arbejdsforhold og et rent miljø.”

    Politisk korrekt – alle skal have alt. Ok, lad os lige bide den i stykker.

    Du taler om en social ret til “værdig løn”. Hvad betyder det?

    Minimumsløn? Dvs. alle dem som ikke kan leve op til en minimumsløn må ikke få arbejde? Eller rettere at dem i arbejde holder de andre uden for!?

    Minimum levestandard? Hvad skal den ligge på og hvem har pligt til at sikre den?

    Lad os sige at vi sætter minimumslevestandarden til en dansk bistandshjælp.

    Det vil enten betyde at en meget stor del af verdens befolkning ikke kan få arbejde.

    Alternativt at “vi alle” er forpligtet til at sikre alle andre en sådan levestandard. Dvs. at vi i Danmark er forpligtet til at leve for en bistandshjælp for at være sikker på at ingen har det dårligere end en dansker?

    Lad os spørge på en anden måde – hvem bærer ansvaret når befolkningen i et samfund eksploderer udover hvad samfundet kan bære?

    Det er så irriterende let at lægge ansvaret på alle andre.

  10. Lars Kolind

    Jeppe Lønne-Madsen skriver at der ville blive fred i verden, hvis ressourcerne var mere ligeligt fordelt. Det har han ret i, men alligevel er virkeligheden nok mere kompleks: Nicaragua har alle ressourcer: Frugtbar jord, strategisk beliggenhed, super klima, arbejdsom befolkning. Alligevel sulter befolkningen. Problemet er kulturelt. Ingen tillid til hinanden eller til politikerne (aldeles berettiget). Alle røver fra alle – ingen sammenhængskraft og total mangel på lov og orden.
    Løsningen må være at mobilisere befolkningen for at få en ordentlig regering. Men hvordan?

  11. Kjeld Jespersen

    Jeg har lige læst “My Blue Sweater” af Jacqueline Novogratz – fantastisk spændende. Jacqueline er stifter af Acumen, en hjælpeorganisation der er drevet som et investeringsfond. Man investerer og som udbytte får man forandring. Det jeg finder forskelligt fra andre hjælpeorganisationer er, at der er stor fokus på at sikre forpligtelse fra modtagerne i modsætning til nogle organisationer som kommer, deler ud og forsvinder igen.
    Interessant når en hårdnakket bankansat starter hjælpearbejde. Værd at læse!

  12. Lars Tenner

    Jo der ville være mere fred i verden hvis resourceserne var mere ligeligt fordelt. Men det er jo ikke sådan man ikke skal kunne have noget at kæmpe for. Vi vil alle gerne have muligheder for at låne penge og tage nogle chancer. Men også at mange problemer er kulturelle og at dette er lidt for stor en simplificering.

Skriv en kommentar

Current day month ye@r *

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.