Det kalder jeg kvalitet

 

Fornylig blev jeg sat til at rulle håndklæder og viskestykker her på Løndal. Det sker ikke tit, men nu skulle det gøres og ingen andre havde tid.

Da fik jeg øje på de broderede årstal på håndklæderne: 1898, 1906, 1912 osv. Vel kunne man se at håndklæderne var brugt, men 116 års tjeneste synes jeg er flot. Hørlærred og damask. Det kalder jeg kvalitet!

Og så spørger jeg: Kan du nævne nogle produkter som vi kan købe i dag, og som du forventer også vil være i orden og lige så gode i brug om 100 år?

63 kommentarer til “Det kalder jeg kvalitet”

  1. Jette Jakobsen

    Jeg arbejder jo som bekendt i hjemmeplejen. Der støder jeg ofte på fine gamle ting. Sengetøj, duge,håndklæder, håndlavede snekdermøbler. Noget er endda arvegods fra forældre, og det holder endnu. Måske har møbler fået et nyt betræk og polster. Meget af det er også tæt på eller over 100 år, meget flotte ting.
    Kan det nu gå Lars?? Vi skal vel holde hjulene igang og forbruge noget.
    Jeg kan godt huske at et sæt sengetøj var meget dyrt, det var normalt at give i bryllupsgave. I dag kan du få et sæt ved “Dyne Larsen” til 50 kr, de holder nok ikke i 100 år.
    Jeg tror godt vi kan købe fint kunsthåndværk, som kan holde i 100 år…altså til pynt. Ikke et håndklæde til daglig brug. Husk dine håndklæder har været vasket både i grukedel og på vaskebrædt.

  2. Nikolaj Rasmussen

    Man får næppe noget, der er bedre kvalitet end man efterspørger. I nogle situationer er god kvalitet/holdbarhed spild af resourcer. Der er fx. ikke meget fidus i at et høreapparat kan holde i 100 år, endsige i 20.

  3. Jette Jakobsen

    Der skal selvfølgelig være mening og fornuft, i det man laver. Jeg har gryder og pander, som har været min farmors. Nogle af dem fik min yngste søn med, da han flyttede for sig selv.Sådan nogle gamle støbejerns gryder, kan slet ikke slides op, men er det nu godt for samfundsøkonomien, eller kun min egen? Der er jo mennesker, som lever af at lave nye gryder m,m,

  4. Stephan E

    Problemstillingen her eer en af årsagen til at jeg faktisk mener at det i princippet planøkonomiske og skævvridende princip om CO2 kvoter måske ikke er så dumt.

    Hele smid-væk kulturen og korte produktlivscykli har betydelige negative externaliteter i form af rovdrift på de begrænsede naturressourcer.

    Det samme problem gælder på andre områder med andre destruktive externaliteter såsom frihed og sikkerhed der snarere har karakter af digital holdbarhed end fysisk holdbarhed.

    Jeg har selv begge typer af problemstillinger tæt inde på livet fordi jeg f.eks. har arbejdet med teknologidesign som vi skal antage skal kunne holde måske hundrede år uden vedligeholdelse (f.eks. ingen batterier) og i et miljø hvor angribere bliver stadigt stærkere og mennesket den svage part som skal styrkes via teknologidesign.

    På den ene side har staten en rolle til at synliggøre disse externaliteter så markedet kan tilpasse sig og finde løsninger – på den anden side er staten formentlig selv den værste synder og gør mest for at modarbejde en hensigtsmæssig samfundsudvikling.

  5. Lisbet Mørk

    Du kan sagtens få kvalitet i dag, hvis du vil betale prisen. Georg Jensen fremstiller håndklæder, sengetøj, duge osv. i superkvalitet, som holder lige så godt som dine fine, gamle tekstiler.

    Jeg har bare samme holdning over for tøj, møbler o.l. som over for rødvin:
    Kunsten er at finde den vare, der har den største kvalitet for de færreste penge. Selv om jeg skulle have råd til at købe “mærkevaren”, betaler jeg kun for kvalitet, ikke for navnet. Som med ure, hvor kvaliteten stopper ved 1000 kr. (har jeg ladet mig fortælle af én med specialviden på området), har alle varer vel deres kval.grænse.

    Ovennævnte skrevet velvidende, at jeg omgås begrebet kvalitet lidt lemfældigt, men lige nu mangler jeg tid til at gå nærmere ind på dette.

  6. Frank Calberg

    Til dit spørgsmål ”Kan du nævne nogle produkter, som vi kan købe i dag, og som du forventer også vil være i orden og lige så gode i brug om 100 år” har jeg følgende 3 input:

    1. LEGO klodser.

    2. Jeg er enig med dig Lisbet: Georg Jensen produkter – herunder også bestik.

    3. Eva Trio produkter.

  7. Frank Calberg

    Gary Hamel publicerede for et par dage siden en blog posting med titlen “Quality no longer job no. 1 for Detroit”.

    http://blogs.wsj.com/management/2009/01/20/hamel-responds-to-readers-on-detroit-woes/

    I blogindlægget bliver følgende input fra Phil Black bl.a. citeret:

    “If Detroit can exhibit European build quality, design and styling, while hitting reasonable price points for the U.S. market, the whole game changes overnight.”

  8. Jette Jakobsen

    Det var sjovt med Lego klodser Frank, jeg mener at der har været 3 hold børn om at samle min store legokasse. Der kommer hele tiden nye til, og de passer fint sammen.
    Jeg kan godt se at det er fint for forurening og forbrug, at tingene kan holde.
    Går det ikke udover arbejde til mennesker, hvis vi køber ( eller arver) et grydesæt, som kan holde hele livet? Sådan noget skal vi måske til at se anderledes på, for at passe på vores jord.

  9. Helle Munch Oldefar

    1. Georg Jensen tekstil – ikke bestik (der betaler du mere for navnet end produktet)
    2. Lego
    3. Playmobil
    4. Lodenfrakke (ikke den grimme gamle grønne, men jeg har en smart sort, der er 21 år gammel, og som alle kommenterer for dens flothed!)

    Ellers er kvalitet jo en subjektiv ting, for hvad jeg synes er kvalitet, kan andre grine ad. Bare tænk på biler! Er det kvalitet, at BMW eller Mercedes kan køre stærkt? Er det kvalitet at Toyota Aygo kan køre langt på literen? Er det farven, der er kvalitet eller hvad………?

  10. Frank Calberg

    Interessant input, Helle, vedr. definition af kvalitet. Hvad siger du til denne fomel:

    Kvalitet = Performance / Den enkelte kundes forventninger

    Du kan bruge den både mht. fysiske produkter og serviceydelser.

    Til Lars: Er der forskel på, hvor lang tid du og dine kolleger forventer, at håndklæder holder?

  11. Helle Munch Oldefar

    Frank – nemlig :-)
    Kvalitet er nemlig subejektivt :-)

  12. johann jonsson

    At binde kvaliteten til forventningen er en måde at kvantificere kvalitet på, spørgsmålet er bare om det er dækkende. Jeg har ofte leveret ydelser efter det mål, det er utvivlsomt væsentligt, du overlever ikke i længden uden at forholde dig til kundens forventning, men kvalitet er også noget andet end det.

    Der er selvfølgelig et subjektivt element, men ikke kun det.

    Jeg tror ikke at dansk møbelarkitekturs guldalder var forventningsdrevet – det er noget andet på spil.

  13. Frank Calberg

    Til Johann: Det er interessant, hvad du skriver. Har du mulighed for at uddybe det?

  14. Stephan E

    @ Johann

    Helt enig.

    DU taler om forskellen mellem hvad man for pointens skyld kan kalde den håndværksmæssige kvalitet og det vi kan kalde den nyttemæssige kvalitet.

    Men den håndværksmæssige kvalitet er en illusion og ressourcespilde hvis den ikke måles i nyttemæsssig kvalitet, dvs. i den faktiske behovsdækning som den resultater i.

    “god kunst” er kun god kunst hvis nogen opfatter det som “god kunst” – OG ER VILLIG TIL AT OFRE DÆKNING AF ANDRE BEHOV HERFOR. Dvs. i handling prioriterer denne ved enten at gå på museum eller købe kunstværket (evt. en reproduktion) til at hænge op derhjemme og ikke bare uforpligtende intellektuelt udtaler sig om “god kunst”.

    På den anden side kan vi producere en Væltepetercykel som kan holde i 500 år, men det er spild af ressourcer fordi dens nyttemæssige værdi er nul. Ingen vil betale for en sådan bortset fra et enkelt eksemplar på et museum, dvs. den skal aldrig sættes i effektiv produktion.

    I et velfungerende marked er PRISEN udtryk for kvaliteten, prisen forstået som den højeste pris en udbyder i praksis kan få for produktet i fri konkurrence med andre udbydere.

    Et perfekt fungerende marked ville sikre
    a) At vi producerer så god og megen kvalitet som der er behov for, dvs. EFTERSPØRGSELSDREVET produktion.
    b) At produktet forbruges af dem som har den største nytte af produktet.
    c) At vi ikke “spilder” kvalitet og ressourcer på dem som ikke har behov for mere kvalitet.

    Nogen ville så sige at der kan være kvalitet uden efterspørgsel. Ja, vi kan frembringe hæmningsløst meget uden formål – vi kan sende højkvalitets Væltepetere i jordomløb som monument – det gør vi ikke fordi det koster mere energi at frembringe end nogen vil bruge og dermed sker det ikke.

    Vi kan også bygge umiddelbart nytteløse stålskeletter som rager højt op i luften og bare fylder. Det gør vi nogen gange med Eiffeltårnet som eksempel. Det før vi fordi nogen vælger at prioritere at bruge ressourcer herpå.

    Og der er frembragt endeløse “kvalitets” malerier og brølende skovsøer som næsten er gået direkte til forbrænding. De er frembragt fordi en eller anden kunster MÅTTE gøre det (deres valg) eller fordi de TROEDE at nogen ville betale for det – for derefter aldrig at blive til nytte for nogen.

    Behøver jeg at nævne at den planøkonomiske stat er vores mest effektive maskine til at spilde ressourcer relativt til den kvalitet som frembringes.

    x procent af offentligt ansatte producerer brølende skovsøer fordi det er fejlorganiseret og ikke behovsdrevet.

  15. Frank Calberg

    Stephan, du skriver følgende:

    “God kunst” er kun god kunst hvis nogen opfatter det som “god kunst”.

    Et par spørgsmål:
    1. Vil du dermed, at vurdering af kunst primært er subjektiv?
    2. Hvem er bedst til at vurdere, hvad et kunstværk, f.eks. et maleri eller en skulptur, skal koste?

  16. Claus Christensen

    På den ene side er jeg enig i, at et frit marked udnytter ressoucerne mest effektivt på kort sigt.

    Men der nu også godt, at der er nogle, der brænder 4 mia. af på et koncerthus, der kan glæde kommende generationer og i den sammenhæng måske ikke er så dyrt endda.

    For tiden har jeg en cd med klassisk musik på afspilleren i bilen. Super teknisk og kunstnerisk kvalitet, man kan blive ved med at få noget ud af til en latterlig lav pris. Når det er muligt, skyldes det nok at forskellige fyrster og andre kunstmæcener i 1800-tallet gik mere op i kvaliteten for sin egen skyld end i at dække et marked, som måske tænker mere på kortsigtede behov. Og at offentlige og private midler i dag støtter symfoniorkestre.

    Måske gav man i det hele taget sig bedre tid til at skabe kvalitet i gamle dage. Men man kan også – lidt kynisk – mene, at de rige dengang var så rige, at de ligeså godt kunne bruge rigeligt på god kvalitet.

    I dag har vi vel råd til begge dele – både et frit marked og nogle offentlige eller private kvalitetsnørder, der går til ekstremer.

  17. Helle Munch Oldefar

    Altså al den snak om at ‘det var bedre i gamle dage’ – den er jeg sikker på, at man også siger om disse tider om 100-200 år. Så var det pludselig kvalitet noget af det, vi måske kalder bras i dag.
    God weekend til alle med ‘kvalitetstid’ med dem, man ønsker :-)

  18. Jeppe Lønne - Madsen

    Pris er det, du betaler
    værdi er det, du får. Warren Buffett

  19. Stephan E

    @ Frank.

    Ja, det er ikk emit felt, men jeg kan ikke se at betydningen “objektiv god kunst” giver mening i anden betydning and at mange subjektivt finder det som “god kunst”.

    Til gengæld kan alt være kunst hvis blot en mener at det er kunst.

    @ Claus

    Et frit marked udnytter ressourcerne bedst på langt sigt. Her fejler planøkonomien nærmest totalt.

    Men der er forskel på hvordan et givet marked fungere og på hvordan et “perfekt” marked fungere. I praksis er der jo både masser af statsindblanding og mange forhold er ikke optimale, f.eks. er der ikke fuld transparens.

    Omkring koncerthuset – så er der sikkert en del holdninger om den sag. Den er resultatet af en planøkonomisk beslutningsprocess, men det gør den jo ikke nødvendigvis dårlig selvom det med stor sandsynlighed gør den dyr. A.P.Møller kunne godt finde ud af at opføre operahuset tl tiden og budgettet.

    Men selvfølgelig er der investeringsbeslutninger som fungerer dårligt i en ren markedsbaseret form. F.eks. store infrastrukturbeslutinger og specielt beslutninger som kræver ekspropriation fordi en borger ikke frivilligt vil iægge jord til en given handling (såsom en ny toglinje i baghaven).

    Omkring klassisk musik. Jeg forstår ikke pointen, vi er jo enige om at god kvalitet godt kan bestå – det er jo blot udtryk for at den har ramt et længevarende behov fremfor en modedille.

    Omkring “de rige” – der er klart at desto flere penge desto mere er du villig til at betale for det som du opfatter som kvalitet. Pointen er ikke at kun de rige køber kvalitet, men de er ikke nødt til at prioritere så hårdt.

    Bemærk iøvrigt at din tilgang om at berøve borgernes handlingsfriheden ved kun at lade dem beholde lommepenge er anti-kvalitet.

  20. Claus Christensen

    @Stephan
    Hvis kvalitet kræver langsigtede investeringer, kræver det nogle, der er villige til at foretage dem.

    Det kan være velhavende enkeltpersoner med et ønske om at gøre noget godt for samfundet – dem har vi desværre ikke så mange af.

    Derfor er vi vel nødt til at lade det offentlige finansierer investeringer, markedet ikke vil finansiere, fordi de ikke giver et økonomisk afkast indenfor en rimelig investeringshorisont.

    Markedet er nok ikke interesseret i at finansiere grundforskning, et symfoniorkester, avantgarde kunst, kirker, en naturpark i Vestjylland, bygninger som koncerthuset, hvis kvalitet går ud over, hvad brugerne umiddelbart er villige til at betale for eller plejehjem af en kvalitet der overstiger det, brugerne kan betale. Meget af dette vil være spild af ressourcer i den forstand, at man kunne investere i noget, der giver et større økonomisk afkast. Men der findes efter min mening samfundsmæssig værdier, der ikke kan gøre op i penge.

  21. Claus Christensen

    @Stephan
    Hvad angår anskaffelsen af ydelser og varer, er det fri marked klart det bedste system. Der gælder også for brugen af offentligt finansierede ydelser som plejehjem og teaterforestillinger. Det offentlige skal tilvejebringe fundamentet/kapaciteten, som kræver langsigtede investeringer i f.eks. teateruddannelse og offentlig medfinansiering. Hvilket teater, der skal overleve, skal markedet afgøre.

  22. Stephan E

    @ Claus

    Det virker stadig som om du argumenterer ud fra at skulle forsvare staten.

    Jeg har aldrig argumenteret imod staten som princip eller for en minimalstat – kun mod planøkonomien og den stadig mere ekstreme tendens til at blande sig i borgernes liv og kontrollere dem. Det er ensidigt destruktivt.

    Omkring de andre dele – mange af de områder er ikke rigtigt. Noget af det bedste grundforskning sker på private universiteter og i store virksomheder. Det gælder f.eks. også indenfor sundhedsområdet hvor store privatejede universitetshospitaler driver megen grundforskning i f.eks. USA.

    Kirker i de fleste lande er privatfinansierede (og bør nok også være det) – i Danmark er f.eks. den mosaiske trossamfundet ikke finansieret af den danske stat men via frivillig “skat”.

    Meget eller måske endda det meste af den bedste kunst er privat – tænk på malerier, de store koncerter, Det Nyt Teater, Østre Gasværk. Der sker megen erhvervsfinansiering af kunstværker.

    >>Meget af dette vil være spild af ressourcer i den forstand, at man kunne investere i noget, der giver et større økonomisk afkast. Men der findes efter min mening samfundsmæssig værdier, der ikke kan gøre op i penge.<<

    Hvis du dermed prøver at påstå at kun staten ville investere langsigtet, så rammer du helt ved siden af.

    I Danmark bider din argumentation sig selv i halen. Du kan ikke både argumentere for at borgerne ikke må bestemme over egne penge (med dine ret tynde henvisning til køb af luksusvarer) og samtidig kritisere dem for ikke at betale for kvalitet.

    Og nej, det er ikke spild – folk VÆLGER og prioriterer hvad de vil bruge ressourcer i form af behovsdækning og de gør det typisk langt bedre end det offentlige gør det.

    Det gælder investering i næste generation (uddannelse, dannelse etc.), sundhed (kender ikke forholdet men mange mener vil bruge flere penge på sundhed og gør det), produktion (privat er staten suverænt overlegen), opsparing.

    Men igen – jeg prøver ikke at argumentere for f.eks. et amerikansk system.

    Jeg argumentere for at det danske teknokrati skal holde op med at spilde vores skatteressourcer og vi skal have rettet op på teknokratiets systemtiske kontrol-mani, ekstreme overvågning og de tiltagende overgreb på befolkningen overalt hvor vi ser hen. Men det er for så vidt blot at argumentere for genindførsel af de basale demokratiske rettigheder – der er jo ingen som vinder ved at teknokratiet styrkes. Det er magt for magtens egen skyld – på samfundet og borgernes bekostning.

  23. Lars Kolind

    Kvalitet er ganske rigtigt forholdet mellem oplevet og forventet værdi, men alligevel giver denne brøk ikke det fulde billede: Kvalitet er også noget absolut; noget der udtrykker det bedste produkt man kan lave.
    Vi bruger (næsten) kun Georg Jensen Damask duge på Løndal og jeg tror vi har 100 eller flere. Kvaliteten er den unikke kombination af materialet, vævningen, designet og udførelsen, som simpelt hen er uovertruffen. Selvfølgelig ser vi på prisen, men når man først har mærket det ypperste, en den mindre væsentlig.
    I grundfos ser vi kvalitet som en del af vores bæredygtigheds strategi. En pumpe der kører effektivt i 25 år eller mere, er et stort bidrag til bæredygtigheden.

  24. Stephan E

    Med stor respekt, så er en definition af kvalitet som forholdet mellem oplevet og forventet værdi det rene vrøvl.

    Det betyder at kvalitet ikke eksisterer fordi det kun er et spørgsmål om hvor forkert din ex ante opfattelse var når du sammenligner den med ex post.

    Herunder at et højkvalitets produkt ikke er høj kvalitet hvis du havde en højere forventning før du købte varen end du faktisk oplevede.

  25. johann jonsson

    Kvalitet som brøken mellem oplevet og forventet er en meget brugt og udmærket kvalitets definition. Hvis man ser bredere på det tror jeg ikke man kan give en dækkende definition, lige så lidt som man kan give en definition på hvad en god fodboldspiller er. Man kan godt give en definition på det, men ikke en man bliver en god fodboldspiller ved at læse og forstå – det er og bliver bare snak, ikke at det er noget galt i det.

  26. Stephan E

    Enig i at man ikke kan give en definition fordi det er en subjetkive opfattelse. Men produktkvalitet kan være ex ante (antaget) eller ex post (oplevede) værdi.

    Hvis man taler om forholdet taler man enten om beslutningskvaliten, dvs. kvaliteten/evnen til at vurdere ex ante, eller om produktionsprocessens kvaltiet, dvs. kvaliteten/evnen til at gentage processen.

    Det sidste er ISO 9001 tankegang der ikke garanterer at man laver gode produkter – kun at man laver det samme.

  27. Helle Munch Oldefar

    Ja – for er McDonald’s kvalitet????

  28. johann jonsson

    Jeg vil ikke sige at kvalitet er subjektiv, det er ikke smagssag. Hvis vi forsætter i fodbold analogien, så er det ikke en smagssag at Pelé var en god fodboldspiller. Det kan godt være at jeg subjektivt mener jeg er bedre, men holdet ville have bedre chancer for at vinde hvis de havde Pelé med en mig. Det kan bare ikke reduceres til en formel.

    Det er meget godt at sige om ISO 9000 og dens kvalitets definition, forventnings afstemning, ensartethed, forudsigelighed er alt sammen meget fornuftigt – det er bare ikke kvalitet.

    Denne diskussion har lidt med kontrol samfundet at gøre – økonomer har tendens til at tage sig selv så seriøst at de tror de fanger hele sandheden ved at gøre ting målbare – og lever til tider under den illusion at hvad ikke kan måles og formuleres ikke eksisterer.

    Sagen er bare at god hjemmepleje, kvalitet eller fodbold kan ikke gøres målbart uden væsentlige aspekter ignoreres.

    Grunden til at økonom tankegangen står så stærkt er at det er vanskeligt at argumentere for aspekter der så vanskeligt lader sig formulere og reducere.

  29. Jette Jakobsen

    Jeg kender en ung pige, som arbejder ved McDonalds. Hun fortæller at de har meget fine friske grøntsager, og de må kun snitte til en time af gangen. Alt hvad der er snittet, når de lukker skal ud i affaldsspand. De må ikke bruge smykker på hænderne, hår skal sættes op og hue på.De kan ikke forlade personalerum og toiletter, uden hænderne er vasket. Kødet tages ud af fryser, efterhånden som det bruges. Det der er tilbage når de lukker skal ud…..så noget er kvalitet. Hvis vi spiser det alt for meget er det ikke kvalitets menneskemad mere. 4-5 gange om året, kunne nok gå an.
    Ikke for at hænge i “gamle dage”, men min første kaffemaskine!! Jeg sparede længe, for den var dyr efter datidens forhold ( 300 kr i 1971) den holdt i 12 år. Da den gik itu, ville jeg selvfølgelig have en i samme mærke. Fik at vide af forhandleren ” du skal ikke regne med, denne holder i 12 år, det var dengang” det gjorde den heller ikke. I dag kan jeg af og til købe en kaffemaskine til 100 kr, og jeg regner ikke med den kan holde længe. Derfor bliver vi eftertænksomme, når vi støder på noget, der har tjent sit formål længe. Vi regner ikke et håndklæde til 5 kr i Jysk for ret meget…vi gider da slet ikke at brodere årstal i…så dyrt er det heller ikke. Vi kan få 5 par sokker for 25 kr, til daglig brug. Jeg lærte at stoppe sokker i skolens håndarbejdstimer. Nu stopper jeg dem kun ud i affaldsspanden, når der er huller i. En rulle sytråd koster mere end 5 par sokker.

  30. Frank Calberg

    Til Jette: Ville du have den samme kaffemaskine, fordi den lavede bedre kaffe end alle kaffemaskiner på markedet i gennemsnit laver, eller fordi den holdte i flere år end alle kaffemaskiner på markedet i gennemsnit holder?

  31. Frank Calberg

    Til Johann: Jeg har tænkt over dit indlæg ovenfor og har følgende input:

    Forestil dig, at du går til en fodboldkamp med forventningen om, at en bestemt spiller fra ét af holdene scorer minimum 1 mål i løbet af kampen. Forestil dig endvidere at denne spiller ikke scorer et mål i den pågældende kamp.

    Det kan godt være, at kampen var ret god alligevel, men det faktum, at den spiller, du havde forventet ville score mål i den pågældende kamp, ikke scorede mål, ville muligvis være medvirkende til, at du ville vurdere kampen som værende mindre god end hvis den pågældende spiller havde 1 eller 2 mål i kampen.

  32. Stephan E

    @ Jette

    En af årsagerne er at din tid er blevet din knappe ressource.

    I takt med at det offentlige system spilder stadigt flere af vores penge (udbytte af arbejdstid), skal vi arbejde mere og mere for blot at hold maskineriet i omgangshøjde.

    Men det er halsløs gerning fordi den offentlige sektor systematisk falder baud og belaster samfundet mere og mere.

    Igen – jeg kritiserer ikke den enkelte offentlige ansatte som er gidsler i denne ineffektiviseringsprocess. Kritikken gælder systemets organisering og det systematiske magtmisbrug som finder sted i departementerne.

  33. johann jonsson

    @Frank,

    Det tror jeg du har ret i. Jeg er ikke sikker på hvor du vil hen med det eksempel, men jeg er enig med dig i at forventningen er vigtig – meget vigtig i et kundeforhold, det er bare ikke et dækkende mål for kvaliteten.

  34. Jette Jakobsen

    Den lavede fin kaffe, og så havde jeg jo erfaret, at den holdt længe…derfor.
    Jeg er kommet til at tænke på, og jeg ved det er rigtig ( har et gammelt brev, hvor jeg skriver det i, til min bedstefar. Det fik jeg da han døde). I 1971 fik jeg knap 10 kr i timen. Jeg var “køkkenpige” på et hospital i København. Da jeg var på barsel med min ældste datter ( som er 37 år i dag) fik jeg 58 kr om dagen i “sygekassen” ( jeg kan godt forstå, jeg var hurtig på arbejde igen!!) En kaffemaskine kostede altså 30 timelønninger før skat. Tænk hvis jeg skulle give det i dag. Jeg har knap 120 kr i timen i dag…gange 30 = 3600 kr. Det var altså ikke alt der var billigere i “gamle dage”.
    Jeg kan måske godt se at det er blevet min tid, der er blevet dyr og dog… Nej de vil have meget mere ud af mig. Jeg vil godt prøve at beskrive hvorfor, og det har bestemt ikke givet kvalitet i arbejdet.
    Dengang, hvis du lavede mad til mange, var der “køkkenpiger”som skrællede kartofter og grøntsager, nogle som stegte bøffer eller anden middagsmad…altså fra bunden af. I dag får du skrællede forkogte kartofler hjem, det samme med bøffer, for du skal med så få personale som mulig lave mad til rigtig mange!! Så gør det ikke noget, at der sidder et par stykker eller flere på et kontor ” og regner ud, hvordan det kan lade sig gøre”. Kager, brød, ja alting kommer hjem i plastik…lige til at gøre færdig i en dampovn. De gamle og syge betaler mange penge for det, og jeg får mine 120 kr i timen. Måske koster jeg dem 150 kr med feriepenge osv osv. Vi er nu ikke så kloge, som vi gerne vil være.

  35. Helle Munch Oldefar

    Jeg synes altså det generelt er noget sludder. Som Lars selv skriver:”Det kalder jeg kvalitet”.
    Nemlig – andre vil måske kalde det pjat og sige: “Gudskelov at jeg kan skifte mine ting ud engang imellem, fordi de ikke koster så meget!”
    Så, hvad Lars kalder kvalitet, kan andre kalde noget andet.
    “God kvalitet” kan også ødelægges ved forkert vask og strygning, og så er det da ærgerligt at have betalt 20-100 gange så meget for det :-)

  36. Stephan E

    @ Johann

    Først og fremmest bør vi lige holde fast i at den relative forståelse af kvalitet er desideret meningsløs.

    Kvaltiet skal måles absolut, men subjektivt relativt til behovsdækningen. Det skal man ikke forveksle med variationen omkring en typisk kvalitet.

    Men det er ligesom at vurdere en investering på basis af forventet afkast (investeringens kvalitet) og risikoen (afvigelse omkring forventningen om kvalitet).

    Du kan ikke og bør ikke forsøge definere Pele’s “kvalitet” objektivt, fordi det afhænger af hvilke aspekter DU ligger vægt på. Er det æstetik, antal scorede mål, at målet nåes med lav risiko, evnen til at bidrage til “holdånden” etc.

    Vi kan altså tale om elementer af kvalitet, men den samlede “kvalitet” er en vægtning af forskellige elementer som er subjektiv i forhold til behov.

    Men reelt taler vi det samme når du kritiserer planøkonomernes tilgang. De bidler sig jo netop ind at de kan definere og styre objektivt eller blot skabe kvaltiet ved at styre – i praksis ØDELÆGGER de systemets evne til at levere kvalitet (tilpasse til behovet).

  37. Jette Jakobsen

    Det er også rigtig Helle….med alle de ting ungerne har smidt væk eller glemt på lejrskoler, sportsstævner m.m. Er det godt, det ikke er så dyrt. Jeg har præsteret at smide sokker ud, som var med hjem fra spejderlejr, de var ikke værd at bruge vask på. Børn på efterskole..ja de skal ikke have håndklæder med til flere hundrede kr stykket, for de bliver så sjove at se på, når skoleåret er omme. Alting til sin tid.
    Jeg har min bedstemors håndbroderede lommetørklæde, det er kommet frem til konfirmationer m.m., men til daglig bruges engangslommetørklæder. Så lidt pjat…ja det er det, men meget hyggeligt. Tænk hvad der kan komme frem, ved at blive sat til at rulle håndklæder.

  38. Frank Calberg

    På Wikipedia http://en.wikipedia.org/wiki/Quality fandt jeg følgende definition af kvalitet i en ”producer-consumer context”:

    1. ISO 9000: “Degree to which a set of inherent characteristic fulfills requirements.” The standard defines requirement as need or expectation.

    2. Six Sigma: “Number of defects per million opportunities.” The metric is tied in with a methodology and a management system.

    3. Philip B. Crosby: “Conformance to requirements.” The difficulty with this is that the requirements may not fully represent customer expectations; Crosby treats this as a separate problem.

    4. Joseph M. Juran: “Fitness for use.” Fitness is defined by the customer.

    5. Noriaki Kano and others, presenting a two-dimensional model of quality: “must-be quality” and “attractive quality.” The former is near to the “fitness for use” and the latter is what the customer would love, but has not yet thought about. Supporters characterize this model more succinctly as: “Products and services that meet or exceed customers’ expectations.”

    6. Robert Pirsig: “The result of care.”

    7. Genichi Taguchi, with two definitions:
    a. “Uniformity around a target value.” The idea is to lower the standard deviation in outcomes, and to keep the range of outcomes to a certain number of standard deviations, with rare exceptions.
    b. “The loss a product imposes on society after it is shipped.” This definition of quality is based on a more comprehensive view of the production system.

    8. American Society for Quality: “a subjective term for which each person has his or her own definition. In technical usage, quality can have two meanings:
    a. the characteristics of a product or service that bear on its ability to satisfy stated or implied needs;
    b. a product or service free of deficiencies.”

    9. Peter Drucker: “Quality in a product or service is not what the supplier puts in. It is what the customer gets out and is willing to pay for.

    Jeg synes, Robert Pirsigs definition af kvalitet (pkt. # 6 ovenfor) er ret interessant. Tænker jeg nærmere over det, skaber mennesker som ”care” om det, de laver – hvad enten det er et produkt eller en serviceydelse – høj kvalitet.

    I denne sammenhæng er det interessant at tale om en virksomheds mening / ”company purpose”, som Lars har været inde på flere gange. Mennesker, der kan se mening med de, de laver, vil – alt andet lige – udvise større ”care” og dermed skabe mere værdi for ikke mindst kunder og aktionærer.

    Jeg tror, der ligger et stort potentiale gemt for mange virksomheder ved at arbejde med begrebet ”care”.

    Hvordan lyder det i jeres ører?

  39. Stephan E

    @ Frank

    Ovenstående blander produktkvalitet (og processkvalitet, hvilket 8. siger direkte.

    Processkvalitet kan rigtigt være conformance to specifications.

    Men det er indholdet af specifications som definere produktets “iboende kvalitet” (hvis en sådan giver mening) og dets evne til at dække de specifikke behov som dækker den subjektive opfattelse af produktkvalitet.

    Der er kort sagt tale om begrebsforvirring.

  40. Helle Munch Oldefar

    Bare diskussionen her og alle de forskellige ‘formler’ og definitioner viser, at ‘kvalitet’ er umuligt at definere og sætte på formel :-)
    Det er da så nemt f.eks. at sige, at Georg Jensen Damask er kvalitet – hvis man har råd til at betale det – og ønsker at glo på den samme dug resten af ens levetid.
    Det er nu sjældent, at et firma leverer samme høje kvalitet i ALLE produkter.

  41. Jan Sjøstrand

    Det med kvalitet, mærkevarer etc. er ret sjovt. Min søn går op i at der står det rigtige på tøjet. Jeg tager altid en lille kniv og trævler sømmene op så jeg kan få mærket af (hvis det er muligt altså) – også når det er et “fint” mærke. Som jeg siger til mine unger – jeg vil da have penge for at gå med reklamer.

    I aftes havde vi landsindsamling til afrika, og jo, jeg bliver hver gang påvirket over hvor sølle mennesker lever. Når vi samler ind er det de mange bække små der gør udslaget. Jeg har læst at den saudiarabiske kongefamilies privatforbrug er over 20.000.000.000 om året … hmmmmmmm
    kan det virkelig lade sig gøre at bruge så mange penge tænkte umiddelbart.

    Læs lige: http://pleasure.dk/rejser/artikel/149372/

  42. Stephan E

    “kvalitet” er ofte tæt forbundet med “snob-effekt”, fordi sidstnævnte er en væsentlig del af at få nogle til at betale væsentligt mere for kvaliteten.

    Fjernsynets reklame og mediepåvirkning via f.eks. film og serier oplærer ungerne til at efterligne og mærkevarevanviddet har i dag rod allerede i de små skoleklasser.

    Der har fra min side ikke været normative betragtninger om hvad man “bør” købe – høj eller lav kvalitet.

    Det som jeg ligger vægt på her at kvalitet for prisen, dvs. herunder hvordan vi sikrer at køber indregner alle omkostninger (herunder f.eks. recyckling problemet) og ikke (for mange) imaginære værdier.

  43. Anni Lomborg

    Det er bare så flot og bevaringsværdig kunsthåndværk. Tænk på hvor meget tid der er gået med at broderepå det fine stof. I gamle dage kunne man virkelig præstere utroligt flotte broderier. Men da havde man også den tid det tog at fremstille tingene med hænderne. I dag er alting jo maskinelt fremstillet. Skal tingene håndvæves i dag så kommer det også til at koste “kassen”
    Kh.
    Anni
    Nb.Jeg har selv nogle flotte ting fra Georg Jensen. Det er fryd at lægge den fine hvide egeranke på bordet, eller fiskedugen :-)Og juledugen lægges på hvert år 1. december til efter hellig tre konger. Det er altså noget andet end “nervøs fløjel” ;->

  44. Jette Jakobsen

    Helt enig Anni. Vi er ved at drukne i duge af “nervøs fløjel” ude i ældreplejen, de kan ikke engang ligge fast på et bord. uden vi slår knuder i hjørnerne. De er billige, og skal ikke stryges eller rulles, kan lægges våde på bordet ( nattevagten vasker dem), det er så nemt. De flotte gamle juleduge, har borgerne i deres skuffer, de kommer ikke på, for vi må hverken stryge eller rulle dem…sådan er der så meget. Jeg er helt sikker på, at mange af de ældre selv kunne, hvis de selv fik lov ( med lidt hjælp fra mig), men sådan er kulturen ikke. De skal male påtegnede nisser på stof, for at blive aktiveret.De mennesker, som har fremstillet de flotte duge. Tosset ja!

  45. Helle Munch Oldefar

    Undskyld mig, men så kan de fine duge af brugernes vel sendes til rulning eller strygning?
    At lade dem ligge i skufferne med den ‘undskyldning’ er – nå,ja – dårlig kvalitet.

  46. Frank Calberg

    Fint input, Helle.

    Til Jette: Hvad med at prøve Helles forslag af til påske? Just do it ;-)

  47. Frank Calberg

    Til Jette: Hvad med at hjælpe én af flere af de ældre mennesker, du plejer, med at skrive her på bloggen, hvad de mener om netop det, du bringer op i den kommentar? Det kunne være interessant at høre, hvad de gerne vil.

  48. Jan Sjøstrand

    Super ide Frank

  49. Frank Calberg

    Tak for det, Jan.

  50. Jette Jakobsen

    Jo, de kan nemt sendes til “færdigvask og rul”, det skal den ældre selv betale ( på en måde retfærdig nok, for det skal vi jo alle). Da de betaler mange penge for at bo på et ældrecenterhusleje, mad, vask og rengøring m.m. er der nogle, som ikke har flere penge, og nogle som aldrig har brugt penge på at få vasket ude….de fleste ældre er jo lidt gode til at holde på pengene ( de har prøvet at mangle).
    Mange af tingene jeg skriver om, fra mine hverdags oplevelser på arbejde, er ofte talt igennem med de ældre. Jeg ville aldrig udtale mig på andres vegne, hvis jeg ikke kendte deres syn på sagen, men at selv skrive på blog??? Ja jeg ved det ikke, det er et forsøg værd. Vi har jo fået en PC, af en sød pårørende, men ikke noget net endnu i fællesopholdet. Måske kunne en af os, der har “trådløst”, bare tage det med på arbejde.
    Den skal lige tænkes lidt mere over…spændende.
    Jeg var lidt for uretfærdig, i indlægget om juleduge. Vi har da søde pårørende, som kommer og laver fine “julestuer”, og tager det med hjem og vasker efter jul…de ved godt vi ikke har “rammer” til det.

  51. Frank Calberg

    Ja, Jette. Hvorfor tænke så meget over det? Go for it! Umiddelbart vil jeg forestille mig, at flere af de ældre mennesker, du hjælper, ville blive helt vilde med internettet, når de bliver dus med det, dvs. efter du har vist dem forskellige interessante internetsider – herunder denne blog.

  52. Jette Jakobsen

    Det ved jeg godt Frank, for jeg har skam prøvet det. Vi fandt luftfotos og hjemmesider, fra tidligere arbejdspladser og boliger. Mailede med børn og børnebørn, så nyheder og TV som havde været vist, læste avis m.m. jo de kan godt lide det. Det er bare ikke normalt at der er internetadgang på ældrecentre. Det er der jo heller ikke i et hus eller lejlighed, før vi køber det.De ældre kunne jo bare melde sig til, men de penge du ved. Det skal nok komme. Vi vil da have det, en ganske naturlig ting.

  53. Frank Calberg

    Jette, prøv bl.a. at fortælle dem, hvordan de kan spare penge ved at have internet.

  54. Frank Calberg

    Her er et input mere til dig:

    På f.kes. http://www.etsy.com/ kunne de ældre mennesker, du hjælper, sælge de ting, de selv laver – f.eks. ting de strikker.

    Just a thought. Mon ikke der er nogle af de ældre mennesker, du hjælper, der vil være interesseret i at tjene lidt penge på de hjemmelavede ting, de laver. Prøv at spørge dem.

  55. Birgitte Saltorp

    Dette er en spændende tråd at følge, når man kommer ind her, hvor jeg gør.
    Jeg kan ikke lade være med at bemærke mig Pirsigs definition af kvalitet som “The result of care”.

    Hvad end man arbejder med mennesker eller med ting, vil man vide, at der er forskel på, om noget bliver gjort med omsorg for “produktet” eller ej.
    Den traditionelle Lego-klods hitter også i disse trængte tider, netop fordi den er et “result of care”, mens de mere slutbrugerspecifikke produkter fra samme virksomhed har deres tid og for en dels vedkommende også påfører virksomheden tab. Og lur mig, om der ikke også internt i virksomheden kan mærkes forskel på begejstringen for grundproduktet og de afledte produkter – selvfølgelig kan man fornemme hvad, man er gode til. Sådan er det også med dugene, Georg Jensen, Geisler eller andre, og med at have tid og overskud til at lægge dem på beboernes borde ved højtiderne. Jeg tror, det er af samme grund, det halve Danmark bager til jul: vi har en klar fornemmelse af hvad, der er godt nok.
    Og hvad så med McDonalds: ja, der er en fødevare-objektiv kvalitet, som ikke fornægter sig i beskrivelsen, og så alligevel. Flere har bemærket, at man er mæt i længere tid af Burger Kings produkter – det er også en kvalitet.
    “The result of care” er et af de begreber, der ligesom “Rettidig omhu” bør blive stående.

  56. Anni Lomborg

    Birgitte Saltorp!
    Ingen kan være mere enig i det du skriver, end jeg er :-)
    Hvor der er vilje er der vej.
    Kh.
    Anni

  57. Helle Munch Oldefar

    Hvad med at lave en indsamling blandt de pårørende – en slags kasse, hvor de kan donere nogle småkroner til at få vasket og rullet duge for? Så betaler de alle for det.
    Jeg ved godt at mange gamle er bange for at bruge penge, og mange af de pårørende er bange for at deres arv bliver brugt, men hvis det er det de vil – have andre duge på bordene etc. – så er der ingen anden vej.
    Men er det beboernes ønsker? Eller personalets?

  58. Jette Jakobsen

    Det sidste spørgsmål er rigtig godt helle…for det skal vi huske. For hvis skyld gør vi tingene? Du ved lige så godt som mig, at også personalet, vil så gerne at der er pænt til højtider. Lidt ligesom vi gør hjemme.
    Hvis jeg spørger “de gamle mænd”, er de helt ligeglade med mine juleduge ( det siger de da), det er lidt anderledes med kvinderne, de siger det er pænt og hyggeligt.
    Vi har en “servicekasse”, som alle betaler til, så vi kunne nok godt finde penge til vask og rul. Ligesom vi nok kan finde penge til internet, men vi skal passe på, at det ikke bliver “vores behov”. Engang blev der brugt penge til ” en super TV. pakke”, det er helt sikker ikke de ældres behov, men internettet…jeg tror snart det kommer. Alene det at man kan maile og sende fotos mellem familier tiltaler de ældre. Lige nu er det store hit, at tage fotos med vores mobiler, sende dem, til en der har en printer med farve, så de ældre kan få et foto. Det skal nok komme al sammen.

  59. Helle Munch Oldefar

    :-)Jette – Det lyder jo godt. Og dejligt, at du ikke tager mit ‘frække’ spørgsmål ilde op – Det viser jo, at du du selv reflekterer over det. Der er mange andre, der ville blive fornærmede, men sådan er vi ikke på denne blog :-)

  60. Lars Kolind

    Stor tak til Birgitte Saltorp for definitionen på kvalitet: “The result of care”.
    Den vil jeg huske.

  61. Stephan E

    Lars

    Omkring “The result of Care”.

    Vær opmærksom på at det er en definition som tager udgangspunkt i udbyder-dimensionen uden eksplicit at relatere sig til behovsdimensionen.

    Dermed misser den hele essensen af den transformation som er i gang i retning af individualisering, customisering og personalisering.

    Du kan sagtens lave det flotteste og bedste høreapparat, men hvis det ikke kan tilpasse sig brugere med forskellige ører og forskellige behov for tilpasning leverer det ikke kvalitet set fra en behovsdimension.

  62. Lars Kolind

    God pointe Stephan, men alligevel: Ligger der ikke i ordet “care” at produktet netop tager udgangspunkt i brugerens/kundens behov?

  63. Stephan E

    Selvom det ikke udelukker det, så ligger der kun at det drejer sig om opfattelsen af at tage udgangspunkt i kundens behov.

    Planøkonomi er også “The result of care” – der er jo ingen grund til at tro at der ikke er en rimelig grad af ønske om at bruge ressourcerne bedst muligt.

    Et godt skræmmeeksempel er Borger.dk som spilder en masse ressourcer på at presse dig ind i en af deres “personaer” uden at erkende at det er planøkonomi uden formål.

    “The result of Care” er bare ikke nok – kundens beslutningsMAGT skel eksplicit med i definitionen.

Skriv en kommentar

Current day month ye@r *

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.