Dalai Lama: Lederens Vej

Da jeg fik denne bog i hånden blev jeg glad: Nu skulle jeg endelig se hvad Dalai Lama havde at sige til os ledere. Forventningerne var i top, men jeg blev skuffet. Hans Hellighed (som han kaldes i bogen) havde bestemt noget at sige, men alligevel:

Bogens fundament har to dele:

  1. Hav den rette anskuelse – i mit sprog, de rette grundholdninger. Det centrale er at ens handlinger skal være til gavn for en selv og for alle de mennesker de påvirker. Udgangspunktet er at intet er permanent, intet er uafhængigt og alt har en årsag. Grundholdningerne er vigtige fordi de bestemmer ens handlinger:
  2. Hav den rette adfærd, dvs. omsæt den rette anskuelse til handlinger. En person er summen af sine handlinger, gode og dårlige. Har man udført dårlige handlinger kan den negative virkning reduceres gennem efterfølgende gode handlinger (loven om karma).

I bogen opfordrer Dalai Lama ledere til at træne deres sind gennem meditation hver dag, gerne med en kvalificeret åndelig lærer. Der er åndedrætsøvelser og forslag til mantraer man kan benytte.

Senere i bogen forklares hvordan disse grundlæggende principper kan omsættes i lederjobbet og hvordan lederjobbet ændres ved globalisering. Der er også et afsnit, hvor Dalai Lama argumenterer for markedsøkonomien.

For mig var bogens pointer positive og de praktiske konsekvenser af Dalai Lamas Buddhistiske lære havde jeg ikke svært ved at tilslutte mig. Men i forhold til de ledelsesprincipper der følger af kristendommen, synes jeg at indholdet var lidt tamt. Begreberne “den rette anskuelse” og “den rette adfærd” indeholder ikke meget nyt for mig.  Jeg synes heller ikke at jeg behøver at meditere for at behandle mine medarbejdere ordentligt og for at tænke konsekvenserne af mine handlinger ordentligt igennem. Jeg oplever i det hele taget ikke at en buddhistisk indpakning bringer meget ekstra til Maslows behovspyramide eller Peter Senges principper for lærende organisationer.

Derfor er min anbefaling af bogen betinget: Hvis du vil forstå buddhistisk tankegang og høre hvordan den kan overføres på ledelse, så er bogen en god introduktion. Men regn ikke med at du behøver at bekende sig som buddhist eller Dalai Lama tilhænger for at blive en god leder. Et godt kristent udgangspunkt plus sund fornuft er fuldt så godt – efter min mening.

Bogen er kommet på Borgens Forlag og har forord af Christian Stadil. Link til forlagets omtale af bogen her: http://borgen.dk/product.asp?product=3274

PS: En gang tager jeg mig sammen og skriver noget om ledelse og kristendom!

55 kommentarer til “Dalai Lama: Lederens Vej”

  1. Jørgen Lang Jørgensen

    Buddhisme er en verdensreligion som vi alle i princippet kan tilslutte os.

    Den er samtidig en forholdsvis fredelig og svag religion, – dog har den tidligere Biskop Jan Lindhardt udtalt, ar Buddhismen er mere farlig for Kristendommen end Islam, hvilket jeg ikke er enig i.

    Årsagen til hans udsagn kan være, at i Buddhismen behøver man ikke at tage hele pakken og der er flere gråzoner indenfor Buddhismen, d.v.s. man kan vælge det der passer een bedst f. eks. meditation og man behøver ikke, at gøre sig de store anstrengelser for at kalde sig Buddhist, idet det er en praksisreligion og den har nemt ved at integrere sig i alle samfund,

    Buddhismen kan også være et godt brand, visse kendisser blandt andre Christian Stadil fører sig frem i medierne som Buddhist, hvor han dyrker new age, spiritualitet og anvender det i sin reklame.

    Jeg er lidt skeptisk overfor en religion, hvor man kan tage det ned fra hylden man synes bedst om – og så lade det man ikke bryder sig så meget om blive liggende – det ligner vort forbrugersamfund, hvor det at forbruge også har fået karakter af en religion.

    Jeg tror ikke på, at man bliver en bedre leder af at bekende sig til Buddhistiske tanker og læresætninger, men det kan måske føre til, at man bliver et bedre menneske ved at modarbejde og bekæmpe de fire dårskaber som nævnes i Buddhismen nemlig, egoisme,grådighed,had og illusion.

    Disse fire dårskaber kan man jo godt bekæmpe selvom man ikke er Buddhist.

  2. Alf Petersen

    @ Jørgen Lang Jørgensen

    “Den er samtidig en forholdsvis fredelig og svag religion”

    Jeg synes bestemt ikke at buddismen er nogen særlig svag religion. En af grundidéerne er at der ikke findes “et selv”, og at man skal give slip på denne illusion for at blive fri for lidelse. Det synes jeg er ret radikalt. Men bevares – den buddhisme der sælges i vesten (herunder også af Dalai Lama) er ret happy-go-easy. Den buddhisme er til gengæld også ret langt fra den ægte vare.

    “Jeg er lidt skeptisk overfor en religion, hvor man kan tage det ned fra hylden man synes bedst om – og så lade det man ikke bryder sig så meget om blive liggende – det ligner vort forbrugersamfund, hvor det at forbruge også har fået karakter af en religion.”

    Hvis du så vores samfund udefra, så tror jeg også at du ville synes at kristendommen var en svag religion, hvor folk vælger de elementer fra kristendommen der passer dem. For en stor del af folkekirkens medlemmer går vel ikke voldsomt op i synder, syndernes forladelse, helvede og den slags. Kirken og kristendommen er noget der hører til højtidern og begravelser.

    Hvis du istedet havde sagt, at vores forhold til religion generelt hænger tæt sammen med vores forbrugermentalitet, så havde jeg været enig.

    @ Lars Kolind

    “Men regn ikke med at du behøver at bekende sig som buddhist eller Dalai Lama tilhænger for at blive en god leder. Et godt kristent udgangspunkt plus sund fornuft er fuldt så godt – efter min mening.”

    Selvfølgelig behøver man ikke at være buddhist for at være en god leder – lige så lidt som man behøver at være kristen for at være en god leder. En mere åndelig dimension (nu taler jeg ikke sådan løs new age spiritualitet) er nok ikke nogen skade.

    Men ellers er det jo bare værktøjer – ligesom det at tage en MBA eller have en mentor kan være et brugbart værktøj.

    Your mileage may vary.

  3. Frank Calberg

    Til Alf:

    Du skriver i din kommentar ovenfor bl.a. følgende:

    “Hvis du istedet havde sagt, at vores forhold til religion generelt hænger tæt sammen med vores forbrugermentalitet, så havde jeg været enig.”

    Har du mulighed for at uddybe dette – gerne ved at give et par eksempler. På forhånd tak.

  4. Per Feldvoss Olsen

    @Lars, Jørgen og Alf
    Buddhismen er på nogen måder mere “farlig” end andre “konkurrenter” til kristendommen fordi den er så fredelig i sit udtryk. Problemet er også at vi ikke kender Buddhismen i sin reelle form i Danmark, den må her i vesten blive til pseudobuddhisme eller new age. ( Det er spirituel ledelse når det er bedst! )

    Dette indlæg er mere personligt/holdnings præget end de andre jeg laver her på bloggen. Det jeg kritiseret her er en vestlig udlægning af Buddhismen, som sikkert er mere newage ned reel Buddhisme – forskellen i kultur er så stor at jeg tvivler på at vi overhovedet kan blive Buddhister. Jeg skiver her “Buddhisme” for at understrege at jeg ikke taler om religionen, men om den vestlige variant.

    Kampen mod egoismen går over gevind hvis man tager meditation, eller andre intimteknologier i brug. Hvis man skal gå i lag med en praksisreligion er det væsentligt at man er bevidst om hvad dette kan gøre ved ens sind – meditation kan have store skadevirkninger, og det er så ikke alene egoet der får et skud. (Der finde også meditations former som er uskadelige, problemet er at vi ikke ved præcis hvilke).

    Den væsentlige forskel på “Buddhismen” og Kristendommen ligger i menneskesynet. Kristendommens forhold til mennesket er klart udtrykt ved Jesus som er, og vedbliver at være, et menneske.

    “Buddhismen” påstår at der ikke findes et selv betyder altså ikke alene at man ‘bekæmper’ sit ego, hvor hensigten er at man skal udvikle sig til det gode – når man mediterer er målet at man skal flyde sammen med altet.

    Dette betyder i min bog at man kommer til at underkende mennesket og bekæmper sin menneskelige natur.

    Forskellen, på Kristendommen, og “Buddhismen”, kommer i en vestlig udlægning, til udtryk i den måde hvorved man forvalter sin viden om den menneskelige natur. I new-age udlægning er det tilladt at benytte denne viden til at “lede” mennesket i retning af selv udslettelse (ofte kaldet udvikling). Teknikken består bl.a. I at få os til at erkende at vores Ego er i vejen – hvilket jo er sandt.

    Ego er bare ikke et problem, som kan elimineres – derimod findes der masser af andre (mindre destruktive) teknikker som kan anvendes når Ego skal tøjles.

    Hvis vi ser på begrebet ledelse kan man jo godt kalde en person som forstår menneskets natur for en leder. Men det store spørgsmål er om vi vil vælge at følge en leder der anbefaler “selv udslettelse” som vejen til et godt fællesskab?

    Som sagt er dette en kritik af den vestlige new age udlægning: “Buddhismen”, sådan som man oftest vil se den praktiseret i vesten.

    Hvis du er ægte Buddhist vil du naturligvis ikke tage denne kritik personlig – du kan bare lade den flyde forbi som en sky, eller en tanke.
    MVH Per

    p.s. Frank
    Kristendommen har også en række ulempe, da den ofte lader os “fortolke” lidt for frit. Det betyder at den godt kan misbruges i en etik som legitimere overforbrug, egoisme og værditvang. Denne etik (Max Weber beskriver den bl.a.) kan vi nok ikke bare udslette ved at gå til en ny religion, den er en del af samfundet, demokratiet, politikken (som Stephan E beskriver den) og dermed langt mere end et subjektivt anliggende.

  5. Claus Christensen

    Diskussion om religion bliver let en gang rod, hvor man ikke definerer sine begreber og har en skjult dagsorden, der går ud på at argumentere for sin egen religion. Der er et par synspunkter i kommentarerne, som giver anledning til nogle spørgsmål:

    Skal spirituelle teorier have et komplekst indhold for at være af værdi?

    Hvis meditation er en praktisk mental teknik uden i sig selv at have et intellektuelt indhold eller involvere intellektuelle overvejelser – hvorfor så knytte det sammen med religion?

    Hvad er der galt i, at man “plukker” de dele fra f.eks. en religion som kristendommen, man er enig i. Er det ikke et udtryk for, at man har en sund kritisk holdning, at man lige skal vende med sig selv, hvad man føler sig i overensstemmelse med? Hvis grundlaget for kristendommen – Biblen – i forvejen er en af mennesker udvalgt samling skrifter, hvad er så problemet med selv at fortolke på dette grundlag i stedet for at overlade det til en eller anden biskop?

    Flere rakker ned på en “new age” tilgang? Hvordan vil I definere det og hvorfor er det så forkert at have en sådan tilgang?

    Tror I, der er en sammenhæng mellem hvilken religion, der har præget forskellige samfund og deres grad af aggressivitet internt og overfor andre samfund?

  6. johann jonsson

    Jeg må tilstå jeg ikke har læst bogen, men jeg genkender de 2 anbefalinger som 2 af de 8 elementer Buddhismen arbejder med i Den Ædle Ottefoldige vej – udgangspunktet for disse er de 4 ædle sandheder – som vel nærmest er Buddhismens trosbekendelse – selvom det givet ville være meget forkert at kalde dem det. De 4 ædle sandheder, hvis jeg forstår dem nogenlunde korrekt, udelukker en skaber gud, man kan ikke acceptere det udgangspunkt og samtidig være kristen.

    Jeg vil nu ikke kloge mig for meget på forskellen mellem de forskellige religioner. Men jeg er lidt nysgerrig efter hvorvidt nogen har holdninger eller gjort sig tanker om hvorvidt et sekulært liberalt kapitalistisk samfund vil kunne føre til et socialt ansvarligt samfund?

    Er et religiøst udgangspunkt (modpol) en nødvendighed for et liberalt kapitalistisk samfund?

  7. Alf Petersen

    “Buddhismen påstår at der ikke findes et selv betyder altså ikke alene at man ‘bekæmper’ sit ego, hvor hensigten er at man skal udvikle sig til det gode – når man mediterer er målet at man skal flyde sammen med altet.”

    Hvis man forsøger at bekæmpe sit ego, så er man vel nærmest per definition ikke buddhist. Man kan ikke bekæmpe noget der ikke eksisterer. Det nærmeste man kan komme er vel den fornemmelse af et selv som de fleste vel render rundt med. Den “selv-udslettende leder” har ihvertfald misforstået buddhismen.

    “Kampen mod egoismen går over gevind hvis man tager meditation, eller andre intimteknologier i brug. Hvis man skal gå i lag med en praksisreligion er det væsentligt at man er bevidst om hvad dette kan gøre ved ens sind – meditation kan have store skadevirkninger, og det er så ikke alene egoet der får et skud. (Der finde også meditations former som er uskadelige, problemet er at vi ikke ved præcis hvilke).”

    Jeg vil være ærlig og sige, at jeg ikke tror at særligt mange vesterlændinge er vedholdende nok til at kunne skade sig selv med meditation. Undtagelserne er selvfølgelig hvis man er involveret med kulter, guruer eller har en eller anden (skjult eller kendt) psykiatrisk lidelse.

    Iøvrigt synes det at meditation er en bestanddel i stort set alle religioner (nogle gange i form af bønner eller dyb kontemplation). Bevares, den side fylder nok ikke så meget i den protestantiske variant.

  8. johann jonsson

    @Alf,

    Kan du uddybe din holdning med hensyn til den skadelige virkning af meditation, kan du give eksempler eller henvisninger til hvor dette er dokumenteret?

  9. Jette Jakobsen

    Religion er en privat sag, i min verden altså. Intet har som religion været årsag til så meget ondt, og er det stadig. Mennesker havde meget brug for religion, dengang de ikke vidste andet. I dag er religion måske lige så meget en kultur. Vores kirke er en smuk ramme, om de ting livet indeholder, og giver fred og håb til mange mennesker. Sådan er det nok med alle religioner. Jeg er enig i, at bøn er en slags meditation, det er dagdrømme også. At flytte smerte med tankens kraft, er videnskabeligt bevist, så vi kan meget med vores hjerne.
    Den anden dag, da flyveren måtte nødlande på floden, fortalte mange af passagerne, at de begyndte at bede. Så når mennesker føler sig svage, bange, magtesløse, træder troen til. Kan det trøste er det godt. Jeg vil næsten tro, at der var mennesker af forskellige religioner i det fly. Jeg mener at vi har lov at plukke det vi kan bruge…religion er en privat sag. Derfor ville det nok være lidt skadeligt, hvis vi sad og messede hele dagen.

  10. Claus Christensen

    @Jette Jeg er meget enig.
    @Johann og Alf. Der er foretage rigtig meget videnskabelig forskning i virkningen af forskellige meditationsformer. Langt de fleste dokumenterer positive virkninger, men man kan sikkert anvende teknikkerne for meget eller forkert, så virkningerne bliver skadelige. Se et eksempel på videnskabelig dokumentation her: http://www.mum.edu/tm_research/tm_charts/welcome.html

  11. Per Feldvoss Olsen

    @Alf
    Du skriver “Hvis man forsøger at bekæmpe sit ego, så er man vel nærmest per definition ikke buddhist. Man kan ikke bekæmpe noget der ikke eksisterer.”
    Jo – det ‘kan’ man ved at benægte dets eksistens! (Jeg har det samme problem med begrebet “bevidsthed”).

    Jeg er enig I at vi ikke kan blive Buddhister – spørgsmålet er så hvad vi kan lære af dem, hvad kan vi undgå og har de visdom vi kan bruge.
    I den forstand kan man da lære rigtigt meget af Dalai Lama, men jeg kan i praksis lære lige så meget af at snakke med min søn på 8 år.
    Vh Per

  12. Per Feldvoss Olsen

    @Flere
    Mine pointer er også, at religion, og spiritualitet, ikke har noget at gøre med lederskab, eller forretning. At påstå det er altså – dårligt lederskab! ( Men kan jo godt være en god leder, og så alligevel komme frem til nogle falske påstand. )

    De leder vi har inden for folkekirken afholder sig netop fra overstyring, og indgriber over for dem der vil indføre en sådan styring. På samme måde bør ægte ‘ledere’ indgribe når det sker i erhvervslivet! Religion er en personlig sag, som man gerne må dele – men er Gud død i erhvervslivet?

    Vedr. new-age er dette en generel betegnelse for en praktiske/spirituelle tilgange hvor menneskesynet er domineret af vi ‘skal’ udvikle os – ofte i en mere religiøs/spirituel retning. De teknikker som bruges til denne udvikling, til at overbevise os om at udviklingen er ønskeligt, med flere kan naturligvis også bruges i erhvervslivet – og de bliver også brugt der. (fx Maslow)

    Dette menneskesyn bygger dog på nogle religiøst baserede formål – nemlig at der findes noget som er større end os selv, og at vi skal gennemgå en udvikling i retning af dette større. (En antagelse som vi også ser gentaget af Platon.) Men denne antagelse ‘er’ religiøs og udelukker eksempelvis at der tilfældigvis ‘kan’ fødes et barn, fx i Danmark, som er født klogere Hans Hellighed!

    I den vestlige udlægning af teksten bliver rationalet af vi skal udvikle os for (værdi)fælleskabet , som får en “Guddommelige” status. Men er det den eneste vej?

    Med hensyn til meditation. Der er ingen tvivl om at dette påvirker os, det er hele problemet. Det som meditation, kan gøre, er blandt andet, at “rette vores hjerner ud” – således at vi kan betragte tanker uden personlige følelser eller empati. Meditation kan også have en række “positive” virkninger, men det som vi ikke kan dokumentere er det som disse teknikker kan fjerne. For hver en krølle vi fjerner i hjernen bliver vi sikret mere “lykkelige”, men det er vel også disse krøller der gør os unikke.

    Man må altså spørge sig selv hvilket rationale der ligger bag de teknikker vi låner fra det spirituelle/new-age.

    Der findes også alternativer til spirituel “ledelse”, værdiledelse og andre pseudo-religions tiltag, så det behøver ikke at udvikle sig til “Cooperate religion”. De spørgsmål som vi skal stille os er derfor meget vel formuleret af John Johnson: ” …… jeg er lidt nysgerrig efter hvorvidt nogen har holdninger eller gjort sig tanker om hvorvidt et sekulært liberalt kapitalistisk samfund vil kunne føre til et socialt ansvarligt samfund? …… Er et religiøst udgangspunkt (modpol) en nødvendighed for et liberalt kapitalistisk samfund? ”

    Tak for de gode indspark John!
    Vh Per Olsen

  13. Jette Jakobsen

    Det er rigtig Per, børn er kloge..på en dejlig uspoleret måde. Den anden dag sagde mit lille “lånebarn” på snart 7 år. hvorfor slås de? Hvorfor giver vi ikke dem mad, som ingenting har? Hvorfor komme de ikke på sygehuset, når de er syge? Hvorfor må de ikke komme i skole?Hvorfor får de ikke en “reservemor”, hvis deres egen er død?
    Det var godt nok svært at svare på, og det må tages i flere omgange.
    Det havde været for billigt at svare ” fordi vi ikke kan finde ud af at dele”, for der er jo nogle som prøver.

  14. Jeppe Lønne - Madsen

    “Et godt kristent udgangspunkt plus sund fornuft er fuldt så godt – efter min mening.”
    Er den kristne tro, eller religion i al almindelighed ikke sund fornuft? Hvis ikke hvad dækker sund fornuft så over?

  15. Jan Sjøstrand

    Om der er en gud eller ej, og om “han” er død i erhvervslivet eller ikke, er vel ligegyldigt rent ledelsesmæssigt, så længe at vi tror.

    Men at lederskab intet har at gøre med religion er et voldsomt postulat. Hele vores egen kultur bygger på kristne værdier, holdninger og overbevisninger.
    Uanset hvor i verden man befinder sig vil man være en del af en kultur, der i særdeleshed er påvirket af religion. Det er IKKE religionen i bogstaveligt forstand der er ledetrådene, det er kulturens selvopfattelse, værdier, overbevisninger og holdninger – alle elementer der udspringer af religion religiøs og spirituel tro.

    Der findes ikke et eneste samfund her på kloden der er uden indflydelse fra religion – et hvilket som helst samfunds adfærd er i en eller anden grad baseret på religion.

    Hvis lederskab for mig er baseret på religion – ja, så er det altså baseret religion.

    Lederskab handler vel om at lede andre mennesker, at opnå resultat gennem andre mennesker, at værre rollemodel for andre etc. og det er der altså en hel del kulturel arv gemt i, også religiøs kulturel arv.

    Når man tvinger personer til at være selvmordsbombemænd vil jeg kalde det management. Når personer står i kø af egen fri vilje for at udføre samme opgaver kan det vel kaldes lederskab.

  16. Jan Sjøstrand

    @ Jeppe
    Nemli’ Jeppe – vores religiøse arv er i meget høj grad med til at danne vores kulturs “sunde fornuft”. Derfor er integration så vanskeligt – at få mennesker til at leve sammen i fred og forståelse bl.a. ud fra “samme sunde fornuft”. Når vi besøger andre kulturer opdager vi at der hersker andre former for “sund fornuft”. Former der adskiller sig fra vores.
    Da “sund fornuft” er kulturel er den sandelig også religiøst betinget.

  17. johann jonsson

    Da jeg genlæste denne tråd slog det mig at der var flere kommentarer om at Dalai Lamas skrifter var tamme, happy-go-easy, der var oven i købet en der kommenterede at han ikke var udtryk for rigtig Buddhisme – som må siges at være en noget streng kommentar.

    Jeg kan til dels genkende hvad der bliver talt om for han er meget ikke stødende i sin stil, det er svært at blive vred over – det er vanskeligt at være i opposition til det han skriver. Der er en ikke-konfrontatorisk lethed over hans utryk. Hvis man sammenholder dette med
    hans skæbne og det tibetanske folks skæbne kan man tydeligt se et misforhold med den tunge skæbne og den ”lethed” der er i udtrykket. En meget rig og gammel kultur, der vedholdende og systematisk er blevet undertrykt og mishandlet i gennem de sidste knapt 60 år, uden det har vakt meget opmærksomhed eller resulteret i større protester.

    Forløbet har ofte tydeliggjort at forholdet til vigtige markeder (Kina) vejer tungere end hvad der er retfærdigt og anstændigt. Måske et billede på om markedet i sig selv fører til ansvarlighed?

    Jeg blev vemodig da jeg hjalp en af mine børn med geografi for nogen tid siden og så at Tibet ikke er med i deres Atlas. Hovedsagelig på Tibetanernes vegne, men også på mine børns vegne da det siger en del om den verden vi lever i og hvilke tilgange til konflikter der belønnes og hvilke der ignoreres.

    Jeg tror det er en fejllæsning af hans tekster at se dem som tamme eller happy-go-easy. Jeg skal ikke postulere at jeg er særlig vidende om Tibetansk Buddhisme, men jeg tror man som protestant bliver snydt af nogle aspekter som opfattes meget forskelligt. Tidsopfattelsen er meget forskellig mellem protestantisme og Buddhisme, den udadrettede moralske imperativ ses sjældent i Buddhisme hvis den ses i hele taget, målet med Buddhisme er vel ikke tro som det er i kristendom.

    Det er meget forskellige tilgange i mine øjne.

  18. Jette Jakobsen

    Jeg har læst flere bøger af og om Dalai Lama. Ikke fordi jeg ville til at være buddist, men for at læse om den store verdensmand, nogle af hans egne tanker. Han er meget svær at være uenig med, og en fredens mand. Der er ikke meget grådighed over ham.
    Jeg lærte engang i samfundsfag, at “de 10 bud”, er udgangspunktet til vores grundlov. Altså hænger det meget sammen.
    Jeg tror altid at Tibet vil være der, i det mindste i vore hjerner. Grænser er noget mærkeligt noget, der er jo plads nok på jorden. Grænser er noget mennesker har tegnet ind på et kort, og det har da givet en masse besvær og ulykke.

  19. Claus Christensen

    Jeg skal ikke gøre mig til den store ekspert på området østlig kontra vestlig tankegang.

    Men der hvor jeg ser en forskel er, at vi forsøger at løse mange problemer ad intellektuel vej. Når vi vil ændre folk adfærd på sundhedsområdet appellerer vi intellektuelt gennem argumenter i kampagner.

    Vi tænker os desuden frem til, hvad der vil være den etisk rigtige måde at handle på. Men ofte er virkeligheden for kompleks til at man kan forlade sig på intellektuelle overvejelser. Nogle gange vil man ramme rigtigt med denne metode, men undertiden gør man folk en bjørnetjeneste selv ud fra de bedste motiver.

    Som jeg har forstået det, forsøger man i østlig tankegang at udvikle bevidstheden, så man bedre intuitivt kan fornemme, hvad der er det helt rigtige at gøre i situationen.

    Så Dalai Lama’s “rette anskuelse” er mere end nogle intellektuelt eller kulturelt (eller i en religøs sammenhæng udviklede) holdninger og værdier.

    Han forsøger gennem forskelige praktiske øvelser at skabe en mere direkte forbindelse til “noget”, man har kaldt meget (Guds plan, ånden i naturen, det forenede felt, den kærlighed, der gennemstrømmer universet osv. osv.). De fleste kulturer har færten af, at der findes “noget”, der f.eks. sørger for at økosystemers bestanddele fungerer perfekt sammen i en større helhed.

    Formentlig kan ledere udvikle denne sans for de rigtige beslutninger ved at dyrke deres religion – typisk kristendommen på vore breddegrader.

    Men man kan uden tvivl også bruge praktiske metoder som meditation til at udvikle denne evne til intuitivt at ramme rigtigt, når man træffer beslutninger eller forsøger at udøve “den rette adfærd”.

    Man kan også uden problemer satse på begge dele.

  20. Per Feldvoss Olsen

    @Claus
    Det er lige på kornet – problemerne opstår når vi førsøger at gennetrumfe vores etik, moral og værdier som alment gældende. Og her går det ofte galt for religionerne, jeg kommer med et lid længere indspark i løbet af dagen.
    Vh Per

  21. Jeppe Lønne - Madsen

    Er det ikke problemet at det er svært at definere “sund fornuft”, da der er himmelvid forskel på, hvordan vi opfatter begrebet? – Det er vel når alt kommer til alt, også det der er grundlaget for alt diskussion!

  22. Frank Calberg

    Til Jesper: Har du et par konkrete eksempler på forskelle omkring, hvad mennesker forstår ved begrebet “sund fornuft”? På forhånd tak.

  23. Jeppe Lønne - Madsen

    Til Frank C.
    Muhammedkrisen er vel et godt eksempel på forskelle. I Danmark mente flertallet at ytringsfriheder er = “sund fornuft”, mens der var mange muslimer der mente det modsatte.

  24. Lisbet Mørk

    Tak til alle for en særdeles vedkommende meningsudveksling!

    Hvad kan vel være vigtigere for os mennesker end at blive bevidste om, hvad et menneskes natur egentlig består i, hvad det vil sige at være ” et godt menneske” (og derfor også en god leder), og hvilken sammenhæng der findes mellem et kulturs værdier/holdninger/tro og dets politik/styreform/sunde fornuft/agressionsniveau?

    Måske agressionernes mængde styrer holdningerne og ikke omvendt?

    Er det i virkeligheden en absurditet at forestille sig tro/livsanskuelse og politik adskilt, som det hævdes muligt af mange vesterlændinge?

    Med hensyn til Dalai Lama har jeg selv haft stor glæde af at følge hans råd.

    Jeg opfatter meditation som 1. dels en måde til “afslapning af hjernemusklen”, så man i lighed med alle kroppens andre områder forbedrer iltningen af hjernen og dermed kapaciteten (både kvali- og kvantitativt),

    2. dels en vej til at øge sin bevidsthed/minimere ubevidste følelser, tanker, handlinger, så man dels undgår at identificere sig med sidstnævnte og derved også en masse lidelse,fordi man lever ud fra det, der sker hér og nu, frem for fra fortid og fremtid,
    dels føler, tænker og handler ud fra sit medfødte potentiale = det autentiske selv.

    Der er efter min bedste overbevisning ikke tale om en fjernelse af unikke “krøller” eller positive følelser som feks. empati. Tværtimod.
    Jo mindre du styres af ubevidste “kræfter”, som du påduttes gennem din opvækst og ofte får mennesker til at opføre sig “mindre pænt”, jo lettere får du ved at kende dine vigtige behov og tilfredsstille dem og derfor på længere sigt få overskud til at udvikle flere positive følelser/ tanker/handlinger.

    At kunne holde sine negative følelser som had, misundelse, grådighed, begær m.m. i ave eller undgå at føle sig som offer ved at være bevidst herom og “holde følelserne på afstand” må vel kun siges at være til gavn for alle.

    Såvel som at udvikle flere positive følelser.

    Jeg tror som Dalai Lama, at mennesker er skabt med kapacitet for at blive kærlige væsener under de rette opvækstbetingelser.

    Selvfølgelig kan man lære meget af at tale med børn, Per, men ikke nødvendigvis det, meditation kan lære dig.

    Hvad angår beviser for effekten af meditation, ved man, at den ændrer hjernens struktur og neuroner, så mennesker bliver mere lykkelige.
    (“Glæden ved at være til” af Yongey Mingyur Rinpoche, Borgens forlag)

    Bogen giver iøvrigt anvisninger og forklaringer på meditation og fjerner derved megen mystik og mange fordomme
    om emnet.

    En anden anbefalelsesværdig bog er “Destruktive følelser” af Daniel Goleman om samarbejdet mellem buddhistiske munke og vesterlandske psykologer, filosoffer og videnskabsmænd fra 2003, Borgens forlag
    Måske du bare kan for meget som leder, Lars, til at kunne overraskes og imponeres.

  25. Per Feldvoss Olsen

    @Lisbeth,
    Der findes mange forskellige typer af meditation, generelt er det i små doser næppe mere skadeligt end at se tv eller at slappe af til musik – hvilket altså er rigtigt gode alternativer til meditation.
    De teknikker som er “betænkelige” er paradoksalt nok de som pr.. evidens har en positiv virkning, da de netop beviseligt/videnskabeligt har en specifik retning. Eksempelvis kan du med et mantra skabe et “hul i hovedet”, hvor al mening og sammenhæng forsvinder (populært sagt). Når du så går ind i den tilstand vil du kunne opleve en “religiøs bevidsthed”, som givet vis også har nogle positive aspekter… eller det ‘kan’ fortolkes entydigt positivt af subjektet.

    Jeg må dog sige at jeg ikke har fundet nogle logiske rationelle grunde til at man skulle ønske at opnå dette. Peter Bastian beskriver lignende tilstande når han spiller, og “glemmer sig selv” – igen stiller jeg mig stærkt skeptisk over for logikken i at man skal ‘rationalisere’ denne oplevelse og reproducere den i andre situationer (fx i vores almindelige arbejde).

    Når vi snakker om sådanne rationaler må vi bl.a. se på om disse findes i-sig-selv, eller om de er konstruerede – lad os tage et par eksempler fra dit indlæg…..

    Citat: “At kunne holde sine negative følelser som had, misundelse, grådighed, begær m.m. i ave eller undgå at føle sig som offer ved at være bevidst herom og “holde følelserne på afstand” må vel kun siges at være til gavn for alle.” Det lyder meget godt, smukt og sandt, men det er også en utopi for sådan er ‘mennesker’ jo desværre ikke født. Der er givet mange religioner der prøver at implementere himlen på jorden (eller i erhvervslivet?), men som leder må man forholde sig til at det er ‘mennesker’, med disse følelser, man skal samarbejde med.

    Citat: “Hvad angår beviser for effekten af meditation, ved man, at den ændrer hjernens struktur og neuroner, så mennesker bliver mere lykkelige.” her kommer vi lidt ud over Lars’ oplæg. Denne undersøgelse påviser altså – med al respekt – at den anvendte meditationsform giver udøverne ‘de samme tænker og følelser’, eller manglen på samme – hvilket også opleves ‘ens’ som: lykke – er jeg den eneste der finder dette en smule skræmmende!!? ( Hvis det er hvad man ønsker er der sikkert mere effektive metoder som kan skabe samme effekt, fx via medicin? ).

    Disse eksempler viser, at man ikke generelt kan sig det er ‘godt eller skidt’ at have ubevidste følelser – og dermed er det heller ikke entydigt godt at kunne ‘styre’ disse. Følelser er en del af den menneskelige natur, men dermed er de jo ikke pre-klassificeret. Spørgsmålet er altså, i første omgang, hvordan fælleskabet kan forholde sig til denne natur, når den udfolder sig. Hvis vi på forhånd anser “det ubevidste” som noget “mystisk” som vi helst skal kunne ‘styre’, eller som noget du er påduttet i din opvækst, mister du rent praktisk også en del af det man kan kalde din personlighed/identitet. (Hvis jeg personligt er blevet “påduttet” noget er det jo en anden sag, som jeg kan forholde mig til, men jeg kan ikke deraf udleder at andre også har det sådan.)

    ‘Evidens rationaler’ kan vi altså ikke bruge til andet end at påvise at “det er den vej hønsen skraber”, evidens er ikke det samme som visdom. Og at vi kan få alle til at føle det samme, have de samme værdier eller på andre måder at tænke ens, er reelt bare et bevis for at vi kan, men ikke mere.

    Den balance som vi må tilstræbe, i fællesskabet, er altså ‘en dybere respekt for vores naturlige indfald’. Dette kan vi opnå ved ikke at afvise disse indfald, fx når de udfoldes som religiøse og politiske værdier, og dels ved IKKE at gøre nogle af disse indfald til ‘lov’ for alle. Altså kan vi ikke, som fx Lone Frank gør det, sige at religion bare er et kognitivt fænomen, og vi kan ej lave en fælles norm/praksis for hvordan vi individuelt skal forholde os til de samme fænomener. ( Vi ved nemlig også, bl.a. fra Lone Frank, at man kan frembringe disse fænomener mekanisk, men vi kan ikke deraf påvise at de ‘alle’ religiøse forestillinger ‘er’ mekanisk betingede.)
    Vh Per

  26. Per Feldvoss Olsen

    @? – hermed det lovede generelle indspark.

    Jeg kan i sagens natur slet ikke udtale mig om ‘Buddhisme’ i den ægte form . ( Jeg har en teolog bekendt som er flyttet til Thailand, og den religion er ikke let at blive klog på. )
    Derfor må man jeg antage at det ikke umiddelbart er al Hans Helligheds visdom som bare kan omsættes til vestlig praksis. Man kan naturligvis heller ikke udelukke at der er flere brokker, og sund fornuft, der kan anvendes. Rent personligt mener jeg at man kan sige at religionen, eller er det ham selv der har valgt det(?), “misbruger” mennesket Dahlia Lamas liv i sandhedens tjeneste – på godt og på ondt! ( På den måde er han som de fleste af os andre, når vi mere eller mindre velovervejet underkaster os visse normer eller værdier. )

    Min skepis over for new-age, og herunder spiritualitet i erhvervslivet, har jeg bl.a. udviklet med den hensigt at undgå at jeg selv udfolder en praksis som kan “fordreje” hovedet på folk. Velmenende mennesker, som jeg selv, har en tendens til at ville for meget, og i erkendelse af egne begrænsninger har jeg valgt den skeptiske vej. Ud af det kommer der bl.a. en ‘værdi kritisk praksis’, som jeg bl.a. øver mig i at praktisere her på bloggen.

    Det jeg forholder mig til her der derfor en “snigende” spiritualitet, som udfolder sig på “selvudviklings markedet”, og i erhvervslivet. For der er masser af religiøs/sekterisk praksis som kan omsættes til effektive intimteknologier til brug i erhverslivet. Problemet er at overgangen ofte sker glidende og umærkeligt – man inviteres først på noget “der virker” og gradvist ‘internaliseres’ de værdierne, og det før omtalte new-age menneskesyn. Dette kan bedst beskrives ved at sige at man gør subjektet til et “objekt”, og dette objekt bliver noget man kan tilpasse de fælles værdier, der opstår altså gradvist et formål, og det sekteriske/pseudoreligiøs element består i at dette formål ikke bygger på et logisk-rationale, det bygger på et værdi-rationale eller en Tro.

    New-age menneskesynet foreskriver altså – meget generelt – at vi skal tilpasse os et fælles værdisæt. Vi skal med andre ord indgå i et værdifælleskab — og når vi gør dette har vi de nødvendige teknologier til at tilpasse subjektet til dette “objektive” formål. ( Objektive formål findes nu ikke, men må finde sit rationale i religionen ).

    Rent praktisk kan der altså ske det at vi eksempelvis betragter lykke. læring eller kreativitet som positive værdier – og med de rette intimteknologiner kan vi så forme/danne mennesker så de bliver mere lærende, eller mere kreative (og dermed mere lykkelige?). Fag folk – det kunne være lærerne eller konsulenten – kan altså internalisere sine egen værdier og ekspertise hos eleven/kunden, hvorved dennes fokus “fordrejes”.

    Er jeg som konsulent ‘god’ til dette kan jeg altså – i sandhedens tjeneste , naturligvis – overbevise mine kunder om at “kreativiteten” er det vigtigste i livet. Men med “kreativitet på livstid” tilsidesætter vi naturligvis andre væsentlige aspekter – disse spekter kan naturligvis være af stort betydning for andre og som måske noget jeg end ikke kan erkende! Hvis jeg ikke er interesseret i at være formand for “De kreatives sekt” i Danmark, må jeg altså debunke de teknikker (fx didaktikken) jeg bringer i anvendelse over for mine kunder.

    Dette skulle gerne sikre at kunden ikke påtvinges mine, eller trejdparts, værdier – og på meta-niveauet at kunden/lederen ikke kan anvende “mine” teknologier til at påtvinge andre ‘sine’ værdier!
    Det interessante ved den “teknologi” som derved fremkommer er at den kan bruges af alle, også Buddhister, og langt mere interessant er det måske at den kan hjælpe dem til at tøjre Ego.

    På ledelses niveauet betyder dette et “paradigme skifte” hvor lederen skal aflægge sig sine tendenser til at ville “værdilede” – til gengæld får han adgang til autonome medarbejdere som er trygge ved at arbejde med diversitet, mangfoldighed, og de keder sig sansynligvis ved at arbejde samme med folk der har de samme værdier som dem selv!
    Vh Per

  27. Claus Christensen

    Det var godt nok en pæn stak fordomme om meditaion, det gode Per V. Olsen fik luftet:

    Fordom 1: “Effekten af meditation er begrænset. Det svarer til at slappe af til musik. Den positive oplevelse under meditationen er stort set indbildning.

    Svar på fordom 1: Effekten af nogle meditationsformer er veldokumenteret og væsentligt større end at slappe af til musik.

    Fordom 2: Man bliver ensrettet og tænker ens af at meditere.

    Svar på fordom 2: Mediterende får overskud til at dyrke personlige interesser og har ofte en unik personlighed. De tænker bestemt ikke ens og har ikke de samme værdier. Hvis halvdelen af en gruppe har hovedpine og man derpå fjerner denne hovedpine, bliver gruppen måske umiddelbart mere ens i fysiologisk forstand, men det betyder ikke, at de tænker mere ens. De mediterende får ofte mere selvtillid, bliver mere selvstændige og bliver sværere at manipulere med.

    Fordom 3: ”Det lyder meget godt, smukt og sandt, men det er også en utopi for sådan er ‘mennesker’ jo desværre ikke født”.

    Svar på fordom 3: En fordom om, hvilke begrænsninger og hvilken lidelse, mennesker må finde sig i.
    Det er klart at hvis vi erfaringsmæssigt har hovedpine hver anden dag, bliver det en del af vores virkelighedsopfattelse, at sådan er det nødt til at være – det står ikke til at ændre. Det vil formentlig være en provokation imod denne indgroede virkelighedsopfattelse at påstå, at virkeligheden kan ændres forholdvist enkelt.

    Jeg er i øvrigt meget enig med dig i det betænkelige i, at man i en jobmæssig sammenhæng tvinges til at gå ind for bestemte værdier og jeg bryder mig ikke om, at man via sin arbejdsplads indirekte tvinges til en bestemt form for selvudvikling – det skal ske helt frivilligt, og man skal have mulighed for at droppe det når som helst.

  28. Lars Kolind

    Jeg glæder mig over mange indsigtsfulde kommentarer – langt flere end ventet.
    Selv oplever jeg at det er en fordel i lederjobbet at have en religiøs ballast – for mit vedkommende almindelig folkekirke kristendom kombineret med sund fornuft og skepsis (!). Jeg har et værdisystem i rygsækken som mange gange har gjort det lettere at træffe svære beslutninger. Jeg respekterer at andre har deres værdisystemer og oplever ikke dette som noget problem.
    Jeg havde ventet at Dalai Lama bogen havde gjort mig meget “klogere” og blogposten afspejler nok at det ikke rigtig var tilfældet. Men jeres kommentarer har været til stor inspiration!

  29. johann jonsson

    Af de bøger jeg har læst af ham syntes jeg den mest interessante var hans biografi “Frihed i landflygtighed” dækkende perioden til 87. Det var som om hans beskrivelse af de forskellige politiske begivenheder klart demonstrerer en forskellig tilgang – måske mere end de mere generelle tekster som man ofte ser fra hans hånd.

    En anbefaling – hvis nogen er interesseret.

  30. Per Feldvoss Olsen

    @Claus
    Tak der er ikke tale om “fordomme” men mine observationer/kommentarer til en praksis – lad mig prøve at svare kort – og uddybe:

    1. De mest postive effekter/synlige af meditation, kan opnås af andre veje: via afslapning til musik, tv kig eller en middagslur.
    2. Evidensen, fra TM med mere, viser at de der der dyrker meditation bliver “mere lykkelige” – hvis ellers jeg har forstået begrebet videnskabelig evidens korrekte betyder dette at man må referere til ‘det sammme, eller nognelunde ens, lykke begreber’?
    3. Det er ikke et spørgsmål om at “vi må lide” – men en erkedelse af at den indsigt meditiation giver er af spirituel/’relligiøs’ karaker og retning.

    Jeg mener at jeg her forholder mig til synlige ‘fakta’ set i forhold til visse konkrete påstande om meditations virkning.

    Citat: “Det vil formentlig være en provokation imod denne indgroede virkelighedsopfattelse at påstå, at virkeligheden kan ændres forholdvist enkelt.” Det kan den helt sikkert, (i følge hjerne forskeren Lone Frank), men er konsekvensen af dette entydigt positivt…. eksemplvis hvis din leder med enkele midler kan ændre din virklighedsopfattelse. (Om din eller min virkelighed er den rigtige er det ikke en basal teologisk debat? )

    Opsummerende kan man observere at vi IKKE kan kende den ‘fulde’ effekt af meditation – eller andre lignende intimteknologier. Disse teknologier ‘kan’ beviseligt påvirke væsentlige dele af hjernen, men hjernens totale indhold/funktioner kender vi jo af gode grunde ikke. Da vi ikke ved hvilke ting der gemmer sig der kan vi ikke på forhånd afgøre hvad der er forsvundet/opstået efter meditationen, og hvad der står tilbage. Det eneste vi ved med sikkerhed er hvad de forskellige meditaitons-skoler kan fremlægge af evidens.

    Og min påstand er at jo mere effektiv/evidente vores intemteknologier er er, jo større er risikoen/sansynligheden for at disse OGSÅ fjerner ‘noget væsentligt’ eller betydningsfuldt i underbevistheden?

    Så det vi måske er enige om at fælleskabet/lederene til alle tider skal vælge de meste enkle og gennemskuelige alternativer for at opnå de effekter vi ønsker.
    Meditation er en intim, og ugennemmskuelig, process, som vi på trods af tusinder af års praksis ikke kan vurdere den fulde effekt af.
    VH Per

  31. Claus Christensen

    @Per
    Du kan have ret i, at sådanne personlige teknikker er lidt af en “black box”, hvor man ikke kan se, hvad der foregår som i en Storm P-maskine. Men sådan er rigtig mange fænomener som vi bruger i dagligdagen, også selvom de direkte involverer mennesker. Vi ved ikke, om stoffer i vores foretrukne rengørinsmiddel kan påvirke os på længere sigt.

    Hvis man ønsker at vide, hvad der sker, kan man for det første foretage tilstrækkeligt mange videnskabelige undersøgelser. Hvis de dokumentere, at meditationsprocessen normaliserer blodtryk, kolesteroltal osv., kan det vel være en indikation af, at det er noget naturligt, der sker. Der findes således undersøgelser, der indikerer, at nogle meditationsformer giver en dybere hvile målt på f.eks. iltoptagelse end en lur.

    Subjektive beretninger om følelsen af noget ligeså naturligt og rigtigt som en god nattesøvn kan bidrage til den samlede forståelse af, hvad der sker i “black box”‘en, selvom disse beretninger kan være usikre på grund af “frelsthed” hos personen.

    Desuden kan man teoretisk forklare processen ud fra den viden, man har om fysiologi, nervesystem, hjerne osv..

    Alle disse indikationer kan give et billede af, hvordan fænomenet meditation virker.

    Man kan måske ikke kende den fulde effekt af det, men i betragtning af hvilke mere unaturlige og manipulerende eksperimenter, folk i almindelighed er villige til på f.eks. medicinalområdet eller hvilke euforiserende stoffer, mange tager, kan man nu roligt gå i gang med meditationens fornøjelser.

  32. Per Feldvoss Olsen

    @Claus,
    Sjovt nok var jeg til en introduktion til et andet emne i går, og i den forbindelse blev meditation også nævnt som en mulighed.
    Det som vi blandt andet hørte om var hvordan hjernen mange gange tager beslutningen for os før vi når at vurdere med intellektet. I den forbindelse kan meditation altså anvendes “forebyggende”, hvorved man skulle blive mere besindig: læs mindre følelsesstyret i nuet. (Sjovt nok havde Dahlia Lama tilsyneladende deltage i nogle af de forsøg der blev refereret til).

    Det man her kan være betænkelig over er om man derved bliver mindre følsom i de forhold hvor følelserne skal have frit løb – sætter vi ikke bare urefleksivt ét behov/ideal over de andre.

    Min holdning er derfor fortsat at man ikke skal “ændre på sit sind” ud fra et rationale om at det gør én mere lykkelig – eller positiv. I værste fald, eller mest den “groteske” udformning, ender man i en “lykke kult” – hvor man rationelt set selv er skyld i sin ulykke, da man jo bare kan tage en af de mest effektive “lykke piller” i brug. For at bliv i det spor, kan man vel også argumenter for at virkningen af piller og medicin ‘kan være’ langt lettere at redegøre for… hvorved man med ‘det samme rationale’ kan overhale meditationen inden om med enklere midler fx i form af målrettet medicin – vil vi dette med alle midler eller er det bare fordi meditation har et “feel-good” image, at vi er villige til at acceptere denne teknologi frem en anden (fx elektrochok, medicin, isolation, som kan have nogen af de samme positive virkninger.)

    For at vende tilbage til Lars’ oplæg handler den del af snakken altså om etik og moral – hvilke midler kan man ‘anbefale’ andre at tage i brug, og hvilke kan bruges systematisk i fx ledelse. Den generelle etik må være at man ikke kan pålægge andre at bruge intimteknologier – og herunder teknologierne, som internalisere specifikke værdier eller idealer. (Jeg er, i en lidt bredere sammenhæng. ved at prøve at reformulerer disse etiske/moralske aspekter – og sætter stor pris på den feedback jeg har fået her! )

    Der er mange andre meget interessante aspekter ved Dahlia Lamas filosofi og visdom, så generelt er hans bøger derfor læseværdige. MEN man skal altså ikke være bange for at kritisere “hans vej”, der er flere veje til visdom end der er til Rom!
    Vh Per

  33. Claus Christensen

    @Per
    Der er for mig en afgørende forskel mellem en meditationsform, hvor det er naturen, der styrer forløbet og medicin, hvor man manipulerer biokemien.

    For mig at se vil naturen altid være mere intelligent i processen med at genoprette balancer og lade personen blive sit egentlige jeg, så den unikke, individuelle personlighed skinner mere igennem.

    Når man kan registrere en mere moralsk rigtig adfærd (f.eks. mindre kriminalitet) hos mediterende skyldes det ikke, at de er mindre følsomme, men at de bruger en større del af hjernen, herunder pandelapperne, der skulle sørge for, at man lige tænker sig om, inden man går til korporligheder, hvis der f.eks. er en der snyder foran i køen til diskoteket.

  34. johann jonsson

    @Per,

    Jeg kan godt forstå pointen i din argumentation, men jeg synes du strækker den til ekstremerne og jeg tror det er helt forkert at argumentere for at den medicin der anvendes til at påvirke sindet er særligt forudsigeligt eller man har en særlig god forståelse af de mekanismer der gør sig gældende.

    Meditation er et meget bredt begreb fra fokuserings øvelser til ændre ens tilbøjeligheder i en bestemt retning. Ikke noget jeg har stor erfaring i men hvis man læser bøger om meditation fra den Tibetanske Buddhistiske tradition (hvad man ikke får læst gennem tiderne) synes jeg de at give et forsøg på videnskabelighed/forudsigelighed og spiller med meget åbne kort. Der er intet fordækt, men selvfølgelig stræber de mod et bestemt ideal og indgår i en bestemt menneskeforståelse.

    Et lidt kristen centrisk syn udlægning af verdensreligionerne er commitment, submission, tradition and detachment. Jeg er ikke enig i den udlægning (folk kan selv se om de kan placere de forskellig religioner under disse overskrifter), man kan argumentere for at Buddhisme (meditation) medfører detachment – jeg tror det er en overfladisk betragtning.

    Det er under alle omstændigheder en misforståelse at formålet er at undertrykke følelser – det er ikke målet.

    Grundforståelsen bag meditation, som jeg forstår det, er at du påvirkes af hvordan du bruger din hjerne – det tror jeg er korrekt. Du kan prøve at tage en uge hvor du sover om dagen og spiller counter strike om natten og en hvor du står op ved solopgang og fluefisker hele dagen, for at binde fluer om aftenen. Og sammenligne hvordan du har det efter de 2 meget forskellige uger. Vi påvirkes af hvordan vi bruger os selv, meditation er et forsøg på at tage stilling til hvordan den påvirkning bliver.

  35. hanne calberg

    Jeg er et kristent menneske. Jeg har ikke læst “Lederens Vej” men mange andre af Dalai Lamas bøger, som jeg synes kan give og åbne vores sind med noget værdifuldt!Hvem siger, at der findes en rigtig religion?Vi kan alle lære af hinandens trosretninger!Vi skal alle være her på denne klode, og vi burde efterhånden(2009)være blevet så kloge, at vi burde samarbejde og lytte meget mere til hinanden og hjælpe til at vi alle blev bedre mennesker! Det bedste ved Dalai Lama og buddhismen synes jeg er, at ingen religion bliver kritiseret. Vi kan jo finde i dem alle de samme meget vigtige budskaber:kærlighed,medfølelse,tålmodighed,tilgivelse,ydmyghed,tolerance.Vi må alle lære at finde den indre ro, da førast kan vi opføre os med god moral, etik og empati!Disse værdier er vigtige for enhver leder og ethvert menneske, der har med andre at gøre, så kan vi måske nærme os en bedre jord atleve på i fred og fordragelighed!Mange ledere er faktisk på de forkerte jobs, da de ikke kan styre den magt, de får overdraget. Der burde være en anden måde at ansætte ledere på, det er ikke nok med gøde papirer!Alt for mange mennesker bliver ødelagte, når den forkerte leder har ansvaret og bruger sin magt for magtens skyld! Livlige diskussioner er en af verven i et demokrati, men hvis det ender med personangreb i stedet for et sobert angreb på folks holdninger, så er det noget skidt. jeg vil anbefale af læse”Råd fra hjertet” og “Visdommens Essens” af D.Lama.Jeg er 71 år, har lært hele mit liv,er nysgerrig og bliver ved med at lære af menneskets opførsel!God læsning! Hanne Calberg

  36. Per Feldvoss Olsen

    @Claus og Johann,
    Det jeg beskæftiger mig med her er ikke religions kritik, men kritik af det der kaldes ‘scientisme’, altså at man bruger videnskaben som målestok/rettesnor for den menneskelige udvikling. (Altså hvor videnskab bliver en erstatning for religionen).

    Den fejl som nogen religioner begår er så at de tager videnskaben til indtægt for deres praksis, hvorved er sker en uhellig alliance mellem videnskabens evidens og religionens idealer. Der sker altås en “usynlig” overgang hvor vi i vores vestlige overtro (troen på videnskaben) forledes til at tro at disse idealer er videnskabeligt funderede. MEN I realiteten bygger visse religioners meditationslogik på en religiøs forestilling om at vi skal smeltes sammen med verdensaltet, hvilket man kan opleve ved at Ego sættes ud af kraft.

    Fidusen er – og her har Lone Frank ret – at dette ‘virker’, når vi udsættes for “ekstreme unaturlige” påvirkninger får vi ofte det som vi må betegne som “forudsigelige religiøse” oplevelser. Det som kan ske er eksempelvis at Ego sættes helt “til side” – hvilket man fx. ser systematiseret i en sekterisk praksis. Denne tilstand giver også en lykkefølelse, som man faktisk også kan beskrive/forklare videnskabeligt.

    Det jeg foreslår som alternativ er anvendelsen af ‘occrams razor’ — som betyder at man tager den enkleste og mest gennemskuelige forklaring/anvendelse i brug. I forbindelse med en videnskabelig/skulær praksis, betyder dette bl.a. at vi skal forsøge at undlade at bygge vores praksis på værdier og idealer og mere vigtigt at vores praksis ikke skal internalisere specifikke værdier og idealer.

    Det er naturligvis ‘umenneskeligt fristende’ for den enkelte af os at søge at begrunde vores tro, religion eller spiritualitet i videnskaben. For os der tror ville alt andet en lige være meget lettere hvis vi kunne ‘bevise’ at Islam, Kristendom eller Buddhisme er den ægte vare – men denne “guds bevis” ville også føre til en form for fascisme, hvorved vi kunne retfærdiggøre en praksis for værdi internalisering. På denne måde bliver videnskabelige beviser, evidens, ofte et enkelt bevis for scientisme – det gælder inden for religion, læring og i ledelse!

    Videnskabens logik brugt i den religiøse sammenhæng kan altså hverken bevise eller modbevise noget. Det enste videnskaben kan er at observere en statistisk sandsynlighed – eksempelvis kan den påvise at en praksis får os til at ‘tænke ens’ om visse religiøse emner, om værdier, om idealer med mere.

    Hvis vi springer tilbage til emnet, omhandler “ægte lederskab” ikke om at få mennesker til at tænke ens. Lederskab handler om unikke mennesker som tænker forskellige, og disse mennesker har sandsynligvis også forskellige værdier og idealer. Det form for ledelse kræver at vi lægger nogle af de klassiske lederdyder på hylden. Til gengæld for dette, får ledenen adgang til en uudtømmelig ressource: forskellighed!!
    MVH Per
    p.s. Se i øvrigt også http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/312157:Leder–Skolens-Spirituelle-taager

  37. Claus Christensen

    @Per
    Du skriver:
    (…) man bruger videnskaben som målestok/rettesnor for den menneskelige udvikling. (Altså hvor videnskab bliver en erstatning for religionen).”

    Kunne det ikke tænkes, at der er stor forskel på at ønske at udvikle sig som menneske og religion? Der kan være positive bivirkninger af at dyrke en religion som f.eks. kristendommen – Lars vil åbenbart senere komme ind på fordelene på ledelsesområdet, men de færreste vælger vel religion ud fra et ønske om personlig udvikling?

    Mange dyrker meditation, yoga, kampsport, motion (“det er jo er en dyrkelse af græske guder”, som en eventuel anti-motions præst ville sige) med det formål at udvikle sig mentalt eller fysisk uden at det har det fjerneste med tro eller religion at gøre. At man kan finde på at måle effekten af f.eks. motion, gør det vel ikke til en erstatningsreligion?.

    Artiklen i KD er for mig at se blot endnu en løftet pegefinger fra kirken. Kirkens repræsentanter har en vældig magt over folk, fordi man i almindelighed tror, at de kan afgøre, hvem der er inde i varmen og hvem der er dømt til evig fortabelse, for nu at sætte det på spidsen. Med respekt for belæste teologer vil jeg nu tillade mig at overlade det spørgsmål til højere magter.

    Vedrørende ledelse og værdier er der forskel på offentlige værdier, som f.eks. god kvalitet, som alle uanset kultur kan blive enige om i en global virksomhed og personlige værdier, som ganske rigtigt kan variere og som der også er plads til i de fleste virksomheder.

  38. johann jonsson

    @Claus,

    Mener du seriøst at kirken har stor magt eller den danske folkekirke har en markant dogmatisk løftet pegefinger? Som jeg læser Lindhardts kommentar, så er det ikke så meget grundet i religiøs dogmatik, mere en påmindelse om at folkeskolen bør skelne mellem privat og offentlig.

    @Per,

    Jeg tror ikke jeg er så uenig med dig.

    Jeg studsede lidt over følgende sætning:

    “I forbindelse med en videnskabelig/sekulær praksis, betyder dette bl.a. at vi skal forsøge at undlade at bygge vores praksis på værdier og idealer og mere vigtigt at vores praksis ikke skal internalisere specifikke værdier og idealer”

    Har du en forestilling om at man kan have en praksis der ikke er værdibaseret?

  39. Claus Christensen

    @Johann
    Lederen i Kristeligt Dagblad er udtryk for en provinsiel intolerance, hvor man pr. automatik stempler og nedgør al mental nytænkning som nyreligiøsitet – ikke mindst hvis denne nytænkning tillader sig at lade sig inspirere af, hvad andre kulturer har udviklet gennem tusinde år. Naturligvis skal man være kritisk også overfor nytænkning, men når man på forhånd lader sine fordomme afgøre holdningen, bliver det for indelukket. Jeg foretrækker, at man er åben og kritisk overfor, hvad andre kulturer har at tilbyde. Der er naturligvis en risiko for, at man får udfordret sin virkelighedsopfattelse, men det kan også være ganske sundt.

  40. johann jonsson

    @Claus,

    Jeg tror du læser noget ind i teksten, der ikke er der – man får mistanke til at du er lidt forudindtaget i forhold til KD.

  41. Lars Kolind

    Må jeg bare i al fredsommelighed sige, at Henrik Hoffmann Hansens leder i Kristeligt Dagblad efter min mening er uhyggelig relevant. HHH gør opmærksom på at nyreligiøse bevægelser af alle slags er på vej ind i vores samfund under dække af alt muligt andet – nu også spirituel intelligens; det kan man efter min mening ikke advare nok imod og det har intet med provinciel intolerance at gøre. Tænk bare på Scientology. Det firma får det til at løbe koldt ned ad ryggen på mig. Jeg mener firma, selvom firmaet markedsfører sig som en religion – og det er netop problemet.

  42. Claus Christensen

    Jo, der kan sikkert være grund til at advare om organisationer, der virker undertrykkende på deres tilhængere, men man skal også passe på med at gå i den modsatte grøft.

    Det kan være svært at se forskellen på islamofobi – hvor man frygter islams indflydelse sive ind på det danske samfund – ofte forklædt som tolerance -og den “newagefobi”, mange har.

    Ligheden er i hvert fald slående. I begge tilfælde (Islam og Newage) kan man finde skrækeksempler, der trækkes frem i argumentationen. I begge tilfælde er der en frygt for at danske værdier bliver ødelagt. I begge tilfælde dæmoniseres den truende “ideologi”. I begge tilfælde søges den latterliggjort, omend de færreste tør latterliggøre Islam. Den slående forskel er dog, at islamofobi er politisk ukorrekt, mens der er frit slag for “newagefobien”.

    Det skal dog understreges, at jeg heller ikke er den store tilhænger af scientology – men om det skyldes 10% fordomme og 90% velbegrundet modstand ved jeg ikke nok om scientology til at afgøre. Jeg kender ikke noget til den bevægelse, der kritiseres i lederen, men har heller ikke indtryk af, at lederskribenten har sat sig ind i, hvad den går ud på.

  43. Claus Christensen

    Sjovt nok har Berlingske en kronik om konferencen, der kritiseres i Kristeligt Dagblad:
    http://www.berlingske.dk/article/20090204/kronikker/702040065/

    Det lyder da ikke så farligt ;-)

  44. Per Feldvoss Olsen

    @Flere
    Jeg beskæftiger mig nemlig med metoder som tage direkte udgangspunkt i nogle af de kognitive processer. Den virkning som disse metoder kan være er at man får en stor “aha oplevelse”. Denne type oplevelser kan med lidt god vilje opfattes som “religiøse” – og min indstilling var skepsis fra starten. Derfor har jeg brugt ekstremt megen tid på at debunke disse metoder, og mange andre. I det arbejde har jeg været støttemedlem i Dialogcentret, og i øvrigt læst alt hvad jeg kunne finde om sekter, politik, pseudo-religiøse bevægelser, og en stor mænge religions/videnskabsfilosofi. Følgende er en stærk komprimeret version….

    Dette forarbejde har blandt andet givet mig et særdeles godt indtryk af hvordan “de sekteriske mekanismer” virker – bl.a. i kraft af den menneskelige natur – og herunder de kognitive mekanismer. De metoder som jeg arbejder med sigter alle på at opbygge ‘et taktisk beredskab’, som vi kan vælge at tage i brug når vi står i en mulig fejlsituation. Uden at gøre dette for kompliceret, betyder dette at vi i mange situationer vælger det mest indlysende, og mange tilfælde vil vi med fordel kunne bruge en smule omtanke – enten for at bekræfte valget eller for at opdage alternativerne.. Vi alle en naturlig præference for det ‘umiddelbart’ logiske valg – som ofte vil bygge på en meget kort analyse eller en fornemmelse, som så bliver “rationaliseret”. Nej – det lyder jo ikke så farligt?

    Men de sekteriske mekanismer bygger faktisk direkte på vores naturlige præferencer/mekanismer – hvorved vi alle kan blive trukket ind i en “højere-logik”. Fra de meste basale new-age organisationer, til de politiske partier(!), er “mekanismen” den samme: at man opbygger værdifælleskaber, som primært beviser sin succes ved at reproducere sig selv. De mest grelle eksempler på sådanne værdifælleskaber finder vi ikke inden for new-age, men i de fascistiske poltiske bevægelser. En anden væsentlig mekanisme – som er politisk – er dialektikken, som hurtigt opbygger “dem og os fronterne”…… er du således med i en new-age gruppe er der en stor chance for at jeg bliver betragtet som fjenden der angriber din logik….?

    Det skræmmende er altså ikke new-age, eller andre bevægelser, i-sig-selv. Men det skræmmende er at vi alle er prædisponerede for denne “udvikling”, og samme moment er de teknikker som anvendes i politik og sekter ved at vinde indpas i forretningslivet – eller de er ved at blive reproduceret i folkeskolen…. af politiske vej! Vi oplever også at vi helt naturligt søger tryghed i sådanne fællesskaber, og løsningen er naturligvis ikke en kollektiv adfærds regulering – som netop kun kan bygge på et værdifællesskab. Værdiledelse, og værdifælleskabet, er altså designet således at succesen/evidensen består i at man er i stand til at reproducere de fælles værdier – eller at internalisere disse værdier i den enkelte – denne tankegang er udtryk for en forældet produktions tankegang, hvori mennesket bliver produktet eller objektet.

    Fjenden ‘bor’ altså i os selv – men vi er jo netop ikke i den forstand et ‘objekt’ som skal rettes til. Lars og andre gode leder skal have viljen til at trodse sin “god vilje” – det er altså et spørgsmål om at have en ledelses etik, som vi måske kan vende tilbage til!

    Frem for at angribe de mange forskellige tankefælder, som sådanne værdifælleskaber bygger på, er det langt mere konstruktivt at fremstille demokratiske alternativer til disse. Det vi skal indarbejde er altså den mulighed at vi alle kan fremstille noget værdifuld der samtidigt kan være forskelligt fra fællesskabets værdigrundlaget! Den taktik som vi må benytte os af skal altså ikke nødvendigvis være værdineutral (@johann), men den skal kunne katalysere ‘de individuelle’ værdier ud i fællesskabet – hvorved fællesskabet bliver eksponentielt mere demokratisk. I den operation sker der et fokus skifte, frem for at vi skal skue indad og “udvikles” – skal vi ganske enkelt lære at udfolde os netop der hvor vi er unikke, i det som vi på moderne dansk kalder en forskelsproduktion.

    En af de største problemer vi har er at vores leder er blevet bedre og bedre til de politiske spil, og parallelt med dette har de opbygget en større frygt ved deres kreative medarbejdere. På den ene side er man afhængig af de kompetente medarbejdere, men omvendt har ledelsen en ‘politisk agenda’ som skal forfølges. Hvis man skal have flokken til at gå i takt, er der programmer for dette og herunder er der “spirituelle” dagsordner, som direkte kan fremføres i det gode det sande og de skønnes tjeneste.

    De ledere som vi har brug for er altså dem som tør åbne op og overlade forskelsproduktionen til medarbejderne – de ledere findes der ude, men hvordan giver dem modet til at gøre det, og hvordan får vi dem til at gå ud af politik?
    Vh Per

  45. johann jonsson

    @Claus,

    Det har intet med fobier at gøre, denne tendens til at hæfte psykiatriske diagnoser på dem man er uenig er helt utrolig – men lad det ligge. Personerne bag Vækstcentereret i Nørre Snede er sikkert udmærkede mennesker og de har selvfølgelig ret til at missionere som de vil – spørgsmålet er om folkeskolen skal anvendes til det?

  46. Claus Christensen

    Fobier er et almindeligt brugt udtryk i debatten om en holdning, der er præget af en ubegrundet frygt . Det er således ikke ment som en psykiatrisk diagnose, når man betegner en holdning som islamofobisk eller newageofobisk. Jeg beklager meget, hvis man har opfattet det sådan.

    Jeg mener bare, at man bør forholde sig til, hvad folk konkret kommer med i stedet for på forhånd at stemple dem som nogle med skumle bagtanker.

  47. johann jonsson

    @Claus,

    Jeg ved at denne fobi argumentation er alment udbredt, men det gør det ikke bedre. Det er i mine øjne en uvane, en argumentationsteknik der har ligheder med marxismens anvendelse af burgøjser – hvis man ikke har gode argumenter kan man altid antyde at ens modpart er utilregnelig (styret af frygt) eller har uærlige motiver.

    Substansen er i mine øjne hvorvidt man mener det er folkeskolens opgave at indarbejde metoder fra en religiøs bevægelse i skolen. Det har intet at gøre med hvorvidt jeg har frygt for det alternative.

  48. Claus Christensen

    Det er din antagelse, at der er tale om “metoder fra en religiøs bevægelse”. Ifølge kronikken er metoderne netop fri for den slags. Du tillægger dem nogle skumle motiver om at ville promovere bestemte religiøse holdninger og som “anklager” har du bevisbyrden. Det svarer vel til, at man vil forbyde muslimske lærere ud fra den betragtning, at de nok vil gøre børnene til muslimer.

  49. Helle Munch Oldefar

    @ Claus: “Jeg foretrækker, at man er åben og kritisk overfor, hvad andre kulturer har at tilbyde.”
    Jeg vil udvide den til:
    Jeg foretrækker, at man er åben og kritisk over for, hvad ALLE kulturer – herunder religioner og bevægelser – har at tilbyde.
    Lad de unge se “The Wave” fra 7-8 klasse hvert år og lad dem diskutere, hvor let det er at blive forført.

  50. johann jonsson

    @Claus,

    Jeg tillægger dem såmænd ikke skumle motiver. Jeg vil tro de taler sandt når de fortæller at de har haft store glæde af den indsigt de har fået fra Buddhismen og en alternativ forståelse af Kristendommen og at de mener at elementer af dette er alment menneskeligt som de ønsker at dele dette med flest som muligt.

    Det er intet usædvanligt i at spirituelle bevægelser mener at deres indsigt er alment menneskelig, som alle burde have del i – noget sådan opfatter jeg dog mere som missionæren endt ureligiøst.

    Jeg tror at en forudsætning for en institution som folkeskolen er at der er bred almen enighed om dens grundlag. Men det kan være at du har ret i at newage spiritualitet er blevet så udbredt at det det bør blive dens grundlag og at folk der ikke bifalder en sådan udvikling er en minoritet der skal finde deres plads inden for friskolerne.

  51. Claus Christensen

    @ Helle og andre
    Jeg er meget enig i at eleverne skal kunne sætte sig ind i andre virkelighedsopfattelser uden at miste sin kritiske sans. Man kan ikke lukke folkeskolen af for nye (og gamle) tanker, metoder og ideer – og netop ved at eleverne får mulighed for at afprøve og tage stilling til dem, bliver de mere selvstændige og sværere at forføre. De skal naturligvis også have et godt kendskab til den kultur, de er vokset op i – men også her kan lidt kritisk sans være sundt.

  52. Claus Christensen

    @ Johann
    det bør efter min mening være sådan, at Folkeskolens grundlag er almene ikke-religiøse danske værdier, som ikke tryner mindretal. Det er i orden, at alle skal have undervisning i kristendommen, som præger dansk kultur, men man bør ikke pådutte mindretal, at de skal deltage i bøn eller lignende religiøs praksis. Omvendt må man også kunne tåle at høre om andre virkelighedsopfattelser. Det gælder for muslimer, der må høre om kristendommen. Og det gælde kristne, der må høre om newage spiritualitet. Hvis nogle føler sig generet af, hvad de opfatter som newage-praksis, må man naturligvis gøre det frivilligt at deltage. Forældre, lærere og skolebestyrelse skal naturligvis undersøge sagen kritisk og tage stilling til, om metoderne kan anvendes i skolesammenhæng.

  53. Michael Arnoldus

    Har først set denne thread nu – den er ellers vældig interessant.

    Hvad hvis der er flere måder at tænke på – jeg kunne sågar sige at “eksistere” på, men vi blot er blevet trænet til at overfokusere på en enkelt?

    I den synsvinkel som kommer fra vores fremherskende måde at tænke/eksistere på er den/de andre måder oplagte trusler og som sådan “farlige”. For de ændrer grundlæggende den måde vi betragter os selv og verden.

    At krydse grænsen og tage “den røde pille” giver indblik i noget der på sin vis er nyt og fantastisk – og på den anden side er tingene som de altid har været.

    Ord kommer fra vores standard måde at tænke på – andre måder kan ikke udtrykkes i ord. Faktisk går mange af de øvelser der er tale om ud på netop at få den rationelt/logiske del af bevidstheden til at give slip. Er det farligt? Hvis det er den eneste form for bevidsthed man har kendt hele sit liv, så kan det føles vældig farligt. Men for nogen også interessant – og nogen kan ikke lade være at lade sig drage af muligheden af en helt ny form for indsigt.

    Jeg er ikke med i en kult. Jeg er bare mig. Jeg er blevet endnu mere opmærksom på menneskers behov, lidelser og glæde efter jeg også har indset egoets illusoriske karakter.

    Jeg missionerer ikke. Men jeg ved at nogle ganske få af jer der læser dette kan føle den samme nysgerrighed og ønske at at vide mere – at begribe.

    For lidt mulig inspiration fortalt af en meget rationel person, se : http://www.ted.com/index.php/talks/jill_bolte_taylor_s_powerful_stroke_of_insight.html

  54. Stephan E

    Man is the religious animal. He is the only religious animal. He is the only animal that has the True Religion –- several of them. He is the only animal that loves his neighbor as himself and cuts his throat, if his theology isn’t straight. He has made a graveyard of the globe in trying his honest best to smooth his brother’s path to happiness and heaven.

    Mark Twain

  55. Michael Arnoldus

    @Stephan E
    Amen brother :-)

Skriv en kommentar

Current day month ye@r *

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.