Det Danske Pearl Harbour
Sådan lyder titlen på en debatbog af den forhenværende chef for Hærens kampskole, Lars R. Møller, som kom her i efteråret på Informations Forlag. En meget interessant bog, et partsindlæg, men et efter min mening vægtigt partsindlæg, som fortjener at blive diskuteret, ikke alene i Forsvaret, men i høj grad også i resten af samfundet.
Forfatterens hovedpointe er at Forsvaret ledes af “skrivebordsgeneraler” og at den operative tjeneste (herunder kamp) og erfaring herfra ikke tillægges nogen stor værdi. De centrale funktioner handler ud fra egne dagsordener og fungerer dermed ikke som den støtte for de operative enheder, som de burde. Bogens eksempler er konkrete og mangfoldige, og de svarer på mange måder til det indtryk jeg selv har fået når jeg taler med officerer i min bekendtskabskreds. Centralisering og styring er kommet ind i virksomheden på bekostning af dens primære formål der af naturlige årsager leveres decentralt.
Jeg ser en tydelig parallel til andre samfundsopgaver, hvor den såkaldte “new public management” gør sit indtog: Styring efter nogle få indikatorer (fx. ventetider, produktivitetsmål eller placering på internationale ranglister), som pludselig bliver mål i sig selv og dermed fjerner fokus fra den opgave det drejer sig om.
Forhåbentlig har forfatteren ikke ret i at forsvaret er på randen af sammenbrud, men bogen udgør en alvorlig advarsel om en statsinstitution i krise. Læs den – også selvom du evt. ikke er engageret i forsvaret. Der er mange paralleller til andre områder, fx. uddannelse og sundhed.
11. januar 2009 kl. 10:53 #
Lars, du nævner i denne blog posting http://kolindkuren.dk/2008/11/.....ent-166635 følgende tommelfingerregel vedr. det nødvendige antal ledelsesniveauer for en virksomhed:
- Op til 20 mennesker 1 leder, dvs. et ledelsesniveau.
- Op til 200 mennesker kan let klares med to niveauer, dvs. en øverste ledelse og et mellemlederlag.
- Op til 2000 mennesker kan let klares med 3 niveauer osv.
Er der nogen, der ved, hvor mange ledelsesniveauer der er i Forsvaret?
14. januar 2009 kl. 09:19 #
Jeg vil gerne spørge om, hvornår det er særligt relevant at bære uniform, og hvornår det er mindre relevant? Hvilke erfaringer har I gjort jer på dette område?
27. februar 2009 kl. 19:59 #
På side 126 i den interessante bog læste jeg dette:
“Den uddannelse, som vi giver vores soldater, er som nævnt meget forskellig fra de gode gamle dage. Vi ved, at soldaterne vil blive udsat for meget forskellige miljøer. De skal kunne reagere hensigtsmæssigt i kamp, men de skal også kunne tale med de lokale og søge at vinde deres tillid. Vi har derfor i de sidste mange år søgt at implementere to modsatrettede kompetencer i de styrker, der skal udsendes i internationale operationer. Dels militære kampfærdigheder, hvis formål er at skabe sikkerhed, og dels kontaktfærdigheder, hvis hensigt er at skabe udvikling i indsættelsesområdet. Hvor formålet med kampfærdighederne er at intervenere og nedkæmpe fjendtlig modstand, er formålet med kontaktfærdigheder at reducere usikkerhed og øge gensidig tillid.”
Hvad er det vigtigst at lægge fokus på i uddannelsen og den løbende videreuddannelse?
27. februar 2009 kl. 22:00 #
Det var en spændende bog – og ikke kun en kritik der kunne ramme offentlige virksomheder, store private virksomheder kan sagtens have lignende problemer.
Nogle argumenter svækkes dog i mine øjne af at han ikke reflekter over hvorvidt den politiske prioritering af militærets resurser er realistisk/fornuftigt. Den udenrigs politiske satsning har været meget centreret mod USA/Nato de sidste år – og skulle måske balanceres mere mod Norden/Grønland/Nordpolen/Baltikum, måske er det heldigt nok at den militære ledelse udviser træghed her – dette gælder især i hans argumenter om balancen mellem de forskellige værn.
Men hans beskrivelse af bureaukratisk fremmedgørelse er fremragende, det var ingen tilfældighed at Kafka havde været embedsmand i en forsikringskoncern – absurditeten nåede til tider højder man kunne genkende fra hans noveller.
27. februar 2009 kl. 22:28 #
På s. 116 i bogen læste jeg følgende:
“Det er uforståeligt, at når vi slås i Helmand, da lægger vi vægt på underførernes og den enkelte soldats initiativ, men når vi vandrer rundt herhjemme, skal alt godkendes og iværksættes via de centrale tjenester og ”førerbunkeren” på Holmen. Det harmonerer overhovedet ikke, og man kan vel ikke afvise, at de fleste bliver ikke alene frustrerede, men også så mugne, at de forlader Forsvaret i utide.”
Er der nogen, der kan sige noget om, hvor mange ledelsesniveauer der er brug for i Forsvaret?
28. februar 2009 kl. 12:46 #
Nej jeg kan ikke, men jeg er ret sikker på at der er for megen central indblanding!
10. marts 2009 kl. 11:01 #
Mht. udvikling af de af forfatteren nævnte ”kontaktfærdigheder”, hvis hensigt iflg. s. 126 er at skabe udvikling i indsættelsesområdet, reducere usikkerhed og øge gensidig tillid, kom jeg til at tænke på, i hvilken grad det i denne sammenhæng er hensigtsmæsigt at bruge uniform. M.a.o. vil jeg gerne spørge om, i hvilken grad en person ved ikke at bruge uniform har en bedre mulighed for at udvikle en dialog med et andet menneske? Hvilke erfaringer har I gjort jer?
1. april 2009 kl. 09:18 #
Jeg læste i denne artikel, at et bredt flertal af Folketingets partier ønsker at udvide sessionen, så den også kommer til at omfatte kvinder.
http://jp.dk/indland/article1650399.ece