Knæk Kridtet – et bud på fremtidens folkeskole
Lærer Søren Bøjgård fra Fanø har skrevet en interessant debatbog om folkeskolen, som er kommet på Informations Forlag. Interessant fordi her er en forfatter der står lige midt i skolens dagligdag og frustreres over de vilkår han og eleverne bliver budt. Han har flere pointer; den der gør størst indtryk på mig er at folkeskolen som den har udviklet sig, uddanner eleverne til at fungere i et samfund der ikke er mere. Det er en barsk kritik, men som den praktiker han er, giver Søren Bøjgård en lang række konkrete anvisninger på hvad der efter hans opfattelse bør gøres: Forældreansvar, skolebygninger, lærernes rolle, undervisningsformer og skoleledelse.
Jeg genkender mange ting fra det arbejde jeg selv har gjort med lærere og skoleledere i folkeskolen. En rigtig god bog for alle der interesserer sig for Danmarks vigtigste og største kulturinstitution.


13. januar 2009 kl. 14:42 #
Jeg fik skimmet/læst bogen igennem, den har en række interessante afsnit som afsluttes med en opsummering… så jeg kunne lave nedslag og nærlæse de mere spænende argumenter
Størsteparten er jeg rigtigt meget enig i, specielt mener jeg at holdningen til materialer er interessant. Jeg har oplevet at mange lærer selv udvikler frem for at købe – hvilket alt andet end lige er en dårlig og samfundsmæssig/ressource dyr løsning. Jeg ser ikke alle de problemer som beskrives i bogen, men det er muligt at de alle findes eller forekommer rundt om i landet.
Det er derfor svært at være uenig, men specielt er der et godt hip til de forældre som betragter skolen som en pasningsordning, og til de folk som mener at skolen skal klare alle elevernes personlige problemer. ( Min personlige holdning er at man må lære at leve med sig selv og andre som vi er – det betyder også at man må kunne håndtere egne og andres særheder…. her kunne skolen måske være bedre til “virkeligheden” frem for at være et beskytte værksted. )
Alt i alt er der langt mellem overraskelserne, men den kan anbefales hvis man vil have en opdateret status fx før man sender den første fødte ind i maskinen.
Vh Per