Liberal Alliance – hvad mener du selv?

Selvom jeg som nævnt kun har været “menigt medlem” af partiet siden folketingsvalget i november 2006, så har jeg dog fulgt godt med på de indre linjer. Flere har opfordret mig til at komme med en vurdering af, hvad der gik galt og hvad der skal ske. Den kommer her:

Min oplevelse er at ledelse er den egentlige årsag til at Liberal Alliance er i en meget svag position i dag – ikke grundlæggende uenighed om politikken. Ledelsen i Ny og siden Liberal Alliance (herefter bare LA) havde to grundlæggende problemer fra begyndelsen: 1) De tre stiftere var simpelt hen ikke enige om hvordan opgaven skulle løses, og 2) Naser var på en gang både en svag og en egenrådig leder. Svag ledelse betød bl.a. at der aldrig blev skåret igennem uenigheden. Egenrådig betød bl.a. at der blev ansat folk til partiorganisationen som var forkert valgt til jobbet. LA kom derfor til at lide af både politisk uklarhed og ineffektiv organisation på samme tid. Det kunne de andre nøglepersoner selvfølgeligt godt have gjort mere for at rette op på og dermed bærer Naser naturligvis ikke hele ansvaret for at ledelsen var dårlig.

Nasers afgang sætter af gode grunde partiet i en helt ny situation fordi der nu ikke er flere undskyldninger i form af uenighed i ledelsen eller dårlig ledelse. Nu har Anders tøjlerne; han har fuld opbakning i Hovedbestyrelsen og fra landsformanden, så nu skal organisationen fungere og nu skal de politiske udmeldinger være klare sådan at vælgerne kan være trygge ved hvad de får fra Liberal Alliance.

Det tror jeg også at de bliver. Med to mandater som ikke engang er nødvendige for at danne flertal, er det naturligvis begrænset hvor megen indflydelse LA kan få, selv med en dygtig politisk ledelse. Derfor venter jeg ikke mirakler – det ville være urimeligt. Som en af dem der går ind for et socialt ansvarligt liberalt samfund, finder jeg stadig at LA er det eneste relevante sted at være. Derfor vil jeg fortsat støtte partiet. Jeg vil være med til at finde løsninger for Danmark som peger fremad. Jeg er overbevist om at småjusteringer af den måde vi indrettede os på i industrisamfundet, ikke er nok.

Jeg tror vi vil se en periode med langsomt stigende tilslutning til LA. I løbet af foråret kommer partiet tilbage på 2 % og senere når LA de 2,8 % af stemmerne som partiet fik ved Folketingsvalget. Det skulle være muligt fordi min fornemmelse er at 10 – 20 % af vælgerne går ind for den samfundsvision som jeg tror partiet har: Et socialt ansvarligt liberalt samfund der ikke er bundet af fortidige ideologier, men som tør se fremtiden i øjnene og handle derefter. For mig indebærer det at vi tager os bedre af de svageste, men overlader til flere af de der godt kan klare sig selv, at gøre det. Jeg håber på mindre formynderi og større ansvarlighed. Jeg håber at vi vil engagere os med samme energi i fattigdomsbekæmpelse og miljøproblemer ude i verden, som vi siden 2001 har engageret os i den militære kamp imod terror. Jeg håber at Danmark bliver et bedre sted for folk der bygger virksomheder op og de der gør en ekstra indsats, fordi den velstand de skaber, kommer hele samfundet til gode. Og så håber jeg på at vores samfund igen bliver imødekommende over for mennesker med anden kultur end flertallets (og min).

102 kommentarer til “Liberal Alliance – hvad mener du selv?”

  1. Philippe Åkerman

    Kunne du ikke bare starte et nyt parti i stedet :-)

    Jeg støtter holdningerne bag, men tror løbet er kørt. I den brede befolkning har LA/NA/whatever fuldstændigt udryddet alle fremtidige chancer, pga. den turbulente fortid. Det dårlige ryg vil hænge ved i lang tid.

    Måske er der en vej, men den er kraftigt op ad bakke.

  2. Lars Kolind

    Tak for opfordringen, Phillippe, men for at være helt lavpraktisk:
    1. LA skal ikke nu bruge tiden på at samle 25.000 underskrifter, hvilket er en mega opgave som let kan tage kræfterne fra arbejdet med at formulere politikken.
    2. LA har 3 Mkr om året i partistøtte indtil næste valg + det beløb der er knyttet til de enkelte folketingsmedlemmer. Det er vanvittig svært at rejse penge til et nystartet parti.
    3. LA har omkring 2.000 medlemmer og en partiorganisation der er stort set intakt. Det tager år at bygge dette op, herunder at komme af med de mange lykkeriddere der altid kommer på banen i et nyt parti. De er væk nu.
    Det er ressourcer som giver partiet et kæmpe forspring i forhold til at nystartet parti som det der ser dagens lys i dag. Derfor er der store fordele ved at bygge på den “skal” vi allerede har, og så give den et ordentligt politisk indhold. I modsat retning trækker al den opsparede “badwill” naturligvis, men jeg tror meget af den forsvinder nu fordi den af naturlige årsager har været knyttet til nasers person.

  3. Per Hein

    Enig i dine betragtninger, men tvivler på at LA holder skansen, når de har været så stor uenighed blandt stifterne og de øvrige MF´ere i partiet. Nu er der kun én af stifterne tilbage og de øvrige er enten blevet løsgængere eller har skiftet parti, og så har vi nu fået endnu en “liberal” spiller i kraft af Borgeligt Centrum, så man må sige, at de få social liberale politikere der er i DK ikke kan samles, hvorfor ingen af dem overlever og får politisk indflydelse.
    Rigtig ærgeligt, at liberal politik dermed ikke længere kan føres i DK. Venstre er ikke længere liberale, men mere et højreorienteret socialdemokrati.

    Hører gerne bud på hvad man kan gøre for at opnå tilstrækkelig samling og opbakning til at borgere med liberale holdninger (og der er sikkert flere end man umiddelbart skulle tro)kan få politisk indflydelse i DK.

  4. birte skot-hansen

    Jeg kan bestemt ikke være ret meget uenig i Lars’s betragtninger og holdninger til den politik, man ønskede at stå for, da man dannede Ny Alliance. Desværre tror jeg, som mange andre, at løbet for dette parti – Liberal Alliance- er kørt. Og det kan partiets stiftere takke sig selv for.
    De var simpelthen ikke “klædt på” til den store opgave, det er, at stifte et nyt parti. Men alle de mere praktiske ting, du skriver om Lars, det er jo rigtigt. Så jeg vil da spændt følge partiets udvikling. Men op ad bakke er det altså. Og jeg tvivler meget på, at der er ret mange folketingspolitikere, der kan tage Liberal Alliance alvor-
    ligt.Hvorvidt det nye parti, Borger-
    ligt Centrum, kan blive en “hæmsko” for Liberal Alliance, det ved jeg ikke endnu.Men vi afventer og ser.

  5. Lars Kolind

    Ja det er virkelig op ad bakke, men jeg har lært som spejder at det gælder om at tage vanskeligheder med godt humør. det tror jeg stadigvæk holder!
    Jeg byder det nye parti velkommen; også det er der brug for fordi de eksisterende partier efterhånden alle er blevet varianter af Socialdemokratiet. Jeg er overbevist om at det nye parti kommer til at trække i samme retning som Liberal Alliance, men vi skal lige se hvad politikken bliver. Håber at Simon og hans hold har afklaret det på forhånd. Ellers er der stor risiko for at de vil tiltrække de samme lykkeriddere som LA nu endelig er kommet af med. Og det ønsker jeg ikke for partiet!

  6. Lars D

    Det er ikke kun dårlig ledelse, der er problemet i LA, men også manglende politiske kompetencer. Det, jeg husker bedst fra NA, er at Naser Khader sidder og snakker om hvordan næste dronningerunde skal foregå, hvorefter de andre må fortælle ham, at der nok slet ikke kommer nogen. Det udstillede manglende forberedelse og manglende viden hos Naser.

    Når det er så meget op ad bakke, så skyldes det, at politik i høj grad også handler om timing, dvs. om at gøre de rette ting på det rette tidspunkt. Hertil hører selvflg. en smule held. Naser Khader havde det rette tidspunkt og lidt held, og udnyttede det dårligt. Anders Samuelsen har ikke det rette tidspunkt nu, og uheldene falder ned over ham.

    Et parti skal dannes med vind i ryggen. Det havde Naser Khader, men vinden har lagt sig og sejlet er forsvundet.

  7. Per Feldvoss Olsen

    @Lars
    Jeg vil godt holde fast i to ting, for det første den udemærkede analyse af problemet og for det andet din overskrift “hvad mener du selv”.

    Analysen: Problemet er at man ikke kan lede autonome idealister (“primadonnaer” som de også kaldes), med de gamle midler. Derfor er NA blevet til la, la, og derfor opstår ‘Borgerligt Centrum’, der bliver flere løsgængere – medens de mere centralt/idealistisk styrede partier (for at bruge et pænt ord) partier vil være dem der reelt styrer.

    Khaders begrundelse for at “gå ud” var (for de radikale) og er (for LA) at han manglende at have hjertet med. Hjertet og værdierne er hovedårsagen til at man gå ind i politik, religion og lignende systemer.

    … og her kommer jeg så med en gentagelse, men med nye og noget mere provokerende ord: Derfor må man som leder – hvis man arbejder med idealister – se på hvordan en velfungerende religion er organiseret. Der er tre muligheder – den lukkede sekteriske model (værdiledelse), eller den sekularitets åbne model (folkekirken?) – eller en kombinations model, som i mange tilfælde vil indeholde nogle sekteriske værdielementer som virkeligt kan tiltrække og aktivere idealismen. Dette udvikler sig altså ofte til værdiledledelse: cooperatereligion.

    Som leder står du altså over for et valg for du kan vælge, den anden mulighed (Den værdiåbne model), og undgå de pseudo-religiøse ledelsesmodeller, hvorved du blandt andet får mulighed for at spørge dine medarbejdere, helt ærligt: “Hvad mener du selv”?

    Basis for dette må være en ‘sekulær faglighed’, hvorved den enkelte kan udfolde sine unikke idealisme og værdier, og lederens opgaver er at skabe det mulighedsrum hvor dette kan foregå. De virksomheder der primært kan/gør dette, fordi de arbejder med primadonnaer, finder vi inden for design og reklame brancherne.
    MVH Per

  8. Anni Løndal de Lichtenberg

    Jeg er enig med dig i, at Khader ikke var den rigtige leder, men – som du også selv siger – så kunne dette problem have været reduceret, hvis ledergruppen omkring ham, havde været stærk, hvor Khader er svag, men det skete ikke. Da der jo ellers var lederguruer nok med i gruppen: dig, Saxo-Christensen og Asger Aamund, så blev og er jeg lunken ved tanken om, hvorfor alt, hvad der handlede om ledelse, gik galt…..

    Jeg kan få øje på flere skjulte og ubehagelige strategiske dagsordener hos både Aamund og Saxo-Christensen.

    Citat fra Berlingske Tidendes leder: “Liberal Allliance vil gå over i historien som det første parti, der blev købt af en privat virksomhed og overtog virksomhedens værdisæt.”

    Lars, jeg KAN ikke se, at Liberal Alliance er det mindste socialt liberalt.

  9. Jørgen Lang Jørgensen

    Når Lars Kolind kommer med sin forklaring og programerklæring for Liberal Alliance, hvor alle dumheder og fortrædeligheder næsten udelukkende skyldes Naser Khader og Anders Samuelsen nu betragtes, som det store lys i åbenbaringen så er det en forkert bedømmelse.

    Anders Samuelsen er medstifter af de to partier og har været med i ledelsen hele vejen og har selvfølelig et stort medansvar, både for den manglende sammenhæng i partiernes politik og de forvirrende udmeldinger til befolkningen – så han har været ligeså talentløs, som nu mange medlemmer beskylder Naser Khader for at være – og så skylder Lars Kolind også at forklare, at der samtidig er udført et godt stykke beskidt poltisk håndværk.

    Til Berlingske Tidende indrømmer Anders Samuelsen, at hvis ikke Naser Khader frivilligt havde trukket sig som formand så ville Anders Samuelsen have dolket ham i ryggen.
    Hvilket han har haft opbakning fra i visse kredse i partiet, mon ikke også fra Lars Kolind?

    Han siger blandt andet til Berlingske Tidende i dag:”Så reelt var situationen, at hvis han ikke var gået i dag, var han blevet gået”

    Det minder mig om formandsopgøret i Socialdemokratiet.

    Lars Kolind betegner også nogen som “lykkeriddere” i Ny Alliance og i Liberal Alliance, den betegnelse kan jeg godt tilslutte mig, men jeg tvivler om vi kan blive enige om hvormange “lykkeriddere” det drejer sig om og om hvormange der er tilbage i det sønderskudte parti.

  10. Lars Kolind

    Jeg må nok sige at Anni Løndal og Jørgen Lang Jørgen bruger hårde ord. Det er I naturligvis i jeres gode ret til, men jeg efterlyser en lidt mere nuanceret analyse:

    Ledelse: Hverken Asger Aamund, Lars Seier Christensen eller jeg har haft nogen formel lederfunktion i partiet. Vi har prøvet at støtte det på forskellig vis, men ingen af os har ønsket at blande os direkte i ledelsen. Uden at have spurgt de to andre gætter jeg på at vi alle tre meget gerne havde set et skifte på posten som politisk leder noget tidligere, men det har vi blandet os udenom. Derfor er det citat fra Berlingske som Anni bringer, efter min mening dybt urimeligt og polemisk.

    Jørgen L.J. skal vist lige læse min analyse igen: Hele ansvaret for den dårlige ledelse skal selvfølgelig ikke lægges på Naser. Interessant at Jørgen bruger så værdiladet et sprog som at “dolke Naser i ryggen”. Et partis politiske leder vælges på bedste demokratiske vis af folketingsgruppen, og hvis folketingsgruppen efter gentagne gange at have talt med lederen om behovet for et skifte så holder et møde og vedtager det, så har det intet med dolkning at gøre. Det er en helt normal og sund demokratisk proces.

    Prøv lige at bevare sagligheden.

  11. Johann Jonsson

    Jeg har svært ved at se den politiske substans der nødvendiggør at der skal eksistere 3 variationer over det Radikale Venstre, disse fraktioner synes mere at skyldes manglende enighed om strategi, person uenigheder og frustration over at være marginaliseret.

    Person angrebene mod Khader har ikke været kønne at se og læse, tonen er i hele taget for skinger.

    Måske er det Vestager der er problemet – måske skulle de Radikale finde en leder der kunne samle alle disse radikale fraktionerne under en hat igen, den udvikling vi ser nu leder tanken hen mod den yderste venstrefløj for 20-30 år siden.

    Khader’s oprindelige projekt var interessant. Jeg så det som en vision om det nødvendige og fornuftige kompromis, skabe en alliance de kunne løse de problemer vi står over for. Måske findes den midterposition slet ikke mere, tankevækkende er det at partiet der opstod med alliancen som vision ikke kunne holde sammen på sig selv.

    Det er for tidligt at sige noget om den nyeste Radikale Venstre fraktion, men jeg har svært ved at se de 2 lidt ældre som alliance skabende – de fremfører deres (med lidt forskellig betoning) kæpheste så vedholdende at de til tider mere ligner interesse organisationer.

  12. Jan Sjøstrand

    Undersøgelser viser at et “oppassersamfund” som det danske skaber uselvstændige og i værste fald “rådvilde” mennesker. det betyder at når “brugsanvisningen” mangler er vi vi på røven. Tænk engang – i Danmark skilter man med at “Afstripning mangler” – det kan man sgu da se. Det er da grotesk, og et uhyggeligt eksempel på det at danske oppassersamfund takker over.

  13. Helle Munch Oldefar

    @ Jan Jeg har hidtil set det som en advarsel, fordi danskerne kører som sindssyge :-)

  14. Anni Løndal de Lichtenberg

    Jeg fik lige en tanke.

    Hvordan kan det være, at flere og flere virksomheder gerne vil overtage flere og flere af medarbejderens private opgaver, såsom at tegne sundhedsforsikringer for medarbejderen, tilbyde samtaler med diætister, planlægge rejser m.v.

    Og hvorfor planlægger vi mon arbejdsgangene sådan i virksomheden, at medarbejderen KUN skal lave det, som han er god til, mens andre laver alt det andet for ham (dette gælder netop ikke i det offentlige, hvor 40 pct af de offentlige medarbejderes tid går med frustrerende papirnusseri) ??

    Jamen, svaret er jo, som Den Danske Bank siger (men måske ikke handler efter) “Gør det du er god til”

    For ved at aflaste medarbejderen med alle de opgaver, som ikke lige er hans stærkeste side, så kommer denne medarbejder til at få et meget højt effektivitetsindeks.

    Ved at staten overtager alle de kedelige ting, så får du og jeg mere tid til at gøre det, som vi er gode til. Når staten overtager alle de kendelige opgaver, så får kan vi bruge flere af vore ressourcer på at arbejde.

    Fx soldater og sømænd kan bruge al deres energi på jobbet, for alt det andet tager andre sig af.

    Gør det soldater passive?

    Jeg ville altså blive mere lykkelig, hvis jeg kunne tillade mig at bruge mere af min tid på arbejde og overlade alle de mindre interessante opgaver til staten og så vide, at jeg havde forstået at uddelegere til rette “vedkommende”

    Nå, ja, man har da lov til at få tanker. Hvad er der galt med mit synspunkt?

  15. Anni Løndal de Lichtenberg

    Jan, har du et link til de undersøgelser?

    PS har I set, at de kloge hoveder, som har forladt Danmark, ikke angiver skattetrykket som den væsentligste grund? Undersøgelsen er netop lavet af DI, så det burde være en troværdig undersøgelse ;-) Men I skal læse selve undersøgelsen og ikke, hverken DI´s pressemeddelelse eller avisomtalen.

  16. Jørgen Lang Jørgensen

    Jan Sjøstrand mener åbenbart vi har et “oppassersamfund” og at vi alle er uselvstændige og rådvilde.

    Jeg er hverken uselvstændig og rådvild og behøver ingen brugsanvisning.

    Det kan være, at alle dine kursusdeltagere er rådvilde og uselvstændige og “rent på røven” som du udtrykker det” så er det jo godt, at kursusdeltagerne har en oppasser som Jan Sjøstrand med en brugsanvisning.

  17. Jan Sjøstrand

    @ Anni – det har jeg desværre ikke, og de er ikke videnskabelige.

    Det tendenserne i undersøgelserne viser er hvorledes regler, instrukser, skilte, påbud og forbud ubevidst påvirker mennesker til at smide “initiativet” og lade andre lede sig. Vi kender det udemærke fra det at opdrage børn. Så længe vi som forældre smører vores børns mad, snører deres sko, “nurser dem i et og alt”, udvikler de mere og mere passiv adfærd relateret til selv at træde i karakter. De får de vanskeligere ved at tage over den dag ansvaret er deres eget. Ud over at det udvikler vaner, udvikler der også forventninger, og forventninger har det med at blive opfyldt.

    @Jørgen
    Synd at du tolker som du gør. Forleden var der her på bloggen synspunkter om at vi nok skal holde os til kortere indlæg, hvilket dine bemærkninger her bestemt IKKE kan klares med.
    Dine bemærkninger fortæller en hel del om din mentale elasticitet og dynamik lige nu. I stedet for at “fordømme” kunne det være lærerigt for dig at studede emnet.
    Og om du er uselvstændig og rådvild (jeg skrev “rådvild”) ved jeg af gode grunde ikke noget om – det skal du nok lade andre end idg selv om at bedømme. Jeg kender dig jo slet ikke godt nok til det ;-)

    Jeg ved en hel del om hvorledes omgivelser, regler, påbud, forbud, kulturer, instrukser, politiker, vejskilte, persolalepolitiker påvirker menneskelig ubevidst tænkning og således også adfærd, og det båd epositivt og negativt. Påvirkninger der ud over selve indholdet også påvirker tænkningen alene ved “reglens” tilstedeværelse.

    Jeg husker tydeligt Poul Nyrup engang sagde, “at vi skal have ryddet op i mængden af overneskomster på de danske sygehuse – alene antallet blokerer for øget effektivitet”.

    Der er et gammelt ordsprog det siger:
    Grunden til at tikkeren hver dag står på samme hjørne og beder om lidt til dagen og vejen, er at det kan betale sig!

  18. Lars Kolind

    Pas lige på med at drage hurtige konklusioner af DI’s undersøgelse af hvorfor de højtlønnede forlader Danmark. Det er da både dejligt og naturligt at undersøgelsen peger på at de højtlønnede først og fremmest rejser ud som led i deres professionelle udvikling og karriere. Det er ikke hovedpointen. Den er at blandt de områder som Folketinget kan gøre noget ved, er det høje skattetryk i Danmark det største problem. Hvilket enhver der taler med denne gruppe unge let kan overbevise sig om.
    Interessant er det også at man har beregnet at hver eneste højtuddannede 27-årige der rejser udenlands permanent, betyder et økonomisk tab for samfundet på 6 Mkr. Det beløb kan man ansætte 20 SOSU-assistenter for et helt år.

  19. Jan Sjøstrand

    Flere amerikanere af kinesisk og japansk oprindelse dør på den fjerde dag i måneden, end på de øvrige dage. Forskerne bag undersøgelsen oplyser, at de groft sagt dør af skræk.

    David P Phillips er ansat forsker på Universuty of Califrinia. Han og flere specialestuderende fandt frem til, at amerikanere af kinesisk og japansk oprindelse er udsat for en slags psykisk stress, fremkaldet af irrationel angst. Angsten handlede om tallet 4. Udtalen af tallet minder om udtalen af “død”, hvilket skulle være årsagen til balladen. tallet 4 er et uheldigt tal.

    På baggrund af dødsattester fra en 25 årig periode for 200.000 japanske og kinesiske ameriakanere og 47.000.000 hvide amerikanere, lykkedes det holdet at bevise, at der er en procentmæssig overdødelighed på den 4. dag i måneden for amerikanere af asiatisk oprindelse. I en måneds første uge døde 7% flere den 4. i forhold til gennemsnittet på ugens andre 6 dage. Værst så det ud for personer med kroniske hjertelidelser. For dem var der hele 13% større risiko for at de ikke ville overleve den 4.

    Det har umiddelbart intet med mine kommentarer i øvrigt at gøre – blot er det en godt eksempel på hvorledes tanker skaber ubevidst adfærd – også noget så hamrende irrationelt som sin
    egen død.

    Intet mennesker forbliver upåvirket i nogen som helst situation eller kontekst – spørgsmålene er blot hvorledes de “set up” vi skaber påvirker vores tænkning og hermed vores adfærd. Jeg tror nok at vi GENERELT kan blive enige om at det at få ansvar også udvikler færdigheder til at håndtere det, og det at blive “frataget” ansvar også udvikler lavere færdigheder til at håndtere det.

  20. Anni Løndal de Lichtenberg

    Artiklen var i Børsen i dag, men jeg ser nu, at undersøgelsen er fra 2007 og der er under 400 respondenter.

    Interessant, at børsen lige havde lyst til at lave en artikel, som vist roligt kan kaldes skarpt vinklet på en gammel undersøgelse.

    Du mener måske heller ikke, at staten er herre over, at Danmark ikke giver mulighed for dobbel statsborgerskab, hvilket er vægtet højere end skat ?

    Det folk vægter højest er “familieårsager”

    Det mest overraskende er, at mindre end 70 pct. mener, at skatten er en MEDVIRKENDE årsag til, at højtuddannede bosætter sig i udlandet.

    Blev jeg spurgt, som de spørger i undersøgelsen:

    “Det danske skattesystem er MEDVIRKENDE årsag til, at højtuddannede danskere bosætter sig i udlandet.”

    a Overvejende enig
    b Helt enig
    Hverken/eller
    Helt uenig

    Så ville jeg da svare “helt enig” for selvfølgelig er skatten en MEDVIRKENDE årsag, men i det samlede billede betyder skatten meget lidt.

    Kilde: http://borsen.dk/invester/nyhed/148141/

    Det er graferne til højre der er interessante

  21. Alf Petersen

    “Det skulle være muligt fordi min fornemmelse er at 10 – 20 % af vælgerne går ind for den samfundsvision som jeg tror partiet har:”

    Så har du ihvertfald ikke sagt for meget ;-)

  22. Jørgen Lang Jørgensen

    @ Jan Sjøstrand

    Jeg skal ikke trætte blogdeltagerne med med mit udførlige CV, men jeg kan oplyse dig om, at jeg har haft en lang karriere i det private erhvervsliv.

    I mine unge dage som fællestillidsmand, næstformand i virksomhedens samarbejdsudvalg og medarbejderrepræsentant i moderselskabets bestyrelse hos den største grossist indenfor VVS,VA og værktøj i Danmark og det var mere lærerigt for mig end nok så mange kurser.

    Senere har jeg haft leder og chefjob på mange niveauer og har haft den store glæde, at flere af mine medarbejdere uopfordret har udtrykt, at jeg var en af de bedste chefer de har haft – så jeg mener, at det du kalder mental elasticitet og dynamik har været tilfredsstillende for mit vedkommende.

    Min erfaring med ledelse er nok ligeså stor som din, men jeg har nok en mere direkte og mere praktisk tilgang til ledelse end du har.

  23. Rikke Jakobsen

    Jeg vil lige komme med en indskudt bemærkning og føre bloggen tilbage til udgangspunktet.
    Vi er mange – rigtig mange endda – Liberale med et social ansigt/socialliberale (kald det hvad i vil) i LA og vi går ingen steder.
    Det skyldes stadigvæk, at der ikke er noget reformivrigt alternativ med både et socialt og humansistisk ansigt – dette gælder også Borgerligt Centrum, som jeg ikke anser for at være reformivrig/venlig.
    Politikken og værdigrundlaget har grundlæggende ikke ændret sig i LA siden stiftelsen af Ny Alliance.
    Liberal Alliances store udfordring er, trods de få folketingsmedlemmer, at få sammenkørt de bløde liberale værdier med økonomi og skattepolitikken, så LA kan vriste sig fri af prædikatet ultraliberal.
    Iøvrigt vil jeg rose dig Kolind for din meget behagelige blog og hjemmeside, der nu bliver gemt som foretrukne.

  24. Anni Løndal de Lichtenberg

    Jeg tror næsten, at der er lige så mange utilfredse, som tilfredse med det nogle ser som et kup.

  25. Jan Sjøstrand

    @ Jørgen
    …. og?

    Jeg møder ofte mennesker godt gøre deres synspunkter som rigige gennem laaaaaaaang erfaring, hvilket kan være 5 års erfaring der er 40 år gammel.
    Du tolker på noget du intet aner om. Du aner eksempelvis intet om hvor praktisk jeg arbejder og hvordan jeg arbejder – og hvad har din lange karriere/erfaring i øvrigt at gøre med det jeg skrev. Kan du forklare mig det kan det være jeg kan lære noget af det.

    Et langt CV – hhmmmmmm – du skriver intet om hvad jeg kan bruge det til. Hvis jeg skal tolke på din reaktion her, så bruger du dit lange CV og lange erfaring til at begrunde fastholde dig selv i unuanceret og bedre vidende tænkning. For mig bekræfter det du skriver blot, at erfaring og lange CV’er kan være blokerende for nuancer, dynamik og uelastisk forestillingsevne.

    Generelt til debatten.
    Selv meget kloge og lærde menneker er rygende uenige om hvad Danmark har brug for generelt og specielt i denne “krise” – det KAN jeg slet ikke gøre mig rigtig klog på ;-) LA mangler stadig at formulere klare visioner (som alle andre partier også mangler), klare tilkendegivelser af hvad der er for et Danmark de ønsker at skabe.
    Simon Emil Ammitzbøll lancerede i går 3 klare politiske fokusområder for hans nye parti, helt uden at forklare hvor de skal være med til at bære Danmark hen. Disse politiske udmeldinger er for mig blot en gang “mundævl”. Selvfølgelig er uddannelse vigtig, selvfølgelig er det vigtigt at få ventelisterne væk, selvfølgelig er det vigtigt med lav arbejdsløshed etc.
    Der mangler:
    - Klare visioner for de konkrete politiske standpunkter og de belsutninger der så træffes for Danmark.
    Klar Mission & berettigelse for Danmark.
    - Klare identitetsformuleringer om hvilket type kultur vi ønsker at udvikle
    - Klare værdier ogholdninger for de belsutninger der skal træffes, og for de adfærdskendetegn vi ønsker at have.

    Jeg har vanskeligt ved at forholde mig til politiske udmeldinger uden at vide hvad det skal gøre godt for overordnet – (der mangler mening). Derfor er jeg reelt også tværpolitisk, og det er jeg ud fra mine egne ideer om det samfund jeg ønsker at leve i, og det er ud fra disse ønsker at jeg sætter mit X. kunne godt tænke mig at sætte 4 – 5 stykker ;-)

    Vi har åbenbart IKKE råd til det hele. Hvorfor bruger vi penge på at placere soldater i udlandet, i stedet for at bruge dem på nedbringe ventelister. Hvorfor yder vi hjælp til flygtninge når vi stadig mangler at gøre det optimalt for vores endnu svage.
    Om man dør af sygdom i afrika, eller på en hjerteventeliste i Danmark er IKKE ligemeget – vi har åbenlyst IKKE råd til begge dele – for så var vores ventelister jo væk.

    Så kære nye partier – meld klart ud med hvor i vil hen med Danmark, hvad skal vi opnå med Danmark, hvad er Danmark til for, hvad er vores berettigelse som samfund, hvad er vi for et type samfund, hvad er vigtigt for os at have i samfundet, og hvad er vigtigt for os at undgå.
    Hvorfor skal vi ikke bare slette Danmark af verdenskortet og give os selv svenskerne, nordmændende, Polakkerne eller tyskerne?

  26. Jan Sjøstrand

    EN LILLE RETTELSE:
    For mig bekræfter det du skriver blot, at erfaring og lange CV’er kan være blokerende for nuancer, dynamik og ELASTISK forestillingsevne.

    Sorry ;-)

  27. Per Feldvoss Olsen

    Hmmm
    Jeg mener ikke at I har fat i problemet. Kan demokratiet overhovedet blive konstruktivt hvis vi fastholder det personligt orineterede fokus som det repræsentative demokrati er udtryk for?

    Jeg ser at 97% af debatten her omhandler person relaterede problemer, og ikke politikken eller demokratiet. Hvordan kan vi undgå det og få fokus over på sagen?
    Vh Per

  28. Jan Sjøstrand

    Helt enig Per
    Blot er det personer der kommunikerer mere elegant end andre. Når budskaberne, indholdet er “tåget” eller vanskeligt at forstå er det måske nemmere at fokusere på personer.

    DF’styrke ligger vel i at Pia er hamrende klar i spøttet, noget Nsasar bestemt ikke er.
    Politiske aspekter (specielt den samfundsøkonomiske) kan jo godt kan være noget kompliceret for “menig mand” (herunder mig selv), at forholde sig konkret til. Jeg tror stærke kommunikative evner sælger billetter.
    Jeg ved godt at det måske er irrationelt – blot er der nogle personer der gennem formidling er bedre til at hjælpe mennekser med at skabe mening og at finde holdepunkter end andre. Og de der kan det får stemmer alene af den årsag.

    Når ikke negang landets TOP økonomer er enige i hvilken økonomisk politik der bør føres på i en given situation -ja, så er menig mand da helt på bar bund. Det betyder at diskussionerne hurtigt kommer til at handle om noget alle kan tale med om og forholde sig til – personer.

    jeg tillader mig faktisk IKKE at have nogen egentlig mening om hvilken politik der skal føres – jeg har blot mine egen ideer om hvilket type samfund jeg helst vil leve i.

    Vi ved, at når prisen cigaretter og vin sættes op så falder forbruget sandsynligvis og smulingen og turerne til tyskland bliver gennemført oftere.

    Et af mine “specialer” er bl.a. de mentale aspekter tankemønster der påvirke menneksers adfærd – jeg ved dog blot IKKE hvorfor de gør det, før jeg taler med vedkommende, eller en eller anden videnskabelig undersøgelse giver en form for generel sandhed.

    Fordi mennesker måske gør det samme, er det oftest af forskelige årsager.

    Nogle sætter farten ned for ikke at få klip i kortet, andre for ikke at komme af med penge, andre fordi budskaberne med at farten dræber er blevet sand for dem, og andre måske fordi deres bil er begyndt at ryste ved 2.700 omdrejninger. Vi ved det reelt ikke før vi har spurgt den enkelte.

    Jeg har ingen absolutte politiske sandheder – jeg har udelukkende ideer om hvilken type samfund jeg ønsker mig, og det er er den ene eller anden vej der skaber det, ja’aaaaa ikke engang de “rigtig kloge” er enige.

    Ved sidste valg var jeg faktisk milimeter fra at stemme på NY AL – det glippede dog i sidst sekund. Faktisk stemte jeg på et parti jeg aldrig har stemt på før.

  29. Claus Christensen

    Tak til Anni Løndal de Lichtenberg for en intelligent og kritisk stillingtagen til DI’s gamle undersøgelse. Det er rart, at vi har nogle kritiske borgere i dette land, når journalisterne eller snarere “mikrofonholderne” svigter.

  30. Stephan E

    “Nogle sætter farten ned for ikke at få klip i kortet, andre for ikke at komme af med penge, andre fordi budskaberne med at farten dræber er blevet sand for dem, og andre måske fordi deres bil er begyndt at ryste ved 2.700 omdrejninger. Vi ved det reelt ikke før vi har spurgt den enkelte.”

    Hvad i alverden får dig til at tro at de kan fortælle dig det bagefter?

    Hjernen er ikke indrettet efter at skulle stilles til ansvar – den er indstillet til effektiv informationsbehandling, læring og handling.

    Efterrationalisering fortæller dig ikke noget om den faktiske beslutningsprocess som oftest er under-bevidst. Med underbevidstheden er påvirket (programmeret) af tidligere bevidste overvejelser.

    Iøvrigt overser man tydeligvis at 97% af debatten IKKE drejer sig om personer, men insinuationer cirklende omkring omfordelingsdiskussionen.

  31. Jan Sjøstrand

    @ Stephan
    He he – Du taler mod bedre vidende – naturligvis kan vi finde ud af det. Det hander om bevidstgørelse gennem specille kommunative processer og værktøjer. Selvfølgelig kan vi kommunikere med det ubevidste – det skal læres og i særdeleshed mærkes i dig selv – lidt spuuuuky måske ;-)

    Ud over at underbevidstheder er programmeret af tidligere bevidste overvejelser er det sandelig progammeret af alt det du møder på din vej gennem livet – også det du bearbejder ubevidst.

  32. Stephan E

    @ Jan

    Det spookey er at du påstår at kunne springe tilbage i tiden.

    Selvfølgelig kan du få indsigt i vedkommendes underbevidste beslutningsprocesser på undersøgelsestidspunktet – men du har ingen måde at afgøre hvad der lå bag en given historsik beslutning.

    Du kan ikke genskabe situationen og vedkommende er allerede en anden fordi der er sket noget i mellemtiden.

    Selv hypnose og den slags vil ikke kunne reetablere de detaljer som du påstår her.

    Dermed ikke sagt at vores valg ikke siger meget om os – eller at vi kan sige meget om sandsynligheder for sammenhænge.

    Men det er nemt at påvirke en beslutningsprocess fordi vi agerer under begrænsninger – valgte (f.eks. tid og kognitiv energi vi alloekrer til spørgsmålet) eller givne (vores intellekt, viden etc.).

    Dvs. du kan med ikke hverken forudsige eller gentage valg som ikke opfattes som meget vigtige for personen.

    Dvs. du ved det heller ikke EFTER du har spurgt den enkelte. Kun adfærden kan fortælle dig det selvom du kun kan tolke uden at vide med sikkerhed.

  33. Lars Kolind

    Tak for de mange kommentarer! Det er spændende at følge med i, hvad en blogpost kan afføde: Hastighed, CV’er og erfaring, skattetryk!

  34. Stephan E

    Denne blev forkert formuleret

    “Dvs. du kan med ikke hverken forudsige eller gentage valg som ikke opfattes som meget vigtige for personen.”

    Du kan godt forudsige meget om vores ADFÆRD (vi er på mange måder vanedyr), men ikke HVORFOR vores adfærd er på en bestemt måde (vi er ikke maskiner i betydningen nemt reducerbare til kausale regler).

    Din rationalitetsmodel kan ikke forstå min rationalistmodel udover den semantik vi kan kommunikere. Og sematnikken er noget forbistret noget – hvilken farve er blå?

  35. Jan Sjøstrand

    @ Stephan
    Du taler stadig mod bedre vidende – det betinger dog at “det ubevidste” REELT VIL deltage.

    Korrekt – Jeg kan ALDRIG forudsige, alene af den grund af kontekst aldrig er lig med tidligere + andre aspekter.

    Nok om det ;-)

  36. Stephan E

    @ Jan

    Enig. Det var en appendix og det ksla ikke udvikle sig videre.

    Men at sige

    “at det ubevidste reelt vil deltage”

    her er vi vist i magi-verdenen. Jeg synes dog ikke det er reel debatskik at sige jeg taler mod bedre vidende uden at levere noget indhold til at underbygge det.

    For at bruge en omskrivning fra tidligere

    Hvis argumentet ikke kan stå, så lad det falde.

    Relevansen til den øvrige diskussion er at man netop taler i insinuationer om mennesker som en slags ideologisk “anklage” fremfor at diskutere indholdet i spørgsmålene.

    Du gør det her og hele omfordelingsdebatten vælter med sådanne eksempler.

  37. Jan Sjøstrand

    Om “det” vil deltage eller ej er magi?

    Hvis ikke bedrevidende – hvad er det så?
    Jeg besidder åbenbart viden og færdigheder du mangler med hensyn til dette emne.

    Ordet bedrevidende bruger jeg kun når andre påstår uden at vide og uden at søge viden.

    Jeg kunne selv sige det sådan:
    “ved du hvad Jan – det virker på mig som det rene magi, men HVIS der er noget om snakken, hvordan kommer jeg så dybere ned i det, så jeg selv kan opleve og danne mening på en mere kvalificeret grundlag”.
    Det kræver selvfølgelig at emnet har interesse ;-)

  38. Stephan E

    @ Jan

    Jeg påpeger at det er ulogisk hvad du påstår. Hvad du bilder dig ind at vide tæller ikke hvis du ikke kan redegøre herfor.

    Ny viden er altid velkommen. Men lever varen i stedet for at påstå uden substans.

    Indtil da er det som jeg ser dig som påstår noget mod bedrevidende – dvs. holdt op mod hvad vi alle ved. Men det var dig som misbrugte udtrykket – ikke mig.

    Jeg påpeger bare at der – så vidt vides – ikke er nogen måde at vide HVORFOR folk rent faktisk handlede som de gjorde. Og lad os være glade for det.

    Og indtil du har dokumenteret noget andet vil jeg tillade mig at antage at du måler noget andet end du påstår at måle.

  39. Stephan E

    @ Lars.

    Beklager sidesteppet her.

    Et spørgsmålet – hvad mener du når du siger “socialt ansvarligt” og hvordan mener du at det kommer til udtryk i LAs program?

    Jeg er lidt træt af at se disse intetsigende “debatter” hvor den ene anklager den anden for at være en egoistisk kulturtom materialist mens den anden omvendt anklager den første for at være en virkelighedsfjern samfundsnasser som blot bruger løs af andres penge. Det er jo en gammel historie som ikke ændrer sig.

  40. Jørgen Lang Jørgensen

    @ Jan Søstrand

    Det der provokerede mig til en disput med dig var din påstand om, at vi har et “oppassersamfund”, som jeg finder forvrøvlet og en nedvurdering af det velfærdsamfund som vi i fællesskab har opbygget igennem flere generationer, gennem hårdt arbejde.

    Og så, ifølge din terminologi, min manglende mentale elasiticitet og dynamik, at det så bevæger sig helt udenfor den dagsorden som Lars Kolind har sat, er både min skyld og din.

    Jeg for mit vedkommende skal forsøge fremover, at holde mig til den satte dagsorden.

  41. Jette Jakobsen

    Jeg kan godt lide disse ord i Lars Kolinds indlæg…social ansvarlig…tager sig mere af de svage, og lader dem der kan klare sig selv, gøre det.
    Så skal velhavende ældre, måske ikke mere kunne indefryse ejendomsskatten, og sætte pengene i banken, til højere rente? Lade børn købe deres bolig og bo til leje, derefter få boligydelse? Hæve alle sine penge i december og sætte dem ind igen i januar, for at bevare tillæg på folkepensionen? Virksomshedsejere og andre, have så mange fradrag, at de betaler meget lidt i skat. For derefter få kommunalt tilskud i børnehaver og på efterskoler. Sådan noget er lovligt i dag, men den enlige forsørger, som har en kæreste der bidrager lidt til hverdagen, er under skarpt opsyn. Ligesom dem på kontanthjælp/dagpenge, der godt kan lave lidt, det betegnes som socialt bedrageri.
    Kommuner, der laver alle mulige ting..deres medarbejdere kan købe, og få trukket fra lønnen før skat ( private har gjort det længe), det er heller ikke for godt. Pengene går da fra den “fælles kasse”, som vi driver samfundet med.

  42. Helle Munch Oldefar

    Kære Jette
    Den trafik finder såmænd også sted for ikke velhavende – naturligvis afhængig af hvor du sætter den grænse!
    Jeg har oplevet erklærede socialister, hvis gamle mor blev syg – huset solgt – og nu er hun ribbet for nærmest alt – via den lovlige gave til børnene – så hun kan få tilskud til alt, mens børnene hygger sig og rejser og meget andet. Moderen? Hun sidder ensom, for de besøger hende jo ikke mere, når der ikke er mere at hente! Det er en såkaldt arbejderfamilie, der bare plukker systemet for penge, sååååååååååååå

  43. Johann Jonsson

    Jeg er enig med flere her at incitamentet har en betydning, at overdreven kontrol og “oppassersamfundet” vil påvirke folk uheldigt.

    Men hvis man ser på krisen der er over os og hvordan den finansielle sektor i USA, England også i Danmark har ageret er det vanskeligt at undgå en liberal eftertænksomhed. Man kan se på det helt ekstreme tilfælde i Island, hvor et land er gældsat i generationer efter et eventyr i den globaliserede deregulerings navn – for at se hvad globaliseret deregulering kan føre til.

    At der kan findes eksempler på at ”oppassersamfundet” påvirker folk uheldigt, garanterer jo ikke at liberal deregulering – hvor vi kaster os ind i den globaliserede konkurrence vil føre til social ansvarlighed.

    Jeg hørte forudsigelsen for nylig at hvor 80’ernes krise skyldtes at det offentlige, statsstyringen skuffede os – skyldes den nærværende krise at det private – det deregulerede skuffede os. Det er ikke en retfærdig fremstilling, men nok ikke helt urealistisk.

    Det undrer mig at krisen ikke har fordret eftertænksomhed fra dem der taler for liberale ideer og et sådan samfunds heldige incitament.

  44. Jan Sjøstrand

    @ Stephan
    Stort set hele livet er ulogisk.

    Hvorfor kører vi for stærk når vi godt ved det er forbudt?

    Hvorfor spiser vi usunde førevarer når vi ved det gør os usunde og forkorter livet?

    Hvorfor kan vi ikke ændre dårlige vaner når vi så gerne vil?

    Hvorfor kan man tabe en retssag i byretten og vinde den i landsretten?

    Hvorfor bedømmer man de jurastuderende hårdere i Århus end i København?

    Hvorfor er “de kloge” uenige i hvad der er rigtigt at gøre?

    Hvorfor stemmer alle andre ikke på samme parti som mig når det nu har den bedste politik?

    Hvorfor er der kødgrossister der bevidst sælger meget gammel og fordærvet kød?

    Hvorfor bruger så mange doping når det både er snyd og i værste fald livstruende?

    Hvorfor tror nogen på noget så fantastisk og enestående som gud, og som rent logisk er “helt ude i hampen”?

    Etc.

    Igen et fastlåst og logisk ord – at MÅLE. Ikke alt kan måles og testes – meget kan opleves og beskrives selv om at det ligger ud over “logisk fatteevne”.
    Den gang (jeg tror det var) Montanus påstod at jorden var rund fik han samme type kommentarer ;-)

    @ Jørgen
    Jeg mener af hjertet at vi har udviklet et “oppassersamfund”. jeg mener at den måde vi har konstrueret vores samfund på er med til at udvikle passitivitet og nedsat ansvarlig for egen livskvalitet. Og jer er meget bange for at hvis vi ikke får vendt skuden vil “oppassersamfundet” kræve større og større dele af statens budgetter.

    Birthe Weis udtalte engang ordret i en TV udsendelse, om det at være til budgetforhandlinger med Lykketoft: “At når man sidder i den røde sofa hos Lykketoft, handler det om at få så meget med der fra som overhovedet muligt,så ens ministerium kan vokse. Og pengene skal jo bruges på et elelr andet ;-)

    Jeg har det fint med at I er “lidt sure” på mig – jeg provokerer BEVIDST.
    Jeg synes at debatterne omkring det politiske mangler de mentale aspekter. Alle (også politikerne) mener at vores ventelister skal væk, skolerne skal moderniseren, både undervisningen og bygninger, ventelister skal væk etc. Det kan jeg da kun være ening I.

    Mine startindlæg her, (der så endte i noget mere mentalt) påpegede at alle politiske partier bl.a. mangler visioner for det danske samfund.

    Lars skriver bl.a. indledningsvis:
    “Det skulle være muligt fordi min fornemmelse er at 10 – 20 % af vælgerne går ind for den samfundsvision som jeg tror partiet har”

    Læg mærke til TROR partiet har – jeg kan ikke finde nogen på hjemmesiden – kun politiske budskaber. Det er da pudsigt at et parti der har fået stor hjælp af dygtige og respekterede erhvervsledere, der selv arbejder med visioner, ingen vision har for den opgave de har sat sig for at være med til at løse.

    Kære partier:
    Meld klart ud med hvor i vil hen med Danmark, hvad skal vi opnå med Danmark, hvad er Danmark til for, hvad er vores berettigelse som samfund, hvad er vi for et type samfund, hvad er vigtigt for os at have i samfundet, og hvad er vigtigt for os at undgå.
    Hvorfor skal vi ikke bare slette Danmark af verdenskortet og give os selv svenskerne, nordmændende, Polakkerne eller tyskerne?

    Og logisk eller ej – så handle ledelse om 100% psykologi – opså politisk ledelse. Faktisk så er de af NY AL lancerede Dynamiske Effekter baseret på psykologi.

    Nu er det ved at være god nat – af hjertet mange tak for debatterne – de er berigende og lærende, de er med til at expande mit sind, de udvikler “landkortet” og skaber mening. De øger forståelserne for det menneskelige sinds utallige aspekter og nuancer.

    @ Johan – tak skal du ha’ – rart at gå send og vide at jeg ikke er alene ;-)

  45. Jette Jakobsen

    Kære Helle.
    Det har jeg også oplevet mange gange, i alle de år jeg har arbejdet i ældreplejen. Til at begynde med fik de ældre mange besøg, når posten havde været der med resten af pensionen…altså først på måneden. I dag har de den ældres hævekort. Derfor skulle det ikke være sådan!!! Det er at drive rovdrift på et godt system, der er lavet for at hjælpe dem, der virkelig ikke kan.
    Min egen søn, der har rigtig svært ved at få et ufaglært arbejde, indtil han skal starte på uddannelse efter sommerferien. Har lige fremlagt….Nu sætter jeg et opslag op i alle supermarkeder, og tilbyder min arbejdskraft til al hæderligt arbejde, og så vil jeg blæse på om det er sort…jeg skal overleve og betale min husleje. Se det er heller ikke for smart, men jeg kan på en måde forstå ham. Det er ikke så ment. Du har nok ret, det er alle samfundslag, der kan finde på fiduser. Vi skulle være for gode til det, for det er jo os selv vi snyder.

  46. Per Feldvoss Olsen

    @Jan og Stephan,
    Det må netop ikke drejer sig i retning af den enkeltes “mentale processer” – den politiske tankegang har netop en bred appel til denne almene menneskelige svaghed, at vi foretrækker sådanne “nemme” løsninger. Disse svagheder bør vi end ikke lave om på direkte – da det netop kun kan ske ved at vi vælger ud fra en anden politik. Så det der skal til er et ‘alternativt system’, som tager højde for at vores tænkning alt for ofte “henfalder” til det politiske / konvergente/ værdibaserede/ normaliserede niveau. Dette ‘system’ må naturligvis ikke i-sig-selv være indebærer/favorisere disse elementer – det er vigtig ‘systemet’ ikke i-sig-selv ændre på det enkeltes menneskes unikke position.

    Problemet opstår i praksis når vi indgår i et “værdifælleskab”, som støtter sig til systemer som reproducere disse værdier. Et sådant system må principielt være politisk, religiøst. eller en “pseudo-mellemting”. Jan kan altså fx bruge sine teknikker konstruktivt – til at afsløre/falsificere sådanne værdisystemer – det er bl.a. en teknik jeg anvender!

    Hvis vi derimod bliver endnu bedre til at fremstille sådanne mentale systemer/modeller vil mennesker i fremtiden blive underlagt det politiske værdisystem “som vinder” hvilket er et stort etisk problem.

    Fremtidens leder bliver dem der kan mestre at arbejde med sådanne systemer. De vil derved kunne frigøre de ekstra ressourcer som Jette og Helle snakker om.
    MVH Per

  47. Stephan E

    @ Per, Lars

    2 forskellige komentarer som tilsyndeladende er modstridende.
    a) Ja, vi skal blive bedre på alle niveauer til at forstå de komplekse sammenhænge og inddrage dette i beslutningsprocesser, men kravene til den enkelte er urealistisk høje for de fleste, så det bliver aldrig “folkeeje” at have domæne-ekspertise.

    b) Nej, vi vil (eller bør normativt) aldrig forsøge at bilde os ind at vi “forstår” det enkelte menneske.

    @ Johann

    Hvad får dig til at tro at liberale ikke lærer af den statsskabte krise?

    Husk på at kun en stats magtmonopol og interesse i at “skabe vækst” kan føre til så store “tvungne svingninger” at markedet kan eskalere ud af balance på dette niveau.

    Tror du ikke at aktionærerne, risk managers og virksomhederne lærer? Om lektierne (der er mange) er nok vides ikke, men intet får folk op på stikkerne som risikoen for at tabe egne penge.

    Staten derimod kan non-chelant smide om sig med borgernes som om de vokser på træerne. Det gjorde de da de skabte krisen og det gør de nu, hvor de ligger grunden til den næste.

  48. Per Feldvoss Olsen

    @Stephan,
    a + b = forståelsen af det enkelte menneske er netop “domæne specifik viden”, og logikken er at denne viden kan være ‘noget der sker’, eller det er noget der “reproduceres” (gjentages som Søren siger) .

    Problemet er måske at man først må erkende at behovet for forståelsen/reproduktionen af det enkelte menneske er religiøst eller eksistentielt funderet. Selvindsigt og eksistentielle overvejelser er interessante, men det bliver et alvorligt etisk problem når selvindsigt bliver til et systemkrav.

    I sekulære/forretningsmæssige sammenhænge er det langt mere interessant at ‘få den domæne specifikke viden til at ske’, og udfolde sig på nye måder. (Vi taler altså om flere planer af reproduktion, fx gentagelse af succes: det samme igen, eller modsætningen “mangfoldighedsfabrikken” hvor to eller flere ‘forskellige’ mennesker mødes for at skabe noget nyt (fx et nyt og anderledes menneske, hvis vi snakker om ‘reproduktion’ i den kødelige forstand! :-)

    Meta-eksempel: Det jeg gjentager her er (på mange forskellige måder), at et politisk system er designet til “reproduktion” af dét vi genkender, fx. idealer, værdier, hvorved der slet ikke bliver plads til nyt. Det politiske system tvinger mig altså til, at gentage min påstand, da deltagerne i politikken er bundet til normen, og de er dermed ude af stand til at agere på andre måder. Dette oplever man når politikere præsenteres for nye ideer, problemstillinger…. kulture – det man får ud af det er en gentagelse af partiprogrammet.
    Vh Per

  49. Johann Jonsson

    @Stephen,

    Jeg kan ikke se at du har grundlag for at sige at det nuværende krise udelukkende skyldes regeringers uforsvarlige omgang med skattepenge.

    Hvis man ser på forløbet i Island, der i dag er i en økonomisk situation der kan sidestilles med Weimarrepublikkens skyldes det ikke deres folketings omgang med skattemidler. Man kan drage mange læresætninger af det forløb, men krystalklare og oplagte er:

    -det frie initiativ er ikke nødvendigvis ansvarligt
    -man betaler ikke nødvendigvis selv prisen for ens dårlige beslutninger, kommende ufødte generationer vil kunne bøde for disse. Flere af de islandske bankdirektørerne har det givet udmærket, vejret og hotellerne er ganske givet udmærkede i Dubai eller hvor de opholder sig.

    Med et menneskesyn at hovedmotivation er egoisme citat:” men intet får folk op på stikkerne som risikoen for at tabe egne penge.” – kan jeg godt forstå at den naturlige konsekvens er at liberalismen er løsningen. Spørgsmålet er selvfølgelig så om det er passende at tale om socialt ansvarligt samfund, eller i hele taget at tale om et samfund.

    Jeg er helt med på at det personlige incitament har sin plads, og bevares hvis det er økonomisk fornuftigt at fjerne top skatten så gerne for mig – men man skal ikke overdrive hvor meget ansvarlighed liberalismen medfører.

  50. Stephan E

    @ Johann

    Der er forskel på at sige anarki (den stærkes ret) og et marked med lovbestemte rammer.

    Islændingene var selv skyld i hvad der ramte dem – problemet har været kendt i årevis uden de tog affære.

    Markederne har allerede lært sin lektie og reagerer prompte. Aktionærer har tabt enorme beløb og straffes for deres egen uagtsomhed. Undervurderingen af risici har ført til kraftig nedlukning af lines – også for kraft, men de kommer op igen fordi markeder vil åbne for handel.

    Men ja, markeder er ikke optimale og overreagerer fordi de består af mennesker kun lærer gradvist.

    Men glem aldrig at nok kan markeder have bobler, men for at komme systematisk ud af balance og akkumulere store skævheder over tid – så kræver det statslig indblanding.

    Den aktuelle krise var statsskabt – en tvungen svingning for at skabe vækst, der endte i en boble – og straks gik de samme kræfter i gang med at de samme værktøjer at gøre problemet endnu større.

  51. Stephan E

    @ Johann

    Mit indlæg var ikke et svar på dit umiddelbart foregående, men et svar der havde stået åbent som respons på et højere oppe.

    Et par hurtige kommentarer:
    Vi er ikke særligt uenige – men der er en væsentlig forskel i tilgangen.

    Islændingerne er selv skyld i at deres Finanstilsyn accepterede deres krydsejerskaber og gearede cirkus. Danske banker havde for længst lukket lines på Islandske banker ned.

    Jeg har intet problem med at man sætter rammer for markedet. Alene ejendomsretten er en ramme-konstruktion som erfaringsmæssigt er den primære velfærds-skaber.

    Problemerne opstår når staten tror den er er særlig kompetent til at blande sig i samfundets beslutningsprocesser.

    Det bedste eksempel er den offentlige sektor i Damark, der kan karakteriseres ved at være planøkonomisk. Den bliver systematisk dyrere og dårligere over tid fordi embedssystemet umuligt kan styre og sikre tilpasningsmekanismerne med den nødvendige detalje.

    Uanset om man fjerner topskatten skulle man gøre op med den planøkonomiske konstruktion der koster mere end topskatten – det vil både kunne spare i skat og forbedre velfærden – SAMTIDIG.

    “Med et menneskesyn at hovedmotivation er egoisme citat: .. kan jeg godt forstå at den naturlige konsekvens er at liberalismen er løsningen.”

    Har jeg ikke sagt – og du har aldrig set mig argumentere for skatteliberalisme.

    Jeg skrev at egeninteresse motiverer mere end så meget andet. Deraf fremgår ikke at egoisme er hovedmotivet – det er din udlægning.

    “Spørgsmålet er selvfølgelig så om det er passende at tale om socialt ansvarligt samfund, eller i hele taget at tale om et samfund.”

    Jeg ser ingen modsætning. Jeg tror at de fleste gerne betaler skat til de svageste, til infrastruktur og samfundets basisfunktioner.

    Problemet er dels at man mister solidariteten når pengene sløses væk – hvad enten det sker på systemniveau eller af den enkelte som ikke yder efter evne. Og dels at tvangslighed ikke kan være et mål i sig selv fra andre end en ren ideologisk betragtning.

    Eller rettere problemet er snarere at socialister ikke anerkender at de er afhængige af liberalisme i bredere forstand for overhovedet at have noget at bygge omfordelt velfærd på. Og velfærden er ikke en brik værd, hvis man ikke har friheden som det primære mål for statskonstruktionen.

    Men jeg kan ikke give et normativt bud på omfordelings-niveauet. Det er en interessekonflikt uanset hvordan vi ser på det.

  52. Jan Sjøstrand

    Det kan vel også siges at netop regeringens politik og forsvarlige omgang med skattepengepenge netop er grunden til at krisen rammer noget mildere end i DK end i resten af EU

    jeg ved det ikke – ingen ved det, ikke engang de “rigtig kloge” kan blive eninge. Både det ene og det andet synspunkt er formodninger og antagelser, og intet kan siges at være sandt.

  53. Stephan E

    Jan

    Hvor tror du statsgælden blev af?

    Kan du se forbindelsen mellem de manglende 500 mia i bankernes balance mellem udlån og indlån, boligejernes gældseksplosion og det forhold at staten har haft massive overindtægter over de sidste 6-7 år?

    Når TDC blev købt af en gearet finansiering skabte det bankgæld som igen byggede på for megen likdividtet (staten skabte forudsætning). For megen likviditet har drevet boligboblen og de kunstige friværdige uden produktivbaggrund (staten).

    Når staten forvrider et marked betaler vi alle konsekvenserne. Ofte er konsekvenserne væsentligt større end de tilsyneladende fordele. Det er det som vi kender som en keynesiansk regning – der altid skal betales.

  54. Jan Sjøstrand

    @ Stephan
    Tak for din respons – men nej – det kan min hjerne ikke gennemskue

    Der ikke vel ikke entydige svar på ret meget, og heller ikke krisens væsen.

    Din synsvinkel er nødvendigvis ikke hele sandheden. AT bankerne mangler kapital ligger naturligvis i krisensart og statens ageren og reageren – det ligger vel OGSÅ i bankernes egen forretning?
    Vel derfor er nogle pengeinstitutter hårdere ramt end andre.

    Hvis jeg skal lære noget om det, skal du konkret forklare mig hvorledes du mener at staten har forvredet markedet, hvad er det staten har gjort således at bankerne IKKE har kunne agere anderledes end de har gjort rent forretningsmæssigt.

  55. Jette Jakobsen

    Jeg prøver…fordi jeg så gerne vil finde et svar. Statsgælden…har vi vel betalt af? Fordi der ikke var så mange arbejdsløse, vi tjente flere penge, steg i ejendomsskat m.m. og ikke brugte dem til nyt, men betalte gæld af. Er det ikke sådan det er? Så har vi solgt, postvæsnet, togene, elværker, telefon, rensningsanlæg m.m.De penge er vel også gået ind i regnskabet? Hvis jeg gav mig til at sælge mine værdier, og betalte evt. gæld ud, for derefter at bo til leje. Ville jeg også blive gældfri, men ikke nødvendigvis have flere penge til dagen og vejen.
    Det er jo nogle der har bestemt, at vores huse blev mere værd, selv om det var de samme mursten, og der blev slidt på dem…det er nu lidt underligt ikke?
    Det er måske vores held, at der ikke er blevet vedligeholdt så meget, så er der da noget arbejde at sætte i gang, men så nemt er det måske ikke?
    For at min hjerne kan forstå dette, skal vi ned i de mere dagligdags ting.
    Så er der lige det…når vores huse blev opskrevet, så kunne vi låne flere penge i banken. For mange af disse penge, blev der sat arbejde i gang, eller købt ting til vores bolig og andre forbrugsgoder. Det gav penge til staten moms og skat. Hvis det nu er nogle penge som er kunstigt skabt, og ikke nogen egentlig værdi, så kan jeg godt forstå det er svært nu. De ting vi har, er måske ikke de penge værd, vi har pantsat dem med. Så er vi altså nød til at blive hvor vi er, og klare os så godt vi kan. Håbe på vi ikke bliver syge, skilt, arbejdsløse m.m. For så er den helt gal. Vi kan heller ikke så godt flytte efter evt. arbejde. I alle de år, jeg kan huske tilbage, har verden gået op og ned…det skal vi være forberedt på. Så er der altid nogle, som ikke har haft mulighed for at forberede sig, det er dem vi skal hjælpe. Endelig skal vi lære af vores fejl, men næste gang, er det nok et andet sted vi fejler. Jeg ved ikke hvor vi skal ligge ansvaret for denne krise, den er jo i hele verden. Måske er der bare grænser for hvad mennesker kan forbruge, for at lave jobs og børsnoterede penge til hinanden?

  56. Jørgen Lang Jørgensen

    Har Liberal Alliance et demokratisk problem?

    I TV Avisen torsdag den 8. januar blev det oplyst, at Saxo Banks Lars Sejer Christensen deltager i folketingsgruppens møde hver tisdag på Christiansborg, hvor han giver, som han selv udtrykker det, input til den poltik som Liberal Alliance skal føre.

    Forholdet er det, at Saxo Bank og Lars Sejer Christensen har givet et tilskud til Liberal Alliance på mindst 1 million kroner – nu er det ikke ulovligt at give tilskud til politiske partier – det modtager alle partier, men størrelsesforholdet mellem beløbets størrelse og Liberal Alliances størrelse kan betyde, at en person som Lars Sejer Christensen og dermed Saxo Bank får en alt for stor indflydelse på partiets politik og dermed bestemmer hvad de to folketingsmedlemmer skal stemme i de forskellige sager, som kommer til afstemning i Folketinget.

    Lars Sejer Christensen er ikke valgt til noget som helst og er bare et menigt medlem af partiet, samtidig har han dannet en såkaldt visionsgruppe, hvor offentligheden og partimedlemmer ikke kan få oplyst, hvilke personer der deltager i denne gruppe.

    Alt dette synes jeg kan udgøre et stort demokratisk problem, idet mange af Liberal Alliances medlemmer ikke aner hvad der foregår og at partiets poltik styres af en Lars Sejer Christensen og hans interesser og som ikke er valgt til nogen tillidspost i partiet.

    Institutleder for statskundskab på Københavns Universitet Lars Bille har udtalt sig meget kritisk overfor de forhold der hersker i Liberal Alliance.

  57. Jan Sjøstrand

    @ Jørgen
    Uha – ligner vel lidt det der sker i Amerikansk politik – det lugter fælt.

  58. Johann Jonsson

    @Jørgen,

    Jeg så det indslag i TV avisen – men jeg må indrømme at jeg fandt det så underlødigt at det sagde mere om DR end om Liberal Alliance. Det er alment kendt at Lars Sejer Christensen har stærke forbindelser til LA – indslag gik på at komme med nogle udokumenterede påstande og underlige sammenligninger – tilsat en professor der kom med nogle generelle betragtninger.

    @Stephen,

    Korrekt jeg strammede citat lidt vel op – min fejl.

    Jeg er enig med dig i at der er flere aspekter i hvad der skete i Island, nationalbank direktørens rolle er tvivlsom, nogle af forretningstransaktionerne synes at være på kanten af det anstændige. Mange advarsels lamper har været rejst siden i starten af 2007, grundlaget for dette cirkus blev lagt i 2001 og spørgsmålet er hvor store handlemuligheder politikerne havde i 2007, når de givet indså at dette havde store indbyggede risici.

    Jeg mener dog godt at historien kan anvendes til en eksemplificere at markedet ikke nødvendigvis fører til ansvarlighed – eller at man altid selv bærer risikoen for ens beslutninger. Bevares du kan finde eksempler på dette, men også på det modsatte.

    Jeg siger ikke at markedet ikke har sin plads og jeg er givet enig med dig i mange situationer hvor markedet burde have lov til at regulere sig selv – jeg tror ikke på det som et universal middel til alt.

    Du er ikke fair når du på den ene side siger at markedet løser det meste og så på den anden side giver staten (finanstilsynet) skylden for at tingene gik galt.

    @Jette,

    Jeg tror ikke der er mange der til fulde forstår sammenhængende om nogen.

    Jeg tror dog grundlæggende på at værdier skabes ved at mennesker arbejder og skaber noget, undtagen herfra er selvfølgelig råstoffer som man bare kan grave op.

    Der kan selvfølgelig ske en masse omfordelinger af værdi ved at ting stiger eller falder i værdi – men det blev ikke skabt noget.

  59. Jørgen Lang Jørgensen

    @ Johann Jonsson

    Det er dokumenteret, at Lars Sejer Christensen deltager på møder i folketingsgruppen, hvor han kommer med forslag – input til hvordan Liberal Alliances politik skal udmøntes – det indrømmer han selv i indslaget.

    Det er dokumenteret, at han har dannet en visionsgruppe, som skal beskæftige sig med Liberal Alliances politik – det indrømmer hen selv i indslaget, men vil ikke, trods gentagne opfordringer, oplyse navnene på medlemmerne i gruppen.

    Det er dokumenteret, at Saxo Bank og Lars Sejer Christensen har doneret et millionbeløb til Liberal Alliance.

    Så det er intet underlødigt i TV- Avisens indslag.

    Såfremt du mener, at det er helt i orden og uden problemer, at en Lars Sejer Christensen udelukkende via sin pengepung og uden at være valgt til noget som helst i partiet kan styre Liberal Alliances politik, så har du en ret mærkelig opfattelse af, hvad demokrati går ud på – ellers også er du politisk naiv.

    Jeg vil nødig opleve, at få Berlusconi-agtige tilstande i dansk politik.

    I øvrigt er Lars Bille en god skarp iagttager af dansk poltik.

  60. Johann Jonsson

    @Jørgen

    Hvis DR havde interesse i at afdække hvilken indflydelse ikke valgte personer har på lovgivningen kunne man tage en institution som COREPER og se på dens arbejde samt indflydelse. At lave en historie over at Lars Sejer Christensen har haft 4 møder med de få mandater LA har i folketinget er ikke en interesse for demokratiet men en interesse i sladder historier.

    Alle ved at SAXO bank har tætte forbindelse til LA intet nyt i det.

    Det er sladder og forsøg på at undergrave troværdigheden af dem man er uenig med.

  61. Lars Kolind

    En kommentar til debatten om Lars Seiers rolle:

    Efter min mening er problemet ikke at enkeltpersoner (herunder jeg selv) har indflydelse i et parti uden at være valgt til en bestemt position. Aktive medlemmer der bidrager med politiske indspil og anden støtte, vil altid have indflydelse og godt det samme.
    Problemet er, hvis indflydelsen er fordækt og ikke åben. Mit indtryk er at Lars Seiers involvering i detaljer har været kendt for alle parter. Andre partier har tilsvarende “sponsorer” (aktive erhvervs og organisationsfolk), hvis rolle er betydelig mindre kendt end Lars Seiers.
    Havde journalisten på DR1 været sin opgave voksen, havde han kortlagt og belyst fænomenet som sådan og ikke blot hængt Liberal Alliance ud.
    Eneste problem jeg ser ved Lars Seiers involvering i LA, er hemmelighedskræmmeriet om hvem der sidder i den såkaldte “visionsgruppe”. Jeg antager at den reelle forklaring er at Lars Seier har fået input fra mange sider inden for og uden for partiet, og at han selv har redigeret det sammen. Min oplevelse er at mange erhvervsfolk oplever at blive udstødt af “det gode selskab”, hvis det kommer frem at de sympatiserer med Liberal Alliance. Det oplever jeg i høj grad selv. Derfor antager jeg at Lars Seier er nødt til at beskytte sine “kilder”, hvilket jeg har forståelse for. Mere tror jeg ikke at der er i det. Og så er det Hovedbestyrelsens og landsmødet der vedtager partiets politik – ikke et underudvalg.

  62. Stephan E

    @ Johann

    Et simpelt spørgsmål. Tror du at at staten er bedre til at træffe beslutninger på dine vegne end dig selv?

    Tag det til det basale – kan staten forstå dig bedre end dig selv og er det bedre for dig at du underkastes en planøkonomisk styring?

    Så kan vi nuancere derfra. Uanset hvad er det ikke sort/hvidt. Der skal sættes rammer for et marked, men forskellen er om man tror på at staten er kompetent til at træffe beslutninger på dine vegne som ikke er absolut nødvendige.

    Før du svarer så læg vægt på at det IKKE drejer sig om lighed. Vi kan godt beslutte at flytte værdier fra borger A til borger B uden at blande os i hvordan borger B træffer beslutninger.

    Det drejer sig heller ikke om fælles versus individuel. Vi kan godt beslutte at dække områder fælles, f.eks. forsvar, politi.

    Det drejer sig IKKE om virksomhed kontra borger. Rammerne for et marked har som primær opgave at sikre behovet er styrende for markedet, dvs. fokus på BORGEREN før men ikke over virksomheden.

    “Du er ikke fair .. ”

    Hvad mener du? Islændingerne vælger selv hvilke rammer de via deres Finalstilsyn ligger for Islandske banker – alle andre kunne se at det endte galt.

    Når jeg giver staten det primære ansvar for finanskrisen, så skyldes det at man har pumpet likviditet ud i markedet, så markedet for risiko og afkast er kørt helt skævt. Man har med automatisk sikkerhed i skatteborgernes fremtidige arbejde overinvesteret i lavproduktive og højrisiko aktiviteter.

    Staten skal sætte rammer – ikke forsøge at styre et marked. Det første er nødvendigt – det sidste ender (næsten) altid galt.

    Du skriver videre
    “Jeg tror dog grundlæggende på at værdier skabes ved at mennesker arbejder og skaber noget, undtagen herfra er selvfølgelig råstoffer som man bare kan grave op.”

    Ja – i bred forstand. Herunder også beslutningen om at tage den finansielle risiko, dvs. bytte aktuelt forbrugsmulighed mod en investering for at opnå højere forbrugsmulighed senere.

    “Der kan selvfølgelig ske en masse omfordelinger af værdi ved at ting stiger eller falder i værdi – men det blev ikke skabt noget.”

    Det har intet med omfordeling at gøre. Det drejer sig om ændringer i behov og dermed værdisætning.

    Det er en forældet betragtning. Handel skaber værdi fordi det flytter varer hen hvor behovet er – den samme vare er mere værd i hænderne på en som har mere behov. Den danske velstand bygger på disse forskelle – ellers havde vi samme levestandard som en lavtlønskineser.

    Omfordeling er det som staten gør, når man med magt tager bytteværdi af arbejdskraft (penge) fra en borger og giver den til en anden borger uden kompensation.

    Og så er vi tilbage til den indledende spørgsmål. Skal staten planøkonomisk destruere værdi ved at diktere markedet i stedet for kun at sætte rammerne?

  63. Jette Jakobsen

    Jeg kan godt se at jeg skaber værdi, når jeg passer “jeres bedstemødre”, og i har tid til at gå på arbejde. Så kan i lave noget andet af værdi. Altså at have en vare , som andre kan bruge…skaber værdi. At undervise vores børn, så de engang kan begå sig i livet, er bestemt en værdi…endda noget der giver værdier videre. At passe ældre er at hjælpe dem der skabte værdier til os? Alt det her kan jeg godt forstå, også at vi skaber fjollede behov, som vi ikke vidste vi havde, også dejlige behov.
    Alle de her værdier, som der ikke findes noget for, dem forstår jeg ikke…hvor de kommer fra.
    Da vi var børn, legede i købmand og tegnede penge, inden legen kunne begynde. Vi samlede tomme bøtter, poser og spande, som vi satte på hylderne. Så legede vi købmand et godt stykke tid. Der kom flere varer til, når vi fandt noget vi kunne bruge. Det hændte vi havde nogle rigtige varer, æbler, gulerødder, lidt kage, saftevand, men det meste var uden værdi og pengene hjemmelavede.Måske er legen bare blevet forfinet?

  64. Stephan E

    Jette

    Du er ikke staten – staten er de centrale myndigheder, mninisteriene og magtinstitutionerne.

    Du skaber værdi for borgerne, men du kunne skabe meget mere værdi hvis du fik frihed fra central styring og kontrol og dem som du passer fik lov til at belønne kvalitetsforskelle.

    Når jeg siger at skaten planøkonomisk destruerer værdi, så skyldes det spild – de samme skattepenge kunne have frembragt mere værdi for både dig og borgeren ved at lønne dig på en anden måde.

    En vigtig pointe er at Jeg IKKE forsøger at argumenter for at de fattigste ikke skal have services.

    Ved at diskutere EFTER omfordeling overlader jeg den diskussion og håndtering af interessekonflikten til Folketinget.

    Så igen – kritiekken af den ineffektiviserende statskonstruktion er IKKE en kritik af dem som arbejder for at hjælpe andre under dårlige forhold. De er gidsler.

  65. Niels Valentin Hansen

    Jeg er helt enig med Stephan E.
    Det er ene og alene Statens skyld, vi i den finasielle sektor har ingen skyld eller ansvar overhovedet for den nuværende situation, men har blot gjort vores arbejde efter bedste evne og er blevet honoreret i overensstemmelse hermed.

  66. Jette Jakobsen

    Hvordan og hvem er det som opskriver værdien af huse og anden fast ejendom? Er det ligesom andre varer, at det er udbud og efterspørgelse? Vi modtager et brev af og til, hvor ejendomsværdien står, den kommer fra Skat, og det er vel staten? Den værdi der står, er den værdi mennesker har lavet til penge i banken. Vi har jo lært at banken er en forretning, som handler med penge, har vi noget at belåne, kan vi få penge i stedet.Nu er der ikke så meget at belåne mere, altså ikke flere penge at låne. Så har vi jo levet på lånte penge, og ikke rigtig værdi. Måske har alle rige lande levet sådan, derfor en verdenskrise. Det er jo næsten en naturlov, det skal gå galt. Måtte bankerne ikke sige “det her går ikke”, eller skal de bare passe det de er sat til? Måske virker det lidt tosset med alle mine spørgsmål, jeg vil så gerne kunne forstå det.

  67. Jette Jakobsen

    Jeg glemte en ting…er det ikke den siddende regering, som bestemmer hvad “staten” laver, altså laver love til dem?

  68. Stephan E

    @ Niels

    De kriminelle forhold, selvfølgelig. Og den finansielle sektor gik alvorligt galt i vandet med risikovurderingen på SDO-lån.

    Men det er pinligt at betragte Poul Nyrup Rasmussen harcellere mod fondes gearede overtagelser, når han selv har været med til at gøre likviditet så billig.

    Markederne tilpasser sig og hvis risiko og likviditet gøres kunstig billig af staten, så får man mere risiko og aktiver skrives kunstigt op – that simple og resten følger deraf.

    Men husk på at det ikke er alle banker som lod sig rive med. Se f.eks. bare i Danmark forskellen på Danske Bank og Nordea. Hvem lærte lektion af ’92?

  69. Stephan E

    @ Jette

    Ting og services er det værd som andre vil betale for det (=den “nytte”-værdi de oplever). Hvis de har flere penge, er de villige til at betale mere.

    Statens “offentlige ejendomsvurdering” er en ren skattebetragtning.

    Jo, selvfølgelig er regeringen (flertallet i Folketinget) en del af Staten. Pointen er at service-sektoren ikke behøver at være planøkonomisk styret eller at fratage borgernes indflydelse – formynderi og umyndiggørelse er ikke et latent aspekt af det at have services betalt af omfordelte skattemidler.

  70. Helle Munch Oldefar

    Staten består vel primært af den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt.
    At den så har tiltusket sig mange andre magtpositioner er en helt anden og dansk sag.

  71. Niels Valentin

    Stephan
    Lidt selvmodsigende argumentation du her har gang i.
    Er markedsdeltagerne ikke blot mere eller mindre likviditetsalkoholikere der har behov for støtte og vejledning m.h.t deres misbrug samt i de groveste tilfælde økonomisk antabus

  72. Stephan E

    Ja – markedsdeltagere BURDE vide bedre – og MANGE VIDSTE bedre (og droslede deres eksponering ned i tide), men når markedsmekanismerne slås ud af kraft, KAN det ikke fungere.

    Et marked som udsættes for en tvungen lovdikteret svingning mangler mekanismer til at rette op i det små og bryder først sammen når ubalancerne bliver større end kræfterne bag den tvungne svingning.

    Normalt villle det over tid blive sværere og dyrere at finansiere f.eks. de stærkt gearede overtagelser (a la TDC), men når Staten skubber markedet til at skabe pengemaskiner (=billig gearing) vil nogen gøre det.

    Presset på at placere likviditet som en ren pengemaskine de sidste 10 år har jo været enormt. Se hvordan fondsmagerne på toppen af kransekagen har skovlet penge ind – de er rene administratorer men er blevet millardærer i processen.

    Når huspriserne eksploderer fordi køberne har alt for let adgang til likviditet og kredit, så er det svært for markedsdeltagere at bilde sig ind at de ved bedre i et marked, der kun går op og op.

    Og Regeringen har jo profitetet heraf. Det “falske” skattestop blev jo undermineret af den kunstigt oppustning af beskatningsgrundlaget. Så på papiret har vi haft skattestop, men reelt har vi privatiseret statsgælden og gældsat specielt danske boligejere til verdensrekord mens staten har overforbrugt.

    Og bemærk at Staten stadig har den tvungne svingning i gang – man skal med djævlens vold og magt sikre mere uholdbar vækst.

    Det er keynianisme når den er allerværst. Ofrene er velfærden, velstanden, den eksterne konkurrenceevne og den interne stabilitet – dvs. en snabel direkte i borgernes lommer.

    Vi skal have rammer – f.eks. solvenskrav til banker er så absolut en god ide så folk tør spare op.

    Det er statens indblanding i markedet, som skaber problemet. Man ved at noget er helt galt, når politikerne render rundt og opfordrer borgerne til at forbruge kortsigtet i stedet for at tænke. Og når Socialdemokraterne messer offentligt forbrug.

    Man kan næsten høre maskinen i for høje omdrejninger og alt for lavt gear. Man investerer ikke i konkurrenceevne og produktivitetsstigninger, men i gearing og overgearing.

    Og Staten har leverer hovedparten af den gearing som skabte problemet. Nyrup og Fogh burde kritisere deres egne – politerne i Finansministeriet og Økonomiministeren!

  73. Johann Jonsson

    @Stephan E

    Vi bliver næppe særligt enige om dette, men jeg synes din argumentation går på at det perfekte marked ville løse alle problemer og alle problemer der opstår kan henføres til statslig indblanding.

    Jeg tror ligeså lidt på det perfekte marked som den perfekte stat.

    Det er en ensidig udlægning der for mig at se ikke har noget hold i virkeligheden.

  74. Jette Jakobsen

    Så langt er det nemt at forstå det. Hvis jeg havde rigtig mange penge, ville jeg måske nok give 2000 for et halstørklæde…hvis jeg behøvede det til at stive min selvtillid af med…altså blære mig med. Jeg kan jo finde lige så mange pæne, der varmer på samme måde, men der er ingen, der fortæller os de er moderne. Jeg bliver ikke et lykkeligere menneske, af et helt nyt køkken. Mit køkken skal du til at lave mad i, og være nemt at gøre rent, så må det også gerne være lidt hyggeligt…se det er mig! Jeg har ikke brug for at prale med det. Der er andre ting i verden..tror i ikke at mennesker, kan blive fyldt op af forbrug? Måske er det sådan noget, der er ved at ske? Så er der mennesker, som aldrig er kommet med på opsvinget, det siges…at det er deres egne skyld? Hvis jeg havde boet til leje, var min husleje steget i alle de “fede år”og ikke min ejendomsvudering. Nogle af de penge, jeg betaler for at bo i vores eget hus, bliver en opsparing ( hvis jeg ikke låner op, så bliver det gæld, i værste fald).Når jeg bliver for gammel, til at passe mit hus, kan jeg købe en passende ældrebolig, eller bo til leje og få boligydelse…vi får se.Så er jeg da beredt, det var vist den gamle spejder, som slog igennem. Undervejs har jeg haft råd til, at hjælpe mine unger lidt, og fattige mennesker i verden. Det vil jeg hellere, end at bygge et spabad. Vi har heldigvis et valg selv.

  75. Stephan E

    @ Johann.

    Enig i hvad?

    Jeg taler ikke et sekund om det perfekte marked, men om at investere hvor munden er.

    Samfundets største aktiv er den enkelte borgers evne til at træffe gode beslutninger SOM EFTERSPØRGER – så lad os investerer præcis der.

    Mennesker er ikke perfekte og de angribes fra alle sider på en og samme tid.

    Herunder af teknokraterne i staten som mener at de ved bedre og af lock-in mekanismer i den private sektor som vil skabe pengemaskiner. Det er reelt 2 sider af samme sag hvilket vi bedst ser med DanId som en desideret samfundsundergravende konstruktion. De kriminelle får til gengæld nemmere og nemmere ved at begå kriminalitet fordi teknokraterne og de kommercielle SVÆKKER sikkerhed af egeninteresser.

    Flyt magten tilbage til borgeren både teknisk og økonomisk – men lad os i principdiskussion lige holde ligheds-diskussionen ude ved at sikre at det sker EFTER den politiske omfordeling.

    Eller formuleret med andre og mere direkte ord – hvis man vil gøre noget konstruktivt for dansk velfærd – sæt en DJØFer i produktivt arbejde i den private sektor ;-)

  76. Stephan E

    @ Niels

    “joken” om DJØFere er mindre end man skulle tro.

    DJØF-laget tendens til at replikere og skabe eksistensberettigelse for sig selv i både op- og nedgangstider er helt utroligt. Prøv at følge udviklingen på Naturvidenskab på Københavns Universitet og blev rystet.

    Ved at flytte en fed bureaukrat til produkttivtarbejder opnår du 5 ting på samme tid.

    a) Du sparer på bistandskontoen
    b) Du fjerner kontrol-belastning fra servicesektoren og sparer dermed dobbelt.
    c) Efter omskoling (4-5 år?) er du med til at frigive hænder til den produktive sektor.
    d) Du reducerer tendensen til at støbe planøkonomiske kugler
    e) Du effektiviserer den offentlige sektor og hele det politiske beslutningssystem.

    Jeg siger det med et smil fordi det ikke er så simpelt. Men faktorerne er reelle.

    Det store spørgsmålet drejer sig for mig ikke om at sætte skatten ned, men om hvordan vi får den offentlige sektor til at fungere behovsdrevet – dvs. så det er borgernes behov snarere end teknokraternes diktat som driver processerne.

    Og så ville det være yderst befordrende hvis man kunne fjerne grundlaget for DF-smagsdommernes del og hersk strategi – det uproduktive ligheds-grøftegraveri.

  77. Jette Jakobsen

    Jeg kunne godt lide ” tænk at få den offenlige sektor, til at arbejde efter behov”.
    Hvor ville jeg elske…at gå ind og spørge de ældre ” hvad er det jeg skal hjælpe med? “. Det ville blive meget anderledes, men også mere spændende og “rigtig” hjælp. Selvfølgelig er der nogle behov, der skal dækkes, men ikke nødvendigvis på den måde vi gør i dag. Jeg skulle nok heller ikke bruge så meget tid ved en pc, så politikere kan se jeg bestiller noget. For alle de penge de bruger på mig.

  78. Niels Valentin

    Jeg er ikke enig i at det er samfundets skyld, det er derimod kapitalismen når den er allerværst, og det gentager sig igen og igen som salige Karl Marx osse beskrev det

  79. Stephan E

    @ Niels

    Dogmer fører ingen konstruktive veje. Hverken fra de skatteliberale eller fra planøkonomerne.

    Og staten er ikke samfundet – den er alt andet end samfundet.

    Og førend du skælder “kapitalismen” ud, så husk at du skylder den at du ikke bor i en jordhule i dag. Hvis du er i tvivl – så spørg de ca. 400 mio kineser som kapitalismen indenfor de sidste 20-30 år har hjulpet ud af absolut fattigdom forårsaget af Marx ideologier.

    Jeg tror også at du glemmer at skelne mellem udbydermagt og efterspørgselsmagt. Udbyder magt er i praksis meget lig den offentlige planøkonomi, jf. f.eks. kartellerne i infrastrukturen a la PBS – resourcespilde, innovationsbegrnsende, overvågning etc. etc.

  80. Jørgen Lang Jørgensen

    Da Sovjetunionen brød sammen beviste det, at et planøkonomisk socialistisk samfund ikke kunne fungere.
    Det eneste sted, hvor planøkonomien dog stadig fungere er I EU, hvor EU`s landbrugstøtteordninger er planøkonomi af værste slags.

    Nu er det imidlertid liberalisterne overalt i den vestlige verden, der vånder sig, da det har vist sig, at den ukrontollerede og hæmningsløse liberalisme heller ikke er løsningen og slet ikke i et velfærdsamfund som i Danmark.

    Ligesom staten ikke kan styre alt – så kan markedet heller ikke. Markedet har en tilbøjelighed til at tænke alt for kortsigtet, idet grådigheden kan blive for voldsom og derved skaber den store samfundsskadelige konsekvenser og som følge heraf må politikerne gribe og foretage regulerende foranstaltninger med diverse hjælpepakker.
    Ikke for erhvervslivets skyld, men for samfundets skyld.

    Årsagerne til det finansielle sammenbrud var, efter min opfattelse,både grådighed og en ignorering af de risici man løb. Det fri markeds aktører kom til kort, når de skulle se ind i fremtiden – de fejlvurderede og troede på at dagen i går ikke kunne være anderledes end dagen i dag.

    Markedet tog fejl, det fejllæste alle de indikatorer, som varslede økonomisk storm forude og fortsatte med fuld fart ud over kanten.

    Og som et apropos:
    Adam Smith også kaldet liberalismens fader har engang sagt: “Ingen er så lidt liberale som kapitalister der er kommet i klemme”.

  81. Niels Valentin

    @Jørgen Lang Jørgensen
    Lyder som om du er mindre dogmatisk i din tilgang end Stephan.
    M.h.t. grådighed vil jeg anbefale dig at læse den op-ed fra New York Times
    http://www.nytimes.com/2009/01/04/opinion/04lewiseinhorn.html?hp

  82. Jette Jakobsen

    Jeg tror det gik galt…altså denne her “krise”, fordi vi glemte at bruge vores sunde fornuft, og alle de kloge sagde at vi kunne købe hele verden. Vi kan ikke bare opfinde værdier, som ikke er til. Er det ikke sådan noget Stein Bagger sidder i fængsel for?

  83. Stephan E

    Der er for mange interesser i at lave ikke-substantierede dogmatiske statements og slå politisk mønt ved at definere noget ud fra en bestemt observans.

    “ukrontollerede og hæmningsløse liberalisme” er per definition statsløs, dvs. ren anarki. Læs folk som Ludwig Von Misses, Hayek og Rand for at finde fortalere i denne retning. Vi har ikke været i nærheden af en sådan verden længe – og der er ikke mange fortalere herfor.

    Omkring den manglende evne til at se fremad – selvfølgelig. Det er ikke udtryk for en markedsfejl men en kilde til markedslæring – ingen kan kende fremtiden.

    Her skal man huske at stater er langt værre til det samme, prøv at gå tlbage og se hvor systematisk planøkonomerne tager fejl i deres fremskrivninger. At de statslige rammer om kapitalmarkederne ikke lyttede til Markopolos, en fri agent, omkring Madoff beviser blot at staten fejlede mere end så mange andre i den sag.

    Politikerenes “hjælpepakker” er for at rydde op efter politikerne selv – det er blot næste bølge i den tvungne svingning. Det gør situationen meget værre.

    Omkring Jørgens besynderlige udtalelser om planøkonomi så minder det meget om socialisternes forsøg på at kalde Stalin noget andet end kommunist/socialist.

    Planøkonomien har aldrig været mere udbredt i den vestelige verden end i dag. Den største sektor i Danmark, den offentlige, er rendyrket planøkonomi. Og det er også derfor at den bliver både dyrere og dårligere. Det gælder f.eks. sundhedssektoren, undervisningssektoren, infrastruktur, transportm men rundet den helt ektreme statslige detailstyring i Danmark det meste af aktiviteten i Danmark.

    Den slags destruktiv teknokrati er selve årsagen til at systemet er ved at bryde sammen.

    Planøkonomer og keynesianere som bilder sig ind at de kan “styre” økonomien er den primære rod til meget ondt for velfærdssamfundet.

  84. Jørgen Lang Jørgensen

    @ Stephan E.

    Planøkonomi er forbundet med en kommunistisk/socialistisk samfundorden, hvor erhvervslivet er offentligt ejet eller er under statslig kontrol og bygger på den grundtanke, at et samfund kun kan opnå den bedste mulige udnyttelse af sine ressourcer, hvis al produktion indenfor alle områder, sker efter en overordnet plan bestemt af staten.

    Der udarbejdes 5-års planer, som sætter mål for produktion, samtidig under disse planer udarbejdes der planer for det enkelte år.
    Planerne omfatter ikke alene produktionsmål om hvormeget der skal produceres, men også hvor megen arbejdskraft der skal anvendes og hvor meget kapital der skal investeres o.s.v.

    Priserne på forbrugsvarer fastsættes centralt af staten.

    Hvis du mener Danmark er et planøkonomisk samfund, som er ved at bryde sammen på grund af planøkonomi – så betragter du godt nok verden anderledes end et overvejende flertal af befolkningen og jeg mener dit synspunkt på samfundet er alt for unuanceret og fundamentalistisk.

  85. Stephan E

    Der er intet “fundamentalistisk”, “unuanceret” eller hvilke andre skræmmeudtryk du kan slynge efter mig. Du mangler bare at kalde mig liberalist (selvom du heller ikke har bevæggrund herfor).

    Jeg slår bare ned på problemet og stiller skarpt.

    Du beskriver blot en form for planøkonomi. Men den er ikke langt fra statens måde at styre den offentlige del af økonomien på – med de samme fejl og den samme kilde til ineffektivitet.

    Det karakteristiske er om kunden og udbyderen indgår i en fri prisfastsættelse relativt til den kvalitet som tilbydes. One-size-fits-all fører direkte til det dyre og dårlige system, vi har i Danmark.

    Selv de såkaldte “frit-valg” områder er jo karakteriseret ved at de er stærkt styret på udbudssiden og dermed langt fra markedsmæsige tilpasningsmekanismer.

    Flertallet af befolkningen ved både at vi har verdens højeste skattetryk og mener alligevel ikke at vi får noget særligt – og stadigt mindre – for pengene.

    Planøkonomi er årsagen selvom idelogerne har travlt med at kalde det alt muligt andet og skabe dårlige undskyldninger for deres ressourcespilde og magtmisbrug.

    I takt med at planøkonomien fortrænger samfundet forringes solidariteten og konkurrenceevnen. Man rammer altså både velstanden som kilden til velfærd og villigheden til at dele med dem som er mindre heldige.

    Fundamentalisterne er dem som bilder sig ind at Danmark er et eksempel til efterlevelse. Det var fint at vi investerede i at alle talenter skulle udvikles og ligeledes at vi lagde en bund under nøden så folk tør tage ansvar.

    Men derfra tog tvangsligheds-fundamentalisterne fat og har siden undermineret samfundets evne til fornyelse på stadigt flere områder.

    Dansk konkurrenceevne har jo været i lodret forfald de sidste mange år og vi rasler ned i statestikerne bortset fra dem som planøkonomerne selv sætter op. Kulturen var engang Danmarks styrke med villigheden til at tage fat og stille spørgsmålstegn ved det bestående til alles bedste. Læs Hofstede.

    Men nu har teknokraterne undermineret dansk kultur gennemgående, så vi snarere kan karakteriseres som en ynk af krav om forsøgelse, manglende kvalitetsbevidsthed og ansvarsforflygtigelse. Danmark lever af fortiden – i fortiden – og vi kan ikke leve af det fremtiden.

  86. Stephan E

    @ Jørgen

    Bemærk at jeg IKKE kritiserer velfærdsniveauet, men at vi får ALT FOR LIDT for pengene FORDI systemet er planøkonomisk organiseret.

    Et hurtigt greb i de mange kilder som siger det samme
    http://nyhederne-dyn.tv2.dk/article.php/id-11048395.html?rss

    http://www.information.dk/177855

    Det der virkeligt bør genere os er hvordan teknokraterne har travlt med at berømme sig selv mens de undergraver samfundet.

  87. Jan Sjøstrand

    Jeg ved sgu ikke i hvilken debat følgende hører hjemme – måske her ;-)

    En ledelseskanon over de tolv største bedrifter – det er, hvad Mandag Morgen i dag offentliggør.

    Fem ledelsesprofessorer har udgjort kanonudvalget, og de har sammen udvalgt tolv handlinger, der har ført til banebrydende resultater. Det påpeges her, at det ikke er personen eller organisationen bag, der er i centrum, men i stedet selve lederskabet.

    De tolv største bedrifter

    I udvælgelsesprocessen har det derfor heller ikke været et krav om, at resultatet af ledelsespræstationen kan gøres op i kroner og ører. Særlige medarbejderbedrifter eller banebrydende innovationsprocesser kan også være eksempler på god ledelse.

    Den Danske Ledelseskanon 2009 ser sådan ud:

    1: Etablering af velfærdsstaten

    I dag er det som dansker svært at forestille sig et samfund uden dagpenge, gratis lægehjælp og fri uddannelse. Netop derfor anser kanonudvalget etableringen af velfærdsstaten som en imponerende ledelsesbedrift.

    2: Handelsministeriets vidensoverførsel

    Den amerikanske Marshall-hjælp, der i efterkrigstiden blev organiseret gennem Handelsministeriets Produktivitetsudvalg, har haft stor betydning for den danske ledelsesstil. Væk var den tyske inspiration – og i stedet blev det USA, danskerne så mod for at hente ny viden. Sådan er det stadig i dag, og derfor er vidensoverførslen med på kanonlisten.

    3: Legos idédrevne vedholdenhed

    Når kerneidéen er stærk, så kræver det vedholdenhed for at overleve forskellige generationer af skiftende teknologier og forretningskoncepter.

    “Men det kræver, at ledelsen forstår at skabe en stærk virksomhedskultur, som løbende tilpasser sin fortolkning af idéen til konstant skiftende tendenser,” skriver kanonudvalget i sin begrundelse for at vælge Lego som en af de tolv største ledelsesbedrifter.

    4: ISS’ konceptudvikling

    Kanonudvalget fremhæver ISS’ udvikling i 1960′erne til 1980′erne som et banebrydende eksempel på, hvordan et dansk selskab har udviklet sig til en stor international virksomhed i kraft af et klart koncept.

    5: Svineavlernes produktivitetsforbedring

    Produktionen af dansk svinekød er et yderligtgående eksempel på mange virksomheders vilje til hele tiden at søge produktivitetsgevinster. Derfor har kanonudvalget placeret dansk svinekødsproduktion på listen.

    6: Det globaliserede Mærsk

    For rederigiganten A.P. Møller-Mærsk er global handel hverdag. Opbygningen af den globale virksomhed betegnes af kanonudvalget som en “bedrift, som andre virksomheder og ledere kan lære noget af.”

    7: Godt købmandskab i Jysk

    I ledelseskanonen fremhæves Jysk som “globaliserede krejlere” og Lars Larsen selv som “ikonet på købmandsskab.”

    8: Roskilde Festivals samarbejde på tværs

    Roskilde Festival opnår en plads i ledelseskanonen, fordi festivalledelsen formår at bryde de organisatoriske og faglige grænser – og samarbejde.

    9: Skanderborg kommunes vilje til forandring

    Skanderborg Kommune er et eksempel på at være villige til at forandre sig for at effektivisere kommunen. Den centrale forvaltning blev slanket, og de selvstyrende institutioner refererede direkte til Kommunalbestyrelsen. Forandringsvilligheden giver dem en plads i ledelseskanonen.

    10: Plejehjemmet Lottes omsorg

    Ledelse handler ikke kun om resultater, men også menneskelige egenskaber. Derfor kanoniseres Thyra Frank, der leder Plejehjemmet Lotte, fordi hun på trods af de systemer, hun arbejder i, formår, at skabe begejstring og resultater.

    12: Novos værdibaserede ledelse

    “Novo Nordisk har bevist, at værdier ikke står i vejen for ønsket om øget profit og vækst. Tværtimod,” siger kanonudvalget om Novos placering i ledelseskanonen.

    12: EU-formandskabet

    Også Anders Fogh Rasmussen og regeringens måde at håndtere det danske EU-formandskab får plads blandt de tolv største ledelsesbedrifter.

    Mandag Morgen har taget initiativ til den danske ledelseskanon sammen med Personalestyrelsen, Dansk Erhverv, DJØF, Mercuri Urval, C3, KVINFO og Finansforbundet.

  88. Claus Christensen

    Efter min mening er det en spændende og meget alsidig samling ledelsesbedrifter, der nok mest er kendetegnet ved langsigtede, holdbare resultater.

    Man kunne naturligvis have taget mange andre eksempler med. Det er en næsten umulig opgave at sammenligne ledelsesbedrifter, der udføres i forskellige situationer. Der er mange ledelsesbedrifter, offentligheden ikke kender til og det er svært at blive fuldt oplyst om alle omstændigheder ved ledelsesbedrifterne. Men alt i alt en god samling at diskutere god ledelse ud fra.

  89. Stephan E

    Der er mange gode elementer i kanonen, men den mangler historisk perspektiv og virker stærkt biased.

    Fint at man fremhæver de nær-nutidige erhvervssuccesser – Maersk, Lego, Novo, Jydsk og Svinesektoren.

    Man kunne nævne andre. Høreapparatsektorens innovationsdrevne position på den globale scene.

    Indsatsen omkring damelandsholdet i Håndbold og mangeårige dominans er også en imponerende historie om teamwork og fokus langt ned i talentarbejdet.

    De tunge ingeniørvirksomheders fremkomst i 50erne og 60erne baseret på solide uddanelser ville også tjene til at pege tilbage på Danmarks Guldalder (1880-2000) som vi stadig lever af for de store entreprenante og oftest ingeniør-drevene initiativer.

    Man kunne også pege på kunstneriske områder. Hele Dogme-bevægelsen og den Danske Filmskoles produktion af dygtige filminstruktører. Malernes storhedstid falder nok før 1945.
    Men den Arkitektdrevne storhedstid omkring dansk møbelindustri falder bestmt indenfor rammerne.

    Men det er peuvert at man så ensidigt positivt fremhæver den offentlige sektor.

    Det lugter af forsøg på at sige “I er gode nok” uden evne eller vilje til at tage tyrene ved hornene – dvs. hører ikke hjemme i en ledelseskanon som *skulle* danne grundlag for læring.

    Man skal ikke promovere dem som ofrer sig i systemets gidseltagning ude at adressere gidseltagningen.

    At sætte velfærdssamfundet på førstepladsen kræver en stærk nuancering. Lad gå at det var et kæmpe løft at investere i uddannelse, sundhed og gode markedsdrevne strukturer på arbejdsmarkedet.

    Men velfærdssamfundet planøkonomiske mismanegement er ud fra en ledelsesbetragtning en gigantkatastrofe. Formålet var positivt, men udførelsen til SLET.

    Det er nemt blot at skrive stadigt større regninger ud, men ledelsesmæssigt overser man det systematiske resourcespilde, den voksende belastning af det danske samfund, den lukkede og innovationsblokerende tilgang og den måde man driver rovdrift på medarbejderne uden at udvikle dem.

  90. Claus Christensen

    @Stephan
    Velfærdssamfundet er vel valgt i kategorien samfundstransformation, fordi det var en meget omfattende ledelsesbedrift at ændre samfundet så fundamentalt med demokratiske midler og med en ledelsesindsats på mange niveauer og måder.

    Resultatet er formentlig nogenlunde blevet, hvad de, der satte processen i gang, har turdet håbe på.

    Man kan godt anerkende en ledelsesbedrift, selvom man ikke kan se det geniale i resultatet. Jeg mener ikke, at Ronald Reagan eller Margaret Thatcher skabte gode samfund, men det var en imponerende ledelsesbedrift at ændre deres samfund så fundamentalt.

  91. Stephan E

    Hitler ændrede også Tyskland og Stalin Rusland, men det var ikke bedrifter.

    Jeg kan ikke anerkende noget fordi det var svært, hvis resultatet ikke bidrager positivt til samfundet.

    Som sagt er det ikke sort/hvidt. Men hvis resultatet er blevet som de, der satte processen i gang, turde håbe på, så var deres vision meget lille.

    De drømte måske om at gøre mennesker større, men endte med at gøre dem små.

  92. Claus Christensen

    Det var netop en pointe, at samfundstransformationen skete med demokratiske midler. Det er ikke specielt imponerende at ændre et samfund med rå magt.

    Hvis vi tager et mere fredeligt eksempel, kan man godt anerkende ledelsesbedriften i Louis Vuitton, selvom man ikke bryder sig om resultatet af virksomheden, de grimme tasker.

  93. Stephan E

    Er samfundstranformationen de sidste 15-20 år sket med demokratiske midler? Jeg ser det mere som et silent coup d’etat hvor teknokatiet langsomt sætter demokratiet og samfundet ud af spil til skade for alle.

    Jeg kan anerkende ledelsesbedriften i Louis Vuitton objektivt fordi det skaber en økonomisk success og giver mennesker et arbejde og bidrager med skat til samfundet – uanset om jeg kan lide produktet eller ej.

    Men staten er et monopol som med magt tvinger folk til indrette sig efter systemet. Det er noget helt andet. En stat der undertvinger borgerne og spilder tvangsopkrævne midler mister sin demokratiske legitimitet. Det DESTRUERER værdi.

  94. Claus Christensen

    Min pointe er stadig, at når en person, en gruppe af personer – i dette tilfælde en meget stor gruppe i form af mindst flertallet af befolkningen – sætter sig for at virkeliggøre en vision, når opgaven har en vis sværhedsgrad og det faktisk lykkes efter gruppens succeskriterier (ordentlige boligforhold, adgang til uddannelse, lav grad af ulighed osv.) – så må det siges at være en ledelsesbedrift.

    At vi så er uenige om det danske velfærdssamfunds grad af demokrati og evne til at bevare og udvikle værdier og velstand – det er sagen uvedkommende. Derfor kan jeg også anerkende Ronald Reagan og hans administrations ledelsesbedrift, selvom jeg ikke synes om resultatet efter mine succeskriterier.

  95. Stephan E

    Gavegiveri uden egen indsats er nemt. Stein Bagger kunne det samme.

    Jeg kan ærligt ikke se ledelsesbedriften i at bestikke befolkningen og med pistol i hånden forære andres penge væk samtidig med at borgerne tvinges ned i små standardkasser.

    Det havde derimod været en ledelsesbedrift at skabe velfærd for de svageste i en holdbar konstruktion med visioner.

    Det er bare ikke lykkedes. Den offentlige sektor bliver systematiske dyrere og falder alligevel relativt i kvalitet over tid. Samtidig er man hastigt på vej til at underminere samfundet.

    Velfærdssamfundet i sin nuværende konstruktion er direkte ustabilt – hovedsageligt grundet den planøkonomisk og anti-innovationsorienterede organisering.

    Jeg ved ikke hvad Ronald Reagan skulle have præsteret udover at spilde en masse penge på millitæret. Østblokken brød sammen indefra – ikke grundet noget han gjorde.

    Det er tværtimod på tide at vi rydder op efter de mange fejl, der er begået.

    Hvordan sikrer vi ungdommen en ordentlig uddannelse, gør op med ghettoerne, får genskabt et ordentligt sygehusvæsen og får genoprettet retsstaten efter teknokraternes hærgen?

    Men vigtigere – hvordan får vi innovations- og konkurrenceevnen op i et helt andet gear, så vi kan skabe grundlaget for at financiere velfærden.

  96. Jette Jakobsen

    Det som Thyra Frank har gjort på plejehjemmet Lotte, har hun holdt indenfor, de samme rammer som alle andre har. Hun nægter bare at bruge tid, på al det unyttige. Sygefravær har hun næsten ikke, og personale på venteliste. Et gammelt upraktisk hus at arbejde, men det lykkedes bare. Flot at hun er kommet med på listen. DEr kunne vi lære meget….det siger hun altid, når hun holder foredrag rundt i Danmark. Det er slet ikke så svært, bare sund fornuft.

  97. johann jonsson

    @Stephan E,

    Jeg fik et link, jeg syntes du skulle have fornøjelsen af:

    http://www.youtube.com/watch?v=djgH9wA-JSU

    Jeg agiterer ikke for denne mand, jeg må tilstå jeg aldrig har læst noget af ham og kender ham ikke særligt godt.

    Han er i omgivelser af Ron Paul – en mand så jeg til tider lytter til og læser – men som jeg også er noget betænkelig ved.

  98. Stephan E

    Jeg fik denne link tilsendt.
    Bemærk statistikkerne.
    http://www.chrismartenson.com/crashcourse

    Og inden du fryder dig over at US rammes, så tænk lidt over at Danmark er i en situation der minder meget om den samme.

    Måske er der lidt positivt at finde i det forhold at Staten i det mindste har høvlet af på statsgælden de senere år.

    Men se på gældsrekorderne – også i Danmark. Og vi rammes af de samme problemer som US og agere alt for langsomt og lidt.

    Han mangler iøvrigt det fjerde E – Empowerment af individet. Hele problemet med at den vestlige “stat” er gået amok i en neo-autoritær retning.

    Debatten har ikke godt af at male fanden på væggen – men der er godt nok behov for at få gjort noget ved Børnehaven på Christiansborg.

  99. johann jonsson

    @Stephan,

    Jeg frydede mig ingenlunde og jeg er fuldt klar over at vi i denne sammenhæng er mere eller mindre på linie med USA.

    Det var ikke et sarkastisk indlæg, det var fordi jeg så det som en argumentation som var lidt på linie med din argumentation – og derfor troede jeg du ville have fornøjelse af den.

    Jeg tror beklageligvis at disse folk har noget ret i deres analyse, det er deres konklusioner jeg er betænkelig ved.

  100. Stephan E

    Sagde nogen Bankpakke II?

  101. Stephan E

    Johann,

    Jeg glædes ikke ved at få ret i noget trist. Det er kun en sten på vejen til at gøre noget ved problemet – lorten på bordet, vi kan ikke gøre noget ved den førend vi har konstateret den lugter.

    Jeg har mest fokuseret på mennesker som vores vigtigste aktiv og et som vi mishandler stadigt værre. Jeg er overbevist om at det stadig er det vigtigste (og mest oversete).

    Men jeg må erkende at Chris formår at rejse nogle spørgsmål som gør rigtigt av. Det er basale spørgsmål, han rejser.

    Han er både klar, veldokumenteret og struktureret i sin fremlægning. Jeg tvivler lidt på et par af hans “lovmæsigheder”, men det blegner i helheden og den overvældende statistik.

    Når krybben er tom, biddes hestene. Se på udviklingen omkring storbyerne i Frankrig som eksempel. Ungdomshuset var småting.

    Og hvordan tror du staten vil opføre sig i takt med at den sociale uro vokser? Se hvor fuldstændigt ekstremt det har udviklet sig kun få år efter 9/11 OVENPÅ den planøkonomisk selvdestruktive proces trukket af bureaukraterne. Og det er før vi taler forbuds-, kontrol- og overvågningsDanmark.

    Og ja – Finanskristen er et produkt af staten planøkonomiske styring af pengemarkederne – ikke af markedernes indbyggede fiasko.

    Men der er klart politiske områder som vi er nødt til at arbejde sammen om. Chris leverer faktisk gode argumenter i den retning.

  102. Stephan E

    Og tilbage til trådens spørgsmål.

    Der er et meget stort behov for at få løftet kvaliteten i Folketinget.

    Både i retning af holdninger som sætter mennesker istedet for systemet i centrum, f.eks. erstatte al den destruktive overvågning, kontrol og styring med mekanismer der tilpasser sig.

    Og i retning af balance mellem hvordan et magtmonopol kan sætte rammer og retning på den ene side og på den anden undlade selv eller lade teknokrater blande sig i markedsforhold de ikke kan have kompetancerne til.

    Jeg ved ikke om Liberal Alliance er eller kan være med til at trække en sådan retning. Men jeg ser ikke andre partier med integritet til at gøre ngoet ved de voksende og selvskabte problemer.

Skriv en kommentar

Current day month ye@r *

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.