Kreditkrise – hvad er løsningen?
Jeg er ikke imponeret af debatten om bankpakker og andre mulige veje ud af kreditkrisen. Især ikke over at nogen alvorligt mener at staten skal til at drive bank. Her er hvad jeg foreslår:
- Første trin er at åbne mulighed for at betaling af den moms der forfalder 20/1, kan udsættes i op til 12 måneder mod betaling af en rente på ½ % pr. påbegyndt måned. Samme ordning for momsen for de næste 12 måneder. Det vil omgående lette likviditetspresset på stort set alle virksomheder. Mest for dem der har størst værditilvækst og det vil normalt være de virksomheder der har flest mennesker ansat pr. krones salg. Ordningen kræver ingen yderligere administration; staten får renter af sine penge og pengene går direkte til de virksomheder der har brug for dem. Ingen forskelsbehandling.
- Hvis ikke det er nok er andet trin at ændre den måde bankernes egenkapital bliver beregnet på sådan at hensættelser til garantiordningen (bankpakke 1) ikke skal fratrækkes i egenkapitalen. Det vil – alt andet lige – gøre det muligt for bankerne at låne op imod 400 milliarder kr. mere ud til virksomheder og private der har brug for lån, uden støtte for staten. Det er fortsat op til bankerne at vurdere, hvilke kreditorer der er kreditværdige, og hvilke der ikke er. Sådan skal det være. Løsningen kan gennemføres uden videere og den koster ikke staten penge.
- Hvis heller ikke dette er nok kan staten tilbyde de banker der har behov, ansvarlig lånekapital på markedsvilkår. En dårligt drevet bank vil have en lav kreditvurdering, dvs at risikoen ved at låne dem penge er større, hvorfor renten selvfølgelig skal være højere end den rente som veldrevne og solide banker skal betale. Alle i finanssektoren kender den mekanisme og staten skal blot forlange samme rente som andre långivere forlanger til andre banker med tilsvarende kreditvurdering. Heller ikke dette er kompliceret; staten får renter af sine penge og ordningen kan sættes i gang med kort varsel.
Glem alt om at nedsætte kommissioner der skal give bankerne karakter for hvor sunde de er. Glem alt om at påtvinge banker ny aktiekapital, som ikke ønsker den. Glem alt om at tvinge bankerne til at låne penge ud, hvis de ikke af sig selv mener at det er en god forretning.
Hvor svært kan det være?
3. januar 2009 kl. 20:55 #
Lige en bemærkning mere om kreditkrise: Den måske vigtigste årsag til at vi overhovedet har fået krisen, er at centralbankerne alt for længe har sat renten alt for lavt. Når renten er for lav sparer vi for lidt op og låner for meget. Derved holdes økonomien kunstigt i gang ved at vi køber for lånte penge og det er aldrig sundt på langt sigt. I en krise som den vi har nu, er det dumt at sætte renten op, men så snart der er plads til det, håber jeg at det sker. I sidste ende skal de penge der skal lånes ud til virksomhedernes vækst, jo komme et sted fra. Og det kan passende være de penge som du og jeg sparer op!
3. januar 2009 kl. 21:02 #
Jeg forstår ikke helt hvorfor du er imod at der stilles specifikke krav til banker, for at de kan få hjælp – men derimod understøtter en generel moms-baseret hjælp, som sandsynligvis rammer meget skævt og giver en masse kredit uden at stille modkrav.
Det er helt tydeligt, at der er store mængder penge til rådighed som ikke udlånes, og momsløsningen giver ikke nok kapital til vækstområder. Løsningen lige nu kan derfor ikke være at hælde penge i markedet på tilfældig vis, men at stille krav og øge transparens.
Et godt eksempel på en dårlig løsning er, at kina overvejer at kaste en masse penge ind i infrastruktur investeringer. De steder, hvor man tidligere har gjort det, har man typisk fået en masse infrastruktur af dårlig kvalitet. Dvs. man har fået en masse skidt og møg og det har kostet en masse.
Der er rigtigt mange, der holder tilbage med deres penge så længe de ikke ser substans men kun en masse ord og finansiel håndtering. Substansen skal hedde krav, omtanke, troværdighed, omhu og hårdt arbejde. Når den kommer, så begynder man at turde investere igen.
Det handler om at øge værdien af at investere, så skal investeringerne nok komme – men værdien øges ikke alene med makroøkonomiske tricks.
3. januar 2009 kl. 23:15 #
Jeg synes, at Lars Kolinds forslag om, at betalingen af moms. udsættes i et vist tidsrum lyder interessant og hvis det er tilstrækkeligt undgår man, at blande staten ind i bankernes påståede problemer med en yderligere bankpakke. Det hjælper samtidig virksomhederne med en øget likviditet – det forslag bør politikerne tage med i deres overvejelser.
Forslag to har jeg svært ved at gennemskue, det er et spørgsmål om det ikke strider imod nuværende lovgivning om regnskabsaflæggelse?
Såfremt staten skal indblandes i en bankpakke to er det klart, at politikerne, på skatteydernes vegne, må have kontrol med bankernes udlån og sikre sig, at de ikke bare placere pengene i deres egen kasse og undlader at foretage de helt nødvendige udlån.
Samtidig skal de sørge for, at skatteyderne får et ordentlig afkast af de investerede skattekroner.
Staten skal ikke for evigt drive bankvirksomhed og den skal trække sig ud når krisen er ovre men indtil da, må banksektoren finde sig i at være under kontrol af staten.
Bankpakken skal, efter min opfattelse, gælde alle banker. idet det vil være alt for dyrt at lade de svage banker gå ned, blandt andet fordi alle banker er omfattet af garantiordningen.
Der er flere løsninger på, hvordan den statslige kontrol med bankerne skal udformes. Socialdemokratiets forslag om en statslig repræsentant i bankernes bestyrelse synes jeg muligvis kan være en acceptabel løsning. Tillige med stop for bonus og aktieoptioner til bankledelserne, stop for udbyttebetaling til aktionærerne.
Regeringen er åbenbart parat til at smide 100 milliarder kroner ind i banksektoren uden statslig kontrol, idet det skal baseres på frivillighed, hvorvidt bankerne ønsker at modtage bankpakken eller ej.
Det betyder, at der ingen kontrol er med om bankerne udlåner pengene til små og mellemstore virksomheder, der jo netop er forudsætningen for,at det private erhvervsliv for alvor kan fungere som nationens “indtjeningsmaskine og bevare og samtidig skabe flere arbejdspladser.
Regeringen udviser tilsyneladende komplet tillid til de samme bankledelser, hvis fejlagtige nationale og internationale investeringer af kundernes penge i øjeblikket forsvinder op i den blå luft, uden at det får nogen retslige konsekvenser for nogle af de bankchefer, der risikofrit har hævet milliongager samt aktieoptioner hvert år og som aldrig kommer til at lide nogen økonomisk nød, som det er tilfældet med mange kunder og aktionærer.
I følge en artikel i Ekstrabladet har alene de fem største banker herhjemme i de sidste fem år haft et samlet overskud på 95,8 milliarder kroner.
Derfor kan det undre mig at bankerne skal have tilført et tre cifret milliardbeløb i skattekroner svarende til ca. 20.000 pr. dansker, når de i årevis har skovlet penge ind.
Jeg er ikke nogen varm tilhænger af en bankpakke to.
4. januar 2009 kl. 13:06 #
Uden at have ret meget forstand på banker, det indrømmer jeg blankt. Mener dog at kunne huske alle de her forskellige bankdirektører, tone frem på Tv og fortælle om deres store overskud…bare sidste år, skete det vist. Der var nogle bankkunder, som mente at så kunne de sætte gebyrer og andet lidt ned, når de tjente så mange penge.De har åbenbart ikke gemt noget til svære tider, derfor skal de nu have statsstøtte? Det er da ellers næsten en naturlov, at verden går op og ned. Det er godt at have noget på kistebunden. Sådan er det nok ikke mere, kun ved almindelige små mennesker. Hvis det har været mulig for dem, at gemme lidt. Mennesker, som har prøvet at mangle, og fået det vendt til at de kan klare sig…ja de vil så nødig at det sker igen, derfor holder de igen på forbrug i dag. De ved godt hvad der kan undværes eller udsættes…de vil nemlig ikke mangle til det basale igen. Nok ikke så godt hvis vi skal forbruge for at komme ud af denne krise, men jeg forstår dem godt. Det er svært. Det kan også være at mennesker er træt af nye køkkener og mærkevarer. Kan ikke få sig selv til at give 2000 for et halstørklæde, når det er rigtig hyggeligt at lave et selv. Vi blev jo ikke lykkeligere at det til 2000 kr. Sådan forandrer mennesker sig af og til.
4. januar 2009 kl. 14:36 #
Det med en lave rente, er vist netop for at få folk til at investere aktivt i stedet for at have dem gemt under madrassen pasivt. Det er da et argument, som jeg kan forstå :-)
4. januar 2009 kl. 20:45 #
Det er sjældent jeg får tid til at blande mig i diverse fora og diskussioner, men jeg kan godt lide Lars’ 3 enkle forslag. Også den sidste kommentar “hvor svært kan det være!”
Jeg undre mig også til stedse over de højt betalte specialister, der sidder på centrale poster ikke formår at læse krisetegn i tide og se fornuftige løsninger rettidigt. At regeringen og andre partier først sidst på året har begyndt at erkende krisen er næsten en særpræstation, der bør belønnes med blindeklubbens førstepræmie. De virksomheder, hvor jeg har bestyrelsesjob gjorde vi vore forberedelser i Juni og hhv i August. Godt nok forudsagde vi heller ikke det enorme kursskred på aktiemarkedet i november, men vi så jo allerede krisen tegn i efteråret 2007 og lagde allerede i sommeren 2008 en strategi og et worst case senarie med en omsætningsnedgang på mellem 5 til 10% for 2009. Det er ikke min mening at fremhæve mig selv i den sammenhæng, men blot at understrege, at når almindelige ansvarlige mennesker kan se krisens tegn så tidligt, så undrer det at “specialisterne” ikke kan. Men årsagen er måske at vi almindelige mennesker bevæger os ude i samfundet og “specialisterne” muligvis bevæger sig i mere snævre og lukkede kredse.
Den samme kritik gælder for ECB. Her kan betales en række ansvarlige mennesker meget højt for at styre pengepolitikken i Europa. Desværre er den stærkt påvirket af en gammel tysk arv, med overdreven angst for hyper-inflation. ECB handlinger har efter min mening været en af de centrale årsager til at krisen er slået så stærkt igennem i Europa. ECB har gjort 2 alvorlige fejl.
Den første er at hæve rente i en periode, hvor krisetegnene var mere end synlige. Argumentet var at holdeinflationen i arve. Men inflation er ikke bare inflation. Der skal skelnes mellem en farlig løndreven inflation, der ikke bygger på produktivitetsstigninger og så en mindre farlig råvarepris dreven inflation. Det vi har været vidne til de sidste par år var en råvarepris dreven inflation, især olie, metaller og en kort periode fødevare. Stigende råvarepriser er i første omgang ikke farlige i inflationsammenhæng, når man som vi havde, har en ekstrem højkonjunktur. Det er jo netop den naturlige økonomiske modvægt til højkonjunktur og virker stærkt konjunkturdæmpende (også selvom prisstigningerne mest var af spekulativ baseret). At ECB så reagerer med rentestigninger oven i købet, satte selvfølgelig som det skal, en turbo på nedturen. Den amerikanske national gjorde det modsatte og satte renten ned. Det første til en rekord lav Dollar over for Euroen / Kr. sidste sommer. Denne lave Dollar forskød den Europæiske konkurrenceevne med ca 20 til 25% på blot et halvt år. Det var en virkelig katastrofe og derfor ser vi pludselig virksomheder afskedige meget personale nu. Det tager ca. 3 til 6 måneder at se så store konkurrence-effekter i virksomhedernes regnskabstal. Sidst på året er Dollaren steget igen tilbage på et niveau, som før finanskrisen. Derfor ser læser vi også nu igen om nye ordrer til eksportvirksomhederne i medierne igen.
Den anden store fejl ECB må tage på sin skulder er, når de endelig (alt for sent) erkender krisen, begynder at sætte renten ned, så gør de det med hovedet under armen! Ja, det mener jeg! Hensigten med rentenedsættelsen er at øge forbruget og investeringerne ved at sænke prisen på penge ( renten). Tiltaget i sig selv er det jo ikke noget forkert i, men det virker som om at man helt overser psykologien i markedet. På samme pressekonference, hvor man annoncerer rentenedsættelsen siger ECB, at der vil komme flere rentenedsættelser!!! Nu spørger jeg dig, vil du gå ud at købe hus i dag, når du har fået at vide, at du kan finansiere huset væsentlig billigere om et par måneder. Det er lige før det burde være strafbart med sådanne handlinger, når man endelig reagerer (for sent vel at mærke) så hælder man vand på det krudt man vil skyde med! Det som ECD og for den sags skyld den Dankse Nationalbank skal gøre er at sætte renten kraftigt ned omgående, som f.eks. Sverige har gjort – selvfølgelig endnu bedre, hvis det kunne koordineres vorldwide. Men en klar melding om at renterne hurtigst muligt vil blive hævet igen. Det vil motivere til her og nu investeringer i hvert tilfælde på det korte lånemarked.
Hvis de mange forkerte og for sene beslutninger havde været truffet i private virksomheder, så havde direktionen været afskediget. Hvad sker der med de ansvarlige i dette tilfælde?
14. januar 2009 kl. 11:07 #
Før nogen har så pokkers travlt med at kalde finanskrisen en krise i kapitalismen, så bør man tage et kig på f.eks. disse som afspejler den set fra US og specielt US governments rolle på en måde så enhver burde kunne forstå hvordan gearingen af økonomien har taget overhånd.
(DK og de fleste andre vesteuropæiske lande har gjort meget af det samme, men ikke alle i samme skala).
http://www.chrismartenson.com/.....-gdp/11570
http://www.chrismartenson.com/crashcourse
14. januar 2009 kl. 11:26 #
Specielt denne – av, av
http://www.chrismartenson.com/.....15-bubbles
Og husk lige at de danske husejeres gæld er eksploderet over de seneste 6-7 år.
Ja, det er menneskers manglende erkendelse af bobler som konkret finder sted, men bag ligger statens strukturering af økonomien og den kredit-drevne vækst – ren planøkonomi.
Bemærk FEDs artikel fra 1999
Thi kendes for logik
STATEN ER SKYLDIG – og de er i færd med at gøre situationen MEGET VÆRRE.