Den amerikanske bilindustri.

I KolindKuren (side 221 ff) findes der en case med fornyet aktualitet: Den amerikanske bilindustri. Da jeg skrev bogen i efteråret 2005 var jeg ikke i tvivl: General Motors, Ford og Chrysler har helt enkelt en forældet mental model. Og allerede dengang stod det klart (for mig) at der måtte radikal nytænkning til:

  1. Finde en ny mening: Bæredygtig transport.
  2. Udvikle fremsynede produkter i overensstemmelse hermed.
  3. Satse på at blive førende i brændstoføkonomiske biler nu – og ikke i 2020.
  4. Sælge værdi i stedet for rabatter.
  5. Ændre ledelses- og virksomhedskultur radikalt.
  6. Skabe partnerskab med medarbejdere og fagforeninger – blive videnvirksomhed.
  7. Udvikle partnerskab med leverandører og kunder.

Fire år efter er det beskæmmende at se hvad der er sket: Meget lidt! Og interessant er det tænke på at det amerikanske forlag (Wharton School Publishing) i sin tid sendte bogen til GM’s topledelse med henblik på en udtalelse, men fik aldrig nogen reaktion.

Min vurdering er at de amerikanske bilfabrikker er så langt bagefter både europæiske og japanske konkurrenter, at løbet er kørt: Hjælpepakkerne er spild af penge. De bør helt enkelt gå ned.

Har du tænkt over om din organisations mentale model er tidssvarende?

45 kommentarer til “Den amerikanske bilindustri.”

  1. Lars D

    Det amerikanske problem er, at de tror at økonomi kan styres, også i det lange løb. Problemet er bare, at økonomi er for komplekst til at det nogensinde kan forstås fuld ud. Det viser sig jo nu, at opbygning af en industri i Kina ikke kan gøres uden at nedbryde industrien i USA, og det inkluderer bilindustrien.

  2. Claus Christensen

    Udmærket set i sin tid, Lars.

    Det samme kan man vel sige om bankerne. Det hævdes ofte, at bankerne skal reddes, fordi de har en særlig rolle som leverandør af den likviditet, der får verden til at fungere (“Money makes the world go around”). Og det er da muligt, at man er nødt til at komme med kortsigtede nødløsninger, selvom det er problematisk at holde virksomheder kunstigt i live. Men en del af problemet skyldes bankernes stædige fastholdelse af en forældet forståelse af sin rolle. Hvis jeg forsøger at overføre dine punkter til bankerne:

    Finde en ny mening: Katalysator for udvikling af økonomisk, socialt og miljømæssigt bæredygtige virksomheder.

    Udvikle fremsynede produkter i overensstemmelse hermed. Metoder til ud fra flere vinkler (ikke kun den finansielle) at identificere disse bæredygtige virksomheder.

    Satse på at blive førende i at identificere og støtte langsigtede succesvirksomheder.

    Sælge værdi i stedet for at leve af luskede gebyrer, forskydte valørdatoer og uigennemsigtige rentemarginaler. På medarbejderniveau: leve af at skabe værdi for sin kunde (virksomhed eller borger) og ikke af bonus for at sælge bankprodukter. Mange banker er dog blevet bedre til at rådgive den enkelte kunde.

    Ændre ledelses- og virksomhedskultur radikalt i overensstemmelse med den nye rolle. Væk med den formelle, magtdistance skabende facon. Nogle – f.eks. Jyske Bank – forsøger dog at ændre kulturen.

    Skabe partnerskab med medarbejdere og fagforeninger – blive videnvirksomhed.

    Udvikle partnerskab med leverandører og kunder. Kan genskabe den afgørende tillid. Kræver mere åbenhed – i det mindste overfor disse partnere.

  3. Frank Calberg

    Lars, du skriver:

    “Min vurdering er at de amerikanske bilfabrikker er så langt bagefter både europæiske og japanske konkurrenter, at løbet er kørt: Hjælpepakkerne er spild af penge. De bør helt enkelt gå ned.”

    Det er en hård udmelding med store konsekvenser.

  4. Claus Christensen

    Jeg manglede vist at anvende dette punkt på bankerne: “Skabe partnerskab med medarbejdere og fagforeninger – blive videnvirksomhed.”

    Bankerne er i høj grad videnvirksomheder, men muligvis mere fokuserede på produktion af udlånssager og kortsigtet salg af øvrige bankprodukter, herunder omkostningstunge investeringsforeninger, end på at skabe langsigtet værdi med et højt videnindhold.

    Vedrørende partnerskab med medarbejderne er det mit indtryk fra sidelinien, at der er en traditionel hierakisk struktur i mange banker. Hvis ledelsen var mere med ude i forreste linie, ville man også vide mere om, hvad der foregik og kunne forhindre de værste brølere.

  5. Stephan E

    Markedslogikken er benhård – lad falde hvad ikke kan stå. Det er essensen af evolution og innovation som kreativ destruktion – nyt spirer og gammelt forgår.

    Det eneste som kommer ud af at støtte det gamle forældede er at andre skal arbejde mere for mindre.

    Men selvfølgelig gør det ondt på dem som ikke formår at opretholde et grundlag for velstand i samfundet. Hvad skulle man bygge velfærd på?

    Her er så spørgsmålet til Claus – i stedet for at se bankerne som fjender af velfærdssamfundet (jeps de fortjener også kritik, specielt PBS-kartellet er en grim størrelse) – hvordan gør man den planøkonomiske velfærdsmaskine til medspiller for samfundet?

    I dag ser vi de innovative kompetancer og aktiviter strømme ud af landet fordi vi selv misrøgter dem og dårligt kan tiltrække nye. Det gælder også bankerne.

    Men i Danmark er den offentlige servicevirksomhed vores klart mest nødlidende sektor. Den har bare en indbygget statsgaranti som gør at ingen mærker konsekvenserne af noget.

  6. Stephan E

    For god ordens skyld – jeg er helt enig i partnerskabstanken med medarbejdere. Det er i både medarbejdernes og ledelsens interesse at arbejde bedre sammen.

    Men det er – som Claus også kommer ind på her – endnu vigtigere at fokusere på at hjælpe kunderne med deres behov end at diskutere interne konflikter mellem ledelse og medarbejdere.

    KUNDERNE er i dagligdagen kilden til innovation i mindst lige så høj – og formentlig langt højere – grad end interne studiekredse og rundbordssamtaler.

    Problemet er – som med ledelseskulturen i gamle dage – at man bruger mere tid på defensivt at forsøge at styre kunderne end at lade kunderne styre i begge parters interesse.

  7. Claus Christensen

    @Stephan
    Nu skal vi passe på med at afspore debatten – men bare lige kort:

    Bankerne er en nødvendig forudsætning for likviditetsstrømmene og kan virke støttende for værdiskabelse ved at tilvejebringe likviditet det rigtige sted på rette tid. Så jeg ser ikke bankerne som en modsætning til velfærdssamfundet, der forudsætter velstand, dvs. konkurrencedygtige virksomheder.

    “Den planøkonomiske velfærdsmaskine”, som du kalder det gøres til medspiller for samfundet ved at tilvejebringe kapacitet, aktiver, foretage de langsigtede investeringer, som vore små og mellemstore virksomheder ikke kan magte og som giver grundlaget for velstand om 5-20 år. I øvrigt vil jeg gøre den mindre planøkonomisk ved at lade den enkelte offentlige virksomhed træffe flest mulige beslutninger og i øvrigt lade selvejende institutioner konkurrere indbyrdes om at tiltrække brugere.

  8. Claus Christensen

    Hvis man er lidt smart i USA vil man på den ene side lade de gamle bilvirksomheder gå ned men samtidig anvende de sparede støttedollars på at oprette forskningscentre og forsøgsordninger med el-biler i udvalgte bysamfund, herunder mulighed for “optankning” med el og udnyttelse af bilernes batterier til lagring af energi fra vindmølleparker. Så vil den væsentligste del af den gamle bilindustri – medarbejderne og deres viden – blive reddet af nye private virksomheder, der kan udnytte de muligheder, man understøtter fra myndighedernes side.

  9. Stephan E

    @ Claus

    Du taler om en af USAs største sektorer med støtteindustrier og eksportindustrier som du vil erstatte med offentligt finansierede forsøgsordninger?

    Offentlige forskningsinstitutioner bidrager ikke til finansiering af velfærden medmindre indsatsen omdannes til konkurrencedygtige virksomheder.

    Det fungerer f.eks. ikke eller meget ringe i Danmark.

    Det er sjældent at du ser successfuld konverting af offentligt finansieret forskningsviden til konkurrencedygtige produkter og services i hverken den offentlige eller private sektor. I praksis sker det kun via den kompetanceudvikling som personer bærer.

    Samtidig betyder f.eks. de nye regler for Højteknologifonden at virksomheder godt må deltage i forskningsprojekter, men de skal betale og ejerskabet af resultatet skal overgå til forskningsinstitutionen – dermed har virksomhederne præcis nul interesse i at deltage i sådanne konstruktioner.

    Eksemplet Vestas er et rigtigt katastrofe-eksempel. Nu har vi sponsoreret vindmølleindustrien med millarder i årtier – og så når markedet endelig er ved at være der, så forærer man hele markedet til de store udenlandske konkurrenter.

    Dvs. vedvarende energi er godt, men danske skatteydere har sponsoreret hele verden – ikke gavnet finansieringen af velfærdssamfundet.

  10. Soulaima Gourani

    Kære Lars,
    Denne krise handler om at industrien har en lederkrise.
    Jeg er helt enig med dig i at de har en forældet forretningstilgang, manglende fokus på værdibaseret salg og de har overset vigtigheden af at følge med markedet og udviklingen.
    Vi taler om produkter(biler og tilbehør) der ikke har været igennem den nødvendige innovations proces – DOG er det vigtigt at understrege at de mange tusinde familier der bliver berørt, skal hjælpes i en overgangsperiode – her kan man forestille sig at der skal sættes ind med rådgivning og udd.

  11. Stephan E

    Min pointe er ikke at vi ikke må tage politiske initiativer, men at vi skal tænke en hel del mere over den indbyggede logik og om de samfundsmæssige fordele er reelle.

    Du ser masser af kommerciel lobbyisme om at få støttet den næste interessekonflikt. De glider klart nemmest igennem hvis de hægter sig op på suboptimeringen i teknokratiet.

    Overvågningskameraer på strøget, sikkerhedsdestruktive biometriske pas, store centrale servicecentre, PBS, de store portaler etc.

    Men der er længere mellem snapsene, hvor staten faktisk indgår i konstruktioner og investeringer som gavner samfundet.

    Det er ikke nemt at udvælge et område og lægge en samfundsstrategi for området som virker i praksis. Det sker – f.eks. Storebæltsbroen på trods af kritiken. Men at sige at infrastruktur-strategien fungerer i Danmark er vidst at ignorere trafikproblemerne i både den fysiske og digitale trafik. Selv kloaksystemet er i elendig forfatning.

  12. Claus Christensen

    @Stephan
    Jeg vil nu kun lade den del af den amerikanske bilindustri gå ned, der ikke selv kan klare sig i konkurrencen. Amerikanerne har som forbrugere besluttet, at de ikke vil have de forældede produkter og nu vil man have til at betale for dem alligevel over skattebilleten.

    En af de faktorer, der kan holde en virksomhed fast i et område, er, at der er et relevant fagligt miljø i form af forskning, efteruddannelse og stimulerende konkurrenter. Det gælder industrien omkring MIT og mange andre klynger af virksomheder verden over.

    Ejerskabet af disse virksomheder er mindre væsentligt. Vestas har sikkert flere udenlandske aktionærer end danske, men det afgørende er, hvor meget aktivitet, der foregår i Danmark. Hvis man i Danmark virkelig satsede på forksning og uddannelse i verdensklasse på vindenergiområdet, ville man ikke bare holde på Vestas men også tiltrække GE Wind og måske nogle af de nye indiske og kinesiske producenter.

    Vedrørende om offentlig støtte til vedvarende energi kan betale sig, vil jeg mene, at Danmark har fået mere ud af ekstra omsætning fra Vestas, dens danske underleverandører og dens medarbejdere samt person- og selskabsskat end vi har givet i støtte i tidens løb.

    Det er brandærgerligt, at man skar ned på miljø- og energiområdet fra 2001. Vi kunne have fået en kæmpe konkurrencedygtig industri på området.

    Det skulle i øvrigt ikke undre mig, hvis regeringen ikke kan strikke virkningsfulde ordninger til offentligt-privat forskningssamarbejde sammen. Hvornår har regeringen lavet noget, der virkede? (kommunalreform, politireform, svigt på miljø- og energiområdet, manglende investering i banenettet, irakkrigen, bobleskabende ekspansiv politik i en højkonjunktur)

  13. Claus Christensen

    … og man kan supplere regeringens synderegister: med “trafikproblemerne i både den fysiske og digitale trafik. Selv kloaksystemet er i elendig forfatning.” (citat fra Stephan) samt gynmasiereformen, der desværre udhuler de faglige kompetencer.

  14. Stephan E

    @ Claus

    Jeg skrev tilfældigvis hovedopgave om dette emne – sammenhængen mellem udenlandske investeringer og dansk konkurrenceevne med fokus på lokaliseringen af de innovative aktiviteter.

    Den gang havde jeg givet dig ret. Det er et mindre klart område i dag, hvor vi har set mange stribninger, hvor en ny udenlandske ejer kun gik efter IPR eller foksuerede det til en one-stribed zebra så tekniske specialiserede uden slutmarkedskontakt at de var sårbare i konkurrencen.

    Det er for tidligt at sige hvad der sker på energi-området. Men jeg ser det klart som en fuser.

    Jeg er ret enig i kritikken af regeringen. Men den forrige var ikke bedre – bare mere heldig med timingen.
    Problemet er et hele systemet bliver stadigt mere dysfunktionelt samtidig med at konkurrencen tager voldsomt til. Embedsmandssystemet er i dag et enormt og voksende problem.

    Globaliseringen er isoleret glædeligt fordi det fordeler velstanden bedre med de mange fattige (spørg selv de 400 mio kinserere og tilsvarende indere løftet ud af absolut fattigdom om de synes at det har været en forbedring).

    Men dansk konkurrenceevne har været stjelt nedadgående i lang tid fordi vi har mistet respekten for de værdier der en gang gjorde Danmark stærkt. Statens fejlorganisering er en af hovedproblemerne, en anden er disrespekten for mennesker som beslutningsenhed, en tredje den demografiske udvikling.

    Rammevilkårene kan vi ikke gøre noget ved, men vi kan holde op med at skyde os selv i foden.

    Fordelene at af løfte de svageste og sikre at alle talenter får en chance er for længst overhalet af de stadigt mere destruktive planøkonomiske effekter.

    Og at smide gode skattepenge efter dårlige investeringer er det mest tåbelige vi kan gøre. Det er som at tisse i bukserne en vinterdag med frost i vente.

  15. Helle Munch Oldefar

    Måske er dette varsel om en ny tid med en ny verdensorden? Hvor økonomerne ikke styrer, for “økonomi er for komplekst til at det nogensinde kan forstås fuld ud” :-)
    Glædelig Jul samt et spændende 2009 til alle :-)

  16. Stephan E

    @ Helle

    Økonomerne har aldrig styret – det er planøkonomerne som tror de KAN styre som styrer. Og det bliver værre indtil det bryder sammen. Men på det tidspunkt er Danmark skredet så langt ned af konkurrenceskalaerne at det er meget vanskeligt at komme igen.

    Vi er tæt på at have forsplidt Danmark egentlige Guldalder hvor vi skulle have høstet fordelene ved de store investeringer i uddannelse og velfærd i 70erne kombineret med de kulturelle styrker (æs f.eks. Hofstede)- vi glemte at der også skal komme noget ud af det i stedet for blot at gøre det til en gavebod.

    Vi har kun os selv at skylde på, når der skal trimmes i det offentlige serviceniveau i de kommende år. Man har simpelthen glemt at udvikle konkurrenceevnen og specielt ladet den offentlige sektor trække os ned i tempo.

  17. Claus Christensen

    Jeg kan godt erklærer mig enig i, at fundamentet for velstand er velkørende eksportvirksomheder, der typisk fremstiller fysiske produkter, evt. software eller underholdning. Vi har de senere år fået et for rosenrødt billede af økonomien (målt ved økonomisk aktivitet, BNP), der har været baseret på kunstige stigninger i primært boliger, en for oppustet servicesektor og et for stort privat forbrug. Vi kan ikke leve af at belåne friværdi, servicere hinanden og forbruge. Der skal produkter på bordet, der har en indlysende værdi på den globale markedsplads.

    Jeg er også enig i, at der er behov for forbedringer i den offentlige sektor, men virksomhederne har behov for at trække på uddannelse, forskning, infrastruktur, sundhed osv. – det må vi så bare gøre bedre.

    Desuden skal vi satse på iværksætteri. Mange selfmade virksomhedsejere er så knyttet til hjemlandet, at de og deres virksomhed bliver.

  18. Helle Munch Oldefar

    Med fare for at blive udskældt som en der har studeret for meget, vil jeg blot sige, at jeg bl.a. er cand.mag. i Kultur og Formidling. Det er en dejlig bred uddannelse, hvor bl.a. Hofstede gennemgås, og jeg bruger mine studier næsten dagligt på et eller andet plan.
    Der er måske for få humnister og for mange økonomer (der alligevel ikke har fattet ret meget ;-)))) i de ledende stillinger.

  19. Stephan E

    @ Claus

    Enig, men pas på omkring antagelsen om bindinger til landet. Du taler om handlingsmennesker der kan regne og agerer rationelt.

    I dag er Danmark som hjemmebase klart et handikap fordi markederne og staten er så dårligt fungerende. Der er meget stærke magtkonstruktioner som iværksættere lider alvorligt under, manglen på spids-kompatancer bliver et stadigt større problem (f.eks. et DIKU brudt næsten helt sammen på it-siden) og skatten virker som virksomhedseksportør.

    Alle de virksomheder jeg ser på kunne flytte med få måneders varsel og des mere teknokraterne prøver at skabe lock-in via diverse ulovlige skattekonstruktioner desto mere bliver rådigvernes fokus på at undgå Danmark.

    Jeg har ikke tal på det antal gange vi er anbefalet et flytte.

  20. Per Feldvoss Olsen

    Jeg er på mange måder enig i Lars’ tanker – men jeg må kategorisk lægge afstand til hans snak om “mentale modeller”. Problemet med hele finans krisen er måske forældede ‘forretningsmodeller’ for finansiering. (Husk mig på at jeg senere skal introducere jer for flere nye ‘Værdimodeller(tm)’ – som kan være med til at gøre samfundet mere demokratisk, i samme hug).

    Rent utopisk – naivt? – ville jeg foreslå at man skabet et opdelt men åbent finansmarked – hvorved finanser let kan flyttes mellem sunde systemer, men når et af systemerne bliver “sygt” kan dette isoleres og særbehandles. Man kunne fx forestille sig at der var en “buffer-fond” mellem systemerne således at risikoen i de enkelte systemer kan forsinkes.

    Dagens problemer består jo i at de forskellige sunde systemer er ramt af pengemangel. Dette skyldes jo at de sikkerheder man investerede i ikke var så sikre som antaget.

    Problemet er at der stadigt findes masser af ‘sikker’ investeringer, fx B&O, men de har ingen penge! Men de sunde “systemer”/virksomheder kunne vel etablere “microlåne partnerskaber” – hvorved man kan give hinanden “kredit” – på trods af krisen. Lånerens værdi kunne være tæt knyttet til produkternes værdi. I princippet kunne sådanne partnerskaber udemærket bestå i at den ene partner kunne nå en status hvor denne har helt fri adgang til visse af de andre partneres ressourcer……

    Man kunne eksempelvis forestille sig at de forskellige partnere kan investerer ressourcer i hinanden:

    * Medarbejdere der arbejder “gratis”, mod en grundløn + løn, som udbetales når krisen vender
    * Materiale og underleverandører der leverer mod lignede virksomheds garantier
    * Produkter of ressourcer kunne udlånes, “udlejes” eller “investeres” i andres virksomheder – mod senere tilbagebetaling, b-aktier eller lignende.
    * Open innovation+ – partnere udvikler hinandens produkter ( + = på helt nye “overraskende” måder )

    Sådanne micro investeringer kunne måske slå huller i krisen, vende den eller forkorte den?

    En væsentlig hindring for dette ville være SKAT og Moms, som kan være en hindring. Men måske kunne disse netop levere alternative ressourcer, som kunne være med vurdere de sunde partnerskaber. Staten kan altså stille en garanti for basis beløbet, mod at vinde en andel af “gevinsten” når risikoen forsvinder.
    Vh Per

  21. Stephan E

    Per

    Du har sikkert fat i noget interessant på process-siden, men din økonomiske model lader en del tilbage at ønske.

    Hvad er et “sundt” system? Et økonomisk system er altid i en dynamisk process for at opgraderes i takt med udviklingen – ingen systemer er i sig selv sunde.

    Som man siger stilstand er tilbagegang fordi omgivelserne udvikler sig.

    Dit eksempel med B&O slår hovedet på sømmet. B&O har lige annoceret et gigantunderskud på 400 mio kr. Hvor “sundt” er det?

    Beklager – jeg kan slet ikke følge din tankegang her. Øknomi er og skal være dynamiske processer i konstant udvikling. Ellers er det som en haj – holder den op med at svømme synker den til bunds. En borger på plejehjem holder ikke op med at udvikle sig, så det kan plejehjemmet heller ikke.

    Problemet er tværtimod at så snart man begynder at isolere sektorer så går de i stå. Det har vi set så mange gange. Tag hele Indiens økononimi op gennem 80erne og starten af 90erne med den dødsyge undskyldning at konkurrencen var urimelig så de måtte beskytte deres indenlandske virksomeheder med krise og tilbagegang til følge – så åbnede de op og VUPTI kom der gang i økonomien.

    Sorry – det er måske netop et mental model problem. Skal vi også beskytte kontrolfreaks i miniseriernes “sunde kasser” hvorfra alle kommandoerne om at skrive alverden i mandtal fra Kejser Augustus udgår? Eller skal vi sætte dem til at lave noget fornuftigt i stedet for at skrive rapporter og sande hele samfundet til i bureakurati og forsøg på fjernstying?

  22. Jørgen Lang Jørgensen

    I den amerikanske bilindustri er der ikke tale om partnerskab mellem ledelse og medarbejdere.

    Det var ynkeligt at læse om, at komplet uduelige topchefer fra GM, Chrysler og Ford ankommer i hvert sit private jetfly til Washington for at tigge regeringen om penge til redning af deres virksomheder – for derefter at booke sig ind på femstjernede hoteller.

    De viste fuldstændig mangel på situationsfornemmelse og de burde alle være fyret på stedet og sendt hjem på en tredie klasses billet for det er der de hører hjemme.

    Dem jeg har medlidenhed med, er de amerikanske arbejdere der hver dag er mødt på arbejde og passet deres job uden indflydelse på, hvordan en komplet uduelig ledelse har spillet russisk roulet med deres arbejdspladser.

    I den situation er det klart,at staten må være sit ansvar bevidst og sørge for en redningspakke så ikke tusindvis af arbejdere mister deres job og som yderligere vil true mange familier med direkte fattigdom tillige med manglende sygeforsikring.

    Super liberalisterne vil selvfølgelig sige. ” Lad falde hvad ikke kan stå”, men den går ikke og staten må nødvendigvis gå ind med en låneordning og kræve at bilindustrien udskifter uduelige topchefer og at de derefter udarbejder en plan for overlevelse, som skal præsenteres for regeringen til godkendelse.

    Der er ingen tvivl om om at der findes en masse god viden om udvikling af biler i virksomhederne, der skal bare de rigtige folk til at udvikle dem.

  23. Stephan E

    @ Jørgen

    Spørgsmålet er hvad de giver støtte til. Hvis det skyldes en branche der uforskyldt er kommet i klemme af andre årsager end manglende konurrenceevne, kan man overveje midlertidig støtte for at bevare aktiviteten – MEN DET FORUDSÆTTER AT AKVITIVITETEN ER SUND, dvs. konkurrencedygtigt med udsigt til at kunne generere overskud uden støtte.

    Danmark spildte masser af penge på skibsværfterne, men det var en døende industri fordi danskernes krav om levestandard og alle de andre velfærds-relaterede omkostninger gør det urentabelt at drive skibsværftsindustri i Danmark. Bortset fra visse nicher er det alt for arbejdskraftintensivt.

    I Danmark er vi nødt til at kræve større afkast af resourceindsatsen for at det kan løbe rundt og vi kan finansiere velfærdsstaten – støtte til skibsværfterne forværrede blot problemet ved at kræve endnu større afkast af andre aktiviteter.

    Tekstilindustrien i Danmark har også gennemløbet en omfattende omlægning hvor sy-stuerne blev nedlagt men branchen løftede sig op i værdikæden. I hvert fald midlertidigt kan det ligne en god ide – i praksis var det tvunget fordi alternativet var at lukke.

    Men anologt se på den offentlige sektor som er så ineffektiv at det er desideret groft misbrug af resourcer. Men fordi vi taler om services vi er nødt til at have, lader vi disse områder blive mere og mere ineffektive med stadig mere statsstøtte (større skatter og faldende kvalitet).

    Den offentlige sektor i Danmark nedlægger altså danske arbejdspladser fordi afkastkravet via skatten er større end den burde være hvis de offentlige aktiviteter var på omgangshøjde med den private sektor.

    (igen – ovenstående kan opfattes som et argument for privatisering – det er det ment som fordi det er løsninger der undgår den ideologiske konflikt)

    Værfterne lod vi gradvist gå ned og det skabte ny aktivitet. ARbejderne fandt nye arbejdspladers. Tekstilindustrien blev tvunget til at udvikle sig – med success.

    Men Staten laver vi blive stadig mindre effektiv og udbrede denne ineffektivtet til stadig flere områder og det presser resten af Danmark helt vildt til en grad hvor vi ikke mere producerer vækstvirksomheder.

    Så igen – hvorfor er det nu lige at du vil støtte den amerikanske bilindustri? Er det et midlertidigt problem grundet finanskrisen, et midlertidigt ledelsesproblem mens branchen omstrukturerer (standardpåstanden) eller taler vi bare en branche der har haft sin tid i et land som kræver for store afkast til at aktiviten giver nogen mening i den form?

    Hvis den amerikanske bil inustri skal gennemløbe samme process som den danske tekstilindustri, så skal fabrikkerne lukkes, dvs. arbejdspladserne skal flyttes til lavtlønsområder for at branchen kan overleve.

    Det spørgsmål som du skal stille dig selv. Er du i færd med at ofre sunde arbejdspladser for at redde arbejdspladser uden fremtid som har været for nedadgående i lang tid og resourerne skal flyttes til mere lønsomme aktiviteter?

    Eller leger vi Merlin the Magician som selv trykker penge og overser at misbrug af skattepenge koster arbejdspladser og velfærd andre steder?

  24. Jørgen Lang Jørgensen

    @Stephan E

    Tak for spørgsmålet “Hvorfor jeg vil redde amerikansk bilindustri” – i den forbindelse overvurdere du nok min indflydelse en smule – det kan jeg ikke, men jeg kan have en mening om spørgsmålet.

    Du bør hellere stille spørgsmålet til præsident Bush eller til den kommende præsident Obama, som begge går ind for en lånepakke til bilindustrien.

    Din teoretiske og kyniske tilgang til problemet holder ikke i den virkelige verden.
    Du kan sagtens her fra det lille trygge Danmark sidde med dine teorier og fælde dom over en bilindustri i USA, som på grund af en komplet uduelig ledelse er kørt ud over afgrunden.

    Regeringen i USA, uanset partifarve, er nødt til at se realiteterne i øjnene og kan ikke holde til, at amerikansk bilindustri nedsmelter fuldstændig med deraf katastrofale konsekvenser for op mod en halv million mennesker, som berøres både direkte og indirekte.

    Du kan argumentere med dine teorier herfra og til juleaften, det ændre ikke på, at det efter min opfattelse, er helt nødvendigt at prøve, at hjælpe den trængte bilindustri i USA med en lånepakke, den selvfølgelig skal indeholde diverse betingelser om omstruktureringer og udskiftninger af uduelige Topchefer m.v.

  25. Stephan E

    @ Jørgen

    “Din teoretiske og kyniske tilgang til problemet holder ikke i den virkelige verden.”

    Den har du misforstået – der er intet kynisk i det jeg siger, tværtimod.

    Svar på spørgsmålet istedet for at omformulere det for selv at fremstå politisk korrekt, men indholdsløs.

    Hvor mange sunde danske arbejdspladser ville du nedlægge eller hvor megen velfærd ville du fjerne for at bevare skibsværftsindustrien?

    Hvad du tydeligvis overser er at de penge som de bruger på bilindustrien nedlægger jobs og reducerer velfærden andre stedet. Måske og endda sansynligvis flere jobs end de midlertidige opreholder.

    Staten skaber ingenting – man flytter kun med tvang og spilder ressourcer i processen, dvs. man skal være meget sikker i sin sag og på at det samfundsmæssigt er en sund investering og ikke bare en gave før man gør noget sådant. At tisse i bukserne redder ingen.

    Jeg har hverken argumenteret for eller imod i den konkrete sag. Jeg kender ikke den amerikanske bilindustri godt nok til at vide om den har en fremtid eller i givet fald hvilken fremtid den har.

    “efter min opfattelse, er helt nødvendigt at prøve, at hjælpe den trængte bilindustri i USA med en lånepakke, den selvfølgelig skal indeholde diverse betingelser om omstruktureringer og udskiftninger af uduelige Topchefer m.v.”

    Du synes at kende en standardkur som kan redde alle arbejdspladser selvom de er udkonkurreret? Pas på du ikke ender i Merlin-økonomi – som om at Staten på mystisk vis kan fremtrylle nogle penge som kan redde ikke-konkurrencedygtige arbejdspladser.

    Du taler om at bevare sy-stuerne istedet for at acceptere at industrien er nødt til at udvikle sig.

    Jeg er midt i at læse Barak Obamas bog “Audacity of Hope” – hans indledende kritik af den stupide idelogiske retorik som kun fokuserer på “dem imod os” og grøftegraveri for at opretholde partidisciplinen er eminent – læs den.

    Du gør det samme her – forfalder til indholdsløse følelsesladede argumenter og standarddogmatik i stedet for at forsøge at forstå situatiuonen.

  26. Jørgen Lang Jørgensen

    @ Stephan E.

    Jeg må bare konstatere, at når du er trængt i din argumentation så forfalder du til at kalde min stillingtagen for følelsesladet og uden indhold og det skal du selvfølgelig have lov at mene.

    Emnet som Lars Kolind har sat på dagsordenen er her “Den amerikanske bilindustri”, som du har meget svært ved at holde dig til, det vidner dine mange indlæg om, hvor du blander kameraovervågning,storebæltsbro, B&O til kloaksystemets ringe forfatning o.a. sammen

    Jeg taler ikke om systuer og jeg accepterer helt, at industrien skal udvikle sig og være konkurrencedygtig.

    I øvrigt er jeg helt enig i de 7 punkter som Lars Kolind har indledt dette emne med – jeg er bare ikke enig i hans konklusion som er: “Hjælpepakker er spild af penge. De (og her menes formentlig bilindustrien i USA) bør helt enkelt gå ned”.

    Jeg er helt overbevist om, at der findes en masse god viden i bilindustrien i USA, der skal bare de rigtige folk til at udvikle denne viden.

    Virksomheder skal ikke holdes i live, hvis de på lang sigt ikke er stand til at tjene penge, men fordi nogen virksomheder har en elendig og talentløs topledelse behøver virksomheden ikke nødvendigvis at være uden konkurrenceevne.

    Det er bare tit meget vanskeligt, at få fjernet en udygtig bestyrelse og direktion – det er ulige nemmere at fyre medarbejderne.

  27. Stephan E

    @ Jørgen

    Jeg vil høfligst foreslå at du dropper den tendens til at blive personlig. Specielt fordi det klart lyder som rent ideologiske motiver. Jeg kan ikke se at jeg skulle have givet anledning hertil – det er dine egne antagelser.

    Jeg kan desuden ikke se hvad jeg skulle være “trængt af” – du bidrager ikke med substantielle argumenter !?

    Du reducerer et spørgsmål af denne størrelsesorden til at du er “overbevist” om at der er “en masse god viden i bilindustrien”, problemet er klaret ved få udskiftet en “elendig og talentløs” ledelse og det efter din mening er “helt nødvendigt at prøve, at hjælpe den trængte bilindustri i USA”.

    Og de substantielle problemstillinger afviser du lakonisk med “Din teoretiske og kyniske tilgang til problemet holder ikke i den virkelige verden.”

    Problemet er meget enkelt. Der er ingen som helst garanti for at pengene ikke er tabt inden for meget kort tid fordi der ikke foreligger nogen former for forklaring på hvordan dette skulle gøre industrien konkurrencedygtig.

    Men det er rigtige penge man vil kaste efter dårlige. I modsætning til bankkrisen som grundet “lender of lars resort” problemet er et reelt samfundsproblem, så er dette aktionærernes problem – ikke samfundets.

    Aktionærerne har alle interesser i at de sunde aktiviteter videreføres og ledelsen kontinuert udskiftes fordi det minimerer deres tab, men samfundet kan ikke drive forretningen bedre uanset hvad en eller anden ideologi bilder nogen ind.

    Og selvom det indiskutabelt er trist for alle at jobs forsvinder (Damarks eksport til US rammes også), så nytter det jo ikke at man kunstigt holder en masse mennesker i en sektor eller i virksomhedskonstruktioner som ikke er konkurrencedygtige og genererer værdi til at berettige resourceindsatsen.

    Det er også en bjørnetjeneste for arbejdstagerne ikke at hjælpe med en rekonstruktion – evt. en omskoling for de arbejdstagere hvis jobs helt forsvinder fordi de ikke kan opretholdes konkurrencedygtigt med de krav samfundet stiler til resourceindsaten (levevilkår, velfærdsskat, alternativinvesteringer, etc.).

    Hvis samfundet stiller for høje krav, så er det her problemet ligger. Man kan sagtens tvinge folk ud i arbejdsløshed ved f.eks. at kræve en mindsteløn deres kompetancer ikke kan oppebære eller skabe omkostninger eller ramme-betingelser som gør de jobs, de kunnne bestride, ikke-rentable eller egentlit ulovlige.

    Og ja – det sætter etiske spørgsmål på spidsen – men lad os tage dem en anden gang.

    Det spørgsmål som jeg blot beder dig forholde dig til er meget enkelt.

    Alt du siger kunne siges om skibsværftsindustrien i Danmark – hvor mange sunde arbejdspladser ville du være villig til at ofre for at bevare skibsværftsindustrien?

    Du har meget travlt med at lege godgørende med andres penge som er udbyttet af deres arbejde og truer deres job – dvs. DE skal ARBEJDE for dine meninger kan gennemføres. Det mindste, du kan gøre, er at levere et forsvarligt argument herfor.

    Jeg kan købe et argument om at den statsskabte likviditetskrise også forpligter staten til at sikre likviditet til de sunde sektorer.

    Man skal bare huske på at bilindustriens krise bl.a. skyldes at renten for længe har været alt for lav og dermed fjernet presset til at restrukturere i tide. Nu er man tilbage i moradset med en nulrente som desparat prøver at skabe aktivitet næsten uanset lønsomhed og endda med skatteyderpenge bag.

    Det er en destruktiv skue uden ende – skabt af planøkonomernes selvindbildte evne til at styre økonomien og godgørenhedsindustrien som spiller Mother Theresa med andre penge ud fra et eller anden Merlin-opfattelse af finansieringen som “de andres problem”.

    Prøv at argumentere i stedet for kun at levere politisk korrekt “feel-good politics” og tro at du “redder” noget som helst ved at tage fra de sunde arbejdspladser og give til dem som skal restrukturers.

    Jeg vil tværtimod påstå at problemerne i den virkelige verden skyldes de samme primært ideologisk dogmatiske ræsonnementer som du her falder for.

    Og som jeg påpeger finder man dette misbrug på begge sider af de ideologiske skel. Kommerciel lobbyisme for at stikke ikke-værdiskabende snabler i skatteborgernes lommer er udbredt – jeg leverede blot en stribe eksempler som du kaldte udenfor dagsordenen på trods af den klare relevans.

    Aktionærerne må tage ansvar i tide eller tage deres tab. Kan virksomheden ikke skabe værdi som nogen er villige til at bytte deres arbejdskraft for, så skal virksomheden ikke eksistere.

  28. Stephan E

    En lille tillægskommentar.

    Jeg er ikke uenig i Lars liste – den ser som sådan fornuftig ud.

    Men måske er den bedste måde at få noget sådant til at ske, ikke at støtte de gamle stive strukturer i store og via fusioner stadigt større konglomerater, men netop at befordre nye konstruktioner på markedet og en opsplitning med henblik på mere fleksible værdisystemer.

    Kompetancerne er der jo, men måske skal der nye organiseringsformer og virksomhedskonstruktioner til siden de gamle ikke vil tilpasse sig.

    Innvoation er kreativ destruktion – hvis du forhindrer det gamle i at dø, blokerer du også for det nye.

  29. Frank Calberg

    Jeg læste i denne NZZ Online artikel http://www.nzz.ch/nachrichten/wirtschaft/konjunktur_politik/kanada_gm_chrysler_1.1530863.html, at også Canada hjælper Chrysler og GM med milliardbeløb.

    Iflg. artiklen viser en undersøgelse, at hvis Chrysler, GM og Ford går ned, vil 600.000 arbejdspladser i Canada falde væk – overvejende i Ontario

  30. Frank Calberg

    Her er input om kontrasten “kontinuerlig forandring vs. revolutionær forandring”:

    http://frankcalberg.blogspot.com/2008/01/continuous-change-or-revolutionary.html

  31. Frank Calberg

    Her er input om virksomheder, der vælger en anden vej end ”hire-and-fire”:

    http://frankcalberg.blogspot.com/2008/12/increase-education-during-downturns.html

  32. Helle Munch Oldefar

    Oprigtigt talt, så tror jeg det her er mere kompliceret end som så.
    ‘Lad falde som ikke kan stå’ kan man fristes til at sige, men hvad med alle de uskyldige mennesker, der trækkes med ned. Dejligt at Ford ikke vil have hjælp. De kan jo så synge: “I’m still standing!”

  33. Lars Kolind

    Hvis jeg skulle rådgive regeringen i USA (det har ingen endnu bedt mig om!) ville jeg lade GM og måske Chrysler gå i betalingsstandsning (Chapter 11).
    Det ville betyde:
    * at Ford ville få en stor fordel; “køb amerikansk” forbrugerne ville købe Ford, som så formentlig ville overleve, hvis ellers de hurtigt nok kan få de biler på markedet der nu er behov for.
    * at GM og Chrysler ville være tvunget til en meget radikal omstrukturering hvor dårlige dele af virksomhederne måtte opgives. Alle – også fagforeningerne – ville have forståelse herfor.
    * at ledelserne ville blive stillet til ansvar – med hjælpepakkerne må de måske opgive privatfly og bonusordninger, men de millioner af dollars de allerede har raget til sig, beholder de.
    Det er jo aktionærer, medarbejdere og kunder der hver fra deres vinkel skal hjælpe med at presse de amerikanske bilfabrikanter til at blive konkurrencedygtige igen. Ikke regeringen!
    Flere nævner at indgrebene er nødvendige for at redde arbejderne fra at miste deres jobs. Det argument synes jeg ikke holder. Hver dag er der folk i USA og i alle andre lande der mister deres jobs, og de forhold at tallene er store, berettiger ikke til at skatteyderne skal betale for at holde liv i virksomheder der er så langt ude, at de ikke har en fremtid. Ved en betalingsstandsning vil de sunde dele af virksomhederne blive overtaget af konkurrenter – alle jobs vil ikke forsvinde.

  34. Stephan E

    Helle,

    Selvfølgelig er det i alles interesse at de ramte hurtigt får et job med fremtid i – først og fremmest deres egen. Uanset om dette er deres nuværende job eller et helt andet.

    Men du taler om bistandshjælp, arbejdsløshedsunderstøttelse og hjælp til at komme videre her.

    Staten hverken kan eller bør forsøge at redde arbejdspladser som ikke er konkurrencedygtige. Det er at gøre borgerne en bjørnetjeneste – både skatteyderne og dem som låses folk fast i et job uden fremtidsudsigter.

    Man skal have meget gode argumenter for at udskyde en nødvendig restrukturering af en industri. Det gør bare problemerne kangt værre i morgen – og i mellemtiden har man gjort en masse andre skatteydere arbejdsløse eller sænket velfærden.

    De er om nogen uskyldige ofre for “barmhjertige smaritanere” som leger julemand med andre folks sved.

  35. Helle Munch Oldefar

    Principielt er jeg meget enig :-)
    Men inden jeg udtaler mig yderligere om noget sådant, vil jeg have flere informationer og beregninger på, hvad der sker ved forskellige scenarier, og lave en redningsplan for medarbejderne.

  36. Stephan E

    @ Helle

    Det er en helt central forståelse at man ikke kan “redde” arbejdspladser uden at ødelægge arbejdspladser andre steder.

    Ofte gør støtte mere skade end gavn for både samfundsøkonomien og de enkelte borgere. Dvs. default er nej uanset hvor stort problemet er.

    Der kan være helt specielle situationer hvor man anser det for kritisk af helt andre årsager, f.eks. tilstedeværelse af kritiske kompetancer eller hvis det eneste alternativ er langvarige sociale bistandsomkostninger.

    En evt. offentlig involverering skal derfor ske med langt flere nuancer. F.eks. omskolingsprogrammer eller agere markedsdrivende indkøber for at trække systemet i en bestemt retning (f.eks. kvantificere en miljøbelastning) som markedet ikke kan overvinde alene.

    @ Frank

    Selvfølgelig – men staten kan ikke skabe innnovation, hverken evolutionary eller revolutionary – det kan kun mennesker med ideer og visioner. Så det er ikke emnet her.

  37. Helle Munch Oldefar

    Måske vi skulle tage en ‘kold tyrker’ på alle områder, som man gjorde i New Zealand vedr. landbrugsstøtten?
    Tja, jeg er ikke økonom, men de ved jo heller ikke så meget :-)

  38. Frank Calberg

    Helle, du skriver:

    “Måske vi skulle tage en “kold tyrker” på alle områder, som man gjorde i New Zealand vedr. landbrugsstøtten?”

    Vil du prøve at uddybe mere konkret, hvad du mener?

  39. Stephan E

    @ Helle

    Uanset udfasningsmodel er det mange gode argumenter for at udfase landbrugsstøtten.

    Jeg ved ikke hvad du mener med “alle områder”!? Nogen ville mene ja, men det er her hvor interessekonflikterne melder sig fordi det gælder i princippet al omfordeling – og her tror jeg at de fleste ville mene nej.

    Man bør være opmærksom på at der er væsensforskel på at indføre noget nyt og udfase noget som mennesker har indrettet sig efter, f.eks. beskatte med tilbagevirkende kraft.

  40. Helle Munch Oldefar

    Med ‘alle områder’ mener jeg f.eks. støtten til andre områder, der er skattefinansierede.
    Man kan tage bibliotekerne – som det viser sig er mest for de veluddannede og ikke for de svage. Ja, jeg er sikker på, at der findes mange områder, hvor man kunne spare støtten for at bruge den til enten skattelettelser eller til andre ting.
    Vi har stadig ikke brugerbetaling på lægebesøg her – på trods af at de har i sammenlignelige lande, hvor det tilsyneladende IKKE går ud over folkesundheden – måske tværtimod?
    Men som vi alle ved, er der stærke interesser i det her, så det bliver nok aldrig til noget – uanset argumenterne for.

  41. Stephan E

    @ Helle

    Du har ikke hørt mig argumentere for at afskaffe skattefinansiering. Det villle være et omfordelingsargument som jeg holder mig fra. I Danmark har vi en tradition for at tage os af samfundets svageste og prøve at få det bedste ud af den talentmasse som hele befolkningen rummer.

    Men du kan finde mennesker der til dele dit synspunkt blandt de såkaldte minarkister eller anarkokapitalister.

  42. Hu Maoyuan

    Chinese carmakers SAIC and Dongfeng have plans to acquire GM and Chrysler, China’s 21st Century Business Herald reports today… The paper cites a senior official of China’s Ministry of Industry and Information Technology– the state regulator of China’s auto industry– who dropped the hint that “the auto manufacturing giants in China, such as Shanghai Automotive Industry Corporation (SAIC) and Dongfeng Motor Corporation, have the capability and intention to buy some assets of the two crisis-plagued American automakers.” These hints are very often followed with quick action in the Middle Kingdom. The hints were dropped just a few days after the same Chinese government gave its auto makers the go-ahead to invest abroad. And why would they do that?

  43. Helle Munch Oldefar

    Jeg taler heller ikke for fuldstændig at afskaffe skattefinansiering – tværtimod :-) Jeg mener netop, at det skal komme de svageste til gode og ikke som nu de velbjergede.

  44. Stephan E

    @ Helle

    At påstå at den danske skattefinansiering kommer de velbjergede til gode er uden bund i realiteterne.

    Selvom man sagtens kan finde nogle af de mange adfærdsregulerende tilskud som også bruges af dem som ikke lander i den nederste kvartil på indkomstsiden, så ændrer det ikke på at systemet er indrettet på tvangslighed som rammer alle.

    De eneste som vinder i det system vi har i øjeblikket er administratorerne i den centrale forvaltning og de kommercielle gullashbaroner som profiterer af teknokraternes spil om magten. F.eks. overvågningskameraer på Strøget er uforeneligt med selve tanken om demokrati, men nogen profierer og nogen opbygger magtbaser til at skræmme – men samfundet har ingen gavn heraf og demokratiet svækkes kontinuert.

    Omkring de amerikanske bilfabrikker, så skal man huske på at staten ikke kan skabe eller bavare holdbare arbejdspladser. Staten kan kun flytte indtægter og være med tilat skabe rammebetingelserne for borgernes frie initiativ. Det indebærer både at sunde arbejdspladser videreføres og nye oprettes andetsteds, men at vi ikke øynker ned i et morads for nogle dele af samfundet unødvendigt “nasser” stadigt mere på andre dele blot fordi vi har indrettet os tåbeligt. Fordi du er uheldig med din arbejdsplads nedlægges betyder det jo ikke at du er et socialt tilfælde – det bør normalt kun være en midlertidig problemstilling.

    Nogle af disse rammebetingelser indebærer investeringer – men måden vi investerer på har direkte konsekvenser.

    F.eks. kartel-konstruktionen PBS som udover at begrænse konkurrencen og innovation i infrastrukturen nu også er udset til at have en endnu mere central rolle som dem der ejer borgernes suverænitet – selve retten og magten til at skrive under og forpligte en borger juridisk.

    Hvem vinder med den slags samfundsdestruktiv adfærd – de “fattige”, de “vejbjergede”, de “offentligt ansatte” ?

    Skal US “redde” Chrysler? Hvis ja, så skal man kunne svare på hvorfor Danmark skulle “redde” f.eks. B&W skibsværft !

    Pointen – hvis ejerne (kreditorerne i tilfælde af konkurs) af B&W skibsværft med alle interesserne heri og kompetancerne hertil ikke kunne skabe en sund virksomhed mewd sunde arbejdspladser, så kan staten SLET IKKE.

    Man skal skelen mellem midlertidige ulykker som vi ud fra en forsikringsbetragtning kan have en fælles interesse i at afhjælpe – og så en systematisk deroute over lang tid.

    Og ja – US vil sikkert spilde en masse skatteyderpenge for at “beskytte” en amerikansk virksomhed mod at blive overtaget af den kinesiske stat. Det er en helt anden diskussion.

  45. Frank Calberg

    Fra ca. 8. minut af dette foredrag har Ricardo Semler nogle interessante bemærkninger omkring automobilindustrien.

    http://mitworld.mit.edu/video/308/

Skriv en kommentar

Current day month ye@r *

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.