I princippet er jeg enig. NLP er jo en ”emerging discipline” og vil følgelig have flere fædre. Når jeg skriver – “ét fokus” – er det som NLP er behandlet og fremstår i ovennævnte afhandling.
Læs i øvrigt: http://www.dansknlp.dk

Om det så er ét fokus eller ej vil jeg lade stå helt åbent.

læs selv ;-)

En af NLP´s forcer er den store effektivitet i den praktiske anvendelse. Årsagen til dette findes bl.a. i NLP´s fleksibilitet, de klare og præcise beskrivelser af de menneskelige processer og de hurtigt virkende teknikker og metoder.
NLP bygger på tre erkendelser:
• Al menneskelig aktivitet har en struktur, som kan beskrives.
• Strukturen kan efterlignes og benyttes af andre.
• Strukturen kan ændres, hvis den fungerer dårligt.
Denne struktur formuleres i NLP med et letforståeligt sprog, der baserer sig på neurologi, lingvistik og programmering – deraf navnet Neuro-Lingvistisk-Programmering.
NLP´s formål er at skabe valgmuligheder. Når vi studerer menneskers indre processer, og beskriver strukturen for disse, finder vi, at de fleste mennesker har et mindre repertoire, som de med små variationer benytter igen og igen i alle sammenhænge i deres liv. I nogle sammenhænge fungerer processerne tilfredsstillende – i andre ikke. Mange psykologiske retninger er optaget af ønsket om at fjerne uønskede processer. NLP´s tankegang er dels, at eftersom alle menneskelige funktioner vil være nyttige i èn eller anden sammenhæng, er det bedst at bevare dem. Dels, at mennesker kun bruger uegnede processer, fordi de mangler nogle, der fungerer bedre. Formålet med NLP er derfor at tilføre alternative processer – at skabe fleksibilitet og alsidighed. Tag blot madlavning som en metafor. Man vil ikke være en særlig god kok, hvis man kun kan behandle maden med kogning, og konsekvent giver den tre et halvt minut. Og iøvrigt er det nyttigt for en god kok at vide, hvordan man brænder risengrød på. Så han netop er istand til at undgå det.
NLP´s metode er at lave strukturelle modelbeskrivelser af de processer, der ligger til grund for dygtige menneskers geniale resultater. Kongstanken i NLP er, at hvis noget er muligt for blot eet menneske, vil andre kunne opnå tilsvarende resultater, hvis blot de griber tingene an på tilsvarende vis. NLP indeholder således opskrifter på en lang række væsentlige og centrale menneskelige funktioner.

Det er ikke korrekt, at der ikke er ét fokus. Læs fx “NLP – en analyse af NLPs genealogi, epistemologi, teori og kliniske strategi samt placering i forhold til den traditionelle psykologi” af Bent-Charlig Henning Hansen (Psykologisk speciale v/specialevejleder Professor dr. phil Rolf Kuschel, Københavns Universitet, august 2008).

Ole

Helt specifikt går VCP’s kritik på ‘de politiserende tendenser’ i samfundet – og dette eksemplificeres blandt meget andet via det som coaching og NLP beviseligt kan hjælpe os med. ( Der findes andre mere interessante bøger om dette politiske menneskesyn , fx. “Selvmål” Karen Lisa Salomen eller “Jeg automater” Jørgen I. Jensen – søg videre på nettet og læs fx. http://politiken.dk/boger/article207322.ece ) .

Hvis vi ser på NLP er det jo desværre ikke muligt at finde ét fokus. NLP er jo, i følge en af de oprindelige definitioner, det der virker. Konsekvensen er at NLP består af flere “lag” – vi ved i praksis ikke hvad dette ender med.
Vh Per

Naturligvis. Jeg har forståelse for resultatet af din refleksion.

Glem jeg overhovedet tog denne tråd op.

Den kvalitative tilgang lever under rammerne af de økonomiske og tekniske realiteter. Kun hvis man løfter sig op og bevidst indretter de økonomiske og tekniske rammer vil det fungere anderledes. I Danmark har man overladt tøjlerne til centraladministrationen og dermed kan det kun gå en vej.

Selvom den nuværende centrale styring er kvælende og stivnende så er en tilbagegang til decentraliseret autonomi uden mekanismer til sikring af at kvalitet for pengene på tværs endnu værre fordi det fører direkte til suboptimering og endnu mere ressourcespilde.

Dem som tror at man kan løse problemerne i den offentlige sektor ved blot at hæve skatterne lever i en naiv drømmeverden – Danmarks evne til at finansiere velfærdssystemet er for hastigt nedadgående fordi vi ikke har formålet at organisere velfærden og den offentlige sektor så den bidrager positivt til samfundsudviklingen.

Du læser i vest og svarer i øst. Må jeg bede om en mere kvalitativ tilgang?

Borgen er udsolgt fra forlaget, men budskabet ligger tæt op af hvad jeg har sagt længe.

Efter min opfattelse taler I helt uden sammenhæng med den problemstilling som rejses. Det minder mest om brødnid.

Personaleudvikling er fint, men det nytter intet hvis systemet er fejlorganiseret og måler på de forkerte faktorer.

Kun kundernes valg og nyttevurdering kan fortælle hvad der fungerer og straffe enheder som suboptimerer eller på anden måde leverer for dårlig eller oftest snarere “forkert” kvalitet for pengene på skatteborgernes bekostning.

Centraladministrationen kan ikke – tværtimod er den stadigt mere planøkonomiske et voksende belastning og årsagen til at den offentlige service bliver dyrere og dårligere relativt til en behovsdreven.

Ingen NLP eller anden psykologisk teori kan ændre på det. Det svarer til at tro at man kan slukke en brand med et personaleudviklingskursus.