Fremragende bog om velfærdsstaten
Sjældent har jeg læst en så relevant og provokerende bog end Verner C. Petersens nyligt udkomne “Vildveje i Velfærdsstaten”, Informations Forlag.
Bogen er et opgør med den tænkning som de seneste tyve års regeringer har brugt som baggrund for at udvikle det velfærdssamfund, vi har i dag. Et opgør med trangen til at ville styre alting fra oven med klare mål, detaljerede regler, kvalitetsstandarder og rettigheder.
Verner C. Petersen der er professor ved Handelshøjskolen, Århus Universitet, tager hårdt fat: Han gennemhuller både regeringens kvalitetsreform og Socialdemokratiets velfærdsrettigheder og argumenterer overbevisende for at der kommer en dårligere offentlig sektor ud af begge dele. Løsningen er ifølge professoren at lede gennem værdier, visioner og rummelige rammer sådan at den enkelte medarbejder og chef får større råderum og lyst til at bruge sin kreativitet, energi og fantasi i jobbet. Glem bureaukratiet med dokumentation af indsatsen – mål på borgernes oplevede tilfredshed og resultaterne i forhold til de vigtige ting. Er det ikke bedre at gøre en forskel uden at kunne dokumentere det end at dokumentere at man ikke har gjort en forskel?
Bogen afsluttes med en sønderlemmende kritik af en række modebegreber fra den såkaldte management tænkning, herunder NLP, Lean og MBTI. Heldigvis er der også en række konstruktive betragtninger om hvad vi bør sætte i stedet.
Pligtlæsning for alle der deltager i samfundsdebatten!
8. december 2008 kl. 11:33 #
Det får mig til at tænke på Edward Demings – og han 14 punkter – det er 50 år siden han påvist at det her med de numeriske mål for alt er håbløst:
11. Eliminate arbitrary numerical targets
Eliminate work standards that prescribe quotas for the work force and numerical goals for people in management. Substitute aids and helpful leadership in order to achieve continual improvement of quality and productivity.
se i øvrigt http://www.lii.net/deming.html
8. december 2008 kl. 11:35 #
Ja, en god gammel sandhed, men åbenbart glemt i disse tider..
8. december 2008 kl. 13:55 #
Nu har jeg endnu ikke læst bogen, men er det ikke også farligt ikke at måle noget som helst numerisk? Jeg er enig i at styringen i den offentlige sektor har taget overhånd for lang tid siden, men det er vel stadig vigtigt at have nogle konkrete mål der oversætter værdierne og visionerne? Eller hvad?
8. december 2008 kl. 13:57 #
Verner C. Petersen har i mange år stået for (og søgt efter?) et godt alternativt til den værdibaseredeledelse! Desværre er det sådan at LEAN og MBTI kan misbruges og bliver misbrugt – ikke mindst hvis de effektiviseres med kognitivt baserede metoder og kombineres med den traditionelle værdibaserede ledelse!
Det samme kan man kan man sige om fx Gardners teorier om de mange intelligenser, og en række andre metoder. Det com Verner – i regi af Credo – arbejder med er en viden om hvordan det går galt, men samtidigt mangler han viden om hvordan det kan gå godt. Dermed dømmes LEAN og MBTI lidt for hårdt – den samme skæbne kunne overgå mange af de løsninger du foreslår i Kolinkuren!
Dette betyder at hvis vi er for effektive i vores brug af disse metoder, så ender vi alle af vildvejene “det samme sted” – og det er ikke godt!
Det interessante ved dette er måske at Demings #11 udemærket kan være en del af en fornuftig LEAN proces. Således kan MBTI også, hvis man bruger det med omtanke, være et seriøst input! ( Hvis man derimod tager MBTI til sig som en evig sand fordom er den udtryk for en horroskopagtig skæbne forestilling.)
Problemet ligger i den metodeudvikling, som vores viden (fx om de kognitive processer) med mere kan forføre os til at anvende – hvis vi bliver meget gode til at gentage Kolind processen fabrikerer vi bare en masse af “den type af succes” – men dette er godt og ikke nødvendigvis bedre eller brugbart i fremtiden. Hvis vi systematiserer brugen af sådanne systemer ender vi i det politisk helvede jeg har tidligere har beskrevet (læs det seneste eksempel her: http://www.kristeligt-dagblad......ummelighed ).
Vi kan jo slet ikke undgå vildveje (livet ville netop være umenneskeligt hvis vi havde dem), men vi kan måske undgå at vi alle går ud af de samme få vildveje – det kan vi fx gøre ved at bruge Mangfoldighedsfabrikken™.
Hvad er det mon mangfoldighedsfabrikken kan producerer??
MVH Per Feldvoss Olsen
8. december 2008 kl. 14:37 #
Amen, for mig at set er det lige i øjet med min ofpattelse.
Specielt
“Glem bureaukratiet med dokumentation af indsatsen – mål på borgernes oplevede tilfredshed og resultaterne i forhold til de vigtige ting. Er det ikke bedre at gøre en forskel uden at kunne dokumentere det end at dokumentere at man ikke har gjort en forskel?”
Her bør man huske at “borgernes oplevede tilfredshed” IKKE er en tilfredshedsundersøgelse (de afspejler de resutlater man ønsker), men som på alle markeder skal afgøres af den faktiske adfærd.
Giv borgeren kontrollen over penge og data, så går processen af sig selv. Lad være – og du kan glemme enhver tanke om at få value for money.
8. december 2008 kl. 19:01 #
Læste den med meget stor fornøjelse. Er selv træt af, at jeg aldrig har haft så lidt tid til “at gøre en forskel”, fordi der følger så megen unødvendig dokumentering med – og, fordi arbejdet også skal hvile på den “hurra-praksis”, der p.t er “inde i varmen”. P.t hedder den i min verden LP-modellen. Ny viden på gamle flasker, men tidskrævende! Niveauet passer til 1-2.års studerende på seminariet – pinligt!
Der er bestemt plads til forbedringer i undervisningssektoren, men det bliver nemt til en ensidig satsen på “et eller andet”, som man håber på hurtigt vil rette alle fejlene – og hver gang, der skal bruges megen energi og tid på det nye tiltag – ja, så er det ikke ny spændende undervisning, der produceres:-(
Så vrisser vi halvgamle – det, der foreslås, sigter ofte mod et output, hvor vi konstaterer: Det har vi gjort i mange år, altså!
8. december 2008 kl. 20:23 #
Susanne
I min studietid var jeg på udveksling på London Business School – det var en betalingsskole med årlige skolepenge på ca. 100.000,- før leveomkostninger. De havde en yderst pædagogisk øvelse for første-årsstuderende – beregn om det kan betale sig at studere.
I min studietid sad jeg i studienævnte 14 dage efter jeg begyndte og de næste 3 år. Her var jeg 3 gange med til at restrukturere studiet grundet besparelset – det havde den dobbelte effekt at man forholdt sig til HVORFOR og HVAD man læser, samt at det faktisk er et privilegium at få god undervisning fordi man så nemt kan sænke kvaliteten af økonomiske årsager.
Pointen er at det er sundt at forholde sig til HVORFOR man læser og hvad det faktisk koster – herunder hvad alternativer koster. Det skaber bedre forståelse for kvalitet og reducerer krævementaliteten.
Mit spørgsmål er – hvad hvis forældrene blev mere direkte involveret i ressourceprioriteringen?
8. december 2008 kl. 21:26 #
Tja, umiddelbart bliver man ikke populær hos alle forældre, når man minder både dem og ungerne om, at det altså koster 250.000 at køre 8.B i et års tid og at man knagme har tænkt sig, at der skal være fuld valuta for pengene. De fleste bliver dog overraskede over beløbet og lidt beklemte over det faktum, at der ind imellem ikke kommer ret meget ud af den investering – for det er jo en investering fra samfundets side. <vi opbevarer ikke bare poderne i x-antal timer, mens de voksne arbejder :-)- og jeg synes altså også, at det er mange penge at fylde i ren “feel-good-oplevelser”.
Jeg oplever bare, at det bliver sværere at navigere, når vi skal følge diverse dogmer og konstant godtgøre, at vi skam arbejder efter de rigtige principper.
Jeg arbejdede i mange år efter 1 princip: Alle skal opnå så høj en bemestring af så meget som muligt – og jeg er fortsat af den opfattelse, at det er det bedste, man kan gøre ift. den sociale arv. Al kontrollen osv. tager bare for meget af den tid, jeg skulle have brugt til at få styr på, hvor Peter er og hvor han gerne skal hen.
9. december 2008 kl. 10:38 #
@Susanne,
Hvis du kan uddanne en hel klasse for 250.000 pr. år – er der nogen i erhvervslivet der kan lære MEGET af det! Normalt koster et kursusdøgn minimum 3-5.000 kr, så kan du jo gange med klasse størrelsen…
Problemet er måske et andet – at alle forælder ikke har tid og energi nok til det hele? Jeg har et hurtigt koncept til dig, ‘PO: Måske skal skolen uddanne hele befolkningen – løbende’ ? Dette kunne fører til at eleverne kan bruge deres viden til, at uddanne hinanden, de kan prøve at uddanne deres forældre – eller de kunne besøge det lokale alderdomshjem og lærer beboerne at bruge mobiltelefoner?
Hvis dagens lektie er at børnene skal lærer forældrene hvad de selv har lært – har dette en lang række positive/interessante konsekvenser. En af disse konsekvenser er at snakken mellem forældre og barn giver os en god ide om hvad det var vi fik for pengene i dag.
Vh Per
9. december 2008 kl. 10:59 #
Kommunerne bruger mere end 250.000 pr. klasse pr. år
http://www.dk.kl.dk/default.asp?id=75129
“For skoleåret 2006/07 varierer udgiften pr. elev fra 46.000 kr. til 71.000 kr. pr. elev svarende til en forskel på 25.000 kr. pr. elev. (Nettoudgiften vedr. både konto 3.01 Folkeskoler og konto 3.02 Fællesudgifter for det samlede skolevæsen for skoleåret 2006/07).”
14. december 2008 kl. 13:04 #
Den helt centrale pointe tror jeg er at hvis man styrer meget stramt på nogle få målbare parametre, fx. ventetider eller nationale tests, så umyndiggør man de mennesker der med lang erfaring, stor faglig viden og passion for opgaven, er sat til at løse opgaverne.
Det er derfor Verner C Petersen (og jeg) argumenterer for at det skal være overordnede formål (værdien eller retningen) der skal være styrende, og at de medarbejdere der er sat til at løse opgevrne, skal have stor frihed inden for rammerne.
28. maj 2009 kl. 11:22 #
Paradokset består jo i, at man opnår mere reel kontrol ved at give medarbejderne mulighed for at tage ansvaret for deres eget arbejdet. Jeg er helt enig med Verner C Petersen i hans betragtninger.
Det er imidlertid vigtigt at tale om, hvad man skal benytte i stedet for aktivitetsmålinger, targets og andre budgetafledte mål.
En test for et ‘godt mål’ indbefatter i min verden 1)det er relateret til FORMÅL 2)det er integreret i arbejdet 3)det hjælper til at forstå hvor godt organisationen opfylder sit formål 4) det viser variation (deming) og 5)viser, hvor vi skal handle.
Formålet med et mål er, at opbygge viden gennem handling og praktisk problemløsning. Mål skal få medarbejderne til at stille spørgsmål og eksperimentere med metode (hvordan man løser problemer). Disse mål afslører ofte, hvordan fx targets driver dysfunktionel adfærd ind i organisationer.
Hvis man ser på de mål man arbejder efter i det offentlige og det private for den sags skyld, så er det ikke mange, der består denne test.
28. maj 2009 kl. 13:30 #
Jonas
Alt det er fint nok, men det dækker over et fundamentalt problem. Slutkunden har ingen indflydelse og dermed er det kommistestyret.
Det ENESTE som reelt vil kunne flytte mere indflydelse til medarbejderen uden at ende i suboptimering at flytte kontrollen til borgeren, dvs. frit valg, kontrol over egne data og pengene fordelt til borgerens efter omfordeling.
Det absurde er at hensynet til borger, samfund og offentligt ansatte forsvinder i kampen mellem offentligt ansat og centraladministrationen om en magt som ingen af dem bør have.
28. maj 2009 kl. 14:13 #
Formål skal altid defineres ud fra kundens/borgerens synspunkt. Hvis det du måler, er det, der betyder noget for kunderne, så vil medarbejderne have frihed til at eksperimentere med, metoden til at opnå bedre opfyldelse af formål. Dermed er det medarbejderne der bruger måling til bedre at forstå deres arbejde og opdage og løse problemer. Måling bliver derved ikke brugt som kontrol af de ansatte.
Hvis du definerer formålet ud fra kundernes synspunkt, så designer du automatisk dine ydelser efter slutbrugerens behov og indflydelsen flyttes til medarbejderne.
Jeg ved godt, at det ikke er sådan, det fungerer i øjeblikket. Men det er en logisk måde at se på, hvordan man kan blive ‘kundedrevet’. Dette er selv sagt kun en del af en ganske anden lederstil og kan ikke stå alene.
Jeg er stor tilhænger af at man før, man kommer med løsninger til problemer, bruger tid på at prøve at forstå den nuværende situation for hver enkelt service. I denne proces kan man læne sig op af ‘rigtige´principper, men jeg tror men blænder sig selv ved at have løsningen, før man forstår problemet.
28. maj 2009 kl. 16:27 #
Jonas
Blændværket er at tro at man som ansat kan “designe ud fra kundernes synspunkt” – det kan både være intentionen og det som man tror man gør, men i sidste ende er det kun kundens til- og fravalg som vil vise dig om det er tilfældet.
Alt andet ender i planøkonomisk ineffektivisering som er selve årsagen til at offentlige services næsten systematisk bliver dyrere og dårligere.
Der er ikke modstrid mellem empowerment af borgerne og de offentligt ansattes perspektiv hvis man blot giver borgerne reelt fri valg. Gør man ikke er det næsten umuligt at undgå modstridende aspekter.
30. august 2009 kl. 13:45 #
NLP og coaching er ikke management voodoo!
Fremragende bog?..det kommer noget an på ens iagttagelsesposition.
Forfatterens gode intentioner med bogens budskab overskygges desværre af en tankevækkende svag analyse af NLP og coaching områderne. Områder, som han harcelererer meget over.
Forfatteren, der er docent ved Institut for Ledelse v/ Århus Handelshøjskole, peger bl.a. på, at ”Syddansk Universitets Efteruddannelse (SDUE) har udbudt et NLP – practitioner kursus i coaching, kommunikation og trivsel”, hvilket han slet ikke kan forestille sig, at et universitet kan få sig selv til! Selv om SDUE angiveligt har indstillet det nævnte kursustilbud i 2006 – skriver forfatteren, ”Men det betyder bestemt ikke, at det er slut med NLP kurser. Dem er der mange af.”
Ja, hvorfor mon? Svaret er ganske kort.
Der er blot et stort behov for kurserne, og de er dermed et vigtigt uddannelses- og læringselement i mange personers realkompetenceudvikling. Til gavn for personerne selv. Til gavn for det de arbejder med. Og dermed til gavn for samfundet.
Det kan derfor kun undre at begrebet realkompetence, og dermed dets indhold, endnu ikke er nået til Institut for ledelse v/Århus Handelshøjskole.
Forfatterens kritik af NLP og coachingbranchen er urimelig, al den stund langt de fleste aktører jo er kendetegnet ved en høj grad af seriøsitet i deres beskæftigelsesfelt.
Og disse aktører gør en imponerende indsats for NLP og coaching i en lang række sammenhænge, hver på deres måde. Netop for at sikre et fagligt og professionelt forsvarligt programudbud på et højt niveau.
Ole K. Ersgaard
(Virksomhedskonsulent og bl.a. uddannet Erhvervsøkonom MDM, PD samt i NLP og coaching)
30. august 2009 kl. 18:11 #
@Ole
Helt enig – for det første har NLP ingen svar på noget som helst problem eller udfordring, og så er der intet slet intet management i det.
NLP har udviklet sig uheldigt, nej, det er forkert udlagt. Det korrekte er at NLP er for nogle grene af “den verden” blevet brandet og misbrugt som værende løsninger på alt ondt. NLP har som sagt ingen løsninger i sig, ingen svar på problemer – NLP er udelukkende adfærdspsykologi, forståelsesrammer og værktøjer til at forbedre egen og andres performance, vel at mærke uden at give ET ENESTE SVAR.
Hvis du som læser dette, reelt er interesseret i dybere forståelse at den oprindelige og uspolerede NLP kan du læse mere om det på:
http://www.dnlp.dk/j-23-om-nlp.htm
KORT er NLP´s grundlæggende hovedformål, at skabe valgmuligheder.
Jeg synes det ganske pudsigt, at den “visdom” der eksempelvis ligger bag “superskole på 100 dage” (den om se, høre, røre, gøre børn), er gammel NLP-viden.
Til Pers kommentar ovenfor er jeg også helt ening. Uanset hvad vi bruger af værktøjer, referencerammer, forståelsesrammer, skal vi sikre at vi er åbne og nuancerede, og ikke opfatter det som SANDHEDEN!
30. august 2009 kl. 20:29 #
Tak for din tilkendegivelse, som jeg kun kan bifalde.
Læs den fulde anmeldelse på fx: http://forsker.net/anmeldelse/.....taten.html
Mvh Ole K. Ersgaard
1. september 2009 kl. 12:57 #
@Ole og Jan,
Det hele er ikke et spørgsmål om sandheder, men rettere om hvorvidt coaching egner sig til at forstærke de tendenser som Verner C Petersen argumenterer mod.
Læs mere på http://forsker.net/anmeldelse/.....taten.html
Vh Per
1. september 2009 kl. 14:17 #
ja, og hvad er coaching?
Den mest berømmede udbyder af coachinguddannelser her hjemme er vel nok Sofia Manning, og hvis man bruger hendes eller lignende tilgang som udgangspunkt for hvad coaching er, tager man coaching lidt for let.
SM og andre udbyder coachinguddannelser på ca 14 dage.
Andre udbydere griber det helt anderlees effektivt an – helt op til mellem 50 og 75 dage for en grundlæggende coachinguddannelse + omfattende supervision og træning mellem modulerne.
Så inden man udtaler sig om coaching mener jeg man bør definere det udgangspunkt man tager.
Jeg mener at forfatterens kommentarer er alt for letkøbte og for overfladiske, og bærer tydeligt præg af manglende dybere kendskab til både coaching og NLP.
1. september 2009 kl. 18:39 #
Jan, jeg er enig med dig. Når udgangspunktet er forkert (ikke i overensstemmelse med virkelighedens verden) bliver konklusionen det også. Netop som vi kan konstatere i Vildveje.
1. september 2009 kl. 20:20 #
Per, hold fokus!
2. september 2009 kl. 06:49 #
Jan, Ole og Per.
Borgen er udsolgt fra forlaget, men budskabet ligger tæt op af hvad jeg har sagt længe.
Efter min opfattelse taler I helt uden sammenhæng med den problemstilling som rejses. Det minder mest om brødnid.
Personaleudvikling er fint, men det nytter intet hvis systemet er fejlorganiseret og måler på de forkerte faktorer.
Kun kundernes valg og nyttevurdering kan fortælle hvad der fungerer og straffe enheder som suboptimerer eller på anden måde leverer for dårlig eller oftest snarere “forkert” kvalitet for pengene på skatteborgernes bekostning.
Centraladministrationen kan ikke – tværtimod er den stadigt mere planøkonomiske et voksende belastning og årsagen til at den offentlige service bliver dyrere og dårligere relativt til en behovsdreven.
Ingen NLP eller anden psykologisk teori kan ændre på det. Det svarer til at tro at man kan slukke en brand med et personaleudviklingskursus.
2. september 2009 kl. 07:05 #
Stephan E
Du læser i vest og svarer i øst. Må jeg bede om en mere kvalitativ tilgang?
2. september 2009 kl. 11:34 #
En hammer ser kun søm ;-)
Den kvalitative tilgang lever under rammerne af de økonomiske og tekniske realiteter. Kun hvis man løfter sig op og bevidst indretter de økonomiske og tekniske rammer vil det fungere anderledes. I Danmark har man overladt tøjlerne til centraladministrationen og dermed kan det kun gå en vej.
Selvom den nuværende centrale styring er kvælende og stivnende så er en tilbagegang til decentraliseret autonomi uden mekanismer til sikring af at kvalitet for pengene på tværs endnu værre fordi det fører direkte til suboptimering og endnu mere ressourcespilde.
Dem som tror at man kan løse problemerne i den offentlige sektor ved blot at hæve skatterne lever i en naiv drømmeverden – Danmarks evne til at finansiere velfærdssystemet er for hastigt nedadgående fordi vi ikke har formålet at organisere velfærden og den offentlige sektor så den bidrager positivt til samfundsudviklingen.
2. september 2009 kl. 11:48 #
Ole
Glem jeg overhovedet tog denne tråd op.
2. september 2009 kl. 17:33 #
Stephan
Naturligvis. Jeg har forståelse for resultatet af din refleksion.
3. september 2009 kl. 09:55 #
@Ole og Stephan,
Bogen kan lånes på biblioteket, skønt jeg er meget enig med Verner har den desværre ikke det skarpeste fokus.
Helt specifikt går VCP’s kritik på ‘de politiserende tendenser’ i samfundet – og dette eksemplificeres blandt meget andet via det som coaching og NLP beviseligt kan hjælpe os med. ( Der findes andre mere interessante bøger om dette politiske menneskesyn , fx. “Selvmål” Karen Lisa Salomen eller “Jeg automater” Jørgen I. Jensen – søg videre på nettet og læs fx. http://politiken.dk/boger/article207322.ece ) .
Hvis vi ser på NLP er det jo desværre ikke muligt at finde ét fokus. NLP er jo, i følge en af de oprindelige definitioner, det der virker. Konsekvensen er at NLP består af flere “lag” – vi ved i praksis ikke hvad dette ender med.
Vh Per
3. september 2009 kl. 18:35 #
Per
Det er ikke korrekt, at der ikke er ét fokus. Læs fx “NLP – en analyse af NLPs genealogi, epistemologi, teori og kliniske strategi samt placering i forhold til den traditionelle psykologi” af Bent-Charlig Henning Hansen (Psykologisk speciale v/specialevejleder Professor dr. phil Rolf Kuschel, Københavns Universitet, august 2008).
Ole
3. september 2009 kl. 19:39 #
Jeg henter lige denne tekst hentet hos http://www.dnlp.dk:
Det er en formidabel god beskrivelse af ægte og oprindelig NLP. Som skrevet ovenfor er der mange mere brandede og popsmarte udlægninger. Der er er hav af NLP’er i Dk, blot mangler mange samme dybde og ægthed som ligger til grund for bl.a. Jens Rejnhold Hansens tilgange.
Om det så er ét fokus eller ej vil jeg lade stå helt åbent.
læs selv ;-)
En af NLP´s forcer er den store effektivitet i den praktiske anvendelse. Årsagen til dette findes bl.a. i NLP´s fleksibilitet, de klare og præcise beskrivelser af de menneskelige processer og de hurtigt virkende teknikker og metoder.
NLP bygger på tre erkendelser:
• Al menneskelig aktivitet har en struktur, som kan beskrives.
• Strukturen kan efterlignes og benyttes af andre.
• Strukturen kan ændres, hvis den fungerer dårligt.
Denne struktur formuleres i NLP med et letforståeligt sprog, der baserer sig på neurologi, lingvistik og programmering – deraf navnet Neuro-Lingvistisk-Programmering.
NLP´s formål er at skabe valgmuligheder. Når vi studerer menneskers indre processer, og beskriver strukturen for disse, finder vi, at de fleste mennesker har et mindre repertoire, som de med små variationer benytter igen og igen i alle sammenhænge i deres liv. I nogle sammenhænge fungerer processerne tilfredsstillende – i andre ikke. Mange psykologiske retninger er optaget af ønsket om at fjerne uønskede processer. NLP´s tankegang er dels, at eftersom alle menneskelige funktioner vil være nyttige i èn eller anden sammenhæng, er det bedst at bevare dem. Dels, at mennesker kun bruger uegnede processer, fordi de mangler nogle, der fungerer bedre. Formålet med NLP er derfor at tilføre alternative processer – at skabe fleksibilitet og alsidighed. Tag blot madlavning som en metafor. Man vil ikke være en særlig god kok, hvis man kun kan behandle maden med kogning, og konsekvent giver den tre et halvt minut. Og iøvrigt er det nyttigt for en god kok at vide, hvordan man brænder risengrød på. Så han netop er istand til at undgå det.
NLP´s metode er at lave strukturelle modelbeskrivelser af de processer, der ligger til grund for dygtige menneskers geniale resultater. Kongstanken i NLP er, at hvis noget er muligt for blot eet menneske, vil andre kunne opnå tilsvarende resultater, hvis blot de griber tingene an på tilsvarende vis. NLP indeholder således opskrifter på en lang række væsentlige og centrale menneskelige funktioner.
4. september 2009 kl. 06:35 #
Jan.
I princippet er jeg enig. NLP er jo en ”emerging discipline” og vil følgelig have flere fædre. Når jeg skriver – “ét fokus” – er det som NLP er behandlet og fremstår i ovennævnte afhandling.
Læs i øvrigt: http://www.dansknlp.dk