Fem ting der får demokrati til at virke
Provokeret af debatten om den politiske situation (blogpost 2008-11-22) vil jeg gerne byde ind med fem ting der for mig at se kan få vores folkestyre til at virke:
- Lad os blive enige om formålet med demokratiet: Demokratiet skal give os alle indflydelse på rammerne for vores fælles fremtid. Plus forhindre at andre tager magten over rammerne for vores fælles fremtid. Præmissen er at mange opgaver, fx. sikkerhed og miljøbeskyttelse, kun kan løses i fællesskab, og at alle berørte har ret til medindflydelse på hvordan opgaverne løses.
- Lad os blive enige om grænserne for fællesskabet: Fællesskabet skal løse de opgaver som der er åbenbar fordel ved at løse i fællesskab, og kun dem. Fællesskabet (staten) skal ikke brede sig ud over alle dele af samfundet fordi det vil betyde at den enkeltes ansvar for sig selv og for andre, forsvinder. Folkestyret skal kunne sætte grænser for sig selv.
- Lad os vælge forskellighed: Hvis demokratiet virker, afspejler den politiske ledelse i det store og hele den forskellighed der er i beholkningen. Hverken overvægt af offentlige eller privat ansatte og hverken overvægt af kvinder eller mænd, unge eller gamle, jyder eller øboer, bogligt eller praktisk uddannede.
- Lad de valgte vide at de er valgt til at samarbejde: Når den politiske ledelse (Folketinget, kommunalbestyrelsen) er valgt, er opgaven at samarbejde om at finde løsninger der er bedst for landet som helhed – ikke for en enkelt interessegruppe. Aktieselskabsloven pålægger bestyrelsen at samarbejde og at se bort fra de enkelte aktionærers interesser. Hvorfor pålægger Grundloven ikke politikerne det samme?
- Begræns valgperioden: To valgperioder à fire år burde være maksimum for at sikre at de folkevalgte havde kontakt med samfundet omkring dem.
Og når alt det er sagt, så drømmer jeg om medier der står vagt om demokratiet. Som udfordrer politikernes populisme og kortsyn. Jeg begynder at tvivle på at de konventionelle medier kan løfte opgaven; dertil at kampen om læser/seer tal og annoncekroner for hård. Men så har vi Internettet…
Hvad siger du?
2. december 2008 kl. 17:38 #
Til den sidste sætning…
http://bizzen.blogs.business.dk/
De konventionelle medier har jeg ikke meget fidus til.
2. december 2008 kl. 18:43 #
Lars Kolind mener åbenbart ikke at vort folkestyre virker.
Winston Churchill har engang sagt: ” Demokrati er den dårligste styreform, bortset fra alle andre”.
I Danmark har vi en styreform som vi kalder det repræsentative demokrati d.v.s. vi vælger imellem de repræsentanter, som opstiller til henholdsvis Folketing og kommunalbestyrelser.
Så har vi dertil det direkte demokrati, hvor befolkningen stemmer via en folkeafstemning om et eller flere spørgsmål og reglerne for folkeafstemninger er fastsat i Grundloven.
Jeg har meget svært ved at se nogen bedre styreform.
Lars Kolind efterlyser grænser for fællesskabet – nogen vil have en minimalstat og andre vil have en velfærdsstat og der vil altid være en politisk kamp om det spørgsmål og det skal der også være og der vil aldrig kunne opnås enighed på dette spørgsmål.
“Lad os vælge forskellighed” siger Lars Kolind – enig – men det må være op til vælgerne – medmindre du vil indføre en kvotefordeling af kandidaterne?
Et af grundvilkårene i demokratiet, mener jeg, er uenighed.Man kan jo ikke være enige om alting.
Beslutningsprocesser er tit langsommelige og besværlige og det drejer sig her om forhandling og ikke om handling – det har mange erhvervsfolk meget svært ved at indstille sig på.
Det er blandt andet en grundende til at de klare sig dårligt i det poltiske liv.
Jeg tror det var den gamle radikale leder Hilmar Baunsgaard der engang udtalte: ” Det er ikke et spørgsmål om hvem man samarbejder med – men hvad man samarbejder om”.
Det er hele idéen i folkestyret, at der skal samarbejdes, men ikke for enhver pris.
Iøvrigt vedtages over 80% af alle lovforslag i enighed.
2. december 2008 kl. 19:46 #
I mit tidligere indlæg glemte jeg, at kommentere Lars Kolinds forslag om begrænsning af valgperioden til to valgperioder, det kunne være en overvejelse værd, det kræver en ændring af valgloven.
Enhedslisten har frivilligt indført en begrænsning af deres kandidaters valgperiode.
Denne begrænsning burde også gælde i det private erhvervsliv – en bestyrelsesformand og en administrerende direktør bør max. sidde i samme job i 10 år.
Det kan så diskuteres om der skal lovgives om dette spørgsmål eller det skal indføres ad frivillighedens vej.
3. december 2008 kl. 10:22 #
Kære Lars!
Det var på tide at du kigger fremad! Demokratiet var det bedste bud vi har på hvordan vi organiserer samfundet, men det betyder også at det kan gøres bedre.
Den fem punkter:
1. + 3. Målet for demokrati er mangfoldighed – altså noget bedre end den konvergens eller konsensus, som det politiske/repræsentative demokrati skaber.
2. + 4. De “valgte” (se pkt.) skal måske netop ‘tvinges’ til det fællesskab – som skal producere mulighedsrummet.
5. Hvad skal vælges? Hvorfor kan det eksempelvis ikke være en del af vores hjernepligt, at være med beslutningstagere i samfundet?
Vi skal altså vælge ‘hvad’ vi vil – ud fra hvad vi kan! En af de ting vi kan er at tænke utopisk/hypotetisk – fællesskabet er en sådan hypotese!
MVH Per
3. december 2008 kl. 10:25 #
@Jørgen
Du skriver “Et af grundvilkårene i demokratiet, mener jeg, er uenighed.Man kan jo ikke være enige om alting.” – men man producere ikke enighed via uenighed. Det optimale er at vi blive enige om at være uenige. Enighed og Uenigheden er urelevant, men er netop også så interessant at den forhindre os i at tænke(!). Det er fejlen i den dialektiske proces: debatten! (Hvis du er “opdraget” i en af de politiske organisationer, er du sandsynligvis bleve “blind” for de problemer som debatten giver dig.)
” Det er ikke et spørgsmål om hvem man samarbejder med – men hvad man samarbejder om” – ergo, du er ikke helt blind. Det næste skridt i denne logik er “hvad kan fællesskabet arbejde med”. :-)
Hvis vi derimod er enige om at samarbejde om en utopi: Vi vil skabe demokratifabrikker / mangfoldighedsfabrikker, på mange planer i samfundet – så er dette samarbejde også en vej ud af de fælder som Platon (via dialektikken/retorikken) har lagt for os!
MVH Per
Hjernepligt: http://www.berlingske.dk/artic.....102060020/
4. december 2008 kl. 09:31 #
@ Jørgen
Det er farligt at misbruge Churchills argument på den måde. At der ikke er troværdige alternativer til demokratiet betyder ikke at den aktuelle “demokatiske” model er bare tilnærmelsesvis acceptabel.
Diskussionen er f.eks. oplagt i lyset af det “præsentative” demokrati, hvor det drejer sig om skuespil for folket, mens den faktiske debat foregår bag lukkede døre i kooridorerne og ministerierne.
http://pub.uvm.dk/2008/demokratikanon/kap37.html
Som erfaringerne fra den totale magtovertagelse i Tyskland i ’33 kan demokrati nemt misbruges til at “legitimere” det anti-demokratiske.
Det er præcis hvad der efter min mening sker i disse år, hvor fokus på at kontrollere og ensrette blot for at kunne bilde sig ind fra ministeriel hold at man kan styre og sikre. Det er en skrue uden ende og det eneste resultat er at man forværrer situationen – både sikkerhedsmæssigt og samfundsøkonomisk.
Det danske folkestyre har vist sig i praksis at være meget svagt og ejl fundamentalt på en hel række områder – lovsjusk, svigtende tilsynsmyndigheder, manglende retslig vurdering af lovgivningens konsistens med Grundlove og andre fundamentale strukturer – i det hele taget en udpræget mangel på Checks & Balances.
Danmark – ikke mindst i EU og FNs ikke-demokratiske skygge – ligner i stadigt stigende grad det som jeg ville betegne et Post-demokratisk teknokrati. EN verden indrettet AF det elitære teknokrati FOR det elitære teknokrati.
Så langt hen ad vejen kan jeg sagtens følge Lars resonnement. Om det er dækkende er det ikke så nemt at afgøre.
Det vigtige er en KRAFTIG styrkelse af den enkelte borger for at få styr på teknokratiet og markedsstrukturerne.
Det er forskelligheden, vi lever af og for. Specialiseringen skaber velstanden, det enkelte livs kvalitet og berigelse af andre derimod selve formålet.
4. december 2008 kl. 19:46 #
Ad 3: Forskellighed er for mig spændende, og mine venner afspejler da også alle sider af det politiske og religiøse og sociale spektrum :-)
Men for mange mennesker er det skræmmende!
Jeg synes, det er tankevækkende, at amerikanerne synes, det er mere kontroversielt med en kvindelig præsident end en sort! For jeg tror ikke Hillary havde vundet så overbevisende som Obama gjorde! Måske blev han hjulpet af den uduelige vicepræsidentkandidat, som Republikanerne (ikke McCain!) valgte, men alligevel…..
Ad 5: Der er fordele ved at have erfarne mennesker siddende. Hvis du mener det alvorligt, så burde alle direktører og andre ledere også kun kunne sidde i maksimalt 8 år!
Jeg er selv af den opfattelse, at alle ledere birde åremålsansættes, så de kan søge eget job – eller lade være! Det sidste ville måske endog give dem frihed til at tage et andet og lavere rangerende job uden at blive målt derefter?
Tja, det var nogle af de ting, jeg fik ud af at sidde over for dig i toget, Lars :-)
5. december 2008 kl. 21:44 #
Man kunne jo starte med at trække den nuværende og forrige justitsminister for en Rigsretsag eller blot give dem et grundkursus i demokrati – de trænger alvorligt til det. Og hele Justitsministeriet med.
http://www.dr.dk/Nyheder/Polit.....143720.htm
7. december 2008 kl. 14:50 #
Så gør du det :-)
7. december 2008 kl. 18:13 #
Det danske demokrati er for svagt og selvglad til princip-sager. Det er ren Don Quixote at prøve den slags alene.
Den slags er der langt bedre tradition for andre steder. F.eks.
http://www.privacyinternationa.....ber-pr.pdf
Herhjemme går det hele op i landsbykællingernes utidige og selvhøjtidige indblanding i anstændige borgeres liv.
Hvis der ikke kommer en bred genopretning, så har Danmarks Guldalder været. Trist fordi kultur-forsker som Hofstede mente engang at Danmark havde fremtiden foran os – vi missede som sædvanlig toget af provensialsk handlingslammelse og bedrevidenhed.
Danmark degenererer langsomt til Europas Potemkimsamfund – både politisk, retsmæssigt og økonomisk.
7. december 2008 kl. 19:51 #
Forskellighed kræver at man er tryg ved processen – i Weekend avisen har Klaus Rothstein introduceret begrebet ytringstryghed (http://www.rothstein.dk/index.php?p=341 – sjovt nok som overskrift om manglen på denne tryghed.)
Tryghed kan bygger på tre enheder, tryghed i udtrykket, tryghed ved indtrykket og tryghed ved samtykket. Når disse tre faktorer skabes opstår der en positiv synergi, hvormed vi for-os-selv skaber meta-tryghed.
I et nyt demokrati – eller en effektiv upolitiske organisation – har man på management niveau skabt en infrastruktur som foreskriver en sådan praksis for tryghed.
Lars’ og Stephans indlæg beskriver hvordan det nuværende system producere utryghed. Genvalgs syndromet, ansvars kampene, debatten med mere skaber et utrygt miljø, denne utryghed betyder bl.a. politikere behandler hinanden, og andre mennesker, på en systematik ubehagelig måde. (Dette er Klaus Rothsteins eksempel så også et godt eksempel på.)
Læs mere om hvordan man skaber ytringstryghed via http://www.folkeskolewiki.dk!
MVH Per
p.s. Don Quixote kæmpede mod vindmøller, i Danmark bygger vi dem, “små” hjul?
7. december 2008 kl. 23:48 #
Hvis det så bare kun var DF – det var da til at håndtere.
Jeg forstår slet ikke dit syn på tryghed. En ting er når folk kun fokuserer på at sabotere som den Schmendrick, der huserer.
Langt værre er det, når embedsfolk har travlt med at misbruge den legitimerede magt til noget der nærmest kun kan betegnes som overgreb uden vilje til at lytte til selv de højeste retsinstanser.
Det fører jo direkte til den tilstand, hvor borgernes opfatter systemet som ren facade uden demokratisk indhold.
Som sagnet går – “Meet your new master, the same as your old master”. Jeg kan ærligt ikke se den store forskel på den socia-fascisme som Ventre står for og den som Soc. Demokratiet står for.
8. december 2008 kl. 14:29 #
@Stephan,
Med al respekt – jeg tror at ‘det du ikke forstår er’ den synnergi som de tre “trygheds rammer” kan skabe. Og et system som skaber systematisk tryghed, bærer normalt utrygheden med sig i form af tvangs-tryghed. Det som jeg snakker om er at gøre en meta-tryghed til et attraktivt valg, og ikke en tvang. En proces kan altså skabe tryghed, hvilket vil sige at vi vælger denne processen igen – men der kan også være tale om en falsk tryghed (finanskrisen er et eksempel på en proces som skabt en falsk tryghed, læs: de samme værdier skabes igen og igen)
Dette vil i praksis sige at man midlertidigt kan vælge at indgå i en upolitiske tryghedsskabene proces, men den næste dag kan man for min skyld gerne vælge at hænge i en tynd snor på vej op af et bjerg. Et politisk system vil altid producere den samme tryghed igen og igen, og dermed bliver borgren tvunget til tryghed på livstid!
Dette har ingen sammenhæng til den normale højre/venstre snak – den politiske ramme er ikke rummelig nok til normalt unormale mennesker! Derfor glem de der vindmøller, og lad os skabe nogen der selv skaber medvind!
MVH Per
8. december 2008 kl. 15:40 #
@ Per
Jeg kan ikke afgøre om det er intellektuelt sludder eller du bare har en mental forståelsesramme som jeg ikke forstår. Reelt tror jeg at du falder i den fælde at tro at tryghed er en målbar positive størrelse.
For mig er tryghed fravær af risiko – relativt til det man kan håndtere. Falsk tryghed er illusionen om fravær af risiko, mens problemerne akkumulerer.
Dvs. hvis du fratager borgerne føling med virkeligheden, fratager du deres evne til at opleve problemerne og erkende behovet for handling.
Derimod hvis du lader borgernes evne til at håndtere risiko vokse med deres erfaringer, så udbygger du grundlaget for tryghed.
Det er halsløs gerning at behandle voksne mennesker som børn.
9. december 2008 kl. 10:03 #
@Stephan
Du ved da udemærket godt at jeg ikke er akademiker (jeg kan næsten ikke stave til det :), men jeg kan noget der er bedre! Vi har en proces, som vi kan lære og via denne proces kan vi helt trygt skabe et produkt som vi kan være trygge ved! Så enkelt er det.
Man kan kalde denne tryghed for ‘proces funderet’ *). Ideen er at hvis vi overholder de enkle regler for processen så ved vi at dette sker. Det betyder bl.a., at vi ikke behøver at kende, eller stole på(!), de andre deltagere – dette skyldes naturligvis at processen er helt gennemskuelig.
Tryghed er filosofisk set koblet til ironi/tillid – hvis vi tror på at den anden forstår os kan vi tilade os at kommunikere ironi (Kierkegaard). Men vi kan også skabe en helt anden type af tryghed, som ikke er baseret på et kendskab til personen. Det skulle eksempelvis være trygt at henvende sig til en Betjent hvis man har behov for det, denne tryghed er sat i en formel ramme (uniformen) – på samme måde kan vi via nogle enkle formelle rammer (måske også teknologi understøttet) skabe en proces, som indeholder og producere tryghed.
Det betyder naturligvis ikke at denne proces skaber rummet til ironien – men ironisk nok er dette netop det der afslører Kierkegaards eksistentielle tankegang som …. idealisme!
For mange (akademikere?) vil den proces-tryghed jeg snakker om derfor være “konstrueret” eller kunstig – hvilket kan være helt korrekt, det er en anden type af tryghed…. en proces funderet tryghed.
I relation til din tråd her – kan vi sige at jeg foretrækker “proces-trygheden” **) frem for den som bygger på idealet tillid. Vi kan ikke stole på at andre til alle tider vil opføre sige ideelt, lige så lidt som at vi selv kan eller skal gør det!
Vh Per Olsen
*) Faktisk er denne tryghed Praxis funderet™ – altså en **) Praxis tryghed™, hvilket vi så kan beskrive mere uddybende på FolkeskoleWiki, senere i dag :-)
9. december 2008 kl. 14:53 #
@ Per.
a) Du er intellektuel i din udtrykdsform – have no doubt. Det er ikke forbeholdt akademikere, men er heller ikke i sig selv et problem. Evnen til at løfte sig over et problem og strukturere det er en kompetance – også hvis det er svært at kommunikere – problemet er at det så også er svært at validere.
b) Et råd – pas på du ikke ektrapolerer ud over kanten af hvad atrgumentet kan holde til. Jeg kan ikke “være tryg ved polititibetjenten” – jeg løber en kalkuleret risiko som bygger på erfaringerog forventninger, men ingen garantier.
c) Indenfor fysikken har de noget, de kalder streng-teori, dvs. teorien om at alting i verden kan beskrives ved strenge som vibrerer i 9 eller flere dimensioner. I mange år løb næsten alle forskere i den retning – i dag er det en døende teori.
Det er ikke nok at få det til at lyde tillokkende, det skal også være det.
Så ja – gode processer fører til bedre resultater – no doubt, men det garanterer ikke gode resultater og ikke engang nødvendigvis bedre resultater. Vi har masser af eksempler på at gruppeprocesser fører til mindste fællesnævner i stedet for at blive bedre end summen af delene. Folketinget er desværre ofte et trist eksempel som burde være det modsatte.
Jeg tror på at der er masser af hente på process siden og er enig i meget af det som de bono siger – men lad os blive konkrete i stedet for miste jordforbindelsen.
kna man ikke forklare det, kan andre ikke forstå det – og det næste spørgsmål er om man selv har. Det er derfor at der er så flot æstetik i E=MC^2, Newtons og de elektromagnetiske love – det bagvedliggende er dybt komplekst, men beskrivelsen er så simpel at det er som at blive rørt af Gud og selv den uuddannede kan begynde at forstå og bruge.
9. december 2008 kl. 15:56 #
@Stephan
Det “akademiske look” er noget jeg bevidst bruger her, og øver mig i her – da jeg forventer at jeg skal stå til regnskab i det regi en dag. Beklager at det går ud over dig! :-)
Det provokerende sande i din dom er at det akademiske sprog ofte devaluerer processen – min påstand er at børn er bedre til processen end ‘os’, og processen vinder ingen nævneværdig værdi ved at blive beskrevet af en phd. Men alligevel må jeg respektere de akademiske/videnskabelige folk – da de jo netop vil det jeg gør! (Et af de videnskabelige emner som der er skrevet flest afhandlinger og bøger om i gennem de sidste 20 år, kan en lærer implementere og få til at fungere på 3-6 uger i indskolingen (5-9 årige) – uden overhovedet at bruge eller referere til den mulige akademisk forklaring!)
I videnskabelige/akademiske kredse er det nødvendigt at bootstrappe sin viden, man har arbejdet med forskellige andre modeller (tripple helix fx), men ingen af disse kan anerkende “rå empirisk viden”. En del af mit metode arbejde har netop bestået i at udforske hvordan man kan forklare det vi kan – på en akademisk måde, som ‘ikke’ påvirker processen.
Det fine ved E=mc2 er jo at det ser let ud – men i praksis er det sjældent så let. For ethvert fremskridt skal der fortsat smides dyrebare tanker ud – når jeg påstår at børnene kan lære at gøre det væsentlige, som nogle af vores mest prominente filosoffer har brugt det meste af deres liv på – så er der lagt i ovnen, og det vil gøre ondt på flere af os at sluge den pille!
Af den årsag er det fornuftigt at vælge sine “ofre” med omhu – valget er faldet på Sokrates, Platon og Aristoteles, som var de første der omsatte ‘vilje til det gode’ til en fascistiske tankegang!
( Følg linket via mit navn herover! )
VH Per
9. december 2008 kl. 16:35 #
Der er intet som “går ud over mig” – jeg ønsker ny viden og nye argumenter til enten at stressteste eller justere mit verdensbillede.
Men jeg køber ikke dogmatik uden jordforbindelse. Der er alt for megen “trust me” i denne verden som misbruges som en dårlig undskyldning for at hoppe over hvor gærdet er alt, alt for lavt.
9. december 2008 kl. 16:44 #
Per
En ingeniør sagde engang en ting til mig som jeg bed mærke i – Intuition er en dårlig erstatning for argumenter.
Det er glimrende at bruge intuition og lateral tænkning til at få og udvikle ideer – men efterfølgende skal ideer valideres med solid konsekvensanalyse. I praksis er det også det man gør når man skifter hatte og dermed analytisk synsvinkel.
Så jeg er uenig når du sætter det op som modsætninger. Du kan ikke sige hvad der kommer først – ofte kommer ideerne af bedre problemforståelse, dvs. de opstår ikke af sig selv, men af den ubevidste viden som din hjerne bruger til at skabe associationer på de mere eller mindre bevidste provokationer som f.eks. hatte-tænkning omkring et emne kan føre til.
Men en ide er aldrig bedre end dens konsekvenser – uanset hvordan den er fremkommet.
9. december 2008 kl. 17:09 #
Eller med en andens ord: “Good Ideas are always logic in hindsight!”
Intuition er ofte bedre end argumenter, men den skal ikke så alene. De vi er enige om, men vi kan hverken stole på mig eller dig alene. Derfor skal vi støtte os til fx hattenes “integrerede logik” – når vi har brugt dem er resultatet bl.a. mere indsigt og omtanke… som vi kan bruge intuitivt og rationelt til at sige at der er en lidt større sikkerhed… kan vi ikke det må vi droppe ideen eller prøve igen.
Det er ikke modsætninger i dette system, alt kan foregå jo prallelt (hvis ikke det var fordi tiden forhindre det!)
Hvis vi skal kunne håndtere provokationerne så kræves den tryghed som vi finder i at kunne det som hattene gør – hvorved du ser den meta-tryghed som jeg tidligere har omtalt. Det interesante er at den “ses” helt intuitivt – og den akademiske fernis bringer ingen ny værdi.
Konsekvenser skal også vurderes logisk og intuitivt – vil vi være med til dette pga. logikken eller pga retningen – eller af andre årsager. Hvis logikken holder kan vi vælge det altenativ som vi finder intuitivt-bedst.
Desværre er de ofte det intuitive som får lov til at overstyre (det har vi også et middel for og mod, som du må lære på kurset :-)
Trygheden kan kun opstå ved at vi ved at at vi begge ‘kan’ dette – og via denne knowhow oplever vi bl.a. at ingen af os favoriseres ved dette. Din politik vil blive afsløret, og det samme gælder for min – sammen finder vi en løsning som ikke er nogen af disse, men noget nyt og “trygt” (eller noget nyt og forkastet).
Vh Per
10. december 2008 kl. 01:23 #
No problem – vi har bare væsentligt forskellige perspektiver. Du synes at tale om den situelle tryghed hvor jeg vil fokusere mere på den generelle.
10. december 2008 kl. 08:44 #
Hvem anden end en ingeniør(type) vil undsige intuition???
Viden er ikke alt, hvad der er videnskabeligt belæg for. Man skal altid se på, hvilke interesser, der har været og er i spil, samt hvad der er ‘undersøgt’ og hvordan det er ‘undersøgt’.
Jeg synes netop spændingsfeltet mellem naturvidenskab og humnaiora er spændende, fordi det stiller spørgsmål ved alt – uden endegyldige svar :-)
10. december 2008 kl. 14:35 #
@Stephan
Den eneste ‘sikre’ måde at skabe “tryghed” på er ved at bruge piller eller terapi. Jeg vil ikke tryghed for en hver pris, men jeg vil den tryghed vi kan skabe i situationen og i processen – derfra starter den. (Det bliver den samme situations-tryghed du umidelbart kan skabe med dine komponenter, så vidt jeg lige kan overskue det?)
@Helle, problemet er at største parten af os ikke kender denne erkendelse af videnskabens mangler – de fleste ‘Tror’ på positivismen – når vi gør det gode, kommer der kun det god ud af det.
Derfor må vores spændende vidensrejse krydres med noget man kan kalde kynisk-skepsis!
Vh Per
10. december 2008 kl. 18:38 #
Per.
Nej, jeg ser det ikke som det samme.
Du taler om noget som ligner forventninger til andres adfærd i en aktuel overskuelig situation. Det er noget andet end “oplevelsen af tryghed” i bredere perspektiv (folk er mere utrygge i dag end for 10 år siden grundet mange ting). Og It-sikkerhed og personlig kontrol over risici er noget helt tredje.
Ingen af disse er eller kan skabe perfekt tryghed (=garanteret fravær af risiko) – det er forskellige aspekter af konsekvenser af indretning af proces, teknologi, lovgivning og andre forhold såsom økonomi, kultur, større geopolitiske faktorer etc.
11. december 2008 kl. 13:09 #
@Stephan
Nej det er ikke “det samme” – med det som vi begge snakker om er det man kunne kalde ‘system tryghed’ – altså stoler vi på at de “systemer” vi omgiver os med giver os mere end de bruger, eller er det sådan disse systemer reproducere visse politiske ideologier, eller er det sådan at visse personer kan udnytte systemet?
Vi kan ikke sikre os totalt mod en risiko – den følelse kan vel kun opnås gennem sådan noget som naivitet, Tro eller kunstige indgreb. Men vi kan godt skabe nogle systemer, som vi er trygge ved og som hjælper os når risikoen bliver til fakta og rammer os. Så lad os tage en lille tur op i helikopteren!
Et godt eksempel på den utryghed som vi oplever i dag er ikke kun et resultat af systemet. Det er de postmoderne ledere (og HR folket) som har – i den gode sags tjeneste, naturligvis – prædiket “forandrings pararthed” og globaliseringen. I dette regi er nogle af de negative tendenser, som globaliseringen afstedkommer, blevet kommercialiseret, og reformuleret som positive for os!
Globaliseringes negative konsekvenser har været velkendt lige siden Alvin Tofler beskrevet dette i bogen ‘Fremtids Chok’ – et kultur chok – det var denne bog der inspirerede mig til at søge efter alternativer (ca. i 1986, det var ca. året hvor jeg modtog mit guldkort. :)
Det postemoderne menneske er – hvis man ser meget generelt/tendens artigt på det – altså ramt af et lille kulturchok. Dette menneske render “hovedløst”/tankeløst rundt og prøver at løse det globale problem helt lokalt, for sig selv. Det ender i forskellige former for – stadigt meget velmente – lappe løsninger: life-coaching, selvudvikling, netværk (som i-sig-selv kan være OK) for bare at nævne nogle få taktikker, som ikke løser problemet – de er en del af en selvforstærkende mekanisme, og en reel suboptimering! ( Hvis du tilpasser dig, må dine kollegaer også, og siden hen rammer dette “forandrings system” også dine børn! )
Lars Henrik Smith (DPU) har studeret hvordan dette udvikler sig, til et større pres på den enkelte – hvor samfundet og lederene tidligere påtog sig at fordele risikoen – er det i dag sådan at man helst skal være autonomt fungerende. Hvilket betyder at vi pådrager os ansvar, risiko og vi bliver ofre! (Platons stat udfolder sig i en af sine værste former, som vi så det i tyskland i 1930-45, men nu på det helt lokale plan!).
Den postmoderne taktik (som er den politisk korrekte) virker med andre ord ikke. Det som skal til er en række mere gennemskuelig taktiske tiltag, som kloge ledere kan forsøge at implementerer. Et væsentligt element i dette er at vi systematisk skal flytte fokus væk fra subjektet. Vi skal flytte fokus væk fra Ego, men uden at destruere dette – som det fx sker med effektiv “selvudvikling”.
Det vi kan gøre er at udfolde nogle alternative taktikker som beskytter den enkelte mod systemet – eksempelvis kan man opnå en høj grad af anonymitet via dine IT-sikkerheds komponenter. Hvis vi kombinerer vores viden, kan vi altså skabe nogle helt nye taktiske muligheder, som blandt andet vil betyder at vi føler os mere trygge.
Gevinsten ved brugen af de taktiske tiltag (som allerede nu råder over), vil være at vi kan gå fra det ‘postmoderne samfund’ til det jeg kalder det ‘preproduktive samfund’. Et element i dette samfund er ‘mangfoldighedsfabrikken’. Business casen er, at det land som først forstår sig på dette potentiale, vil være det land som kommer til at vinde globaliseringen – for os og resten af kloden!
Vh Per
13. december 2008 kl. 12:34 #
Per
Der er flere lag i dette.
Generalt kan du kun være tryg ved det som du ikke behøver være tryg ved, dvs. det som ikke repræsenterer en risiko mod dig. Ellers er tryghed den inverse af risiko – både for så vidt det du opfatter og den reelle tryghed. Tryghed handler altså om subjektiv risikovillighed, dvs. den mængde risiko som du vil eller kan håndtere (og her er både økonomisk, sundhedsmæssigt, tekniske og andre risiko at opfatte parallelt).
Når vi taler om lag af tryghed taler vi reelt om lag af risiko, dvs. mulige fremtidig negative udfald uanset om det er tilsigtet eller uheld/fejl). Din tryghed er altså baseret i om noget REELT ikke udgør en risiko, fordi du TROR det ikke udgør en risiko, fordi du VÆLGER at acceptere en risiko (dvs. kan håndtere den kalkuleret), fordi du PÅTVINGES en risiko (dvs. er magtesløs) og så der hvor du OVERVÆLDES af risiko.
Når du taler om situations-relateret tryghed, f.eks. tillid til at indgå i en sparringsprocess handler det om at give grundlag for at kunne overskue de medgående risici og etablere sociale kontrakter mellem de medvirkende.
Min “grundfrståelse” – eller om du vil “projekt” – tager udgangspunkt i at risikovillighed er en knap faktor og at samfundets udvikling bygger på den subjektive rationalitet, det enkelte menneske udfolder om sit eget liv.
Herunder at det på alle måder og lag er skadeligt når mennesker presses ud i mere risiko end de kan håndtere – de begynder at tage irationelle valg eller helt ignorere risici (problemet er både “if in trouble, then double” og at sige nej til noget som er værdifuldt for den enkelte).
Problemet er risici akkumulerer og eskalerer overalt – og meget lidt gøres med udgangspunkt i mennesket. Alle mennesker presses højere og højere op i risikoskalaen og dermed reduceres trygheden.
Min erkendelse er hovedparten af disse problemer kan henføres til fejldesign som i lighed med miljøproblemet er udtryk for at man vælger løsningsmodeller som ikke tager højde for de enorme sikkerhedsproblemer, man skaber. Man vælger at ignorere “forureningen” under antagelsen af at “produktionen” kan berettige skaden.
Det efte rmin opfattelse mest konstuktive tiltag – som voldsomt reducerer hovedproblemet – er at re-designe det basale kommunikations- og sikkerhedslag, så man rebalancerer kontrollen tilbage til den enkelte borger – af hensyn til alle.
Dvs. den del er ikke noget som kan klares med bedre situelt overblik, sociale kontrakter eller nogle “gode ideeer” – det er hardcore tekniske investeringer med et bevidst langt sigte.
Vi taler om 2 helt forskellige lag – jeg taler om Grundlovslaget og den fundamentale digitale infrastruktur “at kunne gå og agere frit på gaden og i basale samfundsprocesser” – du taler om værktøjer til hvordan vi i dagligdagen kan indrette os procesuelt bedre. Hvis folk træffer dumme valg er det grundliggende nemt at gøre skade – værdierne ligger i kombinationen at bygge gode valg- og innovationsprocesser på en struktur som grundliggende styrker den enkelte.
Du kan reducere ovenstående til et Folketingsvalg – hvor jeg koncentrerer mig om at selve valghandlingen ikke kan misbruges og påvirkes af særinteresser – før eller efter – så taler du mere om hvilke valg man træffer, dvs. havd man bruger den grundliggende struktur til.
13. december 2008 kl. 12:44 #
Hvis man ikke er stærkt bevidst om det, kan det have ideologiske konsekvenser.
F.eks. drejer lighed sig om økonomisk kortsigtet risiko (hvordan skal jeg / ANDRE TVINGES til at brødføde min familie næste måned) kontra langsigtet risiko (hvilke handlinger skal JEG / I foretage for at brødføde min familie næste år). Men den type spørgsmål kan isoleres til det politiske niveau, så resten er hvad vi kan kalde grud-ideologisk (dvs. på Grundlovs/konstitutionelt niveau).
Nogen – som ønsker at gøre alt til deres ideologi – ønsker ikke at lave denne sondring. F.eks. kunne “skatte-liberalister” ønske at have en højeste skattegræsne på 20% i Grundloven, mens “lighedssocialister” kunne være meget ivrige efter at gøre tvangslighed til Grundlov – f.eks. at fastlægge “ret til arbejde” på Grundlovsniveau. BEGGE disse er efter min mening meningsløst fordi HVORDAN og HVOR meget man gør på dette område er et af de mest kritisk karakteristiak af samfundsduviklingen – samfund KONKURRERER reelt på hvor godt de indretter sig så borgerne udvikler samfundet bedst muligt.
Konsekvensen af manglende sondring her gør at skatteliberalister kan opfatte mig som socialist (fordi jeg ikke deltager i skatte-spørgsmålet men anerkender lighedsbehovet på kort sigt) og lighedssocialisterne kan opfatter mig som liberalist (fordi jeg ikke vil tale for deres ønske om at gøre individets valg til andres ansvar).
I sidste ende er Danmarks største trgyhedsproblem at disse 2 grupper strides om disse gensidigt modstridende ideologiske “rettighedsmodeller”, mens socialfacisterne, teknokrater og andre særinteresser ødelægger samfundet under vores fødder.
Sæt skatteliberalisterne og lighedssocialisterne ind i et lukket rum med de mandatfordelinger, man nu engang kan opnår – og lad os så koncentere 99,9999999% af indsatsen på at få samfundet til at fungere uafhængigt af de omfordelingsvalg, der træffes.
13. december 2008 kl. 15:59 #
Når jeg læser Stephan E`s blogindlæg, som jo fylder en del, får jeg indtryk af en person som besidder en uendelig lille tillid til sin omverden og sine medmennesker og som mener, at det kun -og kun er Stephan E der har set lyset.
Som undebygning af mit udsagn vil jeg tillade mig at citere fra de seneste af Stephan E`s blogindlæg:
“Staten er destruktiv”
“Vi har ikke råd til den skade på samfundet som embedsmændene påfører os”
“Politikerne har ikke styr på situationen”
“Den offentlige sektor akkumulere dårlig adfærd”
” I dag er vi alle fanget i en selvdestruktiv ond cirkel som langsomt er ved at køre Danmark i sænk”
“Herhjemme går det hele op i landsbykællingernes utidige og selvhøjtidlige indblanding i anstændige borgeres liv”
” Mennesker er simpelthen ikke genetisk kodet til at aflære igen” Hvor ved du det fra ??
” I takt med overgrebene akkumulerer ser vi en stadigt mere apatisk befolkning, men få reelle forsøg på at tage ansvar og rette op på tingene”
” Det vil bryde sammen – men som vi tidligere har erfaret kan det blive blodigt før man tager sig sammen”
Hvornår har det været blodigt??
” De færreste politikere forstår ikke teknologi eller har noget der ligner reel erfaring fra den virkelige verden”
Jeg mener det er dig der har forladt den virkelige verden, det er dog meget underholdende at læse dine indlæg, men de bidrager ikke til en konstruktiv debat om vores samfundsforhold.
13. december 2008 kl. 16:44 #
@ Jørgen
Hvor er det trættende at se enhver kritik af embedsmandssystemet blive besvaret med den tilgang.
Jeg mener ikke at jeg har skrevet at “staten er destruktiv” – i så fald er det taget ud af kontekst som at gængs praksis, mere end staten som principiel konstruktion, er destruktiv. Og det står jeg KLART ved og er til enhver tid villig til at argumentere herfor.
>> ” Mennesker er simpelthen ikke genetisk kodet til at aflære igen” Hvor ved du det fra ??<> ” I takt med overgrebene akkumulerer ser vi en stadigt mere apatisk befolkning, men få reelle forsøg på at tage ansvar og rette op på tingene”<>” Det vil bryde sammen – men som vi tidligere har erfaret kan det blive blodigt før man tager sig sammen”
Hvornår har det været blodigt??<> ” De færreste politikere forstår ikke teknologi eller har noget der ligner reel erfaring fra den virkelige verden”<>Jeg mener det er dig der har forladt den virkelige verden, det er dog meget underholdende at læse dine indlæg, men de bidrager ikke til en konstruktiv debat om vores samfundsforhold.<<
Så argumenter imod. Du kommer ikke med et eneste argument i ovenstående. Det er din mening – ikke et debatindlæg.
13. december 2008 kl. 17:01 #
@ Jørgen
[jeg ved ikke helt hvad der gik galt med ovenstående indlæg - prøver igen]
Hvor er det trættende at se enhver kritik af embedsmandssystemet blive besvaret med den tilgang.
Jeg mener ikke at jeg har skrevet at “staten er destruktiv” – i så fald er det taget ud af kontekst som at gængs praksis, mere end staten som principiel konstruktion, er destruktiv. Og det står jeg KLART ved og er til enhver tid villig til at argumentere herfor.
Jeg udtrykker heller ikke mistillid – jeg kritiserer at MAGTEN KRÆVER TILLID I STEDET FOR AT GØRE SIG FORTJENT TIL DEN.
” Mennesker er simpelthen ikke genetisk kodet til at aflære igen” Hvor ved du det fra ??”
Prøv at læse en smule paradigme teori – eller om f.eks. ubevidste inkompetancer, dvs. vores manglende evne til at stille spørgsmålstegn ved det som vi tager for givet.
” I takt med overgrebene akkumulerer ser vi en stadigt mere apatisk befolkning, men få reelle forsøg på at tage ansvar og rette op på tingene”
Ja – og?
” Det vil bryde sammen – men som vi tidligere har erfaret kan det blive blodigt før man tager sig sammen”
Hvornår har det været blodigt??”
Forrige århundrede var det mest blodige i menneskehedens historie – og hovedparten blev slået ihjel af deres egen stat af et utal af forskellige årsager. Det tog os anden verdenskrig førend menneskerettighederne i ’48 kunne fastlægges og nu ignorerer man dem igen efter forgodtbefindende. 9/11 misbruges som dårlig undskyldning til at forværre situationen fremfor det modsatte.
” De færreste politikere forstår ikke teknologi eller har noget der ligner reel erfaring fra den virkelige verden”
Det er ret objektivt – læs deres CV. De fleste har samme baggrund som de embedsfolk, de antages at styre. Se på parti-apparaterne – hvem styrer og udvikler partierne? Se på deres uddannelse.
“Jeg mener det er dig der har forladt den virkelige verden, det er dog meget underholdende at læse dine indlæg, men de bidrager ikke til en konstruktiv debat om vores samfundsforhold.”
Du kommer ikke med et eneste argument i ovenstående. Det er din mening som du selvfølgelig har lov at have – men det er ikke et debatindlæg.
Tag et punkt og argumenter imod i stedet for at gøre dig til dommer uden retssag.
13. december 2008 kl. 17:25 #
@ Jørgen
Hvad med prøve at forstå baggrunden for kritikken i stedet for blot at skyde på manden?
Finansministeriet er ret åbenlyst i gang med at ineffektivisere den offentlige sektor – endda med midler der samtidig undergraver retssamfundet. Gør det ikke indtryk? Skal vi bare “stole” på den slags magtmisbrug?
13. december 2008 kl. 17:29 #
@ Stephan E.
Du mangler, at besvare de to spørgsmål jeg stillede dig i mit sidste indlæg.
Hvor ved du fra at mennesker ikke er genetisk kodet til at aflære igen?
Samt en redegørelse for din påstand om: “Det vil bryde sammen – men som vi(hvem det så er) tidligere har erfaret kan blive blodigt før man tager sig sammen”.
I øvrigt mener jeg, at vi generelt har en loyal embedsstand som betjener politikere og ministre efter bedste evne uanset partifarve, idet vores system ikke udskifter embedsmændene når regering eller kommunalbestyrelse skifter poltisk farve.
I tilfælde af, at en embedsmand ikke udfører sit job tilfredsstillende kan han fyres.
Det mest aktuelle eksempel på det er fyringen af rigspolitichef Torsten Hesselbjerg.
13. december 2008 kl. 18:04 #
@ Jørgen
“Hvor ved du fra at mennesker ikke er genetisk kodet til at aflære igen?”
4 kilder:
a) Vi ved fra en række områder at når mennesker først har dannet sig en indstilling er det meget vanskeligt med rationelle argumenter at ændre dette. Fra GMO over atomkraft til kunderelationer – når først holdningen er indoptaget, fastlåses den og der skal kraftige aspekter til for at fremprovokere en fornyet overvejelser.
Det gælder ikke mindst på de ideologiske områder, hvor det er forbløffende at se hvordan socalister og liberalister kan tale forbi hinanden.
b) Vi ved fra spørgsmålene om organisatorisk læring, at noget af det sværeste er at opdage ubevidste imkompetancer og ændre den refleksive adfærd.
c) Vi ved fra paradigme-området at mennesker har ekstremt svært ved at ændre grundopfattelser – SELV PÅ ET VIDENSKABELIGT OMRÅDE PÅ VIDENSKABELIGE vilkår. Se overgangene mellem Newton, Einstein og Bohr som eksempel – men også indenfor astronomi, etc.
4) Men det mest direkte er det naturvidenskabeligt Darwinistisk oplagte – vores arv er ikke længere kun genetisk men i høj grad også baseret på den sociale indlæring. Det er forbløffende hvor meget mennesker kan lære. Vores evne til at undres er stor – MEN når først vi HAR LÆRT noget, er sandsynligehden for at det vil ændre sig i vores levetid lille, dvs. vi har ikke haft den store grund til at udvikle kompetancen at nedbryde synapser i hjernen igen – vi kan glemme grundet f.eks. demens, men ikke glemme bevidst.
2) Samt en redegørelse for din påstand om: “Det vil bryde sammen – men som vi(hvem det så er) tidligere har erfaret kan blive blodigt før man tager sig sammen”.
Når et system først er blevet ustabililt og kommer stadigt mere ud af balance, er det kun et spørgsmål om tid inden det bryder sammen. Her taler jeg ikke ideologisk, men ressourcespilde, de akkumulerende sikkerhedsubalancer og det systematiske nedbrydning af retsstaten.
3) “I øvrigt mener jeg, at vi generelt har en loyal embedsstand som betjener politikere og ministre efter bedste evne uanset partifarve, idet vores system ikke udskifter embedsmændene når regering eller kommunalbestyrelse skifter poltisk farve.”
Det troede jeg også engang og alle embedsfolk har meget travlt med at bilde alle andre – og sig selv – ind at de er så loyale.
I dag er det imidlertidigt klart at det i højere grad er embedsmandssystemet, der styrer det politiske system med misinformation, påvirkning af agendaen etc. Specielt på områder hvor det politiske system ikke er kompetente – som man siger teknisk og økonomisk kompetance er en mangelvare i folketinget.
Det største problem synes NETOP at være det selvsupplerende element, som betyder at embedsmandsystemet er blevet et socialiserende gruppebeslutningssystem hvor det at sikre centraladministrationens interesser er blevet karrierevejens successkriterium. Des højere op i systemet, des mere socialsieret er du – IKKE NEUTRALT, men på embedsmandsstandandens interesser og verdensanskuelse.
Hesselbjerg blev fyret fordi han kom i medierne og blev en belastning for sin minister.
Det er således vigtigere hvordan embedsfolk FORFREMMES end hvordan de fyres.
13. december 2008 kl. 19:02 #
Samt en redegørelse for din påstand om: “Det vil bryde sammen – men som vi(hvem det så er) tidligere har erfaret kan blive blodigt før man tager sig sammen”.
Jeg svarede måske ikke klart nok på denne. 2. verdenskrig, religionskrigene, hele den kolde krigs mange overgreb, Balkan, Rwanda, Irak (hele manipuleringen med meningsdannelsen), Afganistan, Nordkorea etc.- er triste eksempler på hvordan menneskeheden kan mishandle hinanden før man tager sig sammen.
Det der egentlig har slået mig mest er at Hitler aldrig begik statskup – han FIK magten lovligt. Se på hvordan demokratiet skrider aktuelt – jeg siger ikke at vi er derude, men retorikken, tendensen og villigheden til at misbruge magten er helt uhyggelig.
Se på hvordan UK er gået fra et liberalt demokrati til et kynisk overvågningsamfund på mindre end 2 årtier.
13. december 2008 kl. 19:46 #
@ Stephan E.
Vi kan blive enige om at der er sket mange uhyrligheder og krænkelser af menneskerettigheder selv i vores levetid, men dette er sket i ikke demokratiske samfund.
Anden verdenskrig var årsag til at EF og senere EU blev dannet på basis af Romtraktaten, dette skulle sikre at landende i Europa afgjorde deres indbyrdes uenigheder i et demokratisk forum og ikke ved hjælp af våbenmagt.
Demokratiet som vi kender det er det bedste værn mod forbrydelser mod menneskeheden og hvor de respektive lande har underskrevet traktaten om menneskerettigheder.
Dermed ikke sagt, at der kan være absolut kritisable ting i demokratiet fordelen ved demokratiet er, at vi har vores ytringsfrihed og via den kan påvirke samfundet.
Din påstand om, at UK ikke er et demokrati, men et kynisk overvågningssamfund er helt ude i hampen.
Der er sagt at overdrivelsen fremmer forståelsen, men overdrivelse kan også gå for vidt.
13. december 2008 kl. 23:44 #
@ Jørgen
Jeg angriber ikke demokratiet som institution – tværtimod argumenterer jeg for at de demokratiske institutioner skal styrkes.
Men selvom demokrati er væsentligt for at modvirke overgreb, så er det for nemt at sige at overgreb kun sker i ikke-demokratiske samfund. Tyskland var et demokrati i ’33 ligesom Serbien/Bosnien i 90erne. Selv US har haft racistiske overgreb, McCarthy-perioden, Guantanamo og har en lang trak-record for at gribe til vold selvom den frie verden også skylder US meget.
Problemet er at demokrati ikke er en sort/hvid størrelse, hvor “frie valg” automatisk garanterer et fungerende samfund og gør alting legitimt. Det er en gråskala.
Og jo – UK har klart sine problemer – de er langt ud over forsvarlige grænser, f.eks.
http://www.privacyinternationa.....347-563175
Problemet er når folk ikke kan se hvor grænsen skal trækkes, men lader sig langsomt trække ned i mudderet.
Menneskerettighederne bliver systematisk undermineret af falske påstande om at det er “nødvendigt” for sikkerheden, for at effektivisere eller andre dårlige undskyldninger for at misbruge demokratiet til dets modsætning.
Det nye forsvar for ytringsfriheden i et land som Danmark stinker, når det kun gælder når det drejer sig om at forsvare retten til at angribe muslimer, men f.eks. ikke når det gælder offentligt ansatte der ikke bare makker ret.
Det er lande som US og UK, der i dag leder an i angrebet på demokratiet – med den dårlige undskyldning at det er for at forsvare demokratiet. Men Danmark logrer med fordi teknokraterne har deres egen agenda at mele med fokus på centralisering af magten i centraladministrationen, kontrol og detailstyring af stadigt flere aspekter af samfundet.
Det gælder på flere niveauer – Se på SKAT og den digitale taskforces stadigt mere ekstreme tiltag uden saglige begrundelser andet end magt for magtens skyld.
De kan ikke gemme sig bag demokratiet samtidig med at de truer demokratiet i sin grundform.
Vi kan håbe at det er ved at vende, men – som sagt – vi har tidligere set demokratiske systemer skride helt ud og denne gang er der ingen “fri verden” til at stå vagt om principperne. Tværtimod, som vi ser med Durban II, ICAO og EUs stadigt mere udemokratiske konstruktion, er det de såkaldte “frihedsbevarende” institutioner der misbruges til at underminere demokratiet.
Ja, jeg siger det skarpt – fordi det er en skandale at se hvordan det såkaldt “demokratiske” system forfalder. Hellere sige det skarpt nu end ikke turde sige det når det er for sent. Ytringsfrihed har du kun til du ikke tør bruge den mere – og forskellen er hårtynd.
14. december 2008 kl. 00:26 #
Søde lille rare DK
http://politiken.dk/indland/article612993.ece
Når integriteten først er røget går det hurtigere og hurtigere ned ad bakke
14. december 2008 kl. 09:23 #
“Der er sagt at overdrivelsen fremmer forståelsen, men overdrivelse kan også gå for vidt.”
Enig – årsagen til at jeg siger det skarpt er at insistere når nogen afviser debatten.
Hvis du bemærker det, så undgår du i det ovenstående de centrale spørgsmål med rent dogmatiske afværgereaktioner, dvs. standardfraser uden at forholde dig til indholdet.
“Vi kan blive enige om at der er sket mange uhyrligheder og krænkelser af menneskerettigheder selv i vores levetid, men dette er sket i ikke demokratiske samfund.”
“Demokratiet som vi kender det er det bedste værn mod forbrydelser mod menneskeheden og hvor de respektive lande har underskrevet traktaten om menneskerettigheder.”
“I øvrigt mener jeg, at vi generelt har en loyal embedsstand som betjener politikere og ministre efter bedste evne uanset partifarve, idet vores system ikke udskifter embedsmændene når regering eller kommunalbestyrelse skifter poltisk farve.”
Når man påpeger et specifikt ikke-dansk eksempel, så afviser du det blot.
“Din påstand om, at UK ikke er et demokrati, men et kynisk overvågningssamfund er helt ude i hampen.”
Jeg sagde blot at de ikke er det liberale demokrati, de engang var. Husk på at UK var det land, der efter anden verdenskrig afskaffede id-kortet af frygt for totalitære tendenser. Nu er de selv en af frontløberne for teknokraktiets misbrug af demokratiet.
Men mit projekt er ikke de abstrakte rettigheder – det har man Civil liberties funktionen til.
Mit projekt er at arbejde konstruktivt for at flytte kontrollen tilbage hvor den hører hjemme – i hånden på den frie borger. Ikke fordi vi i 48 formulerede en “rettighed”, men fordi det er stadigt mere kritisk af hensyn til alle centrale samundsaspekter – sikkerhed, retssikkerhed, økonomi (både effektivitet og innovation) og det dybtliggende behov i mennesker for at være i kontrol over eget liv – det vi kalder frihed.
I øjeblikket er den største trussel mod alle disse 4 størrelser et dysfunktionelt institutionelt system. Der er også kommercielle og kriminelle agendaer, men de kan og kan kun løses hvis staten genopdager sit demokratiske fundament i stedet for at se demokrati som en blankocheck for indgreb stadigt mere tenderende til overgreb.
Det er det samme problem på alle niveauer – man prioriterer system over mennesket.
14. december 2008 kl. 13:19 #
Det er spændende at følge jeres diskussion om demokratiet – ikke mindst i forhold til menneskerettigheder. Jeg har to kommentarer:
1. Pas på ikke at misbruge det berømte Churchill citat om at demokratiet er den mindst ringe styreform. Det har Churchill ret i, men derfor kan vi jo godt arbejde med at forbedre og udvikle demokratiet. Læg mærke til at Churchill ikke specifikt henviste til en bestemt udmøntning af demokratiet i hans berømte tale i Underhuset den 11. november 1947.
2. Også i et demokrati er der behov for at stå vagt om menneske rettighederne. Tænk bare på Guantanamo eller Abu Graib, eller russernes behandling af den såkaldt frie presse. Og herhjemme vil et flertal af folketinget åbenbart frihedsberøve en tuneser og andre på grudlag af en mistanke, altså uden rettergang. Det er et krystalklart brud på menneskerettighederne.
14. december 2008 kl. 19:03 #
Det er interessant at du i samme afsnit hvor du forarges over administrative afgørelser uden om domstolen udtaler dig utvetydigt om hvordan en evt. domsafgørelse ville være. Tuneser sagen er ikke krystalklar, den er utrolig mudret med mange aspekter.
Der er 2 aspekter i det du skriver, delvis at en række grundlæggende rettigheder er under pres og delvist at retssystemet, måske især de internationale menneskerettigheder i stigende grad politiseres. Men jeg har svært ved at forstå at du (og andre nok især de radikale og politikken) ikke kan se at de undergraver menneskerettighedernes troværdighed ved konstant at politisere dem.
Det intet der hindrer Tuneseren at rejse den administrative udvisning (i dette tilfælde til tålt ophold) til menneskerettighedsdomstolen og der er vel heller ikke nogen hindring for at de personer på tålt ophold der bliver ramt af de stramninger der bliver foretaget gør det samme. Hvis man taler for en adskillelse af politik og retssystemet er det vel vejen at gå?
Det kan være at de radikale kan se en interesse i at se sig selv som menneskerettighedernes forsvarer at de kan slå lidt politisk mønt på det, men jeg tror ikke at det er i menneskerettighedernes interesse.
Hvis man mener man har ret ifølge loven bør man gå til domstolene.
Jeg vil desuden tilføje at det lyder mig noget hult når partier der er stærkt EU tilhænger taler varmt for adskillelse af politik og retssystem, for disse ting er i meget høj sammenfiltret inden for den statsdannelse. Det synes mig at visse partier påberåber sig nogle principper når der passer i deres politik og ignorerer samme principper når de mener de har fordel deraf.
Hvis jeg skulle kommentere dit indlæg om demokrati er jeg nok også uenig. Jeg fornemmer et ønske om harmoni i din demokrati opfattelse jeg ikke deler. Jeg ser mere demokrati som en ramme (forhåbentlig konstruktiv) og nogle grundlæggende uenigheder – check and balances og en opposition er uundværlig. Nogle af dine forslag peger dog i retning af større folkelig forankring af politik – deri er jeg enig med dig – men noget usikker på om det kan komme oppefra.
14. december 2008 kl. 20:10 #
@ Johann
Hvad er det for grundliggende uenigheder, du tænker på?
Måske ville det hjælpe at blive mere specifik her?
Jeg tror at de fleste “uenigheder” skyldes at man taler forbi hinanden.
Selv kan jeg kun se 2 reelle spørgsmål.
a) Omfordeling – hvor meget skal statsmagten bruges til at tvinge omfordeling mellem forskellige grupper i samfundet.
b) Indblanding – hvor meget skal staten overhovedet blande sig i? Der er nogen som mener at statsmagten er et værktøj til at påtvinge andre deres personlige kæpheste. Men hvad er det berettiget at staten blander sig i?
14. december 2008 kl. 20:55 #
Findes der en objektiv virkelighed, som vi kan erkende?
Vores oplevelse af verden er et produkt af uhyre komplicerede hjerneprocesser, som den moderne hjerneforskning i disse år kortlægger. Dette antyder, at vores sanseerkendelse ikke er nogen simpel afspejling af virkeligheden, men i stedet en form for model af virkeligheden som vores hjerne beregner, på samme måde som når man bruger en computer til at konstruere en model af virkeligheden ud fra data. De såkaldte ³socialkonstruktivister² tilføjer, at det samme gælder vores videnskabelige erkendelse, blot er denne bestemt af sociale kræfter snarere end strukturen af vores hjerne. Men denne konklusion er paradoksal: For vores viden om hvordan hjernen arbejder, og hvordan der produceres videnskabelige viden i samfundet, er jo i sig selv indhentet ved videnskabelige undersøgelser. Så hvis videnskaben ikke giver os viden om hvordan verden egentlig er, har vi heller ikke viden om hvordan hjernen fungerer, eller hvordan videnskabelig viden er påvirket af sociale processer. At løse dette paradoks hører til erkendelsesteoriens og videnskabsfilosofiens vigtigste udfordringer.
14. december 2008 kl. 22:17 #
@Stephan
Det du taler ud fra er en kritik af en utryghed/risiko som det politiske system medfører. Men du bliver inde i boxen og forsøger at lappe på systemet – for det meste. Man kan sige at din viden om systemet bliver en belastning i forhold til at se alternativer.
Det jeg prøver er at implementere nogle enkle midler hvormed vi kan ændre disse systemer, der er ikke behov for en revolution. Det som skal til er at vi skal være trygge ved at arbejde med risiko – ikke alene skal vi være trygge ved at den anden faktisk bestræber sig på at skabe tryghed, herunder at tage hånd om den risiko som jeg må føle.
Problemet ligger altså i et system – det repræsentative demokrati – som forvrider magten på de måder som du har beskrevet det, og flere andre. Med nogle enkle midler kan vi bruge denne magt – ressourcerne på en langt mere enkle måde.
Lad os gøre det…
Vh Per
15. december 2008 kl. 01:05 #
@ Per
“Det du taler ud fra er en kritik af en utryghed/risiko som det politiske system medfører.”
Jeg kritiserer at det UNØDVENDIGT SKABER utryghed/risiko – vi kan efter min mening forbedre det væsentligt uden at nogen legitime interesser taber.
Det gælder både sikkerhedsmæssigt OG på det økonomiske område ligesom vedvarende energi gør det på miljøområdet, dvs. de fakto forbedringer som grundlag for bedre reel “tryghed” – om du vil – fremfor noget “oplevet”/indbildt/påstået.
Forandringsparathed har altid været et livsvilkår – det er en illusion at tro at andre kan beskytte dig mod verden uden at tage livet fra dig og gøre mere skade end gavn.
Og så er det at jeg står af
“Det jeg prøver er at implementere nogle enkle midler hvormed vi kan ændre disse systemer, der er ikke behov for en revolution. Det som skal til er at vi skal være trygge ved at arbejde med risiko – ikke alene skal vi være trygge ved at den anden faktisk bestræber sig på at skabe tryghed, herunder at tage hånd om den risiko som jeg må føle.”
Jeg forstår godt hvad du siger, men det er en idealisme som du trækker for langt og ligger mere i det end det kan bære.
Du kan ikke gå fra at man kan skabe en vis tryghed ved en given situel risiko til at skabe generel tryghed – glem det – never going to happen.
Der vil altid være interessekonflikter, uheld og kommunikationsproblemer – og i den digitale verden er det meget værre for her kan angriberen nå dig fra den anden side af jorden hvor han sidder og nyder en pina colada mens han tømmer din bankkonto.
15. december 2008 kl. 13:55 #
@Stephan,
Det jeg vil er ikke idealisme, det er din fortolkning – men når jeg går i krig kan det givet vis godt se sådan ud!
Tværs i mod er jeg imod enhver form for idealisme, som jeg ser som en maskeret fundamentalisme. Så mit mål er en supra-tryghed, en “lille-tryghed” – som ‘den enkelte’ kan støtte sig til. Men dette kan naturligvis ikke skabe ideal-tryghed.
Det vi kan er derimod at lave en trygheds-revision, af demokratiske dimensioner. Frem for at kortlægge demokratiets værdier – se her http://www.kristeligt-dagblad....../33eb/480e – skal vi sikre at de offentligt ansatte skaber værdi. Denne “vending” i tankegangen vil være med til at vi bliver lidt “tryggere”, og det bliver lidt sjovere at gå på arbejde!
Det som bl.a. hjemmehjælperen bliver glad og tryg ved er at hun/han “får lov til” at skabe værdi – og med dette bliver jeg lidt mere tryg ved udsigten til at komme på plejehjem. Men glem idealismen – vi skaber ikke værdier af ren idealisme, vi gør det fordi vi kan!
VH Per
15. december 2008 kl. 16:18 #
@ Per
Nå, det var bare det, du var ude i. Hvorfor sagde du ikke det med det samme?
Jo, decentralisering skaber bedre tilpasning til behov selvom det også modsvares af en dårligere tværgående effektivitet. I den offentlige sektor er det svært at sige om den større ineffektivitet vil koste mere end den bedre decentrale fleksibilitet – regningen kan være langt større end gevinsten og så er man hurtigt tilbage i samme problem med mere kontrol og detailstyring.
Men du glemmer vist at der kun er en faktor som virkelig tæller her – om kunderne har magten til at stemme og prioritere i forhold til deres behovsvurdering.´Det har de ikke pt. i den offentlige sektor, men det kunne de få hvis Finansministeriet tog sig sammen.
Virkelig tryghed kommer kun af de faktuelle forhold. Kvalitet og konkurrenceevne kommer af innovation som kommer af behovsdrevet allokering kombineret med den menneskelige evne til at finde nye løsninger.
Så hvis du vil styrke trygheden (og jobtryheden over tid) så giv mere magt til behovet, dvs. borgeren.
16. december 2008 kl. 10:50 #
@Stephan,
Beklager at jeg ikke er præcis nok, det er min stil at du selv skal uddrage din konklusioner og ikke mine.
Men min udlægning er at vi SKAL KUNNE stole 100% på hjemmehjælperen får lov til at skaber andre værdier end det borgerne kan komme på! Dette skal naturligvis ske i fuld respekt for borgren, men basalt set skal vi stole 100% på den faglighed som hjemmehjælperen, læren eller lægen står for. Det er naturligvis ikke den enkelte borger (eller politiker), som skal stemme om hvordan læren skal bedrive sit fag – det ville jo føre til at vi konstant ‘underkender’ og ‘for-dømmer’ hinanden. ( Det jeg vil være med til er en “ligestillingen” mellem hjemmehjælperen og beboeren – altså kan man forestille sig beboerne af egen drift skaber værdi på plejehjemmet, eller i nærmiljøet.)
Hvis vi ser på folkeskolen skal vi altså ikke (hverken fra forældrene eller fra poltisk hold) kontrollere lærerne og eleverne! Det vi kan blande os i er hvad der sker i skolen, på et mere demokratisk plan. Således er jeg næsten 100% enig med SOPHIAs agenda – vi forældre skal ikke “bestemme” noget i skolen, men vi må omvendt gerne deltage i de ‘projekter’ som foregår der. ( Hør apropos fra mandag http://www.dr.dk/P1/Apropos/Te.....084853.htm )
Det jeg taler om er at man også inden for
Du skriver “giv mere magt til behovet, dvs. borgeren.” – vi er så helt tilbage til en forældet eksistentiel tankegang (Maslow et al). Tommelfinger regel: Når du formulere det du vil som behov er du i gang med at manipulere med dig selv!! Behovs tanken er reaktive – fordi vi ikke herfra kan forestille os noget bedre, end at få opfyldt vores behov.
Det du måske tænker på er ‘brugerdreven innovation’ men det kan ikke stå alene. Ford skulle en gang have sagt: “Hvis jeg havde spurgt folk hvad de ønskede sig, havde de bedt om en hurtigere hest!” På samme måde kan jeg ikke vide hvor effektive dine sikkerheds systemer vil være og jeg kan slet ikke forestille mig hvordan dette kan bruges – men sammen kan vi naturligvis finde innovative anvendelser fx ved at kombinere mine sociale opfindelser med sikkerhedsteknologien.
MVH Per
16. december 2008 kl. 11:31 #
@ Per
På den ene side er du ude i noget vildt uholdbart. En hjemmehjælper må ALDRIG blive dommer over hvad en borger har brug for. Det er et rent børnehavesamfund og en kopi af samme problem som kritikken af det ministerielle system – det er 2 sider af samme fejl.
På den anden side er vi enige i at mennesker ikke på forhånd kan formulere deres behov eller nødvendigvis forstå den bedste løsning – det gør ikke noget og er ikke en forudsætning.
Hjemmehjælperen må gerne have frihed og en interesse i at TILBYDE noget, men VÆLRDISÆTNINGEN OG VALGET skal ligge hos borgeren.
Så der er absolut intet “vi er så helt tilbage til en forældet eksistentiel tankegang (Maslow et al).”. TVÆRTIMOD.
Det er din fejlfortolkning og en typisk teknokratisk kontroltankegang, der kommer til udtryk her. Det er ren planøkonomi og yderst destruktivt.
Vi er tværtimod nødt til at have flere nuancer på.
En hjemmehjælper/skolelærer/sygeplejesker/butiksansat/advokat/læge/pensionssælger etc. må gerne RÅDGIVE/FORESLÅ/SERVICEUDVIKLE og dermed være fri for central styring, men VALG og VÆRDISÆTNING skal ligge hos modtageren (så vidt det er muligt).
Beklager Per – her skiller vi – din mentale model og hensigt er ikke nuanceret nok og virker faktisk direkte imod din egen hensigt.
Igen – jeg taler IKKE om privatisering i idologisk liberal betydning ændring af omfordelingen – de 2 spørgsmål er uafhængige.
Du kan sagtens politiske vælge at omfordele, hvorefter valget ligger hos BORGEREN – ikke hos ministeriet eller en ansat i (hverken den offentlige eller private sektor).
Jeg tænker på BEHOVSDREVEN innovation, dvs. hvor borgeren styrer både adgang til data og værdisætningen (i betydnigen betalingsvilligheden og mikroprioriteringen af ressourcer.
16. december 2008 kl. 15:21 #
Så er vi jo på mærkværdig vis ved at være tilbage til Lars’ blog om screeninger!
Er de borgerens ønske? Eller er de lægernes? Sygeplejerskernes? Radiografernes? Sosu-assistenternes? Systemets?
16. december 2008 kl. 16:50 #
@Stephan
Jeg tror at vi begge har en tendens til at forstørre vores “uenigheder”, som ikke er så grelle når det kommer til stykket.
( Jeg arbejder fx ikke med mentale modeller, men bruger fx Maslows behovs-model som et eksempel på hvor galt det går når man bruger mentale modeller.
Jeg er dog ikke sikker på at du og Maslow har samme ide om hvad ‘behov’ er, så jeg dropper denne del af kritikken. :-)
Helt grundlæggende er vi enige om at vi som individer sjældent ved hvad der er bedst for os – ofte vil det være fx lederen af virksomheden, fagpersonen, hjemmehjælperen eller en helt fjerde, som har nøglen. Omvendt kæmper vi også mod at de samme personer skal fratage os de valg, som vi selv kan.
Min taktik til dette er, at gøre udfoldelsen af valgmulighederne mere interessant – end det at misbruge magten og vælge vejen for andre.
Vh Per
16. december 2008 kl. 17:05 #
Tænk at i kan skrive om hjemmepleje uden mig, det var helt godt, at det ikke altid er mig, der bringer det på banen.
Når vi taler Maslov, må og kan en hjemmehjælper kun opfylde de to nederste behov i pyramiden…og det er knapt nok, hun har rammer til det.
Jeg ved selvfølgelig at et menneske, har det bedst ved at være tryg, mæt, varm, ren, men det menneske, som ikke selv magter at have den egenomsorg…kan af og til have svært ved at indrømme det, og modtage hjælpen. Så må den berømte finger stikkes i jorden, for at finde mennesket, der hvor det er. Sådan noget tager tid, og bruger andre metoder end det der står i kommunale målsætninger. Jeg ville være så glad, for mere frihed til metoder, og man stolede på mig.
Jeg ville også blive sur eller rende væk…hvis der kom en og sagde: Du ser farlig ud i dag, og det har du gjort længe…skal jeg ikke lige vaske dig? Så kan du flytte ind på dette ældrecenter, der ordner vi det hele.
16. december 2008 kl. 23:08 #
“Helt grundlæggende er vi enige om at vi som individer sjældent ved hvad der er bedst for os – ofte vil det være fx lederen af virksomheden, fagpersonen, hjemmehjælperen eller en helt fjerde, som har nøglen.”
Per, du glemmer vist at skelne mellem rådgiver-rollen og kunde-rollen her.
Du mener at blot fordi kokken på en 3-stjerne restaurant er bedst til at lave mad, så skal han også diktere hvad eller om du skal spise?
Eller blot fordi bus-chaufføren er bedst til at køre bus, så skal han også diktere dig, hvor du skal rejse hen og hvornår du skal stå af?
Eller blot fordi bibliotekaren ved mest om bøger, så skal hun fortælle dig hvad du skal læse?
Eller lægen fortælle dig hvor du har ondt?
Nej, nej – her stopper festen.
Servicen er til for borgeren – ikke omvendt. Det kan godt være at vedkommende er yderste kompetent og langt bedre til at vurdere behovet end en embedsmand i ministeriet, men stadig “kun” en rådgiver som først og fremmest skal lytte til borgerens angivelse af behov.
Den som har behovet, skal også kunne vælge. Medmindre vedkommende er mentalt ude af stand til at tage stilling er alle andre per definition mindre inkompetente hertil.
17. december 2008 kl. 09:45 #
@ Per
Der er intet galt med Mashlows behovsmodeller – men du er nødt til at tage højde for individets begrænsede energi, viden og kognitive kompetance.
Mennesker kan ikke tilgå enhver beslutning med fuld viden om behov, konsekvenser af et givet valg og fuld viden om alternative løsninger og evt. helt substituerende eller vigtigere behov.
Men de ER og SKAL VÆRE (for at markeder kan fungere) BEDRE vidende om egne “behovsmatrixer” (dvs. en given handlings indvirkning på de mange behov som et menneske har) end nogen modpart kan være.
“SKAL VÆRE” er vigtigt her, fordi problemstillingen skal normativt ses i lighed med demokratiet. Det kan godt være at det enkelt menneske ikke er perfekt, MEN ALLE ALTERNATIVER ER UHOLDBARE OG DÅRLIGERE.
Andre KAN ikke vide om en løsning er bedre for dig og de har egeninteresser i at påstå det overfor dig, dvs. de vil suboptimere på din og alles bekostning.
Så – selvom vi sikkert er helt enige i at et vigtigt element er empowerment af den offentligt ansatte i tillid til at også de ansatte er kompetente og ØNSKER at gøre det bedst muligt – så er det LANGT LANGT vigtigere at sikre empowerment af den enkelte borger. Sidstnævnte er forudsætningen for at vi kan decentralisere i første omgang.
@ Helle
“Så er vi jo på mærkværdig vis ved at være tilbage til Lars’ blog om screeninger!
Er de borgerens ønske? Eller er de lægernes? Sygeplejerskernes? Radiografernes? Sosu-assistenternes? Systemets?”
Hvis det ikke er borgernes ønske, så skal det ikke gøres. Men ikke alle borgere prioriterer på kort sigt hvad der på langt sigt er i deres egeninteresse, dvs. vi kan være med til at sætte noget i system.
Jeg er tilfældigvis med til og midt i at lancere en ny virksomhed som vil revolutionere hele dette område om tidlig varsel.
De fleste screening er jo alt for dyre fordi de gennemføres specifikt, Mamografi er f.eks dyrt, ubehageligt og kan først ses når knuden er synlig – det kan med andre midler findes både tidligere, billigere og uden gener, dvs. dermed nedsættes også den enkelte borgers modvilje til at træffe en ellers sund beslutning.
Den slags tiltag virker som det vi kan kalde sociale enzymer på samme måde som almindelige enzymer nedsætter både energimængden, skadelige affaldsstoffer og SAMTIDIG vasker bedre end “gammeldags” tøjvask – dvs. som en win-win-win.
17. december 2008 kl. 10:16 #
Stephan E: Har du brug for faglig og kvalificeret input og hjælp til dit spændende projekt, er du velkommen til at kontakte mig :-)
17. december 2008 kl. 12:10 #
@Stephan (dette er skrevet som svar på dit forrige indlæg)
Godt – du er virkelige oppe og ringe her! Jeg mener at du trækker dette ud på et overdrev. Naturligvis skal vi ikke hele tiden dele dette ‘så’ skarpt op.
Jeg mener at “rådgiverne” skal have så vide rammer som overhovedet muligt – fordi de derved yder det maksimale. Det betyder ikke at de skal bruge 70% af tiden på alt muligt andet – men de må meget gerne bruge 5-10% på værdi- og service-udvikling – vi kan også kald det for socialeopfindelser, grund-forskning eller vidensdeling?
Jeg mener således at Maslows nederste behovslag slet ikke er udforsket nok, det kan blive meget bedre – og dermed er Maslows logiske fremskrivninger er noget “pseudo religiøs” udviklingssludder! ( Modellen er en udemærket hypotese – men når en sådan hypotese bruges aktivt, som en beskrivelse af eksistentiel udvikling, udsætter vi os selv for manipulation! Bare se hvor skævt det gak for SAK! :)
Så det som hjemmehjælperen kan er at udforske de overset servicemuligheder – det kan man godt kalde forskning, eller sociale opfindelser. Læs mere om et eksempel på dette her: http://www.lonemoeller.dk – Lone har omsat sin viden til en rådgivning som mange ikke ved de har behov for – der er åbentbart ikke plads til at gøre det bedre i den “normale” ramme.
Dette betyder ikke at rådgiverne skal vælge noget for dig, men de skal tilbyde deres viden – fx skal bibliotekaren dele sin viden om bøgerne. Hvis du går på biblioteket finder du at bibliotekarerne har anrettet bøgerne på forskellig vis for dig, det er ikke et ekspertråd, men en mulighed for at du kan falde over noget som du ellers ikke ville læse.
Du skal ikke glemme at det kommende videns samfund vil bestå af meget begavede folk som kan, og vil, dele ud af deres værdier og deres viden på eksponentielt vis. Det er ikke anderledes end at vi her på kolinkuren i stedet for at blogge kunne bruge vores tid konstruktivt til at udvikle 10 konkrete forslag til hvad Jette kan gøre for hendes “klienter” juleaften?
Er det du frygter, eller har oplevet, at tilbuddet udvikler sig til tvang?
Vh
17. december 2008 kl. 12:41 #
Vedr. Maslow og andre teoretikere, så er det jo teorier!
Teorier kan bruges til at forklare nogle ting, mens virkeligheden i andre ting viser sig at være en anden. Sådan er det nu engang med teorier.
Men derfor kan dele af dem jo godt bruges til det som man synes, der er akruelt i en specifik situation :-)
17. december 2008 kl. 13:10 #
OK-min pointe om Mashlow er ikke alle mulige aspekter af hans fremskrivninger etc. men mere det at nogle behov er mere autonomt og ikke-bevidst styret end andre og at de forekommer på meget forskellige niveauer. Lad Mashlow ligge.
Ja, alle udbydere af produkter og services (inkl. det offentlige) bør give alle med kundekontakt rum til at tilpasse tilbuddet til den bedste behovsvurdering mulig. Det er den måde, man skaber værdi = nytte af medgåede resourcer.
Men det er STADIG DIG DER VÆLGER. Dvs. i stik modsætning til din påstand om at folk ikke kan/bør eller hvad du lægger til grund herfor.
Nej, det betyder ikke at det nødvendigvis har noget med forskning at gøre. Innovation foregår på nederste trin i dagligdagen ved at noget fremmes fremfor andet og dermed HIVER mere fokus på det som efterspørges – når profitten stiger, så tiltrækkes nye udbydere, konkurrencen vokser og nye varianter opstår så det hele tiden bliver stadigt bedre tilpasset behovet.
I modsætning hertil den gængse teknokratiske og ret selvcentrerede at innovation kun er teknology/provider push. Tænk bare på fejlantagelsen at væksten i samfundet kommer fra opfindelser på universiteterne – sammenhængene er langt mere komplicerede.
Det helt simple at skolegang med frokost vælges af flere borgere skal give flere skoler med frokost. I den private sektor sker det helt af sig selv fordi borgerne er villige til at betale (mere) for skoler med frokost end skoler uden frokost.
I den offentlige sektors planøkonomi ER tilbud tvang i betydningen fravær af alternativer – one-size-fits-all. Alene det at man opkræver skat og tvinger folk til at bruge servicen eller selv skulle betale mere (af de penge de ikke har, fordi de har betalt skat) er tvang.
Her bliver efterspørgsel best case til køer og mere knappe ressourcer fordi der ikke er allokeringsmekanismer som er fintfølende nok.
Den offentlige sektor er innovations-destruktiv og ressourcemisbrugende per organisering ved at den kontinuert bliver stadigt mere ineffektiv relative til det omgivende samfunds udvikling.
Det kan vi KUN ændre ved at sikre at borgerne kan styre valget – og her taler jeg ikke kun om de semi-funtionelle “frit valg” ordninger eller privatisering, men om mekanismer som sirker at den enkelte borger både kontrollerer adgang til data og mikroprioritering af også omfordelte skatteresorucer.
Du skal ikke glemme at forudsætningen for det kommende vidensamfund er at borgerne er klædt på og antaget kompetente – det aktuelle statsystem antager og gør borgerne inkompetente ved at fratage dem valget og nægte at tilpasse sig behovene.
Det et meningsløst at tage udgangspunkt i en model der antager at den ansatte er kompetent og kunden en idiot – i den private sektor overlever den butik ikke længe.
17. december 2008 kl. 16:04 #
@Stepan “I den offentlige sektors planøkonomi ER tilbud tvang i betydningen fravær af alternativer – one-size-fits-all. Alene det at man opkræver skat og tvinger folk til at bruge servicen eller selv skulle betale mere (af de penge de ikke har, fordi de har betalt skat) er tvang.”
Og det er NETOP dette “tvangs mønstre” jeg ville lade eksperterne (hjemmehjælperen) bryde. Ved at de selv opfinder flere unikke/individuelle tilbud til os. Uden politisk kontrol – fra borger og/eller politikere. Det er ikke et spørgsmål om “profit optimering”, men det handler om at dele ud af det overskud som hjemmehjælper og borger kan skabe ‘sammen’. Der er tale om “Open innovation”, med dertil hørende nye forretningsmodeller.
Eksempel: Fru Hansens uduelige børn ringer og melder afbud til Julen kl 15 den 24 december 2008 – her kan hjemmehjælperen sende en SMS til fru Hansen og opfylde sin overenskomst, eller hun kan fx bede fru Jensens mønster familie om at invitere fru Hansen med til deres Jule tam-tam.
Vh Per
p.s. Viden om Maslow er væsentlig hvis vi skal undgå tvangstanker.. read on….
17. december 2008 kl. 16:05 #
@Helle,
Maslows teori er en grundsten for alle der beskæftiger sig med magt, management og politik. Så det er en interessant lille historie.
Når du italesætter folks behov – eller truer dem på disse – skaber du en rimemligt forudselige reaktion hos dem du taler til. Du kan således styre folks reaktioner ved at påpege en trussel, ofte er det nok at man peger på en ‘mulige’ trussel – jo mere basal truslen syner jo lettere er vi at manipulere. En del af denne manipulation går på at vi gerne selv bruger vores fantasi til at udfolde truselens mulige forgreninger. En ægte variant er altså at vi af denne vej spilder en masse kreativ fantasi: over temaet: hvad er ‘dine’ behov og værdier – og hvad er truslerne mod disse. Hvis jeg kan få jer til at tænke personligt over dette har jeg jer i min hule hånd – hov, hvad var det for en trussel??
En hel del af den kritiske tænkning jeg har beskæftiget mig med går netop ud på at opdage hvornår man af sådanne veje udsættes for manipulation eller selvbedrag.
Management går ofte ud på styre ressourcerne ved at arbejde med de basale behov – fx. kan man flytte fysisk rundt på folk (omorganisere), hvorved det for en tid er beskæftiget med det. Herefter kan man bevidst skifte fokus til “det sociale lag” – og så videre. Herved kan man via sådant “spinn” motivere folk til at handle – eller stemme – på en bestemt måde. Det interessante ved denne model er at den virker – den er meget effektiv! Dels kan man få andre til at gøre det som man tror man vil . Man kan også skabe en selv-illusion, fx af selvudvikling.
Maslows oprindelige hypotese – som omhandlede en eksistenspsykologi – var et struktureret bud på en forestilling om hvordan vi kan “udvikle os” (den samme “trappe” som Søren Kierkegaard er inde på). Sådan vil mange nyreligiøse bevægelser friste os ved at tilbyde “personligudvikling” af forskellige art – hvis vi skal hoppe med på den skal vi altså overbevises om at vi ‘ikke har’ eller ‘har fået opfyldt’ de øvrige behov. Hvis vi skal se på bedrag/selvbedrag kan man sige at dette oftest opstår når der skabes en form for “selvsving” – man kan således tale om at der opstår fænomener som kapitalisme, “åndskapitalisme” eller en “socialkapitalisme”. En organisation eller en guru (virksomheder eller sekter) vil kunne fastholde sine medarbejdere og tilhængere “fanget” i en konvergent proces, som kun beskæftiger sig med et snævert fokus. (Størsteparten af os af foretrækker konvergente løsninger, det er vores kognitive begrænsning – så det er relativt let at opnå gruppe konsensus om fx behov og værdier).
Værdibaseret ledelse er et andet – lidt mere sofistikeret – bud på hvordan en sådanne processer kan organiseres, og rationaliseres – men det er bare fortsat management og ikke ledelse (Det ‘er’ Value management!) Man spøger: hvilke værdier er vores behov eller eksistens-grundlag – og så fokuserer man skarpt på det ‘kun’ er disse behov/værdier vi beskæftiger os med. Med de rette intimteknologier kan dette sættes ind i et system, som selv konstruktøren ikke kan gennemskue. Værdier har det med at reproducere sig selv – hvorved vores idealer bliver det bur som Max Weber beskrev.
Det jeg beskæftiger mig med er – udover den kritiske tænkning – forskellige taktikker hvormed man kan søge efter og udforske alternativer til de mest forførende af disse modeller! Disse taktikker skal naturligvis også debunkes i-sig-selv – interessant nok bliver resultatet af disse meta-taktikker at vi hermed ‘skaber’ værdier, frem for at fastholde dem – værdier er ikke noget vi har, det er noget vi kan skabe…. eller noget der kan ske!
Hvis du og dine kollegaer lærer at skabe sådanne værdier, kan I skabe verdens bedst plejehjem. Hvis eller ikke der er for mange “behov” og “værdier” der kommer i vejen! :-)
Vh Per
18. december 2008 kl. 00:46 #
Per
Høfligst, argumentationen holder ikke.
Der er intet rationale for at sige at borgerne skal umynddiggøres for at styringen skal ligge hos personalet – tværtimod er empowerment af borgeren FORUDSÆTNINGEN for at du kan flytte indflydelse fra ministerium til offentligt ansatte med direkte kontakt med borgeren.
Din argumentation savner økonomisk og organisatorisk rationale. Det kan etableres ved at flytte magt til borgeren, fordi så vil borgeren ved sit valg/fravalg sikre at den ansatte orienterer sig mod borgerens behov i stedet for at suboptimere.
18. december 2008 kl. 08:49 #
Per & andre.
Jeg taler IKKE om ændringer på finansieringssiden, dvs. IKKE om skattelettelser eller ændringer i omfordelingen. Det er uafhængige spørgsmål som folk glemmer at skille ad.
Hovedproblemet i diskussionen – som jeg ser det – er at debatten er fanget i det som jeg kalder ligheds-problemet, dvs. opfattelsen af at enhver diskussion om forbedring af den offentlige sektor ENTEN kræver flere skattepenge ELLER privatisering.
Eftersom begge disse tiltag naturligt møder stærk ideologisk modstand går diskussionen i hårdknude og kommer ingen vegne.
Og imens bliver den offentlige sektor dyrere og dårligere år for år mens hele samfundet langsomt undergraves.
Vi er nødt til at ændre denne debat, så vi ændrer systemet så man – uafhængigt af omfordelingen – tager fat på at gøre den offentlige sektor tilpasningsorienteret og demokrati-understøttende.
Sætter man sig ned og analyserer dette til bunds er det min konklusion (altid til diskussion) at man kun kan opnå de kritiske hensyn samtidig hvis man fokuserer stærkt på at føre kontrol og indflydelse over eget liv tilbage til den enkelte borger.
Kun ved at give borgeren kontrol over egne data (som den nye valuta og magtfaktor) og mikroprioriteringen (af penge) er det muligt at udvikle den offentlige sektor neutralt overfor lighedsproblemet.
Det hjælper SAMTIDIG på balancen mellem centraladministrationen og de udførende i servicesektoren, fordi du kan og bør flytte beslutningskompeteance så tæt på borgeren som muligt. Men det kan man kun gøre hvis man samtidig sikrer at borgeren selv dækker de hensyn som centraladministrationen tror de skal med detailkontrol og -styring (men ikke kan fordi det er alt for unuanceret).
Så, Per, der er noget fundamentalt galt med dine antagelser. Du kan ikke flytte beslutningskompetance decentralt hvis du ikke har en koordinerings/allokeringsmekanisme.
Men problemet er at de planøkonomiske mekanismer (centraladministrationens forsøg på stadigt mere udbygget detialstyring) virker MOD hensigten og forværrer problemet, dvs. vi taler om at gøre op med det samme problem på 2 forskellige dimensioner.
En løsning forudsætter at du i selve strukturen BÅDE tager hensyn til den individuelle tilpasning OG til effektiv tværgående koordinering.
18. december 2008 kl. 11:50 #
@Stephan E: “I den offentlige sektors planøkonomi ER tilbud tvang i betydningen fravær af alternativer – one-size-fits-all. Alene det at man opkræver skat og tvinger folk til at bruge servicen eller selv skulle betale mere (af de penge de ikke har, fordi de har betalt skat) er tvang.”
Og så er det oftest laveste fællesnævner, der bestemmer.
Grunden til, vi har det system, er, at politikere så gerne vil fortælle os andre, hvad der er bedst for os – det er vi jo for dumme til selv at administrere! Undtagen, når de spørger os om noget, hvor de forventer det ‘rigtige’ svar.
18. december 2008 kl. 11:51 #
Undskyld fejl i navn :-) Blev distraheret.
18. december 2008 kl. 19:03 #
@ Helle
NOGLE politikere – men først og fremmest embedsmændene som er stadigt mere politiserende.
Men igen – det er også her man skal passe på. Mange vil opfatte det som et sprøgsmål om at betale skat eller privatisere – men det reelle problem er at borgerne ikke selv får lov til at disponere selv hvis penge er omfordelte.
19. december 2008 kl. 12:10 #
@Stephan
Jeg mener at vi er enige i dette helt centrale postulat: “…. men først og fremmest embedsmændene som er stadigt mere politiserende”.
Årsagen til dette er at det politiske system belønner “politiceringen” – og det kan vi relativt let sætte en stopper for, ved at etablere mere frihed fra det politiske system.
Denne ‘frihed’ jeg snakker om kan du høre lidt mere om i denne lille video: http://www.clipsyndicate.com/p.....rt_2?cpt=3
Vh Per
22. december 2008 kl. 08:11 #
@ Per
Ja, uden indsigt og valgmulighed ingen frihed. Med større indsigt vil kravet om frihed stige.
Bedre indlæring af kompetancen til at bryde med vanetænkning vil hjælpe med at forstå alternative muligheder til løsning af problemer. Her er jeg helt enig.
Men De Bono redder ikke hele verden. Han kan ikke gøre befolkningen oplyst – og jeg mener at det er farligt at reducere problemerne i det politiske system til inkompetance i valghandlingen på vælgernes side.
Det er ikke nok, når når tilsynesmyndighederne ikke sikrer lovene overholdes, når frygtretorik får lov til at diktere ind- og overgreb, når magten bliver stadigt mindre transparant og stadigt mere koncentreret, når kommerciel lobbyisme i komplekse og uigennemskuelige processer, når gammeldags forstokkede palnøkonomiske anskuelseser får lov til at diktere og dominere politik, etc.
Vi fik ikke demokrati i 1849 fordi folket krævede det, men fordi en lille gruppe oplyste krævede det – masserne havde ingen anelse om hvad der foregik. Demokrati byggeri siden ende på kritisk masse i debatten mere end flertal, fordi flertallets meningsdannelse styres af debatten (og formidlingen heraf).
22. december 2008 kl. 13:45 #
@Stephan,
Der er ingen quick-fix for dette, det kommer til at gøre lidt ondt på dem der beskæftiger sig med politik. ( Edward har i øvrigt ingen specifikke politiske ambitioner, så havde jeg afsløret ham for længe siden. ) “det er farligt at reducere problemerne i det politiske system til inkompetence i valghandlingen på vælgernes side.”
Korrekt. Det det kommer an på er, ‘hvad’ det er man vælger! Hvis valget går på at vælge de rette personer kan man let gøre systemet stærkere og mere effektivt (altså mere fascistisk): Man kunne fx. få tre stemmer hver: To til at stemme for en person, og én til at stemme imod en person, som man ikke vil have ind. Derved kunne vi gøre folketinget endnu smallere og konsensus orienteret.
Men der er jo netop ikke tale om inkompetence på vælgernes side, men ‘et repræsentativt demokrati’ er ikke kompetent til at skabe mange forskellige demokratiske løsninger. Det skaber stadigt mere og mere snævre og konvergente løsninger – eller ‘værdibaserede løsninger’ om du vil!
Demokratiet er “godt”, men der er ikke noget i veje for at det kan blive bedre. En af de måder vi kunne gøre dette på kunne fx være at loven blev udformet af dem de rammer, borgerne. “Den lovgivende forsamling” kunne altså led-deles på mange andre måder hvorved kvaliteten blev bredere. Det kræver dog at vi helt basalt kan tænke uden for systemet i-sig-selv – og til dette skal vi bruger nogle upolitiske systemer som basis.
Edward har også fremstillet metoder hvormed man kan falsificere alle logiske mentale-modeller, hvilket er betyder at vi i et vidst omfang kan undgå mange politiske fejlslutninger. Brugen af disse metoder har dog ingen reel værdi – eller måske netop kun en “politisk værdi” – hvis man ikke har en basal kompetence til at fremstille andre upolitiske alternativer.
Et system som kun kan producere logiske mentale-modeller ‘kan’ ganske enkelt ikke producere et bedre demokrati.
Vh Per
24. december 2008 kl. 11:02 #
“Et system som kun kan producere logiske mentale-modeller ‘kan’ ganske enkelt ikke producere et bedre demokrati.”
Jeg går ud fra at du mener “kun kan producere alternativer INDENFOR samme logisk mentale-model”.
At lave andre mentale modeller er det samme som at fremstille “upolitiske” alternativer som hver især vil iboende have en mental model baseret i dens særkender i forhold til andre alternativer.
For mig at se er det vigtigt at man ikke bare antager at de Buno-tanken vil løse planøkonomernes problem med at kunne styre økonomien.
Hvis de bilder sig ind at de kan overskue alle alternativer, så bliver de om muligt endnu farligere – FORDI DET KAN DE IKKE MEN DET VIL BLOT FORSTÆRKE DERES OVERBEVISNING HEROM.
Et samfundsøkonomisk problem er typisk alt for stort til at kunne isoleres og overskues på denne måde. Se blot den aktuelle finanskrise, hvor US nu igen kører med nul-renter som et desparat forsøg på at skabe aktivitet uden at erkende at det var hovedkilden til problemet i første omgang.
28. december 2008 kl. 12:18 #
@Stephan
Jo sådan kan man også sige det.
Problemet er at rigtige problemer ikke kan rumme sin egen løsning – hvilket er i modstrid med normal problem logik.
Eksemplet med at US sænker renten er måske meget godt, man kan måske ikke løse problemet via de midler som har skabt det.
En bedre måde at løse problemer på er at start uden for boxen og så se på hvordan dette nye kan blive en stepping-stone for en ny logik.
Lad os derfor starte et andet sted?
Jeg har brugt juledagene på at udvikle et helt nyt ledelses koncept og det er også opfundet for at kunne skabe større forståelse mellem os to. Så tjek din mail om et par timer. :-)
MVH Per