Arkiv for december 2008

Godt Nytår!

Det har i sandhed været et spændende år – 2008. Vi vil huske det bl.a. for kreditkrisen der blev til en finanskrise og så en økonomisk krise. Året hvor Obama blev valgt til verdens mest magtfulde embede. Året hvor kampene i Afghanistan fortsatte og hvor Rusland igen viste vilje til at bruge militær magt (Georgien). 2008 blev også året hvor klimaet for alvor kom på dagsordenen; ikke mindst hjulpet af ekstreme stigninger i olieprisen. Men i forhold til hvad der blev brugt på krigsførelse og bankpakker gjorde verdens ledere kun lidt ved klimaet. Faktisk meget lidt!

For Danmark blev 2008 på overfladen et godt år: lav arbejdsløshed, solid samfundsøkonomi og politisk stabilitet. 8 banker gik ned eller blev opslugt af andre – og flere er på vej. Aktieejerne mistede hundredvis af milliarder og boligejerne ligeså efter flere års optur. Der kom gradvis mere fokus på behovet for at skabe værdi (velstand) for hele samfundet fremfor at fordele den kage vi allerede har. Det var godt. Men det var skidt at vi ikke benyttede chancen for at få flere i arbejde på et tidspunkt hvor næsten alle var enige om at det var opgaven. Det er fortsat opgaven, men når arbejdsløsheden stiger, er det sværere at forklare og dermed sværere at gennemføre.

For mig blev det et spændende år. Jeg har det privilegium fortsat at arbejde for Poul Due Jensens Fond og For Grundfos koncernen (www.grundfos.com). Vi har mange spændende udfordringer og enorme muligheder fordi Grundfos produkter passer perfekt, hvis det er bæredygtighed det drejer sig om. I Unimerco Group (www.unimerco.com) har vi bl.a. bilfabrikkerne som kunder, men også for os er krisen en mulighed fordi nye, højeffektive og miljøvenlige produkter kræver nye og mere avancerede værktøjer – og det er netop hvad Unimerco kan levere. I Kristeligt Dagblad (www.kristeligt-dagblad.dk), hvis repræsentantskab jeg er formand for, er vi også optimistiske: Med den måde verden udvikler sig på, bliver der større interesse for tro, etik og eksistens, som er de tre områder hvor vi har en unik position. Vi har også rigtig store udfordringer i World Scout Foundation (www.scout.org), som jeg er formand for: Spejderarbejdet som vi rejser penge til, er der mere brug for end nogensinde – både i udviklingslandene og industrilandene. Spejderarbejdet er verdens største lederuddannelsesprogram som i øjeblikket omfatter 28 millioner børn og unge i over 200 lande. Med ca. 4 millioner frivillige voksne ledere når vi ud i næsten enhver afkrog af verden. Men pengene er blevet sværere at rejse i takt med at den økonomiske krise har bredt sig.  Her på Løndal (www.loendal.dk) vokser træerne i skoven heldigvis helt uberørt af krisen, så hvis det hele bryder sammen har vi noget at falde tilbage på!

Bloggen har haft knap 150.000 besøg og hver besøgende har været her et par gange i gennemsnit. Godt 300.000 sider har de kigget på. Siden starten i maj 2006 har jeg skrevet 371 indlæg, som har affødt 6.396 kommentarer. Hertil kommer 4.270 kommentarer som blev fanget af spamfiltret. For tiden hærges bloggen af en spammer, som med falsk identitet og skiftende falske e-mail adresser søger at sabotere debatten. Jeg har ondt af ham/hende at han/hun ikke har noget bedre at bruge sin tid til, og det er mig en gåde hvilke motiver der får mennesker til dette. Men bortset herfra glæder jeg mig over mange tankevækkende kommentarer; skulle jeg udtrykke et nytårsønske er det at jeg gerne vil have endnu flere kommentarer, men gerne lidt kortere. Bloggens natur er at kommunikere kort; en enkelt pointe pr. indlæg gerne med en fængende overskrift!

Den regel er jeg vist selv ved at bryde nu, så derfor: Rigtig godt Nytår til alle læsere af bloggen – jeg ser frem til en fortsat interessant og tankevækkende debat!

Lars

Glædelig jul

Egentlig er jeg en stor tilhænger af folkekirken. Selvom jeg er modstander af den politiske styring af kirkens forhold (den burde alene styres af medlemmerne) så er den nuværende ordning dog en god garanti imod at en enkelt kirkelig gruppe overtager kontrollen med en samfundsinstitution, som netop skal favne bredt.

Men en konsekvens af den nuværende ordning er at kirken glemmer sin hovedopgave: at prædike evangeliet på en måde der får det til at slå rod hos danskerne. Alt andet er sådan set næsten ligegyldigt i forhold til den opgave.

Det fik jeg en fin illustration af juleaften, hvor familien traditionen tro skulle i den lokale sognekirke. Vi kunne ikke finde kirkebladet, så jeg gik på nettet for at finde ud af hvornår der mon var gudstjeneste. Fandt sogneportalen, hvor jeg kunne læse om kirkebygningen og sognet, menighedsrådet og præsten, provstiet og stiftet. Men intet om hvornår der var gudstjeneste. Kan du forestille dig en virksomhed der på sin hjemmeside fortalte om alt andet end hvilke produkter de solgte og hvor man kunne købe dem? Og det er præcis hvad sognekirken gør. Jeg løste problemet ved at ringe til naboen, men alligevel!

Rigtig glædelig jul!

Integration – Ali’s historie

Jeg er blevet opmærksom på et interessant eksempel på hvordan danskere engagerer sig i integration. Det drejer sig om Ali Al-Ghanemi; afvist irakisk asylansøger som nu har fået lov til at tage sin drømmeuddannelse som bygningsingeniør i Danmark. I Vejle regionen lavede folk en indsamlig for at skaffe de 50.000 i depositum der var nødvendigt for at Ali kunne få uddannelses-opholdstilladelse. Plus egenbetalingen til uddannelse og ophold. Ali har nu bestået HF på VUC Vejle med et samlet gennemsnit på 9,6. Han har haft sommerjob hos det rådgivende ingeniørfirma Cowi, som gerne vil have Ali tilbage.

Historien glæder mig fordi den viser hvordan danskerne har bakket op om Ali. Den er også et flot eksempel på hvordan en ung indvandrer kan klare sig i Danmark. Og den giver håb om at vi med tiden ser mange flere gode eksempler.

Folkene i Vejle samler stadig ind; nu til fjerde semester af uddannelsen som bygningsingeniør. Indsamlingen koordineres af Karl Kr. Terkelsen i Vejle, karlkt@post4.dk. Der er en konto i Den Jyske Sparekasse, som man kan overføre bidrag til: Konto: 9551 0000770094.

Til inspiration!

Amerikaneren

USA’s afgående ambassadør, James P. Cain, har skrevet en interessant bog om sine oplevelser i de 3½ år som ambassadør i Danmark. “Amerikaneren – Om Danmark, diplomati og demokrati” er kommet på Gyldendal i november.  Jeg synes at bogen er interessant af tre grunde:

  1. Den definerer en ny rolle for diplomatiet og for ambassadøren i særdeleshed: At “sælge” USA til danskerne, dvs. skabe forståelse for USA og regeringens politik, og at øge forbindelserne mellem de to lande (begge veje – ikke alene eksport fra USA).
  2. Den illustrerer hvad der kan ske når en forretningsmand overtager jobet som ambassadør (Cain er advokat og var i årene før han blev ambassadør, leder af at af de store ishokey hold i USA (big business!)). Forestil dig hvordan den danske udenrigstjeneste ville fungere, hvis karrierediplomaterne kom i anden række!
  3. Den forklarer logikken bag Bush administrationens holdninger og politik uden filter – noget vi bestemt ikke er vant til her i Danmark. Og det siger jeg der iøvrigt er meget kritisk over for Bush administrationen. Jeg glæder mig over at høre den “originale” historie som jeg så kan forholde mig til.

Bogen er også tankevækkende fordi mange af Cains indtryk stammer fra den 37 dages cykeltur gennem Danmark, han foretog i sommer. Jeg beundrer hans skarpe iagttagelsesevne når han påpeger forskellene mellem dansk og amerikansk tankegang.

Nogle læsere med meget fastlåste mentale modeller for deres opfattelse af USA vil afvise bogen som propaganda. Selvfølgelig står vi over for en sælger og bogen skal naturligvis læses med det in mente. Men intelligente og vidende sælgere er værd at lytte til.

Jeg kan i høj grad anbefale bogen.

Den amerikanske bilindustri.

I KolindKuren (side 221 ff) findes der en case med fornyet aktualitet: Den amerikanske bilindustri. Da jeg skrev bogen i efteråret 2005 var jeg ikke i tvivl: General Motors, Ford og Chrysler har helt enkelt en forældet mental model. Og allerede dengang stod det klart (for mig) at der måtte radikal nytænkning til:

  1. Finde en ny mening: Bæredygtig transport.
  2. Udvikle fremsynede produkter i overensstemmelse hermed.
  3. Satse på at blive førende i brændstoføkonomiske biler nu – og ikke i 2020.
  4. Sælge værdi i stedet for rabatter.
  5. Ændre ledelses- og virksomhedskultur radikalt.
  6. Skabe partnerskab med medarbejdere og fagforeninger – blive videnvirksomhed.
  7. Udvikle partnerskab med leverandører og kunder.

Fire år efter er det beskæmmende at se hvad der er sket: Meget lidt! Og interessant er det tænke på at det amerikanske forlag (Wharton School Publishing) i sin tid sendte bogen til GM’s topledelse med henblik på en udtalelse, men fik aldrig nogen reaktion.

Min vurdering er at de amerikanske bilfabrikker er så langt bagefter både europæiske og japanske konkurrenter, at løbet er kørt: Hjælpepakkerne er spild af penge. De bør helt enkelt gå ned.

Har du tænkt over om din organisations mentale model er tidssvarende?

Digital analfabetisme.

 analphabet250.jpg

Jeg har tænkt over hvad man med rimelighed kan forlange af borgere i Danmark i 2008 mht IT-kendskab. For at sætte spørgsmålet lidt på spidsen: Hvad man skal kunne for ikke at kunne kaldes digitalt analfabet. Det kunne jeg godt tænke mig at høre lidt flere synspunkter på.

Hvad er syv ting du efter min mening skal kunne for ikke at blive kaldt digitalt analfabet:

  1. Du skal kunne bruge en PC med de almindeligste office-funktioner, dvs. tekstbehandling og regneark.
  2. Du skal kunne modtage, behandle og sende e-mails.
  3. Du skal kunne finde en hjemmeside og navigere på den.
  4. Du skal kunne læse og kommentere en weblog og bestille abonnement på fremtidige indlæg på bloggen.
  5. Du skal kunne søge information på nettet og – i rimeligt omfang – kunne vurdere om en kilde er troværdig eller ej.
  6. Du skal kunne bestille et produkt på nettet og betale online.
  7. Du skal kunne lave enkel behandling af billeder.

Er definitionen relevant?

De ti bud om fiasko

Donald R Keough har skrevet en interessant lille bog om hvordan man får fiasko i forretningslivet, som nu er kommet på Børsens Forlag (150 kr). Forfatteren er tidligere direktør i Coca-Cola Company og hans bud er:

  1. Undgå at tage chancer
  2. Vær ikke fleksibel
  3. Isoler dig
  4. Lad som om du er ufejlbarlig
  5. Spil på kanten af loven
  6. Tag dig ikke tid til at tænke
  7. Sæt al din lid til eksperter og eksterne konsulenter
  8. Elsk dit bureaukrati
  9. Send tvetydige signaler
  10. Vær bange for fremtiden

Og så er der et ellevete bud: Mist lysten til at arbejde – til at leve.

Det er en god lille bog. Ikke dybsindig teori, men gode eksempler og argementer serveret på en underholdende måde. Jeg følte mig truffet på mindst et punkt og jeg kender ikke nogen leder der ikke bliver ramt på mindst et af punkterne. Giv den til din chef, hvis du kan finde en god lejlighed til det!

Gæt hvilket punkt jeg følte mig truffet på…

Hvorfor er der ikke plads til dem?

I weekenden mødte jeg en vaskeægte knivmager, Jan Lykke. Fantastisk håndværk, som fik mig til at tænke på hvorfor folk som ham ikke værdsættes mere i vores samfund.

Da vores børn gik i Folkeskolen, var de i SFO (Skole fritids ordning) om eftermiddagen. Det var de glade for, men det var ikke altid let for institutionen at håndtere urolige drenge. Så var det godt at der var pædagogmedhjælpere, der kom med helt særlige kompetencer, også selvom de på papiret ikke havde relevante formelle kvalifikationer. En af dem var dygtig til at lave knive med flotte håndsmedede klinger og skafter af ben, træ eller andre materialer. Drengene var helt vilde. Og ikke blot lavede de flotte knive – ja hele kunstværker – men de lærte også hvordan man bruger en kniv rigtigt og hvordan man håndterer den så den ikke gør skade. Det var måske den vigtigste voksenkontakt de havde i instutionen. Total succes.

Men en dag var knivmageren væk, for han stod naturligvis yderst da der skulle indskrænkes i personalet. Han havde jo ingen relevant uddannelse.

Har vi egentlig et tilstrækkelig bredt syn på kvalifikationer? Er formel uddannelse det eneste der har værdi?

Fremragende bog om velfærdsstaten

Sjældent har jeg læst en så relevant og provokerende bog end Verner C. Petersens nyligt udkomne “Vildveje i Velfærdsstaten”, Informations Forlag.

Bogen er et opgør med den tænkning som de seneste tyve års regeringer har brugt som baggrund for at udvikle det velfærdssamfund, vi har i dag. Et opgør med trangen til at ville styre alting fra oven med klare mål, detaljerede regler, kvalitetsstandarder og rettigheder.

Verner C. Petersen der er professor ved Handelshøjskolen, Århus Universitet, tager hårdt fat: Han gennemhuller både regeringens kvalitetsreform og Socialdemokratiets velfærdsrettigheder og argumenterer overbevisende for at der kommer en dårligere offentlig sektor ud af begge dele. Løsningen er ifølge professoren at lede gennem værdier, visioner og rummelige rammer sådan at den enkelte medarbejder og chef får større råderum og lyst til at bruge sin kreativitet, energi og fantasi i jobbet. Glem bureaukratiet med dokumentation af indsatsen – mål på borgernes oplevede tilfredshed og resultaterne i forhold til de vigtige ting. Er det ikke bedre at gøre en forskel uden at kunne dokumentere det end at dokumentere at man ikke har gjort en forskel?

Bogen afsluttes med en sønderlemmende kritik af en række modebegreber fra den såkaldte management tænkning, herunder NLP, Lean og MBTI. Heldigvis er der også en række konstruktive betragtninger om hvad vi bør sætte i stedet.

Pligtlæsning for alle der deltager i samfundsdebatten!

Hørte du Løndals nye klokkespil i TV Avisen?

Fredag aften kl 18.30 var det et fint indslag om Løndals nye klokkespil i TYV Avisen. Du kan finde det ved at gå ind på www.dr.dk/nyheder og så søge dig frem til TV avisen den 5 december kl 18.30. Indslaget hedder “klokker”.

Men du kan også komme og høre instrumentet spille live, hvis du kommer til Juledage på Løndal i denne weekend (6-7/12, begge dage 10-17). Du finder Løndal på Rute 52 fra Horsens mod Silkeborg. Vores indkørsel er ved 30 km stenen fra Horsens. Parkering 200 m syd for indkørslen.

På gensyn!

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.